BILAG I

Byggesten med henblik på undersøgelse af mulighederne for udarbejdelse af en særlig ramme for kvalitetssikring for alliancer mellem videregående uddannelsesinstitutioner

1.   INDLEDNING

Følgende byggesten er formuleret med henblik på at danne grundlag for at finde frem til en fuld ramme for en ny kvalitetssikringstilgang for alliancer mellem videregående uddannelsesinstitutioner. De drager fordel af resultaterne af de Erasmus+-finansierede projekter QA-FIT og IMINQA. Disse byggesten blev analyseret sammen med interessenter inden for kvalitetssikring, og det er ikke hensigten, at de skal overlappe andre kvalitetssikringsprocesser. De vil blive undersøgt nærmere i samarbejde med medlemsstaterne og interessenter inden for videregående uddannelse. De vil fungere som et frivilligt redskab, som alliancer mellem videregående uddannelsesinstitutioner kan bruge til at sikre kvaliteten og effektiviteten af de aktiviteter, som de forvalter i fællesskab.

2.   FORMÅL

I overensstemmelse med principperne i standarderne og retningslinjerne for kvalitetssikring i det europæiske område for videregående uddannelse (ESG) vil en kvalitetssikringsevaluering kombinere de to ansvarligheds- og forbedringsformål, nemlig:

a)	at bidrage til alliancens kvalitetsforbedring og støtte alliancen med hensyn til at nå dens mål og

b)	at gøre det muligt for alliancen at demonstrere kvaliteten af de af dens aktiviteter, der forvaltes i fællesskab.

Som følge heraf vil evalueringen, der skal foretages af et kvalitetssikringsorgan, der udvælges af alliancen:

a)	anerkende, at samarbejdet mellem videregående uddannelsesinstitutioner er en alliance i henhold til denne henstilling

b)

føre til en reduktion af den administrative byrde for alliancen ved at gøre det muligt for aktiviteter, der forvaltes i fællesskab, at undergå en ekstern kvalitetssikring på et fælles grundlag og kun én gang i løbet af en fastsat gyldighedsperiode i stedet for at være underlagt flere nationale eksterne kvalitetssikringssystemer og

c)	fremme kvalitetssikringen af fælles uddannelsestilbud fra alliancer, f.eks. fælles programmer eller mikroeksamensbeviser.

3.   PRINCIPPER

Den evalueringsmetode, der er udviklet af kvalitetssikringsorganerne, vil:

a)	afspejle alliancernes autonomi og mangfoldighed

b)	tilskynde en alliance til at etablere et fælles internt kvalitetssikringssystem, der dækker alle dens fælles uddannelsestilbud

c)	følge et engangsprincip: Det fælles uddannelsestilbud vil kun undergå en ekstern kvalitetssikring én gang inden for samme gyldighedsperiode og

d)	integrere alle relevante dele af ESG, den europæiske tilgang til kvalitetssikring i fælles programmer og, hvor det er relevant, de europæiske kriterier for mærket for en fælles europæisk grad som fastsat i bilag II til denne henstilling.

4.   KRITERIER FOR DELTAGELSE

Evalueringen vil være åben for enhver alliance mellem videregående uddannelsesinstitutioner i det europæiske område for videregående uddannelse.

Alliancen bør have en form for intern kvalitetssikring på allianceniveau, der tager ansvar for visse aktiviteter, der forvaltes i fællesskab.

5.   ANVENDELSESOMRÅDE

Evalueringen vil fokusere på effektiviteten af alliancens interne kvalitetssikrings- og kvalitetsforbedringsmekanismer. Alliancen bør fastlægge og gøre det gennemsigtigt, hvilke fælles uddannelsestilbud og -aktiviteter der er underlagt den fælles interne kvalitetssikring på allianceniveau.

6.   VIGTIGSTE TRÆK

Evalueringen vil være baseret på standarder, der fuldt ud omfatter ESG del 1.

Standarderne kan også indeholde en bekræftelse af, at alliancens interne kvalitetssikring sikrer, at:

a)	fælles uddannelsesprogrammer, der tilbydes af alliancen, er i overensstemmelse med standarderne i den europæiske tilgang til kvalitetssikring af fælles programmer og

b)	fælles uddannelsesprogrammer opfylder de europæiske kriterier for at tildele mærket for en fælles europæisk grad, hvis alliancen beslutter at tildele det.

