1.   Ved nærværende forordning fastsættes detaljerede procedurer for kontrol efter ibrugtagning af tunge køretøjer som omhandlet i delegeret forordning (EU) 2024/1127.

2.   Ved nærværende forordning fastsættes også detaljerede regler om indberetning af konstaterede afvigelser i CO2-emissionsværdierne for ibrugtagne tunge køretøjer i forhold til de værdier, der er angivet i typeattesterne eller kundeoplysningsfilerne, som følge af kontrol efter ibrugtagning samt om hensyntagen til disse afvigelser i beregningen af de gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner for de fabrikanter, for hvilke der er konstateret en afvigelse i CO2-emissionsværdierne som følge af kontrollen efter ibrugtagning.

3.   Nærværende forordning finder ikke anvendelse på tunge nulemissionskøretøjer som defineret i artikel 3, nr. 11), i forordning (EU) 2019/1242.

1.   Ved udvælgelsen af køretøjer i henhold til artikel 3 i delegeret forordning (EU) 2024/1127 udvælger den godkendende myndighed køretøjer fra VTP-familier, ISV-luftmodstandsfamilier, CFD-familier og ISV-dækfamilier på grundlag af risikoen for afvigelser i CO2-emissionsværdierne for køretøjer med visse komponenter, separate tekniske enheder og systemer eller dæk i disse familier som vurderet af Kommissionen i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 2 og oplyst i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 3.

Den godkendende myndighed sikrer også, at køretøjer fra en VTP-familie eller dæk fra en ISV-dækfamilie ikke prøves af en anden godkendende myndighed i samme indberetningsperiode for kontrol efter ibrugtagning.

2.   Når Kommissionen vurderer risikoen for afvigelser i CO2-emissionsværdierne, jf. stk. 1, første afsnit, tager den som minimum hensyn til følgende elementer, hvis de foreligger:

3.   Hvert år senest den 30. juni offentliggør Kommissionen en rapport med en liste over de VTP-familier, ISV-luftmodstandsfamilier, CFD-familier og ISV-dækfamilier med den største risiko for afvigelser i CO2-emissionsværdierne. Rapporten skal også beskrive, hvilken metode der er anvendt til den i stk. 1, første afsnit, omhandlede vurdering for den indberetningsperiode, som rapporten vedrører, og redegøre for de vigtigste resultater af denne vurdering.

1.   I hver indberetningsperiode udfører den godkendende myndighed for hver fabrikant, som den har givet tilladelse til at anvende simuleringsværktøjet, og som minimum for det antal VTP-familier, ISV-luftmodstandsfamilier og ISV-dækfamilier, der er udvalgt i overensstemmelse med artikel 3 og fastsat i tabel 1 i bilag I, de tilsvarende kontrolprøvninger efter ibrugtagning af de individuelle køretøjer og dæk, der er udvalgt i overensstemmelse med artikel 5.

Den godkendende myndighed beregner for hver fabrikant det »samlede antal køretøjer i henhold til artikel 9 i forordning (EU) 2017/2400«, som nævnt i tabel 1 i bilag I til nærværende forordning, som gennemsnittet af fabrikantens samlede antal køretøjer, hvis CO2-emissioner og brændstofforbrug er blevet bestemt i henhold til artikel 9 i forordning (EU) 2017/2400, i de tre indberetningsperioder forud for kontrollen efter ibrugtagning.

For hver fabrikant, for hvilken det »samlede antal køretøjer i henhold til artikel 9 i forordning (EU) 2017/2400« er lig med eller højere end 5 000, udfører den godkendende myndighed desuden i hver indberetningsperiode én masseprøvning pr. fabrikant og én prøvning for kunstige strategier pr. fabrikant.

2.   Hvis der i risikovurderingen i nærværende forordnings artikel 3, stk. 1, identificeres familier for en eller flere fabrikanter, for hvilke det »samlede antal køretøjer i henhold til artikel 9 i forordning (EU) 2017/2400« er lavere end 5 000, udfører den godkendende myndighed de(n) tilsvarende prøvning(er) for mindst én sådan fabrikant.

