Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32025D1247

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2025/1247 af 26. juni 2025 om ophævelse af gennemførelsesafgørelse (EU) 2024/2460 om forlængelse af godkendelsen af metofluthrin til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 18, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012

C/2025/3995

EUT L, 2025/1247, 27.6.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2025/1247/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 17/07/2025

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2025/1247/oj

European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

L-udgaven


2025/1247

27.6.2025

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2025/1247

af 26. juni 2025

om ophævelse af gennemførelsesafgørelse (EU) 2024/2460 om forlængelse af godkendelsen af metofluthrin til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 18, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 af 22. maj 2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter (1), særlig artikel 14, stk. 5,

efter høring af Det Stående Udvalg for Biocidholdige Produkter, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Metofluthrin blev optaget i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF (2) som et aktivstof til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 18. I henhold til artikel 86 i forordning (EU) nr. 528/2012 betragtedes det derfor indtil den 30. april 2021 som godkendt i henhold til nævnte forordning på de betingelser, der er fastsat i bilag I til direktiv 98/8/EF.

(2)

Der blev den 25. oktober 2019 i overensstemmelse med artikel 13, stk. 1, i forordning (EU) nr. 528/2012 indgivet en ansøgning om fornyelse af godkendelsen af metofluthrin til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 18 (»ansøgningen«). Ansøgningen blev vurderet af Irlands kompetente myndighed.

(3)

Ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/327 (3) blev udløbsdatoen for godkendelse af metofluthrin til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 18 udsat til den 31. oktober 2023. Denne udløbsdato blev ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2023/1086 (4) yderligere forlænget til den 31. oktober 2024 og ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2024/2460 (5) til den 30. april 2026 for at give tilstrækkelig tid til at behandle ansøgningen.

(4)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2025/1248 (6) blev godkendelsen af metofluthrin (omdøbt til epsilon-metofluthrin) til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 18 fornyet på de betingelser, der er fastsat i bilaget til nævnte forordning, herunder godkendelsens udløbsdato. Derfor bør gennemførelsesafgørelse (EU) 2024/2460 om forlængelse af den oprindelige godkendelse af metofluthrin ophæves —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Gennemførelsesafgørelse (EU) 2024/2460 ophæves.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 26. juni 2025.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)   EUT L 167 af 27.6.2012, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2012/528/oj.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF af 16. februar 1998 om markedsføring af biocidholdige produkter (EFT L 123 af 24.4.1998, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/1998/8/oj).

(3)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/327 af 23. februar 2021 om forlængelse af godkendelsen af metofluthrin til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 18 (EUT L 64 af 24.2.2021, s. 10, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2021/327/oj).

(4)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2023/1086 af 2. juni 2023 om forlængelse af godkendelsen af metofluthrin til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 18, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 (EUT L 144 af 5.6.2023, s. 96, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2023/1086/oj).

(5)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2024/2460 af 16. september 2024 om forlængelse af godkendelsen af metofluthrin til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 18, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 (EUT L, 2024/2460, 17.9.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2024/2460/oj).

(6)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2025/1248 af 26. juni 2025 om fornyelse af godkendelsen af epsilon-metofluthrin som et aktivstof til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 18, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 (EUT L, 2025/1248, 27.6.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2025/1248/oj).


ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2025/1247/oj

ISSN 1977-0634 (electronic edition)


Top