This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32025D1053
Commission Decision (EU) 2025/1053 of 19 May 2025 on the consistency of the performance targets included in the draft performance plan submitted by the Czech Republic pursuant to Regulation (EC) No 549/2004 of the European Parliament and of the Council with the Union-wide performance targets for the fourth reference period of the Single European Sky performance and charging scheme (notified under document C(2025) 2924)
Kommissionens afgørelse (EU) 2025/1053 af 19. maj 2025 om overensstemmelse mellem præstationsmålene i udkastet til præstationsplan, der er forelagt af Den Tjekkiske Republik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 549/2004, og de unionsdækkende præstationsmål i det fælles europæiske luftrums præstations- og afgiftsordnings fjerde referenceperiode (meddelt under nummer C(2025) 2924)
Kommissionens afgørelse (EU) 2025/1053 af 19. maj 2025 om overensstemmelse mellem præstationsmålene i udkastet til præstationsplan, der er forelagt af Den Tjekkiske Republik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 549/2004, og de unionsdækkende præstationsmål i det fælles europæiske luftrums præstations- og afgiftsordnings fjerde referenceperiode (meddelt under nummer C(2025) 2924)
C/2025/2924
EUT L, 2025/1053, 28.5.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2025/1053/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
|
Den Europæiske Unions |
DA L-udgaven |
|
2025/1053 |
28.5.2025 |
KOMMISSIONENS AFGØRELSE (EU) 2025/1053
af 19. maj 2025
om overensstemmelse mellem præstationsmålene i udkastet til præstationsplan, der er forelagt af Den Tjekkiske Republik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 549/2004, og de unionsdækkende præstationsmål i det fælles europæiske luftrums præstations- og afgiftsordnings fjerde referenceperiode
(meddelt under nummer C(2025) 2924)
(Kun den tjekkiske udgave er autentisk)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 549/2004 af 10. marts 2004 om rammerne for oprettelse af et fælles europæisk luftrum (1) (»rammeforordningen«), særlig artikel 11, stk. 3, litra c),
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/2803 af 23. oktober 2024 om gennemførelsen af det fælles europæiske luftrum (2), særlig artikel 58, stk. 3,
under henvisning til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/317 af 11. februar 2019 om oprettelse af en præstations- og afgiftsordning for det fælles europæiske luftrum og om ophævelse af gennemførelsesforordning (EU) nr. 390/2013 og (EU) nr. 391/2013 (3), særlig artikel 14, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
GENERELLE BETRAGTNINGER
|
(1) |
I henhold til artikel 11 i forordning (EF) nr. 549/2004 skal medlemsstaterne på nationalt niveau eller på funktionel luftrumsblok-niveau fastsætte planer, herunder med præstationsmål, for hver referenceperiode under præstations- og afgiftsordningen for luftfartstjenester og netfunktioner. Disse planer skal omfatte lokale præstationsmål, som er i overensstemmelse med de unionsdækkende præstationsmål for den pågældende referenceperiode. |
|
(2) |
De unionsdækkende præstationsmål for den fjerde referenceperiode (»RP4«, 2025-2029) blev oprindeligt fastsat ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2024/1688 (4). |
|
(3) |
Alle medlemsstaterne har udarbejdet og vedtaget udkast til præstationsplaner for RP4, som blev forelagt Kommissionen til vurdering inden den 1. oktober 2024. Efter verifikationen af fuldstændigheden af disse udkast til præstationsplaner anmodede Kommissionen medlemsstaterne om at forelægge ajourførte udkast til præstationsplaner senest den 15. november 2024. |
|
(4) |
Kommissionens vurdering i denne afgørelse bygger på det ajourførte udkast til præstationsplan for RP4, som Den Tjekkiske Republik har forelagt (»udkastet til præstationsplan«). |
|
(5) |
Præstationsvurderingsorganet, som bistår Kommissionen ved gennemførelsen af præstationsordningen, har forelagt Kommissionen sin rapport med rådgivning om vurderingen af udkastet til præstationsplan. |
|
(6) |
I overensstemmelse med artikel 14, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) 2019/317 har Kommissionen vurderet overensstemmelsen med hensyn til de lokale præstationsmål i udkastet til præstationsplan på grundlag af kriterierne i punkt 1 i bilag IV til gennemførelsesforordningen under hensyntagen til de lokale forhold, hvor det var relevant. |
|
(7) |
