(1)

Rådet skal vedtage foranstaltninger vedrørende fastsættelse og fordeling af fiskerimuligheder, herunder, hvis det er relevant, visse funktionelt tilknyttede betingelser. I henhold til artikel 16, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 (1) skal fiskerimulighederne fastsættes i overensstemmelse med den fælles fiskeripolitiks målsætninger som fastsat i nævnte forordnings artikel 2, stk. 2. I henhold til artikel 16, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013 skal fiskerimulighederne tildeles medlemsstaterne således, at de enkelte medlemsstater sikres relativ stabilitet i fiskeriet efter de enkelte bestande eller i de enkelte fiskerier.

(2)

I overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1380/2013 bør fiskerimulighederne derfor fastlægges på grundlag af den foreliggende videnskabelige rådgivning under hensyntagen til biologiske og socioøkonomiske aspekter, samtidig med at der sikres en retfærdig behandling af de forskellige fiskerisektorer, samt de holdninger, som kom til udtryk under høringer af de berørte parter.

(3)

Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet (GFCM) vedtog på sit 47. årsmøde i 2024 henstilling GFCM/47/2024/1, som fastsætter langsigtede forvaltningsforanstaltninger for europæisk ål (Anguilla anguilla) som anført i henstilling GFCM/46/2023/16 om en langsigtet forvaltningsplan for europæisk ål (GFCM's geografiske underområder (GFCM-GSA) 1-27). Henstilling GFCM/47/2024/1 fastholder for 2025 en forbudsperiode på seks måneder for erhvervsfiskeri og et forbud mod rekreativt fiskeri. Denne henstilling begrænser desuden erhvervsfiskeri efter glasål til en periode på to måneder og på visse betingelser. Disse foranstaltninger skal finde anvendelse på alle havområder i Middelhavet og ferskvandsområder samt brakvande, herunder flodmundinger, kystlaguner og overgangsvande i overensstemmelse med nævnte henstilling. De nævnte foranstaltninger bør gennemføres i EU-retten.

(4)

GFCM vedtog på sit 47. årsmøde i 2024 henstilling GFCM/47/2024/2, som fastsætter langsigtede foranstaltninger for bæredygtig udnyttelse af ædelkoral (Corallium rubrum) som anført i henstilling GFCM/43/2019/4 om en forvaltningsplan for bæredygtig udnyttelse af ædelkoral i Middelhavet (GFCM-GSA 1-27). Henstilling GFCM/47/2024/2 fastholder for 2025 fastfrysningen af fiskeriindsatsen udtrykt som et maksimalt antal fiskeritilladelser og fangstbegrænsninger for ædelkoral. De nævnte foranstaltninger bør gennemføres i EU-retten.

(5)

GFCM vedtog på sit 46. årsmøde i 2023 henstilling GFCM/46/2023/14 om en flerårig forvaltningsplan for bæredygtig udnyttelse af guldmakrel (Coryphaena hippurus) i Middelhavet (GFCM-GSA 1-27). Denne henstilling indførte i overensstemmelse med forsigtighedstilgangen og for overgangsperioden 2024-2026 et flådekapacitetsloft, en fastfrysning af kapaciteten pr. fartøj for så vidt angår anordninger til tiltrækning af fisk (FAD'er) og en fangstbegrænsning. For rekreativt fiskeri fastsættes det endvidere i denne henstilling, at der skal overholdes en daglig fangstbegrænsning. Disse foranstaltninger blev gennemført i EU-retten for 2024 ved Rådets forordning (EU) 2024/259 (2), og disse foranstaltninger bør fortsat gennemføres i EU-retten for 2025. Disse foranstaltninger berører ikke de forvaltningsforanstaltninger, der vil blive foreslået af Den Rådgivende Videnskabelige Komité inden for rammerne af GFCM for den langsigtede forvaltningsplan for perioden 2027-2031.

(6)

I Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1022 (3) blev der fastsat en flerårig plan for fiskeri efter demersale bestande i det vestlige Middelhav (GFCM-GSA 1, 2, 5, 6, 7, 8, 9, 10 og 11). Denne plan fastsætter mål og foranstaltninger med henblik på langsigtet bevarelse og bæredygtig udnyttelse af de bestande, der er omfattet af planen. Planen omfatter foranstaltninger til at opnå og opretholde maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY) for målbestandene og sikre, at udnyttelsen af havets levende biologiske ressourcer genopretter og opretholder populationer af de befiskede arter over niveauer, der kan give MSY.

