This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32025D1293
Council Decision (EU) 2025/1293 of 19 June 2025 authorising the Commission to participate, on behalf of the European Union, in the negotiations on an amendment to Article 1, point (a), of the Convention for the Protection of the Marine Environment of the North-East Atlantic
Rådets afgørelse (EU) 2025/1293 af 19. juni 2025 om bemyndigelse af Kommissionen til på Den Europæiske Unions vegne at deltage i forhandlingerne om en ændring af artikel 1, litra a), i konventionen om beskyttelse af havmiljøet i det nordøstlige Atlanterhav
Rådets afgørelse (EU) 2025/1293 af 19. juni 2025 om bemyndigelse af Kommissionen til på Den Europæiske Unions vegne at deltage i forhandlingerne om en ændring af artikel 1, litra a), i konventionen om beskyttelse af havmiljøet i det nordøstlige Atlanterhav
ST/9656/2025/INIT
EUT L, 2025/1293, 30.6.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2025/1293/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
|
Den Europæiske Unions |
DA L-udgaven |
|
2025/1293 |
30.6.2025 |
RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2025/1293
af 19. juni 2025
om bemyndigelse af Kommissionen til på Den Europæiske Unions vegne at deltage i forhandlingerne om en ændring af artikel 1, litra a), i konventionen om beskyttelse af havmiljøet i det nordøstlige Atlanterhav
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 192, stk. 1, sammenholdt med artikel 218, stk. 3 og 4,
under henvisning til henstilling fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Konventionen om beskyttelse af havmiljøet i det nordøstlige Atlanterhav (»konventionen«) blev indgået af Unionen ved Rådets afgørelse 98/249/EF (1) og trådte i kraft den 25. marts 1998. |
|
(2) |
Spanien og Portugal har forelagt et forslag i henhold til konventionens artikel 15, stk. 2, om ændring af konventionens artikel 1, litra a), med henblik på at medtage farvandene omkring Makaronesien (Madeira og De Kanariske Øer) i det havområde, der reguleres af konventionen. |
|
(3) |
Den foreslåede ændring har til formål at sikre større sammenhæng mellem konventionen og de bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF (2), der allerede finder anvendelse i Makaronesien, og derved forbedre koordineringen med henblik på at beskytte og bevare den righoldige biodiversitet og de sårbare økosystemer i Makaronesien. |
|
(4) |
Dette forslag til ændring af konventionens artikel 1, litra a), skal drøftes på det 28. møde i den kommission, der er nedsat ved konventionens artikel 10, stk. 1, (»OSPAR-kommissionen«). I henhold til konventionens artikel 15, stk. 3, skal OSPAR-kommissionen vedtage ændringen med enstemmighed blandt de kontraherende parter. |
|
(5) |
I henhold til konventionens artikel 15, stk. 4, skal depositarregeringen forelægge de kontraherende parter den vedtagne ændring til ratifikation, accept eller godkendelse. I henhold til konventionens artikel 15, stk. 5, skal ændringen først træde i kraft, efter at depositarregeringen har modtaget meddelelsen om ratifikation, accept eller godkendelse fra mindst syv kontraherende parter. |
|
(6) |
Unionen bør deltage i forhandlingerne om den foreslåede ændring af konventionens artikel 1, litra a), under OSPAR-kommissionens 28. møde. |
|
(7) |
Denne afgørelse, der bemyndiger Kommissionen til at deltage i forhandlingerne på Unionens vegne, vedrører spørgsmål, der henhører under Unionens kompetence, for så vidt disse kan berøre fælles regler i EU-retten eller ændre deres rækkevidde. På området med delt kompetence bevarer medlemsstaterne deres kompetence, for så vidt konventionen ikke berører fælles regler i EU-retten eller ændrer deres rækkevidde — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Kommissionen bemyndiges herved til på Unionens vegne at deltage i forhandlingerne i Kommissionen for konventionen om beskyttelse af havmiljøet i det nordøstlige Atlanterhav (»konventionen«) om en ændring af konventionens artikel 1, litra a), med henblik på at medtage farvandene omkring Makaronesien (Madeira og De Kanariske Øer) i det havområde, der reguleres af konventionen.
Artikel 2
Forhandlingerne føres på grundlag af de forhandlingsdirektiver, der er fastsat i addendummet til denne afgørelse.
Artikel 3
Forhandlingerne føres i samråd med Rådets Miljøgruppe, der herved udpeges som det særlige udvalg, der er omhandlet i traktatens artikel 218, stk. 4.
Artikel 4
Denne afgørelse er rettet til Kommissionen.
Udfærdiget i Luxembourg, den 19. juni 2025.
På Rådets vegne
A. DZIEMIANOWICZ-BĄK
Formand
(1) Rådets afgørelse 98/249/EF af 7. oktober 1997 om indgåelse af konventionen om beskyttelse af havmiljøet i det nordøstlige Atlanterhav (EFT L 104 af 3.4.1998, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/1998/249/oj).
(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategirammedirektivet) (EUT L 164 af 25. 6. 2008, s. 19, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2008/56/oj).
Forhandlingsdirektiver vedrørende en ændring af OSPAR-konventionens artikel 1, litra a), herunder medtagelse af farvandet omkring Makaronesien (Madeira og De Kanariske Øer) i det havområde, der reguleres af OSPAR-konventionen
På OSPAR-Kommissionens 28. ordinære møde/samling skal Unionen støtte den ændring af OSPAR-konventionens artikel 1, litra a), som Spanien og Portugal i fællesskab har foreslået med henblik på at medtage farvandene omkring Makaronesien (Madeira og De Kanariske Øer) i det havområde, der reguleres af OSPAR-konventionen.
Unionen sikrer, at ændringen af OSPAR-konventionens artikel 1, litra a), forbliver i overensstemmelse med EU-lovgivningen, herunder navnlig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF (1), Rådets direktiv 92/43/EØF (2), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF (3) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1991 (4). Der skal også tilstræbes sammenhæng med EU's biodiversitetsstrategi for 2030 (5).
(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategirammedirektivet) (EUT L 164 af 25.6.2008, s. 19).
(2) Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7).
(3) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (EUT L 20 af 26.1.2010, s. 7).
(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1991 af 24. juni 2024 om naturgenopretning og om ændring af forordning (EU) 2022/869 (EUT L, 2024/1991, 29.7.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1991/oj).
(5) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: EU's biodiversitetsstrategi for 2030 – Naturen skal bringes tilbage i vores liv (COM(2020) 380 final).
ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2025/1293/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)