Evalueringen bør foretages af et af alliancen valgt EU-kvalitetssikringsorgan, der er registreret i EQAR, eller EU-agentur, der fuldt ud gennemfører den europæiske tilgang til kvalitetssikring af fælles programmer.

Evalueringen bør have en konsekvent metode og procedure, der skal fastlægges inden for en fuld ramme, der skal findes frem til på grundlag af disse byggesten, og som anvendes uanset det organ, der foretager evalueringen.

Metoden vil sikre, at hver enkelt procedure er skræddersyet til den enkelte alliance under hensyntagen til alliancens mission og sammensætning (f.eks. størrelse og geografisk spredning) samt omfanget af aktiviteter, der forvaltes i fællesskab.

7.   RESULTATER OG KONSEKVENSER

Evalueringen vil resultere i en afgørelse, som kan være positiv, positiv med forbehold eller negativ, fra det EU-kvalitetssikringsorgan, der er registreret i EQAR, eller det EU-agentur, der fuldt ud gennemfører den europæiske tilgang til kvalitetssikring af fælles programmer.

Under hensyntagen til nationale krav vil en positiv afgørelse give alliancen ret til at:

a)	selvakkreditere sine fælles uddannelsestilbud, der er omfattet af evalueringen, ved hjælp af standarderne i den europæiske tilgang til kvalitetssikring af fælles programmer og

b)	anvende mærket for en fælles europæisk grad for de programmer, der opfylder de europæiske kriterier for et mærke for en fælles europæiske grad.

Medlemsstaterne kan anerkende en positiv afgørelse som følger:

a)	for så vidt angår national ekstern kvalitetssikring på institutionelt plan: fritage alle fælles uddannelsestilbud, der er omfattet af en fælles intern kvalitetssikring, der har bestået evalueringen, fra at gennemgå yderligere nationale kvalitetssikringsprocedurer og

b)	for så vidt angår national ekstern kvalitetssikring på programniveau: fritage alle programmer, der er omfattet af en fælles intern kvalitetssikring, der har bestået evalueringen, fra at gennemgå yderligere nationale kvalitetssikringsprocedurer.

BILAG II

Europæiske kriterier for et mærke for en fælles europæisk grad

De europæiske kriterier er inddelt i to kategorier:

—	Den første kategori fokuserer på programtilrettelæggelse (1) baseret på kriterier, der indgår i ESG og den europæiske tilgang (2).

—

Den anden kategori fokuserer på den europæiske dimension og omfatter de værdibaserede kriterier, der afspejler betydningen af fælles europæiske værdier. Den fremmer værdierne i det europæiske område for videregående uddannelse (akademisk frihed, akademisk integritet, institutionel autonomi, studerendes og personales deltagelse i forvaltningen af videregående uddannelse, offentligt ansvar for videregående uddannelse og de videregående uddannelsers offentlige ansvar) og flersprogethed, inklusivitet, miljømæssig bæredygtighed, tværfaglighed, læringsmuligheder uden for den akademiske verden og beskæftigelsesegnethed samt digitalisering som det sæt af elementer, der gør mærket for en fælles europæisk grad unikt. I den forbindelse er det vigtigt, at de deltagende videregående uddannelsesinstitutioner har fået tildelt Erasmus-chartret for videregående uddannelse og har medtaget kriterierne om den europæiske dimension i deres fælles ordninger (3).

De europæiske kriterier er opdelt i to kategorier, så de klart afspejler de videregående uddannelsesinstitutioners primære ansvar for at beskytte de akademiske værdier og samtidig anerkender betydningen af den europæiske dimension.

De europæiske kriterier for tildeling af mærket for en fælles europæisk grad skal kontrolleres af enten et EU-kvalitetssikringsorgan, der er registreret i det europæiske kvalitetssikringsregister for videregående uddannelser (EQAR), eller et EU-agentur, der fuldt ud gennemfører den europæiske tilgang til kvalitetssikring af fælles programmer, eller, f.eks. i forbindelse med selvakkrediterende institutioner, gennem egenevalueringer. Kriterierne for tildeling af mærket for en fælles europæisk grad kontrolleres på grundlag af egenerklæringer og akkrediterings- eller evalueringsrapporter samt centrale dokumenter, der skitserer det fælles programs ordninger, f.eks. konsortieaftaler.