(7)

I henhold til artikel 4, stk. 1, i forordning (EU) 2019/1022 skal fiskerimulighederne for de bestande, der er opført på listen i nævnte forordnings artikel 1, stk. 2, fastsættes for, at målet for fiskeridødeligheden ved MSY kan nås på et gradvist stigende grundlag inden udgangen af 2020, hvis det er muligt, og senest den 1. januar 2025.

(8)

Fiskerimulighederne for de bestande, der er anført i artikel 1, stk. 2, i forordning (EU) 2019/1022, bør fastsættes i overensstemmelse med værdierne i det fiskeridødelighedsinterval, der resulterer i det maksimale bæredygtige udbytte (MSY) (FMSY-intervallet), eller på et lavere niveau og i overensstemmelse med de beskyttelsesforanstaltninger, der er fastsat i nævnte forordning. Værdierne i FMSY-intervallet er angivet i den relevante rådgivning fra STECF. Hvis der ikke foreligger tilstrækkelige videnskabelige oplysninger, bør fiskerimulighederne for de bestande, der er anført i artikel 1, stk. 2 og 3, i nævnte forordning, fastsættes i overensstemmelse med forsigtighedstilgangen i fiskeriforvaltningen, jf. artikel 4, stk. 6, i nævnte forordning.

(9)

Desuden skal fiskerimulighederne udtrykkes som den maksimale tilladte fiskeriindsats for trawlere og langlinefartøjer fastsat i overensstemmelse med fiskeriindsatsordningen i artikel 7 i forordning (EU) 2019/1022 og som fangstbegrænsninger for blårød reje (Aristeus antennatus) og rød kæmpereje (Aristaeomorpha foliacea) på dybt hav fastsat i overensstemmelse med den videnskabelige rådgivning og med artikel 16, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1380/2013.

(10)

STECF gjorde i sin rådgivning opmærksom på, at det for at nå MSY-målene i 2025 for alle fiskebestandene i det vestlige Middelhav er nødvendigt med yderligere betydelige reduktioner af fiskeridødeligheden for trawlere. STECF pegede desuden på forskelle i status for den mest sårbare bestand i hver gruppe af bestande og mente, at fiskeridødeligheden skal reduceres forskelligt mellem indsatsforvaltningsenhederne (EMU'erne), nemlig EMU 1 (GFCM-GSA 1, 2, 5, 6, og 7) og EMU 2 (GFCM-GSA 8, 9, 10 og 11). STECF gjorde i sin rådgivning opmærksom på, at reduktionen af fiskeridødeligheden for den mest sårbare bestand (europæisk kulmule (Merluccius merluccius) i EMU 1 og europæisk kulmule i EMU 2) bør være på 66 % i EMU 1 og 38 % i EMU 2 for at nå FMSY i 2025. På grundlag af denne rådgivning bør den maksimale tilladte fiskeriindsats for 2025 for trawlere for hver fiskeriindsatsgruppe derfor reduceres med 66 % i EMU 1 og med 38 % i EMU 2 under hensyntagen til de enkelte medlemsstaters bidrag til fiskeridødeligheden og trækkes fra den maksimale tilladte fiskeriindsats, der er fastsat for 2024 ved forordning (EU) 2024/259.

(11)

I 2024 gjorde STECF i sin rådgivning opmærksom på, at langlinefartøjer har en indvirkning på gydende europæisk kulmule, navnlig i GFCM-GSA 8, 9, 10 og 11. STECF gjorde i sin rådgivning også opmærksom på, at gydebiomassen for europæisk kulmule i GFCM-GSA 1, 5, 6 og 7 og i GFCM-GSA 8, 9, 10 og 11 stadig ligger under bevarelsesgrænsereferencepunktet (BLIM), jf. artikel 2, stk. 10, i forordning (EU) 2019/1022, og at fiskeridødeligheden bør reduceres med 66 % i GFCM-GSA 1, 2, 5, 6 og 7 og 38 % i GFCM-GSA 8, 9, 10 og 11 for at nå FMSY i 2025. I GFCM-GSA 1, 2, 5, 6 og 7 bør den maksimale tilladte fiskeriindsats for langlinefartøjer for 2025 således opretholdes på de niveauer, der er fastsat for 2024 ved forordning (EU) 2024/259, på grundlag af artikel 7, stk. 5, i forordning (EU) 2019/1022. I GFCM-GSA 8, 9, 10 og 11 bør den maksimale tilladte fiskeriindsats for langlinefartøjer for 2025 reduceres med 13 % sammenlignet med den maksimale tilladte fiskeriindsats, der er fastsat for 2024 ved forordning (EU) 2024/259, på grundlag af artikel 7, stk. 5, i forordning (EU) 2019/1022.