Kommissionen har i sin vurdering af udkastet til præstationsplan medtaget de elementer, der er fastsat i punkt 2 i bilag IV til nævnte gennemførelsesforordning. Med hensyn til punkt 2.1, litra d), nr. vii), i bilag IV til gennemførelsesforordning (EU) 2019/317 bemærker Kommissionen, at den som led i vurderingen ikke har foretaget en detaljeret analyse af den metode, som Den Tjekkiske Republik har anvendt til fordelingen af omkostninger mellem overflyvnings- og tårn- og indflyvningskontroltjenester i RP4. Kommissionen har derfor ikke på nuværende tidspunkt draget konklusioner om, hvorvidt denne omkostningsfordelingsmetode er i overensstemmelse med artikel 15, stk. 2, litra e) og f), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 550/2004 (5) og artikel 22, stk. 5, i gennemførelsesforordning (EU) 2019/317. |
KOMMISSIONENS VURDERING
Vurdering af flyvesikkerhedsmålene
|
(8) |
På det centrale præstationsområde flyvesikkerhed er overensstemmelsen af målene i udkastet til præstationsplan blevet vurderet i overensstemmelse med punkt 1.1 i bilag IV til gennemførelsesforordning (EU) 2019/317. |
|
(9) |
Følgende præstationsmål for det centrale præstationsområde flyvesikkerhed er forelagt af Den Tjekkiske Republik vedrørende effektiviteten af flyvesikkerhedsforvaltningen fordelt på forvaltningsmål og udtrykt som et gennemførelsesniveau:
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
(10) |
Kommissionen har konstateret, at de præstationsmål for flyvesikkerhed, som Den Tjekkiske Republik har foreslået for luftfartstjenesteudøveren »ANS CR«, svarer til de unionsdækkende mål for hvert kalenderår i RP4 for tre af »flyvesikkerhedsforvaltningsmålene«, mens målet om »sikring af flyvesikkerheden« efter planen skal nås fra 2026, og målet om »styring af flyvesikkerhedsrisici« forventes at blive nået i 2029. |
|
(11) |
Kommissionen bemærker, at udkastet til præstationsplan indeholder foranstaltninger for ANS CR med henblik på at nå de lokale flyvesikkerhedsmål, såsom gennemførelse af omarbejdede nødberedskabsprocesser, forbedret sikkerhedsovervågning og -uddannelse og ajourførte øvelser inden for sikring af flyvesikkerheden. |
|
(12) |
På grundlag af betragtning 9-11 og i betragtning af, at de unionsdækkende sikkerhedspræstationsmål, der er fastsat i gennemførelsesafgørelse (EU) 2024/1688, skal nås senest i det sidste år af RP4, dvs. 2029, bør de lokale flyvesikkerhedsmål, der er indeholdt i det reviderede udkast til præstationsplan, betragtes som værende i overensstemmelse med de unionsdækkende præstationsmål. |
Vurdering af miljømålene
|
(13) |
På det centrale præstationsområde miljø er overensstemmelsen af målene i udkastet til præstationsplan, for så vidt angår den gennemsnitlige horisontale overflyvningsflyveeffektivitet for den faktiske bane, blevet vurderet på grundlag af kriteriet i punkt 1.2 i bilag IV til gennemførelsesforordning (EU) 2019/317. Den Tjekkiske Republiks foreslåede miljømål er således blevet sammenlignet med de relevante referenceværdier for horisontal overflyvningsflyveeffektivitet, der er fastsat i planen til forbedring af det europæiske rutenet, som er udarbejdet i overensstemmelse med bilag I til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/123 (6), og som forelå på tidspunktet for vedtagelsen af de unionsdækkende præstationsmål for RP4, dvs. den 2. juli 2024. |
|
(14) |
De miljøpræstationsmål, som Den Tjekkiske Republik har foreslået for RP4, og de tilsvarende nationale referenceværdier fra planen til forbedring af det europæiske rutenet, udtrykt som den gennemsnitlige horisontale overflyvningsflyveeffektivitet for den faktiske bane, er følgende:
|
|
(15) |
Kommissionen bemærker, at de miljømål, som Den Tjekkiske Republik har forelagt, svarer til de tilsvarende nationale referenceværdier for hvert kalenderår i RP4. |
|
(16) |
Kommissionen bemærker, at Den Tjekkiske Republik i udkastet til præstationsplan har forelagt foranstaltninger til opnåelse af de lokale miljømål, herunder yderligere udvidelse af driften på tværs af landegrænser og forbedret sektoropdeling af luftrummet. |
|
(17) |
På grundlag af betragtning 14, 15 og 16 bør målene for det centrale præstationsområde miljø i udkastet til national præstationsplan derfor anses for at være i overensstemmelse med de unionsdækkende præstationsmål for RP4. |
Vurdering af kapacitetsmålene
|
(18) |
