Válassza ki azokat a kísérleti funkciókat, amelyeket ki szeretne próbálni

Ez a dokumentum az EUR-Lex webhelyről származik.

Dokumentum 32025D2139

Rådets afgørelse (EU) 2025/2139 af 30. september 2025 om undertegnelse på Unionens vegne og om midlertidig anvendelse af protokollen til gennemførelse af fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den Demokratiske Republik São Tomé og Príncipe og Det Europæiske Fællesskab (2025-2029)

ST/11605/2025/INIT

EUT L, 2025/2139, 22.10.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2025/2139/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

A dokumentum hatályossági állapota Hatályos

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2025/2139/oj

Kapcsolódó nemzetközi megállapodás
European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

L-udgaven


2025/2139

22.10.2025

RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2025/2139

af 30. september 2025

om undertegnelse på Unionens vegne og om midlertidig anvendelse af protokollen til gennemførelse af fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den Demokratiske Republik São Tomé og Príncipe og Det Europæiske Fællesskab (2025-2029)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43 sammenholdt med artikel 218, stk. 5,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 23. juli 2007 vedtog Rådet forordning (EF) nr. 894/2007 om indgåelse af en fiskeripartnerskabsaftale mellem Den Demokratiske Republik São Tomé og Príncipe og Det Europæiske Fællesskab (1) (»aftalen«). Aftalen trådte i kraft den 29. august 2011.

(2)

Den seneste protokol til gennemførelse af aftalen udløb den 18. december 2024.

(3)

Den 10. september 2024 bemyndigede Rådet Kommissionen til at indlede forhandlinger med Den Demokratiske Republik São Tomé og Príncipe (»São Tomé og Príncipe«) om en ny protokol til gennemførelse af aftalen. Forhandlingerne blev afsluttet med et positivt resultat ved paraferingen af protokollen til gennemførelse af fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den Demokratiske Republik São Tomé og Príncipe og Det Europæiske Fællesskab (2025-2029) (»protokollen«) den 9. april 2025.

(4)

Formålet med protokollen er at gøre det muligt for EU-fartøjer at fiske i São Tomé og Príncipes fiskerizone og at gøre det muligt for Unionen og São Tomé og Príncipe at arbejde tættere sammen om at udvikle en politik for bæredygtigt fiskeri, fremme en ansvarlig udnyttelse af fiskeressourcerne i São Tomé og Príncipes fiskerizone og i Atlanterhavet og bidrage til at skabe anstændige arbejdsvilkår i fiskerisektoren.

(5)

Protokollen bør derfor undertegnes.

(6)

I betragtning af den økonomiske betydning af Unionens fiskeri i São Tomé og Príncipes fiskerizone og behovet for så vidt muligt at begrænse varigheden af afbrydelsen af disse aktiviteter bør protokollen finde midlertidig anvendelse.

(7)

Eftersom protokollen har en gyldighedsperiode på mere end ét regnskabsår, kan de budgetmæssige forpligtelser, den indebærer, fordeles over protokollens gyldighedsperiode for så vidt angår årlige betalinger, jf. artikel 112, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2024/2509 (2).

(8)

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 42, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 (3) og afgav en udtalelse den 16. september 2025 —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Der gives herved bemyndigelse til undertegnelse på Unionens vegne af protokollen til gennemførelse af fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den Demokratiske Republik São Tomé og Príncipe og Det Europæiske Fællesskab (2025-2029) (»protokollen«) med forbehold af indgåelse af nævnte protokol.

Artikel 2

I henhold til protokollens artikel 19 anvendes protokollen midlertidigt fra datoen for dens undertegnelse, indtil den træder i kraft.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 30. september 2025.

På Rådets vegne

M. BØDSKOV

Formand


(1)   EUT L 205 af 7.8.2007, s. 35, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2007/894/oj.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2024/2509 af 23. september 2024 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (EUT L, 2024/2509, 26.9.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/2509/oj).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2018/1725/oj).


ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2025/2139/oj

ISSN 1977-0634 (electronic edition)


Az oldal tetejére