Europæiske kriterier for et mærke for en fælles europæisk grad			EQF-niveauer
A. Kriterier for programtilrettelæggelse
	A1. Involverede videregående uddannelsesinstitutioner	Det fælles program tilbydes af mindst to videregående uddannelsesinstitutioner fra mindst to forskellige medlemsstater.	6, 7, 8
	A2. Tværnational fælles grad	Det fælles program udformes og gennemføres i fællesskab af alle de involverede videregående uddannelsesinstitutioner.	6, 7, 8
		Det fælles program fører til tildelingen af en fælles grad.	6, 7, 8
		Et fælles tillæg til eksamensbeviser udstedes til studerende.	6, 7
		Det fælles program beskriver læringsresultater og meritter i overensstemmelse med ECTS-brugervejledningen.	6, 7
	A3. Fælles ordninger for det fælles program	Det fælles program har fælles politikker, procedurer og/eller ordninger, der definerer planlægning og gennemførelse af læseplaner samt alle organisatoriske og administrative spørgsmål. De studerendes repræsentanter er en del af beslutningsprocessen med henblik på at fastlægge de fælles politikker og procedurer og/eller ordninger.	6, 7, 8
	A4. Kvalitetssikringsmekanismer	Intern og ekstern kvalitetssikring udføres i overensstemmelse med standarder og retningslinjer for kvalitetssikring i det europæiske område for videregående uddannelse (ESG). De videregående uddannelsesinstitutioner, studieretningen eller uddannelsen evalueres af et EU-kvalitetssikringsorgan, der er registreret i EQAR, eller et EU-organ, der fuldt ud gennemfører den europæiske tilgang til kvalitetssikring af fælles programmer.	6, 7, 8
		Det fælles program evalueres ved hjælp af standarderne i den europæiske tilgang til kvalitetssikring af fælles programmer (europæisk tilgang).	6, 7, 8
	A5. Sporing af færdiguddannede	Det fælles program overvåger færdiguddannede gennem et system til sporing af færdiguddannede eller ved hjælp af data indsamlet af Det Europæiske Observationscenter for Videregående Uddannelser.	6, 7, 8
	A6. Læring med den studerende i centrum	Det fælles program udformes og udvikles løbende på en måde, der tilskynder de studerende til at tage aktivt del i læringsprocessen. Vurderingen af de studerende afspejler denne tilgang.	6, 7, 8
	A7. Tværnationalt universitetsområde – adgang til ydelser	Programmet har fælles politikker for studerendes og personales adgang til relevante ydelser på alle deltagende videregående uddannelsesinstitutioner på vilkår svarende til dem, der gælder for alle indskrevne studerende og lokalt personale (4).	6, 7, 8
	A8. Fleksibel og integreret mobilitet for studerende	Det fælles program giver den studerende fysisk mobilitet på mindst 30 ECTS (der kan fordeles på flere ophold) på en eller flere partnerinstitutioner. Det fælles program har en politik med alternativer til studerende, der ikke er i stand til at rejse såsom virtuelle udvekslinger og/eller blandet mobilitet.	6, 7
		Det fælles program giver mindst seks måneders fysisk mobilitet på en eller flere partnerinstitutioner. Det fælles program har en politik, der tilbyder alternativer til studerende, der ikke er i stand til at rejse.	8
	A9. Fælles evaluering og vejledning i forbindelse med afhandlinger	Afhandlinger følges af mindst to vejledere og evalueres af fælles vejledere eller et udvalg med medlemmer fra mindst to forskellige institutioner beliggende i to forskellige lande.	8
B. Kriterier for den europæiske dimension
	B1. Tværfaglighed og forskningsbaseret læring	Det fælles programs ordninger omfatter integrerede tværfaglige og/eller forskningsbaserede læringskomponenter, der er skræddersyet til det fælles programs karakter og omstændigheder.	6, 7, 8
	B2. Muligheder for læring uden for den akademiske verden og beskæftigelsesegnethed	Det fælles programs ordninger giver mulighed for at udvide de studerendes læringserfaringer ud over den akademiske kontekst, der er skræddersyet til det fælles programs karakter og omstændigheder, herunder arbejdsmarkedskrav, der indebærer tværsektorielle komponenter eller aktiviteter og udvikling af tværfaglige færdigheder (5).	6, 7, 8
	B3. Digitalisering	Det fælles programs ordninger giver de studerende mulighed for at udvikle tilstrækkelige digitale færdigheder og kompetencer, der er skræddersyet til det fælles programs karakter og omstændigheder.	6, 7, 8
	B4. Værdier	Det fælles programs ordninger er i overensstemmelse med værdierne i det europæiske område for videregående uddannelse (akademisk frihed, akademisk integritet, institutionel autonomi, studerendes og personales deltagelse i forvaltning af videregående uddannelse og offentligt ansvar for videregående uddannelse) og omfatter en forpligtelse til at fremme fælles europæiske værdier (6) og demokratisk medborgerskab.	6, 7, 8
	B5. Flersprogethed	Det fælles programs ordninger giver den enkelte studerende mulighed for at tilegne sig sprogfærdigheder gennem eksponering for mindst to forskellige EU-sprog (7) i forbindelse med læringsaktiviteter eller mobilitet.	6, 7, 8
	B6. Inklusivitet	Det fælles programs ordninger indeholder en forpligtelse til bred deltagelse ved at fremme mangfoldighed, lighed og inklusion og ved at indføre skræddersyede foranstaltninger til støtte for studerende og personale med færre muligheder.	6, 7, 8
		Det fælles programs ordninger indeholder en forpligtelse til at overholde principperne i det europæiske charter for forskere.	8
	B7. Miljømæssig bæredygtighed	Det fælles programs ordninger indeholder politikker og foranstaltninger vedrørende miljømæssig bæredygtighed, gennemfører foranstaltninger til at minimere det miljømæssige fodaftryk af dets aktiviteter og giver studerende mulighed for at udvikle passende grønne færdigheder og kompetencer, der er skræddersyet til det fælles programs karakter og omstændigheder.	6, 7, 8

