|
2)
|
I afsnit »A. Personer« affattes punkt 12, 20, 28, 36, 40, 42, 43 og 44 således:
|
|
Navn
|
Identificerende oplysninger
|
Begrundelse
|
Dato for opførelse på listen
|
|
»12.
|
Justin BITAKWIRA
|
alias Bihona-Hayi
Stilling: national stedfortræder, ansvarlig for Wazalendo i Sydkivu
Fødselsdato: 5.12.1960
Fødested: Lemera, DRC
Nationalitet: DRC
Køn: mand
Funktion eller erhverv: politiker, tidligere national minister og formand for Alliance for the Republic and National Consciousness
|
Justin Bitakwira er congolesisk politiker, tidligere regeringsminister og medlem af det politiske parti »Union for the Congolese Nation«. I februar 2025 blev han af præsident Tshisekedi udpeget til ansvarlig for Wazalendo i Sydkivu i det nationale parlament.
I sine offentlige taler har han gentagne gange opildnet til vold og opfordret til forskelsbehandling og fjendtlighed over for banyamulengefolket, som væbnede grupper har angrebet målrettet.
Disse opildnende taler og narrativer bidrager til konflikten og volden i DRC, navnlig i Hauts-Plateaux-regionen, der er kendetegnet ved konflikter mellem befolkningsgrupper.
Justin Bitakwira er derfor ansvarlig for at holde gang i den væbnede konflikt, ustabiliteten og usikkerheden i DRC gennem tilskyndelse til vold.
|
8.12.2022
|
|
20.
|
Charles SEMATAMA
|
alias Sebanyana
Funktion/rang: øverstbefalende, militær leder af Twirwaneho
Fødselsdato: 1975
Fødested: landsbyen Kalunyo, området Kamombo, Sydkivu, DRC
Nationalitet: DRC
Køn: mand
|
Charles Sematama er tidligere officer i de congolesiske væbnede styrker (FARDC) og har den ledende stilling som øverstbefalende for og militærleder af den ikkestatslige væbnede gruppe Twirwaneho, der opererer i Sydkivu og hævder at repræsentere banyamulengefolket.
Twirwaneho holder gang i den væbnede konflikt, ustabiliteten og usikkerheden i DRC og er ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i landet, navnlig gennem frivillig rekruttering eller tvangsrekruttering af børn til at deltage aktivt i fjendtlighederne, angreb på civile og de congolesiske væbnede styrker (FARDC) og drab såsom angrebene på civile i landsbyen Mikenge i november 2021, hvor mindst seks personer blev dræbt.
Charles Sematama har desuden været direkte involveret i propagandamøder samt i tvangsrekruttering og brug af børn, herunder som bevæbnet eskorte.
I kraft af sin ledende stilling i Twirwaneho og sin direkte medvirken til tvangsrekruttering og brug af børn er Charles Sematama derfor involveret i planlægning, ledelse eller udførelse af handlinger, der udgør alvorlige krænkelser af menneskerettighederne i DRC. Han er også ansvarlig for at holde gang i den væbnede konflikt, ustabiliteten og usikkerheden i DRC.
|
28.7.2023
|
|
28.
|
Justin Gacheri MUSANGA
|
alias Gaceri MUSANGA, CS BRAVO SIERRA, BRAVO THREE
Funktion/rang: brigadegeneral i March 23 Movement/Congolese Revolutionary Army (M23/ARC), øverstbefalende for North-West Defence Zone
Fødested: Masisi, DRC
Køn: mand
Far: Erasto Ntibaturana (traditionel Hutuleder i Busumba)
|
Justin Gacheri Musanga har en ledende stilling som brigadegeneral for M23/ARC, en ikkestatslig væbnet gruppe, der opererer i det østlige DRC.
M23/ARC holder gang i den væbnede konflikt, ustabiliteten og usikkerheden i DRC, navnlig gennem tilskyndelse til vold. Desuden er den ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, herunder drab, angreb og seksuel vold mod civile samt rekruttering af børn.