(12)

I 2024 gjorde STECF i sin rådgivning opmærksom på, at fiskeridødeligheden for blårøde rejer i GFCM-GSA 1, 2, 5, 6 og 7 fortsat ligger langt fra bæredygtige niveauer, og at der derfor er behov for yderligere forvaltningsforanstaltninger ud over en reduktion af fiskeriindsatsen. Navnlig gjorde STECF i sin rådgivning opmærksom på, at fangsterne for at nå FMSY i 2025 i gennemsnit bør reduceres med 50 % og specifikt med 25 % i GFCM-GSA 1 og 2, 64 % i GFCM-GSA 5 og 62 % i GFCM-GSA 6 og 7. I forlængelse af de foranstaltninger, der er vedtaget i 2022, 2023 og 2024, og i overensstemmelse med artikel 16, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1380/2013 bør fiskeriindsatsordningen derfor suppleres med fangstbegrænsninger. Fangstbegrænsningerne for blårød reje i GFCM-GSA 1, 2, 5, 6 og 7 bør reduceres med 10 % i forhold til de fiskerimuligheder, der er fastsat for 2024 ved forordning (EU) 2024/259.

(13)

I 2024 gjorde STECF i sin rådgivning opmærksom på, at der er behov for yderligere forvaltningsforanstaltninger for blårød reje i GFCM-GSA 8, 9, 10 og 11 ud over en reduktion af fiskeriindsatsen, og rådede til at reducere den samlede fangst med 18 %. Fiskeriindsatsordningen bør derfor suppleres med fangstbegrænsninger i forlængelse af de foranstaltninger, der blev vedtaget i 2022, 2023 og 2024, og i overensstemmelse med artikel 16, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1380/2013. Fangstbegrænsningerne for blårød reje i GFCM-GSA 8, 9, 10 og 11 bør reduceres med 6 % i forhold til de fiskerimuligheder, der er fastsat for 2024 ved forordning (EU) 2024/259.

(14)

I 2024 gjorde STECF i sin rådgivning opmærksom på, at der er behov for yderligere forvaltningsforanstaltninger for rød kæmpereje i GFCM-GSA 8, 9, 10 og 11 ud over en reduktion af fiskeriindsatsen, og rådede til at reducere den samlede fangst med 29 %. Fiskeriindsatsordningen bør derfor suppleres med fangstbegrænsninger i forlængelse af de foranstaltninger, der blev vedtaget i 2022, 2023 og 2024, og i overensstemmelse med artikel 16, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1380/2013. Fangstbegrænsningerne for rød kæmpereje i GFCM-GSA 8, 9, 10 og 11 bør reduceres med 6 % i forhold til de fiskerimuligheder, der er fastsat for 2024 ved forordning (EU) 2024/259.

(15)

For at fremme anvendelsen af fiskeredskabers selektivitet og etablere effektive områdelukninger for at beskytte ungfisk og gydefisk blev der ved Rådets forordning (EU) 2022/110 (4) fastsat en kompensationsordning i forbindelse med indsatsordningen for trawlere. Eftersom STECF fortsat anbefaler yderligere forbedring af fiskeredskabers selektivitet og af effektive områdelukninger i 2025 for at beskytte ungfisk og gydefisk, og disse foranstaltninger har en dokumenteret indvirkning på fiskeriindsatsen, bør medlemsstaterne kunne tildele et fartøj yderligere fiskedage, hvis fartøjet overholder mindst én af disse foranstaltninger, der er fastsat på nationalt plan. Den pågældende medlemsstat må ikke tildele yderligere fiskedage, der vil medføre en overskridelse af den fiskeriindsats, der er fastsat for den relevante fiskeriindsatsgruppe ved forordning (EU) 2024/259.