---

(1)  Programtilrettelæggelse henviser til, hvordan det fælles program oprettes, og hvordan det fungerer på tværs af partnerinstitutioner.

(2)  I en dynamisk tilpasningsproces bør fremtidige ændringer af ESG og den europæiske tilgang også finde anvendelse på kriterierne for tildeling af mærket for en fælles europæisk grad.

(3)  Fælles programordninger henviser til de proceduremæssige og retlige rammer, der regulerer gennemførelsen og udformningen af det fælles program. Fælles ordninger kan f.eks. være fælles optagelse, udvælgelse af studerende, fælles læseplaner, kvalitetssikringsprocedurer, vurdering, karaktersystem, fælles forvaltning, bæredygtighedspolitikker, finansiel tilrettelæggelse, fælles alumnetilgang, kommunikations- og formidlingsstrategi, fælles politikker for intellektuel ejendomsret. Sådanne ordninger fastsættes normalt i fælles dokumenter som f.eks. konsortieaftalen.

(4)  Dette giver ikke automatisk ret til økonomiske ydelser såsom stipendier eller social sikring ved alle institutioner.

(5)  Disse muligheder omfatter, men er ikke begrænset til, elementer såsom samarbejde med økonomiske og sociale sektorer i forbindelse med udformning og gennemførelse af læseplaner, praktikophold, arbejdsbaseret læring, udstationering/praktikophold, frivilligt arbejde, servicelæring og udfordringsbaserede tilgange.

(6)  Som formuleret i artikel 2 i TEU og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

(7)  Eksponering for EU-sprog kan ske ved aktiv og/eller passiv brug af sprog på alle niveauer i undervisnings- og/eller læringsaktiviteter, eksaminer, forskningsaktiviteter, erhvervsaktiviteter eller medborgerskabsaktiviteter og i forbindelse med mobilitetsperioder, herunder ved at rejse til et land, hvor der hovedsagelig tales et andet sprog.