3.   Hvis der i risikovurderingen i artikel 3, stk. 1, identificeres en CFD-familie, udfører den godkendende myndighed desuden CFD-luftmodstandsprøvning for den pågældende CFD-familie.

4.   For påhængskøretøjsfabrikanter udfører den godkendende myndighed RRC-dækprøvninger af de dæk, der er udvalgt i overensstemmelse med artikel 5, for hver indberetningsperiode, som minimum for det antal dækfamilier, der er fastsat i tabel 2 i bilag I til nærværende forordning.

Den godkendende myndighed beregner for hver påhængskøretøjsfabrikant det »samlede antal påhængskøretøjer i henhold til artikel 8 i gennemførelsesforordning (EU) 2022/1362«, som nævnt i tabel 2 i bilag I til nærværende forordning, som gennemsnittet af påhængskøretøjsfabrikantens samlede antal påhængskøretøjer, hvis CO2-emissioner og brændstofforbrug er blevet bestemt i henhold til artikel 8 i gennemførelsesforordning (EU) 2022/1362, i de tre indberetningsperioder forud for kontrollen efter ibrugtagning.

For hver påhængskøretøjsfabrikant, for hvilken det »samlede antal påhængskøretøjer i henhold til artikel 8 i gennemførelsesforordning (EU) 2022/1362« er lig med eller højere end 5 000, udfører den godkendende myndighed desuden i hver indberetningsperiode én masseprøvning pr. påhængskøretøjsfabrikant.

Hvis der i risikovurderingen i artikel 3, stk. 1, identificeres påhængskøretøjsfabrikanter, for hvilke det »samlede antal køretøjer i henhold til artikel 8 i gennemførelsesforordning (EU) 2022/1362« er lavere end 5 000, udfører den godkendende myndighed de(n) tilsvarende prøvning(er) for mindst én sådan fabrikant.

5.   For hver familie, der er udvalgt i overensstemmelse med artikel 3, udføres følgende prøvninger for følgende antal køretøjer og dæk, der er udvalgt i overensstemmelse med artikel 5:

Resultaterne af de i første afsnit, litra a), b) og d), omhandlede prøvninger evalueres i overensstemmelse med den metode, der er beskrevet i bilag II til nærværende forordning, mens resultaterne af de i første afsnit, litra c), omhandlede prøvninger evalueres i overensstemmelse med den metode, der er beskrevet i tillæg 10 til bilag VIII til forordning (EU) 2017/2400.

6.   Ud over de prøvninger, der er omhandlet i stk. 5, udføres følgende prøvninger i henhold til stk. 1, tredje afsnit, for hver fabrikant for følgende antal køretøjer, der er udvalgt i overensstemmelse med artikel 5:

Resultaterne af de i første afsnit, litra a), omhandlede prøvninger evalueres i overensstemmelse med den metode, der er beskrevet i bilag II.

7.   Den godkendende myndighed kan beslutte at medtage resultater af kontrolprøvninger efter ibrugtagning, der er foretaget af Kommissionen, en anden typegodkendelsesmyndighed, en markedsovervågningsmyndighed eller en tredjepart, der opfylder kravene i gennemførelsesforordning (EU) 2022/163, i den statistiske metode, der er beskrevet i bilag I, hvis begge følgende betingelser er opfyldt:

1.   Den godkendende myndighed udvælger prøvningsmotorkøretøjer, der på tidspunktet for udvælgelsen helst ikke er ældre end tre år og desuden opfylder alle følgende kriterier:

Den godkendende myndighed udvælger prøvningspåhængskøretøjer, der på tidspunktet for udvælgelsen ikke er ældre end fem år regnet fra datoen for deres første registrering.

2.   Den godkendende myndighed kontrollerer og sikrer ved hjælp af tjeklisten i bilag III, at prøvningskøretøjerne er i en tilstand, der er repræsentativ for et køretøj, der vedligeholdes og anvendes korrekt, og har egenskaber, som svarer til dem, der er registreret i kundeoplysningsfilerne, typeattesterne eller de individuelle godkendelsesattester.

Hvis et køretøj har gennemgået en prøvning af produktionens overensstemmelse, udelukkes køretøjet fra enhver kontrolprøvning efter ibrugtagning.