(16)

I henhold til artikel 6 i forordning (EU) 2019/1022 skal der, hvis den videnskabelige rådgivning indikerer, at gydebiomassen for en bestand, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 1, stk. 2, ligger under forsigtighedsreferencepunktet for biomasse (BPA) eller ligger under grænsereferencepunktet for biomasse (BLIM), træffes afhjælpende foranstaltninger for at sikre en hurtig genopretning af bestandene til niveauer, som ligger over det niveau, der kan give MSY.

(17)

GFCM vedtog på sit 44. årsmøde i 2021 henstilling GFCM/44/2021/20 om en flerårig forvaltningsplan for bæredygtig udnyttelse af små pelagiske bestande i Adriaterhavet (GFCM-GSA 17 og 18), hvori der for perioden 2022 til 2029 blev fastsat en maksimal fangstmængde og et tilhørende flådekapacitetsloft for notfartøjer og pelagiske trawlere, som fisker efter små pelagiske arter. Disse foranstaltninger, der vedrører 2025, bør gennemføres i EU-retten.

(18)

GFCM vedtog på sit 47. årsmøde i 2024 henstilling GFCM/47/2024/4 om en langsigtet fiskeriordning og fastlæggelse af fangstbegrænsninger for 2025 for små pelagiske bestande i Adriaterhavet (GFCM-GSA 17 og 18), som stammer fra henstilling GFCM/44/2021/20. Henstilling GFCM/47/2024/4 fastsatte for 2025 en særskilt fangstmængde for ansjos og sardin som følge af gennemførelsen af de nye fangstregler. Fordelingen mellem medlemsstaterne er baseret på de enkelte medlemsstaters historiske fangster. De nævnte foranstaltninger bør gennemføres i EU-retten.

(19)

GFCM vedtog på sit 43. årsmøde i 2019 henstilling GFCM/43/2019/5 om en flerårig forvaltningsplan for bæredygtigt demersalt fiskeri i Adriaterhavet (GFCM-GSA 17 og 18), hvori der blev fastsat en fiskeriindsatsordning og et flådekapacitetsloft for visse demersale bestande. Disse foranstaltninger, der vedrører 2025, bør gennemføres i EU-retten.

(20)

GFCM vedtog på sit 47. årsmøde i 2024 henstilling GFCM/47/2024/5 om gennemførelse af en fiskeriindsatsordning for vigtige demersale bestande i Adriaterhavet (GFCM-GSA 17 og 18) i 2025, som stammer fra henstilling GFCM/43/2019/5. Henstilling GFCM/47/2024/5 indeholder bestemmelser om en global reduktion af fiskeriindsatsordningen for skovltrawlere med 5,2 % og en videreførelse af indsatsniveauerne for 2024 for bomtrawlere. For at gennemføre disse foranstaltninger i EU-retten bør der derfor trækkes 5,2 % fra den maksimale tilladte fiskeriindsats for skovltrawlere, der er fastsat for 2024 ved forordning (EU) 2024/259, og den maksimale tilladte fiskeriindsats for bomtrawlere bør holdes på 2024-niveauerne.

(21)

Under hensyntagen til de særlige forhold, der gør sig gældende for den slovenske flåde, og dens marginale indvirkning på små pelagiske og demersale bestande samt i overensstemmelse med artikel 33 i henstilling GFCM/44/2021/20 og artikel 13 i henstilling GFCM/43/2019/5 er det hensigtsmæssigt at bevare de nuværende fiskerimønstre og sikre den slovenske flåde adgang til en minimumsmængde af små pelagiske arter og en mindste indsatstildeling for demersale bestande.

(22)

GFCM vedtog på sit 45. årsmøde i 2022 henstilling GFCM/45/2022/4 om en flerårig forvaltningsplan for bæredygtig udnyttelse af demersale bestande i Sicilienstrædet (GFCM-GSA 12-16) og om ophævelse af henstilling GFCM/44/2021/12 og GFCM/42/2018/5. Med henstilling GFCM/45/2022/4 blev der indført en indsatsordning for europæisk kulmule og fangstbegrænsninger for dybvandsrosenreje (Parapenaeus longirostris) samt en fastfrysning af fiskerikapaciteten. For 2025 fastsættes der i henstilling GFCM/45/2022/4 en fastfrysning af fiskeriindsatsen på 2024-niveau samt en reduktion i fangstbegrænsningerne for dybvandsrosenreje på 3 %. For at gennemføre disse foranstaltninger i EU-retten bør der derfor trækkes 3 % fra de fangstbegrænsninger for dybvandsrosenreje, der er fastsat for 2024 ved forordning (EU) 2024/259.