BILAG III

Glossar

Alliance henviser til en gruppe af mindst to europæiske videregående uddannelsesinstitutioner, der har indgået et tværnationalt langsigtet strukturelt samarbejde, som bekræftes i en fælles missionserklæring, der er godkendt af de enkelte alliancemedlemmers relevante besluttende organer på institutionelt plan. Dette samarbejde indebærer fælles beslutningstagning om forvaltning og har fælles uddannelsestilbud som en central opgave. Vigtige eksempler er de alliancer mellem videregående uddannelsesinstitutioner, der finansieres under initiativet Europauniversiteter.

Uddannelsestilbud henviser til videregående uddannelse i bred forstand, herunder programmer, der fører til en fuld grad, kurser, der fører til et mikroeksamensbevis, og tilbud, der ikke er en del af et program, der fører til en formel grad.

Europæisk tilgang til kvalitetssikring af fælles programmer: en tilgang, der blev godkendt i maj 2015 af de europæiske ministre med ansvar for videregående uddannelse, og som er blevet udviklet for at lette den eksterne kvalitetssikring af disse programmer. Den definerer standarder, der er baseret på EHEA's aftalte værktøjer, uden at der anvendes yderligere nationale kriterier. Tilgangen forventes at fremme integrerede tilgange til kvalitetssikring af fælles programmer, som reelt afspejler og gengiver deres fælles karakter. Tilgangen findes på: https://www.eqar.eu/assets/uploads/2018/04/02_European_Approach_QA_of_Joint_Programmes_v1_0.pdf.

Evaluering henviser til en kvalitetssikringskontrol af en videregående uddannelsesinstitution eller et uddannelsestilbud, der gennemføres enten internt eller eksternt.

Fælles studieprogram refererer til et fælles program, der fører til en fælles grad.

Fælles europæisk grad: Den endelige udformning og definition af begrebet »fælles europæisk grad« skal fastlægges, når Rådet beslutter at tage skridt til indførelse heraf efter analysen af Kommissionens evalueringsrapport om gennemførelsen af mærket for en fælles europæisk grad og gennemførlighedsundersøgelsen af den fælles europæiske grad som beskrevet i Rådets resolution om et mærke for en fælles europæisk grad og næste skridt hen imod en eventuel fælles europæisk grad: styrkelse af Europas konkurrenceevne og europæiske videregående uddannelsers tiltrækningskraft. På nuværende tidspunkt kan det defineres på følgende vis: En fælles grad, der tildeles studerende som bevis for afslutningen af et fælles program, der tilbydes af to eller flere videregående uddannelsesinstitutioner fra forskellige lande, herunder mindst to EU-medlemsstater. Det fælles program, der fører til tildelingen af den fælles europæiske grad, opfylder et fælles sæt europæiske kriterier og er kvalitetssikret i henhold til ESG og den europæiske tilgang, hvilket bør lette en automatisk anerkendelse i EU. Når nationale kvalifikationsrammer kræver det, kan den fælles europæiske grad integreres i national lovgivning for at lette dens gennemførelse i alle de deltagende institutioners lande.

Mærke for en fælles europæisk grad: Et kvalitetsmærke tildelt fælles programmer, der tilbydes gennem tværnationalt samarbejde mellem videregående uddannelsesinstitutioner fra forskellige lande, herunder mindst to EU-medlemsstater, med henblik på at fungere som et brandingredskab, der fremmer overholdelsen af europæiske standarder og skaber synlighed og prestige for de fælles programmer omfattet af mærket. Mærket tildeles på grundlag af fælles europæiske kriterier efter en vurdering foretaget af kompetente akkrediterings- eller kvalitetssikringsmyndigheder såsom selvakkrediterende universiteter, akkrediteringsorganer eller kvalitetssikringsorganer.

Aktiviteter, der forvaltes i fællesskab, henviser til de aktiviteter, der udføres af alliancen mellem videregående uddannelsesinstitutioner og medlemmerne heraf, som alliancen har besluttet at gøre til genstand for alliancens fælles interne kvalitetssikringssystem.

Fælles program henviser til en integreret læseplan, der koordineres og tilbydes i fællesskab af forskellige videregående uddannelsesinstitutioner, og som fører til flere grader eller en fælles grad.