3.   Ud over kravene i stk. 1 og 2 skal et køretøj, der udvælges til en VTP-prøvning, opfylde alle følgende krav:

4.   Ud over kravene i stk. 1 og 2 skal et køretøj, der udvælges til en luftmodstandsprøvning, opfylde alle følgende krav:

5.   For så vidt angår lastbiler, der udvælges til masseprøvning, udvælges kun køretøjer uden overbygning.

6.   De dæk, der udvælges til prøvning af dækrullemodstandskoefficienten, skal være nye dæk, som sælges på markedet og er certificeret i overensstemmelse med forordning (EU) 2017/2400.

7.   Hvis den godkendende myndighed ikke kan finde det krævede antal køretøjer, jf. artikel 4, stk. 5, litra a) og b), på grund af bestemmelserne i nærværende artikels stk. 3 og 4, afslutter den godkendende myndighed ISV-prøvningsproceduren i den næste ISV-indberetningsperiode. Hvis den godkendende myndighed stadig ikke kan finde det krævede antal køretøjer i den næste ISV-indberetningsperiode, afsluttes den statistiske procedure som »ikke fuldført«, og den godkendende myndighed udvælger en anden familie i overensstemmelse med artikel 3.

1.   Forholdet mellem målte og simulerede CO2-emissioner i VTP'en (»CVTP, ratio« ) bestemmes i overensstemmelse med den VTP, der er fastsat i afsnit 6 i bilag Xa til forordning (EU) 2017/2400 i den udgave, der er gældende på tidspunktet for certificeringen af prøvningskøretøjerne.

2.   Den godkendende myndighed sikrer, at måleudstyret opfylder kravene i punkt 5 i bilag Xa til forordning (EU) 2017/2400.

1.   For hvert individuelt prøvningskøretøj, der underkastes en VTP-prøvning, bestemmer den godkendende myndighed CVTP, ratio i overensstemmelse med afsnit 7 i bilag Xa til forordning (EU) 2017/2400.

2.   For hvert individuelt prøvningskøretøj aflæser den godkendende myndighed før og efter VTP'en værdierne fra den indbyggede brændstofforbrugsmåler og kilometertælleren i køretøjet som fastsat i bilag Xa til forordning (EU) 2017/2400 og medtager dem i prøvningsrapporten.

1.   Den godkendende myndighed vurderer de VTP-prøvningsresultater for individuelle prøvningskøretøjer, der er opnået i overensstemmelse med artikel 7, for at fastslå, om der er afvigelser i CO2-emissionsværdierne for den VTP-familie, der er underkastet VTP-prøvningerne, ved hjælp af metoden i bilag II til nærværende forordning.

2.   Hvis VTP-familien ikke består den statistiske evaluering, jf. bilag II til nærværende forordning, gør den godkendende myndighed følgende:

1.   Luftmodstandsegenskaberne bestemmes i overensstemmelse med den prøvningsprocedure for konstant hastighed, der er fastsat i bilag VIII til forordning (EU) 2017/2400 i den seneste gældende udgave.

2.   Den godkendende myndighed sikrer, at kravene vedrørende prøvebane, kravene til omgivelsesforhold, køretøjets montering og måleudstyret opfylder kravene i afsnit 3, punkt 3.1-3.4, i bilag VIII til forordning (EU) 2017/2400 i den seneste gældende udgave. Fabrikanterne kan stille dæk til rådighed for den godkendende myndighed til luftmodstandsprøvning.

1.   For hvert individuelt prøvningskøretøj, der underkastes en luftmodstandsprøvning, bestemmer den godkendende myndighed produktet af luftmodstandskoefficienten via tværsnitsområdet for betingelser med nulsidevind (»luftmodstandsværdi (CdA)«) ud fra målingerne under prøvningen ved konstant hastighed i overensstemmelse med nærværende forordnings artikel 9 ved hjælp af luftmodstandsforbehandlingsværktøjsversionen af stamluftmodstanden i overensstemmelse med tillæg 1 til tillæg 2 til bilag VIII til forordning (EU) 2017/2400.

