(1)

I henhold til artikel 104, stk. 1, andet afsnit, litra a), i forordning (EU) 2021/2116 finder artikel 4, stk. 1, litra b), artikel 5, artikel 7, stk. 3, artikel 9, 17, 21 og 34, artikel 35, stk. 4, artikel 36, 37 og 38, artikel 40-43, artikel 51, 52, 54, 56, 59, 63, 64, 67 og 68, artikel 70-75, artikel 77, artikel 91-97, artikel 99 og 100, artikel 102, stk. 2, samt artikel 110 og 111 i forordning (EU) nr. 1306/2013 fortsat anvendelse for så vidt angår Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) i forbindelse med udgifter, der er afholdt af støttemodtagerne, og betalinger, der er foretaget af betalingsorganerne inden for rammerne af gennemførelsen af programmer for udvikling af landdistrikterne i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 (3) for regnskabsåret 2020.

(2)

I henhold til artikel 64, stk. 2, litra a), i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/128 (4) finder artikel 2, artikel 3, stk. 1, første afsnit, artikel 3, stk. 2, artikel 4, stk. 1, litra b), artikel 5, 6 og 7, artikel 21-25, artikel 27, 28 og 29, artikel 30, stk. 1, litra a), b) og c), artikel 30, stk. 2, 3, og 4, samt artikel 31-40 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 908/2014 (5) fortsat anvendelse for så vidt angår ELFUL i forbindelse med udgifter, der er afholdt af støttemodtagerne, og betalinger, der er foretaget af betalingsorganerne inden for rammerne af gennemførelsen af programmer for udvikling af landdistrikterne i henhold til forordning (EU) nr. 1305/2013 for regnskabsåret 2020.

(3)

I henhold til artikel 64, andet afsnit, litra c), i gennemførelsesforordning (EU) 2022/128 finder bilag II og III til gennemførelsesforordning (EU) nr. 908/2014 fortsat anvendelse i forbindelse med artikel 32, litra f) og g), i gennemførelsesforordning (EU) 2022/128 for regnskabsåret 2020.

(4)

Ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/873 (6) afsluttedes regnskaberne for medlemsstaternes betalingsorganer vedrørende udgifter finansieret af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) for regnskabsåret 2020 med undtagelse af regnskaberne for betalingsorganerne »Agenzia della Regione Calabria per le Erogazioni in Agricoltura« og »Pôdohospodárska platobná agentúra«.

(5)

Efter fremsendelsen af nye oplysninger og efter yderligere kontrol kan Kommissionen træffe afgørelse om, hvorvidt regnskaberne fra det italienske betalingsorgan »Agenzia della Regione Calabria per le Erogazioni in Agricoltura« og det slovakiske betalingsorgan »Pôdohospodárska platobná agentúra« er fuldstændige, nøjagtige og pålidelige for så vidt angår de udgifter, der er finansieret af EGFL for regnskabsåret 2020.

(6)

I henhold til artikel 33, stk. 2, andet afsnit, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 908/2014 fastsættes de beløb, der skal tilbagebetales af eller udbetales til den enkelte medlemsstat i henhold til den afgørelse om regnskabsafslutning, der er omhandlet i artikel 33, stk. 1, i nævnte gennemførelsesforordning, ved, at de mellemliggende betalinger, der er foretaget for det pågældende regnskabsår, trækkes fra de udgifter, der er godkendt for samme år i henhold til nævnte artikel 33, stk. 1. I henhold til artikel 33, stk. 2, tredje afsnit, i nævnte gennemførelsesforordning trækker Kommissionen dette beløb fra eller lægger det til den næste mellemliggende betaling.

(7)

I henhold til artikel 54, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1306/2013 bæres 50 % af de finansielle konsekvenser af manglende tilbagebetaling af den pågældende medlemsstat, hvis tilbagebetalingen ikke har fundet sted senest fire år efter datoen for tilbagebetalingsanmodningen eller senest otte år, hvis anmodningen bliver bragt for en national domstol. Medlemsstaterne skal i henhold til artikel 54, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1306/2013 vedlægge de årsregnskaber, som de skal forelægge Kommissionen i henhold til artikel 29 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 908/2014, en attesteret tabel, som viser de finansielle byrder, der påhviler dem som følge af anvendelsen af artikel 54, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1306/2013. I gennemførelsesforordning (EU) nr. 908/2014 er der fastsat bestemmelser om medlemsstaternes forpligtelse til at indberette beløb, der skal inddrives. Bilag II til gennemførelsesforordning (EU) nr. 908/2014 indeholder den modeltabel, som medlemsstaterne skal anvende til at fremlægge oplysninger om de beløb, der skal inddrives. Kommissionen skal på grundlag af de tabeller, som medlemsstaterne har udfyldt, træffe afgørelse om de finansielle konsekvenser af manglende inddrivelse af beløb, der er udbetalt som følge af uregelmæssigheder, der ligger mere end henholdsvis fire eller otte år tilbage.

