Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32025D1240

Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2025/1240 af 11. juni 2025 om ændring af afgørelse (EU) 2020/187 om indførelse af det tredje program vedrørende køb af særligt dækkede obligationer (ECB/2020/8) (ECB/2025/20)

ECB/2025/20

EUT L, 2025/1240, 20.6.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2025/1240/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2025/1240/oj

European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

L-udgaven


2025/1240

20.6.2025

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE (EU) 2025/1240

af 11. juni 2025

om ændring af afgørelse (EU) 2020/187 om indførelse af det tredje program vedrørende køb af særligt dækkede obligationer (ECB/2020/8) (ECB/2025/20)

STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 127, stk. 2, første led,

under henvisning til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, særlig artikel 12.1, andet punktum, sammenholdt med artikel 3.1, første led, og artikel 18.1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den Europæiske Centralbanks afgørelse ECB/2014/40 (1) indførte det tredje program vedrørende køb af særligt dækkede obligationer (CBPP3), og blev omarbejdet ved Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2020/187 (ECB/2020/8) (2). CBPP3 indeholder en række sikkerhedsforanstaltninger, der skal sikre, at opkøb og besiddelse af særligt dækkede obligationer står i et rimeligt forhold til målene. Foranstaltningerne bør også sikre, at der ved udviklingen af CBPP3 er blevet taget tilstrækkeligt højde for de dermed forbundne finansielle risici, og at disse begrænses gennem risikostyring.

(2)

Styrelsesrådet besluttede derfor den 24. april 2025 at ændre bestemmelserne om godkendte modparter i CBPP3 for at give centralbankerne i Eurosystemet mulighed for at deltage i standardmarkedstransaktioner såsom genkøbstransaktioner foretaget af udstedere af særligt dækkede obligationer (»tilbagekøb«).

(3)

Afgørelse (EU) 2020/187 (ECB/2020/8) bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Ændring

Artikel 4 i afgørelse (EU) 2020/187 (ECB/2020/8) affattes således:

» Artikel 4

Godkendte modparter

Følgende er godkendte modparter i det tredje program både for egentlige købs- eller salgsforretninger og for værdipapirudlånsforretninger, der omhandler særligt dækkede obligationer, der opbevares i Eurosystemets porteføljer i henhold til det tredje program:

a)

enheder, som opfylder adgangskriterierne for at deltage i Eurosystemets pengepolitiske operationer i henhold til artikel 55 i retningslinje (EU) 2015/510 (ECB/2014/60)

b)

enhver anden modpart, som centralbanker i Eurosystemet anvender til investering af deres euro-denominerede investeringsporteføljer, herunder modparter uden for euroområdet, der er aktive på markederne for særligt dækkede obligationer og

c)

udstedere af særligt dækkede obligationer i Eurosystemets CBPP3-porteføljer, for hvilke hverken litra a) eller b) finder anvendelse, men kun i tilfælde af den pågældende udsteders genkøb af den relevante dækkede obligation i henhold til et tilbagekøb.«

Artikel 2

Ikrafttrædelse

Denne afgørelse træder i kraft på femtedagen efter dens offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 11. juni 2025.

Christine LAGARDE

Formand for ECB


(1)  Den Europæiske Centralbanks afgørelse ECB/2014/40 af 15. oktober 2014 om indførelse af det tredje program vedrørende køb af særligt dækkede obligationer (EUT L 335 af 22.11.2014, s. 22, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2014/828/oj).

(2)  Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2020/187 af 3. februar 2020 om indførelse af det tredje program vedrørende køb af særligt dækkede obligationer (ECB/2020/8) (EUT L 39 af 12.2.2020, s. 6, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2020/187/oj).


ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2025/1240/oj

ISSN 1977-0634 (electronic edition)


Top