2.   For hvert individuelt prøvningskøretøj, der underkastes en luftmodstandsprøvning, bestemmer den godkendende myndighed luftmodstandsprøvningsresultatet (»CdAratio« ) som forholdet mellem den luftmodstandsværdi, der er blevet bestemt i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 1 (»CdAin-service verification« ), og køretøjets oplyste luftmodstandsværdi (»CdAdeclared« ), der er registreret under punkt 1.8.4 i fabrikantens registreringsfil, i overensstemmelse med afsnit 3, del I, i bilag IV til forordning (EU) 2017/2400.

1.   Den godkendende myndighed vurderer de luftmodstandsprøvningsresultater for individuelle prøvningskøretøjer, der er opnået i overensstemmelse med artikel 10, for at fastslå, om der er afvigelser i CO2-emissionsværdierne for den ISV-luftmodstandsfamilie, der er underkastet luftmodstandsprøvningerne, ved hjælp af metoden i bilag II.

2.   Hvis ISV-luftmodstandsfamilien ikke består den statistiske evaluering, jf. bilag II, bestemmer den godkendende myndighed størrelsen af afvigelsen i luftmodstanden som gennemsnitsværdien for CdAratio (averageratio) som fastsat i bilag II for luftmodstandsprøvningsresultater.

1.   Dækrullemodstandskoefficienten bestemmes i overensstemmelse med den metode til måling af dækrullemodstandskoefficienten, der er fastsat i punkt 3.2 i bilag X til forordning (EU) 2017/2400 i den udgave, der er gældende på tidspunktet for certificeringen af prøvningsdækkene.

2.   Den godkendende myndighed sikrer, at dækkene prøves på et referencelaboratorium eller et kandidatlaboratorium som defineret i afsnit 1, nr. 1) og 2), i bilag V til forordning (EU) 2020/740.

1.   Den godkendende myndighed vurderer de RRC-dækprøvningsresultater for individuelle prøvningsdæk, der er opnået i overensstemmelse med artikel 13, for at fastslå, om der er afvigelser i CO2-emissionsværdierne for den ISV-dækfamilie, der er underkastet RRC-dækprøvningerne, ved hjælp af metoden i bilag II.

2.   Hvis ISV-dækfamilien ikke består den statistiske evaluering, jf. bilag II, bestemmer den godkendende myndighed størrelsen af afvigelsen i dækrullemodstandskoefficienten som gennemsnitsværdien for RRCratio (averageratio) som fastsat i bilag II for RRC-dækprøvningsresultater.

1.   For motorkøretøjer består masseprøvningen af bestemmelse af »køretøjets korrigerede reelle masse« ved vejning af et prøvningskøretøj og anvendelse af de korrektioner, der er fastsat i afsnit 2, nr. 4), i bilag III til forordning (EU) 2017/2400, og for påhængskøretøjer bestemmelse af »påhængskøretøjets korrigerede masse i køreklar stand« ved vejning af et prøvningskøretøj og anvendelse af de korrektioner, der er fastsat i afsnit 3, tabel 1, i bilag III til gennemførelsesforordning (EU) 2022/1362.

2.   Den godkendende myndighed sikrer, at vægten opfylder kravene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/31/EU (10).

3.   Eventuelle yderligere dele, der ikke er taget i betragtning i de i denne artikels stk. 1 nævnte korrektioner, fjernes, eller deres masse trækkes fra den masse, der er blevet bestemt i overensstemmelse med stk. 1.

4.   Hvis ikke alt standardudstyr er installeret, lægger fabrikanten den tilsvarende masse af de manglende komponenter som omhandlet i punkt 4.2 i bilag III til forordning (EU) 2017/2400 til som beskrevet i nævnte bilags punkt 4.3.

1.   For hvert individuelt prøvningskøretøj, der underkastes en masseprøvning, bestemmer den godkendende myndighed masseprøvningsresultatet (massratio) som forholdet mellem »køretøjets korrigerede reelle masse«, bestemt i overensstemmelse med nærværende forordnings artikel 15 (massin-service verification), og køretøjets »korrigerede reelle masse« (massdeclared), der er registreret under punkt 1.1.8 i kundeoplysningsfilen i overensstemmelse med afsnit 3, del II, i bilag IV til forordning (EU) 2017/2400.