(23)

GFCM vedtog på sit 45. årsmøde i 2022 henstilling GFCM/45/2022/5 om en flerårig forvaltningsplan for bæredygtig udnyttelse af bestandene af rød kæmpereje og blårød reje i Sicilienstrædet (GFCM-GSA 12-16) og om ophævelse af henstilling GFCM/44/2021/7 og GFCM/43/2019/6. I henstilling GFCM/45/2022/5 blev der fastsat en fangstbegrænsning og en fastfrysning af fiskerikapaciteten. For 2025 fastsættes der i denne henstilling en reduktion i fangstbegrænsningerne for rød kæmpereje og blårød reje på 3 %. For at gennemføre disse foranstaltninger i EU-retten bør der derfor trækkes 3 % fra de fangstbegrænsninger for rød kæmpereje og blårød reje, som er fastsat for 2024 ved forordning (EU) 2024/259.

(24)

GFCM vedtog på sit 45. årsmøde i 2022 henstilling GFCM/45/2022/6 om en flerårig forvaltningsplan for bæredygtig udnyttelse af bestandene af rød kæmpereje og blårød reje i Det Joniske Hav (GFCM-GSA 19-21) og om ophævelse af henstilling GFCM/44/2021/8 og GFCM/42/2018/4. I henstilling GFCM/45/2022/6 blev der fastsat en fangstbegrænsning og en fastfrysning af fiskerikapaciteten. For 2025 fastsættes der i denne henstilling en reduktion i fangstbegrænsningerne for rød kæmpereje og blårød reje på 3 %. For at gennemføre disse foranstaltninger i EU-retten bør der derfor trækkes 3 % fra de fangstbegrænsninger for rød kæmpereje og blårød reje, som er fastsat for 2024 ved forordning (EU) 2024/259.

(25)

GFCM vedtog på sit 45. årsmøde i 2022 henstilling GFCM/45/2022/7 om en flerårig forvaltningsplan for bæredygtig udnyttelse af bestandene af rød kæmpereje og blårød reje i Det Levantiske Hav (GFCM-GSA 24-27) og om ophævelse af henstilling GFCM/44/2021/6 og GFCM/42/2018/3. I henstilling GFCM/45/2022/7 blev der fastsat en fangstbegrænsning og en fastfrysning af fiskerikapaciteten. For 2025 fastsættes der i denne henstilling en reduktion i fangstbegrænsningerne for rød kæmpereje og blårød reje på 3 %. For at gennemføre disse foranstaltninger i EU-retten bør der derfor trækkes 3 % fra de fangstbegrænsninger for rød kæmpereje og blårød reje, som er fastsat for 2024 ved forordning (EU) 2024/259.

(26)

GFCM vedtog på sit 45. årsmøde i 2022 henstilling GFCM/45/2022/3 om en flerårig forvaltningsplan for bæredygtig udnyttelse af spidstandet blankesten (Pagellus bogaraveo) i Alboránhavet (GFCM-GSA 1-3) og om ophævelse af henstilling GFCM/44/2021/4, GFCM/43/2019/2 og GFCM/41/2017/2. De nævnte foranstaltninger bør gennemføres i EU-retten.

(27)

GFCM vedtog på sit 47. årsmøde i 2024 henstilling GFCM/47/2024/3 om vedtagelse af yderligere afhjælpende foranstaltninger for spidstandet blankesten i Alboránhavet (GFCM-GSA 1-3) og om ændring af henstilling GFCM/45/2022/3. Henstilling GFCM/47/2024/3 indførte en reduktion på 30 % af fangstbegrænsningerne for 2025. For at gennemføre disse foranstaltninger i EU-retten bør der derfor trækkes 30 % fra den maksimale fangstmængde, der er fastsat for 2024 ved forordning (EU) 2024/259.

(28)

På grundlag af den foreliggende videnskabelige rådgivning fra GFCM's arbejdsgruppe om Sortehavet bør det nuværende niveau for fiskeridødeligheden for brisling (Sprattus sprattus) opretholdes for at sikre brislingebestandenes bæredygtighed i Sortehavet (GFCM-GSA 29). Der bør derfor fortsat fastsættes en autonom kvote for denne bestand.