I kraft af sin ledende stilling i M23/ARC er Justin Gacheri Musanga derfor involveret i planlægning, ledelse eller udførelse af handlinger, der udgør alvorlige krænkelser eller overtrædelser af menneskerettighederne i DRC. Han er også ansvarlig for at holde gang i den væbnede konflikt, ustabiliteten og usikkerheden i DRC.
|
26.7.2024
|
|
36.
|
Bertrand BISIMWA
|
Funktion/rang: leder af (formand for) den politiske afdeling af »Mouvement du 23 mars« (M23)
Fødselsdato: 8.9.1972
Fødested: Bukavu, Den Demokratiske Republik Congo
Nationalitet: congolesisk
Køn: mand
|
Bertrand Bisimwa har en ledende stilling som formand for March 23 Movement (M23), en ikkestatslig væbnet bevægelse.
M23 holder gang i den væbnede konflikt, ustabiliteten og usikkerheden i DRC, navnlig gennem tilskyndelse til vold og indsættelse af en parallel administration i det østlige DRC, hvilket udgør en krænkelse af DRC's territoriale integritet. Desuden er den ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, herunder drab, angreb på og seksuel vold mod civile, samt for rekruttering af børn.
I kraft af sin ledende stilling i M23 er Bertrand Bisimwa involveret i planlægning, ledelse eller udførelse af handlinger, der udgør alvorlige krænkelser eller overtrædelser af menneskerettighederne i DRC. Han er også ansvarlig for at holde gang i den væbnede konflikt, ustabiliteten og usikkerheden i DRC, navnlig ved at bidrage til indsættelsen af parallelle administrationer i det østlige DRC.
|
17.3.2025
|
|
40.
|
Eugène NKUBITO
|
Funktion/rang: øverstbefalende for 3. division (generalmajor) i Rwandas forsvarsstyrke (RDF)
Køn: mand
Nationalitet: rwandisk
RDF-tjenestenummer: 218
|
Generalmajor Eugène Nkubito har siden juni 2023 en ledende stilling som øverstbefalende for 3. division i Rwandas forsvarsstyrke (RDF), der er deployeret i den østlige del af DRC, nærmere bestemt i Nordkivuprovinsen.
RDF's tilstedeværelse i DRC har til formål at styrke de operationer, som udføres af March 23 Movement/Congolese Revolutionary Army (M23/ARC), en ikkestatslig væbnet gruppe, der opererer i den østlige del af DRC, ved at stille tropper og materiel til rådighed.
RDF's tilstedeværelse udgør en krænkelse af DRC's territoriale integritet og holder gang i den væbnede konflikt, ustabiliteten og usikkerheden i regionen. Den er også ansvarlig for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, herunder kollektiv afstraffelse, og opretholder de alvorlige krænkelser af menneskerettigheder, der begås af medlemmer af M23.
I kraft af sin ledende rolle i 3. division i RDF, der er deployeret i den østlige del af DRC, er Eugène Nkubito ansvarlig for at holde gang i den væbnede konflikt, ustabiliteten og usikkerheden i regionen.
|
17.3.2025
|
|
42.
|
Jean-Bosco NZABONIMPA MUPENZI
|
Funktion/rang: AFC/M23 finansrepræsentant i Sydkivu
Fødested: Rubaya, Masisi, Nordkivu
Nationalitet: congolesisk
Køn: mand
Tilknyttede enheder: March 23 Movement/Congolese Revolutionary Army (M23/ARC)
|
Jean-Bosco Nzabonimpa Mupenz er finansrepræsentant i Sydkivu for March 23 Movement/Congolese Revolutionary Army (M23/ARC), der opererer i Den Demokratiske Republik Congo (DRC). Siden januar 2024 har han udført sit arbejde i Nordkivuprovinsen, inden han blev udnævnt til en ny stilling i Sydkivu i marts 2025.