2.   For påhængskøretøjer bestemmer den godkendende myndighed for hvert individuelt prøvningskøretøj, der underkastes en masseprøvning, masseprøvningsresultatet (massratio) som forholdet mellem »påhængskøretøjets korrigerede masse i køreklar stand«, bestemt i overensstemmelse med nærværende forordnings artikel 15 (massin-service verification), og påhængskøretøjets »korrigerede masse i køreklar stand« (massdeclared), der er registreret under punkt 1.1.10 i kundeoplysningsfilen i overensstemmelse med del II, i bilag IV til gennemførelsesforordning (EU) 2022/1362.

1.   Den godkendende myndighed vurderer de masseprøvningsresultater for individuelle prøvningskøretøjer, der er opnået i overensstemmelse med artikel 16, for at fastslå, om der er afvigelser i CO2-emissionsværdierne for alle den pågældende fabrikants køretøjer, ved hjælp af metoden i bilag II.

2.   Hvis køretøjsfabrikanten ikke består den statistiske evaluering, jf. bilag II, bestemmer den godkendende myndighed størrelsen af afvigelsen i massen som gennemsnitsværdien for massratio (averageratio) som fastsat i bilag II for masseprøvningsresultater.

1.   Den godkendende myndighed vurderer resultaterne af de prøvninger, der er udført i overensstemmelse med nærværende forordnings artikel 18, for at vurdere risikoen for kunstige strategier i prøvningskøretøjet ved at sammenligne CVTP, ratio, bestemt i overensstemmelse med punkt 7.2.2 i bilag Xa til forordning (EU) 2017/2400 og opnået ved den i nærværende forordnings artikel 18, litra b), omhandlede prøvning, med CVTP, ratio, opnået ved den i nærværende forordnings artikel 18, litra a), omhandlede prøvning. Den godkendende myndighed vurderer desuden alle andre relevante prøvninger, der er udført af det pågældende køretøj.

2.   Den godkendende myndighed redegør i prøvningsrapporten for, hvilke kriterier der er anvendt ved vurderingen i stk. 1. Med henblik herpå forstås kunstige strategier som enhver software, styrelogik, hardware eller komponent i eller for køretøjet, som reducerer køretøjets CO2-emissions- eller brændstofforbrugsværdier i prøvninger, der udføres med henblik på CO2-emissionscertificering, men som ikke fungerer konsekvent, når køretøjet er i brug, under hensyntagen til forskellen mellem disse prøvningsbetingelser og driftsforholdene, medmindre denne inkonsekvente funktion skyldes krav fastsat i EU-retten eller er begrundet i nødvendigheden af at beskytte køretøjet mod umiddelbar skade eller garantere sikker drift af køretøjet.

3.   Hvis den godkendende myndighed på grundlag af vurderingen i stk. 1 vurderer risikoen for, at der forekommer kunstige strategier i prøvningskøretøjet, til at være høj, specificerer og gennemfører den ud over de prøvninger, der udføres i henhold til artikel 18, et specifikt prøvningsprogram for at fastslå, om der forekommer en kunstig strategi eller ej. Efter anmodning fra den godkendende myndighed skal fabrikanten fremlægge alle relevante relaterede softwarekoder med henblik på at afklare, om der forekommer en kunstig strategi eller ej.

4.   Hvis den godkendende myndighed konkluderer, at der forekommer kunstige strategier, bestemmer den, hvilke køretøjer der er berørt, og hvor stor afvigelsen i CO2-emissionsværdierne er, ved at sammenligne CO2-emissionsværdien med og uden kunstige strategier. Hvis afvigelsens størrelse ikke kan bestemmes ud fra de prøvninger, der er udført i henhold til artikel 18, og, hvis det er relevant, nærværende artikels stk. 3, er størrelsen af afvigelsen i CO2-emissionsværdierne 10 % af CO2-emissionsværdien for CO2-referenceemissionerne for undergruppen af køretøjer.