(8)

I henhold til artikel 54, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1306/2013 kan medlemsstaterne i behørigt begrundede tilfælde beslutte ikke at fortsætte inddrivelsen. En sådan beslutning kan kun træffes, hvis de allerede påløbne og de yderligere forventede udgifter til inddrivelse tilsammen er større end det beløb, der skal inddrives, eller hvis inddrivelse ikke er mulig, fordi debitor eller de personer, der er juridisk ansvarlige for uregelmæssigheden, er insolvente, hvilket skal være konstateret og anerkendt i henhold til den pågældende medlemsstats lovgivning. Hvis en sådan beslutning træffes senest fire år efter datoen for tilbagebetalingsanmodningen eller senest otte år, hvis inddrivelsen bliver bragt for en national domstol, bæres de finansielle konsekvenser af den manglende inddrivelse 100 % af Unionens budget. De beløb, for hvilke en medlemsstat har besluttet ikke at fortsætte inddrivelse, samt begrundelsen for beslutningen herom, skal medtages i den oversigt, der er omhandlet i artikel 54, stk. 4, i nævnte forordning. Sådanne beløb skal derfor ikke afholdes af de pågældende medlemsstater, men skal finansieres over EU-budgettet.

(9)

I henhold til artikel 75, stk. 1, fjerde afsnit, i forordning (EU) nr. 1306/2013 finder reglerne om betalingsfrister for foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne inden for rammerne af det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem anvendelse fra ansøgningsåret 2019. Nedsættelserne som følge af manglende overholdelse af de seneste betalingsfrister, der beregnes i overensstemmelse med artikel 5a i delegeret forordning (EU) nr. 907/2014, følger den procedure, der er fastsat i artikel 40 og 41 i forordning (EU) nr. 1306/2013, og der skal i nærværende afgørelse for regnskabsåret 2020 tages hensyn til disse. Disse nedsættelser undersøges om nødvendigt inden for rammerne af den efterprøvende regnskabsafslutning i henhold til artikel 52 i forordning (EU) nr. 1306/2013.

(10)

I henhold til artikel 83 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 (7) kan fristen for mellemliggende betalinger som omhandlet i artikel 36, stk. 5, i forordning (EU) nr. 1306/2013 afbrydes i en periode på højst seks måneder med henblik på at foretage supplerende verificering som følge af oplysninger om, at der til disse betalinger knytter sig en uregelmæssighed med alvorlige finansielle konsekvenser. Kommissionen bør ved vedtagelsen af denne afgørelse tage beløb, der berøres af en sådan afbrydelse, i betragtning med henblik på at undgå uhensigtsmæssige eller tidlige betalinger.

(11)

I henhold til artikel 41 i forordning (EU) nr. 1306/2013 har Kommissionen allerede nedsat eller suspenderet en række mellemliggende betalinger for regnskabsåret 2020, da udgifterne ikke blev afholdt i overensstemmelse med EU-reglerne. Kommissionen bør i nærværende afgørelse tage sådanne beløb, der er blevet nedsat eller suspenderet på grundlag af artikel 41 i nævnte forordning, i betragtning med henblik på at undgå uretmæssige eller tidlige betalinger eller godtgørelser, som senere kan blive genstand for en finansiel korrektion.

(12)

Der bør i nærværende afgørelse også tages hensyn til de beløb, som stadig skal afholdes af medlemsstaterne som følge af anvendelsen af artikel 54, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1306/2013 i forbindelse med programmeringsperioden 2007-2013 for ELFUL.

(13)

I henhold til artikel 51 i forordning (EU) nr. 1306/2013 foregriber nærværende afgørelse ikke eventuelle senere afgørelser, som Kommissionen kan vedtage om udelukkelse fra EU-finansiering af udgifter, der ikke er afholdt i overensstemmelse med EU-reglerne —