M23 er en væbnet oprørsgruppe, der er ansvarlig for den nuværende væbnede konflikt. Den holder også gang i den væbnede konflikt, ustabiliteten og usikkerheden i regionen samt de alvorlige krænkelser og overtrædelser af menneskerettighederne, som begås af medlemmer af M23, herunder drab, angreb på og seksuel vold mod civile, samt rekrutteringen af børn.
Jean-Bosco Nzabonimpa Mupenzi yder støtte til den væbnede gruppe M23, navnlig ved at sikre ledelsen af finans- og produktionsafdelingen i M23 og ved at deltage i uddannelsen af nye rekrutter.
I kraft af sin ledende stilling i M23 er Jean-Bosco Nzabonimpa Mupenzi involveret i planlægning, ledelse eller udførelse af handlinger, der udgør alvorlige krænkelser eller overtrædelser af menneskerettighederne i DRC. Han er også ansvarlig for at holde gang i den væbnede konflikt, ustabiliteten og usikkerheden i DRC.
|
17.3.2025
|
|
43.
|
Francis KAMANZI
|
Funktion/rang: generaldirektør for Rwanda Cooperative Agency, tidligere administrerende direktør for Rwanda Mines, Petroleum and Gas Board (RMB)
Nationalitet: rwandisk
Køn: mand
|
Francis Kamanzi havde en ledende stilling som administrerende direktør for Rwanda Mines, Petroleum and Gas Board (RMB) fra februar 2024 til juli 2025, hvor han blev udnævnt til generaldirektør for Rwanda Cooperative Agency (»RCA«). RCA henhører under handels- og industriministeriets ansvarsområde. Et af RCA's vigtigste ansvarsområder er at regulere og føre tilsyn med kooperative organisationer. Blandt disse opererer 141 kooperativer i minedriftssektoren, som er Rwandas vigtigste indtægtsskabende eksportsektor. Francis Kamanzi er derfor stadig involveret i udnyttelse af eller handel med naturressourcer.
Der udvindes stadig mineraler i områder med minedrift, som kontrolleres af March 23 Movement (M23), og disse konfliktmineraler sælges til Rwanda til fordel for både Alliance Fleuve Congo/M23 og den rwandiske økonomi, hvor de blandes med rwandisk produktion.
I kraft af sin tidligere ledende stilling i RMB og sin stilling som generaldirektør for RCA er Francis Kamanzi ansvarlig for at udnytte den væbnede konflikt, ustabiliteten eller usikkerheden i DRC, herunder gennem ulovlig udvinding eller handel med naturressourcer.
|
17.3.2025
|
|
44.
|
Joseph MUSANGA BAHATI
|
alias
»Erasto«»Bahati Erasto«»Oberst Erasto«»Oberst Bahati Musanga«
Funktion/rang: guvernør for Nordkivu
Fødselsdato: 18.8.1978
Fødested: Bashali-Mokoto (Busumba)
Nationalitet: congolesisk
Køn: mand
Tilknyttede enheder: March 23 Movement/Alliance Fleuve Congo (M23/AFC)
|
Joseph Musanga Bahati er en højtstående person i oprørsgruppen March 23 Movement (M23) og Alliance Fleuve Congo. Han har beklædt stillingen som finanschef i M23 i adskillige år.
I februar 2025 blev han udpeget til guvernør for Nordkivu i den nye ulovlige »administration«, som blev indført af M23 i strid med DRC's suverænitet.
Indsættelse af en parallel administration i DRC udgør en krænkelse af DRC's territoriale integritet. Den holder også gang i den væbnede konflikt, ustabiliteten og usikkerheden i regionen samt de alvorlige krænkelser og overtrædelser af menneskerettighederne, som begås af medlemmer af M23.
I kraft af sin ledende stilling i M23 er Joseph Musanga Bahati involveret i planlægning, ledelse eller udførelse af handlinger, der udgør alvorlige krænkelser eller overtrædelser af menneskerettighederne i DRC. Han er også ansvarlig for at holde gang i den væbnede konflikt, ustabiliteten og usikkerheden i DRC.
|
17.3.2025«.
|
|