1.   Den godkendende myndighed medtager i de prøvningsrapporter, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, i delegeret forordning (EU) 2024/1127, som minimum følgende oplysninger for hver prøvet familie:

2.   Senest 20 arbejdsdage efter afslutningen af prøvningerne stiller den godkendende myndighed prøvningsrapporten til rådighed for fabrikanten af de pågældende køretøjer eller dæk og uploader den i et krypteret format til en særlig server hos Kommissionen sammen med følgende data for hvert individuelt prøvningskøretøj eller -dæk:

Dataene og parametrene i litra a)-e) offentliggøres ikke.

Når alle data er korrekt uploadet for alle prøvede køretøjer eller dæk i en familie, sendes en kvittering fra Kommissionens server til den enhed, der har uploadet dataene.

1.   Hvis resultaterne af kontrollen efter ibrugtagning viser, at der ikke er nogen afvigelse i CO2-emissionsværdierne, drager den godkendende myndighed den konklusion, at der ikke er manglende overensstemmelse mellem CO2-emissionsværdierne fra kontrollen efter ibrugtagning og de værdier, der er registreret i kundeoplysningsfilen, og medtager denne konklusion i prøvningsrapporten.

2.   Hvis resultaterne af kontrollen efter ibrugtagning viser, at der er en afvigelse i CO2-emissionsværdierne, kan fabrikanten anfægte resultaterne senest 20 arbejdsdage efter modtagelsen af prøvningsrapporten ved at fremlægge dokumentation for, at CO2-emissionsværdierne fra kontrollen efter ibrugtagning og de værdier, der er registreret i kundeoplysningsfilen, er i overensstemmelse. Fabrikanten kan anmode om en forlængelse på 20 arbejdsdage til fremlæggelsen af denne dokumentation.

Hvis fabrikanten ikke reagerer, anses denne for at have accepteret resultaterne af kontrollen efter ibrugtagning.

3.   Under hensyntagen til den af fabrikanten fremlagte dokumentation, jf. stk. 2, drager den godkendende myndighed en konklusion om, hvorvidt der ved kontrollen efter ibrugtagning er konstateret manglende overensstemmelse mellem CO2-emissionsværdierne i kontrollen efter ibrugtagning og de værdier, der er registreret i kundeoplysningsfilen, samt om der forekommer kunstige strategier eller ej.

Den godkendende myndighed fremsender sin konklusion til den pågældende fabrikant og til Kommissionen, senest 40 arbejdsdage, eller i tilfælde af forlængelse i henhold til stk. 2 senest 80 arbejdsdage, efter at den har sendt prøvningsrapporten til fabrikanten, jf. stk. 2.

4.   Den godkendende myndigheds konklusion i henhold til stk. 3 skal som minimum omfatte følgende:

5.   Senest den 30. september hvert kalenderår offentliggør den godkendende myndighed en oversigt over de kontroller efter ibrugtagning, der er udført i den foregående indberetningsperiode, og sine konklusioner i samme indberetningsperiode, jf. stk. 1 og 3, i det format, der er fastsat i bilag V. For kontrolprøvninger efter ibrugtagning, for hvilke der ikke er draget nogen konklusion før offentliggørelsen af oversigten, medtages konklusionen i den næste årlige oversigt.

1.   Hvis den godkendende myndighed har draget en konklusion som omhandlet i nærværende forordnings artikel 21, stk. 4, litra b), anvender Kommissionen for indberetningsperioden for det år, hvor konklusionen blev draget, og for de efterfølgende indberetningsperioder størrelsen af afvigelsen i CO2-emissionsværdierne på de berørte køretøjer som bestemt i overensstemmelse med artikel 22 ved beregningen af en fabrikants gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner i henhold til artikel 4 i forordning (EU) 2019/1242.

2.   Kommissionen anvender også størrelsen af afvigelsen i CO2-emissionsværdierne på de berørte køretøjer som bestemt i overensstemmelse med artikel 22 til korrektion af fabrikantens gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner for de ti indberetningsperioder, der går forud for indberetningsperioden for det år, hvor konklusionen blev draget, dog ikke for indberetningsperioder før indberetningsperioden for 2025.