Kvalitetssikring henviser til de processer, både interne og eksterne, der gennemføres af en videregående uddannelsesinstitution eller et kvalitetssikringsorgan, for at sikre et læringsmiljø, hvor indholdet af programmer, læringsmuligheder og faciliteter er retfærdigt og formålstjenligt. Kvalitetssikringsaktiviteter har to formål:

—

Ansvarlighed: Et kvalitetssikringssystem giver de videregående uddannelser og offentligheden sikkerhed for kvaliteten af den videregående uddannelsesinstitutions aktiviteter ved at overholde et sæt standarder. Det kan danne grundlag for visse rettigheder for institutionen: optagelse af studerende, tildeling af grader, opnåelse af offentlig finansiering.

—	Forbedring: Kvalitetssikringssystemer indeholder også rådgivning og anbefalinger til og inden for de videregående uddannelsesinstitutioner om, hvordan de kan forbedre deres arbejde.

Samlet set skaber ansvarlighed og forbedring af et kvalitetssikringssystem tillid til den videregående uddannelsesinstitutions resultater. Det er nøglen til at understøtte udviklingen af en kvalitetskultur, som alle tager til sig: fra studerende og medarbejdere til institutionens ledelse. Udtrykket »kvalitetssikring« anvendes i dette dokument til at beskrive alle aktiviteter i den løbende forbedringscyklus, dvs. både aktiviteter, der vedrører ansvarlighed, og aktiviteter med henblik på forbedring.

a)	Intern kvalitetssikring henviser til de processer, der udføres internt af de videregående uddannelsesinstitutioner selv. De udvikles normalt som led i de videregående uddannelsesinstitutioners kvalitetssikringsstrategi, idet de tager højde for deres primære ansvar for kvaliteten og sikringen heraf.

b)	Ekstern kvalitetssikring henviser til de processer, der udføres af kvalitetssikringsorganer.

c)

Institutionel tilgang til ekstern kvalitetssikring betyder, at institutionen kun skal gennemgå en ekstern kvalitetssikringsproces på institutionelt plan for at vurdere effektiviteten af institutionens interne kvalitetssikringsprocesser samt hvorvidt institutionen har en tilstrækkelig moden kvalitetskultur til at sikre, at dens læringstilbud er af høj kvalitet. Det giver institutionen mulighed for at udvikle og levere programmer, der ikke behøver ekstern kvalitetskontrol på programniveau (i mange lande kaldet selvakkreditering).

d)	Programbaseret tilgang til ekstern kvalitetssikring betyder, at hvert enkelt program (eller gruppe af programmer), der tilbydes af en eller flere videregående uddannelsesinstitutioner, skal gennemgå en ekstern kvalitetssikringsproces.

e)	En kombineret tilgang til ekstern kvalitetssikring henviser til en situation, hvor et videregående uddannelsessystem både har institutionelle og programbaserede tilgange til ekstern kvalitetssikring. Dette er tilfældet i de fleste videregående uddannelsessystemer i EU (1).

Standarder og retningslinjer for kvalitetssikring i det europæiske område for videregående uddannelse (ESG) er et sæt standarder og retningslinjer for intern og ekstern kvalitetssikring inden for videregående uddannelse. ESG er ikke standarder for kvalitet, og de foreskriver heller ikke, hvordan kvalitetssikringsprocesser skal gennemføres, men de udstikker retningslinjer for og dækker de områder, der er afgørende for høj kvalitet og læringsmiljøer på videregående uddannelser. ESG bør overvejes i en bredere sammenhæng, der også omfatter kvalifikationsrammer, ECTS og tillægget til eksamensbeviser, der også bidrager til at fremme gennemsigtighed og gensidig tillid inden for videregående uddannelse i det europæiske område for videregående uddannelse. ESG findes på: https://www.enqa.eu/esg-standards-and-guidelines-for-quality-assurance-in-the-european-higher-education-area/.

---

(1)  I svarene på Kommissionens (igangværende) undersøgelse fra 2023 om gennemførelsen af Rådets henstilling om brobygning med henblik på et effektivt europæisk samarbejde om videregående uddannelse tilkendegav 14 ministerier, at de anvender en kombineret tilgang til ekstern kvalitetssikring.