(29)

GFCM vedtog på sit 43. årsmøde i 2019 henstilling GFCM/43/2019/3 om ændring af henstilling GFCM/41/2017/4 om en flerårig forvaltningsplan for fiskeriet efter pighvar (Scophthalmus maximus) i Sortehavet (GFCM-GSA 29). Med henstilling GFCM/43/2019/3 indførtes en ajourført regional TAC og en kvotefordelingsnøgle for pighvar samt yderligere bevarelsesforanstaltninger, navnlig en forbudsperiode på to måneder og en begrænsning af fiskedagene til 180 dage om året. I overensstemmelse med henstilling GFCM/43/2019/3 er disse yderligere bevarelsesforanstaltninger funktionelt tilknyttet fiskerimulighederne, da TAC-niveauet for pighvar uden disse foranstaltninger ellers skulle have været reduceret for at sikre artens genopretning. De nævnte foranstaltninger bør gennemføres i EU-retten.

(30)

GFCM vedtog på sit 47. årsmøde i 2024 henstilling GFCM/47/2024/8 om en flerårig forvaltningsplan for fiskeriet efter pighvar i Sortehavet (GFCM-GSA 29) og om ændring af henstilling GFCM/43/2019/3 og GFCM/41/2017/4. Henstilling GFCM/47/2024/8 fastsatte TAC'en for pighvar for perioden 2025-2028. De nævnte foranstaltninger bør gennemføres i EU-retten.

(31)

GFCM godkendte på sit 47. årsmøde i 2024 en overførsel af den uudnyttede EU-kvote for pighvar i 2023 i betragtning af den ekstraordinære situation, som den regionale kontekst i Sortehavet har skabt. Denne foranstaltning bør gennemføres i EU-retten. Den fordeling af de fiskerimuligheder, der skyldes underudnyttelsen, bør gennemføres på grundlag af de enkelte medlemsstaters respektive andele i underudnyttelsen uden at ændre den i forordning (EU) 2024/259 fastsatte fordelingsnøgle for den årlige fordeling af TAC'er.

(32)

De fiskerimuligheder for EU-fiskerfartøjer, der fastsættes i denne forordning, skal udnyttes i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 (5), særlig artikel 33 og 34 om registrering af fangster og fiskeriindsats og om indberetning af data om opbrugte fiskerimuligheder. Det er derfor nødvendigt at fastsætte de koder, som medlemsstaterne skal benytte til at sende data om landinger af bestande, der er omfattet af nærværende forordning, til Kommissionen.

(33)

Ved Rådets forordning (EF) nr. 847/96 (6) er der indført supplerende betingelser for forvaltningen fra år til år af TAC'er og kvoter, herunder i nævnte forordnings artikel 3 og 4, og fleksibilitetsbestemmelser for præventive og analytiske TAC'er. I henhold til nævnte forordnings artikel 2 skal Rådet, når det fastsætter TAC'erne, beslutte, hvilke bestande der ikke skal være omfattet af nævnte forordnings artikel 3 og 4, navnlig på grundlag af bestandenes biologiske tilstand. Artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013 giver desuden yderligere årsbaseret fleksibilitet for alle bestande, der er omfattet af landingsforpligtelsen. For at undgå en uforholdsmæssig høj grad af fleksibilitet, der ville være til skade for opfyldelsen af den fælles fiskeripolitiks målsætninger og forværre bestandenes biologiske tilstand, bør det derfor udtrykkeligt fastsættes, at den årsbaserede fleksibilitet, der er fastsat i artikel 3 og 4 i forordning (EF) nr. 847/96, og den årsbaserede fleksibilitet, der er fastsat i artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013, ikke finder anvendelse kumulativt. Endelig bør anvendelsen af den årsbaserede fleksibilitet, der er fastsat i artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013, udelukkes, hvor det er relevant, på grundlag af bestandenes biologiske tilstand.

(34)

For at undgå afbrydelse af fiskeriet og sikre, at Unionens fiskere kan leve af fiskeri, bør denne forordning finde anvendelse fra den 1. januar 2025. Denne forordning bør på grund af sin hastende karakter træde i kraft dagen efter offentliggørelsen —