På det centrale præstationsområde kapacitet er overensstemmelsen af målene i udkastet til præstationsplan, for så vidt angår den gennemsnitlige overflyvningsforsinkelse i forbindelse med lufttrafikregulering (»overflyvnings-ATFM-forsinkelse«) pr. flyvning, blevet vurderet på grundlag af kriteriet i punkt 1.3 i bilag IV til gennemførelsesforordning (EU) 2019/317. Den Tjekkiske Republiks foreslåede overflyvningskapacitetsmål er således blevet sammenlignet med de relevante referenceværdier, der er fastsat i den netoperationsplan, som er udarbejdet i overensstemmelse med artikel 9 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/123, og som forelå på tidspunktet for vedtagelsen af de unionsdækkende præstationsmål for RP4, dvs. den 2. juli 2024. |
|
(19) |
Den Tjekkiske Republik har forelagt følgende overflyvningskapacitetsmål for RP4 udtrykt i minutters ATFM-forsinkelse pr. flyvning, og følgende tilsvarende referenceværdier fra netoperationsplanen:
|
|
(20) |
Kommissionen bemærker, at de overflyvningskapacitetsmål, som Den Tjekkiske Republik har forelagt, svarer til de tilsvarende nationale referenceværdier for hvert kalenderår i RP4. |
|
(21) |
Kommissionen bemærker, at Den Tjekkiske Republik i udkastet til præstationsplan har forelagt foranstaltninger til opnåelse af sine overflyvningskapacitetsmål. Disse foranstaltninger omfatter rekruttering og uddannelse af flyveledere, optimering af sektoråbningstiderne, gennemførelse af en forbedret sektoropdeling af luftrummet og videreudvikling af lufttrafikstyringssystemet. |
|
(22) |
På grundlag af betragtning 19, 20 og 21 bør målene for det centrale præstationsområde kapacitet i udkastet til national præstationsplan derfor anses for at være i overensstemmelse med de unionsdækkende præstationsmål for RP4. |
Vurdering af kapacitetsmål for tårn- og indflyvningskontroltjenester
|
(23) |
I overensstemmelse med punkt 2.1, litra b), i bilag IV til gennemførelsesforordning (EU) 2019/317 har Kommissionen i sin vurdering af udkastet til præstationsplan medtaget kapacitetspræstationsmålene for tårn- og indflyvningskontroltjenester med hensyn til de lufthavne, der er omhandlet i gennemførelsesforordningens artikel 1, stk. 3 og 4. Det blev konstateret, at disse mål giver anledning til bekymring. |
|
(24) |
Kommissionen bemærker, at de foreslåede kapacitetsmål for tårn- og indflyvningskontroltjenester for RP4 fører til en betydelig forværring af den gennemsnitlige ankomst-ATFM-forsinkelse pr. år i forhold til den tredje referenceperiode (»RP3«). De foreslåede RP4-mål er fastsat til 0,40 minutter pr. flyvning, mens den faktiske præstation, der blev registreret i RP3, varierede fra 0,01 til 0,15 minutter pr. flyvning. |
|
(25) |
Kommissionen er derfor af den opfattelse, at Den Tjekkiske Republik i forbindelse med vedtagelsen af landets endelige præstationsplan i overensstemmelse med artikel 16, litra a), i gennemførelsesforordning (EU) 2019/317 bør begrunde kapacitetsmålene for tårn- og indflyvningskontroltjenester for RP4 yderligere i lyset af bemærkningerne i betragtning 24 eller nedjustere disse mål. |
Vurdering af omkostningseffektivitetsmålene
|
(26) |
På det centrale præstationsområde omkostningseffektivitet er overensstemmelsen af målene i udkastet til præstationsplan, for så vidt angår de fastlagte enhedsomkostninger (»DUC«) for overflyvningsluftfartstjenester, blevet vurderet på grundlag af kriterierne i punkt 1.4, litra a), b) og c), i bilag IV til gennemførelsesforordning (EU) 2019/317. Disse kriterier består af DUC-tendensen i RP4, den langsigtede DUC-tendens i RP3 og RP4 (2020-2029) og referenceværdien for DUC på afgiftszoneniveau sammenlignet med gennemsnitsværdien for de afgiftszoner, hvor luftfartstjenesteudøverne har et lignende operationelt og økonomisk miljø. |
|
(27) |
Omkostningseffektivitetsmålene for overflyvningstjenester foreslået af Den Tjekkiske Republik for RP4 og de tilhørende referenceværdier er som følger:
|
|
(28) |
Med hensyn til vurderingskriteriet i punkt 1.4, litra a), i bilag IV til gennemførelsesforordning (EU) 2019/317 bemærker Kommissionen, at Den Tjekkiske Republiks DUC-tendens på afgiftszoneniveau på – 1,3 % i RP4 overpræsterer sammenholdt med den unionsdækkende tendens på – 1,2 % i samme periode. |
|
(29) |
Med hensyn til vurderingskriteriet i punkt 1.4, litra b), i bilag IV til gennemførelsesforordning (EU) 2019/317 bemærker Kommissionen, at Den Tjekkiske Republiks langsigtede DUC-tendens på afgiftszoneniveau i RP3 og RP4 på + 0,2 % underpræsterer sammenholdt med den langsigtede unionsdækkende tendens på – 1,0 % i samme periode. |
|
(30) |
Kommissionen bemærker imidlertid, at Den Tjekkiske Republik som følge af Ruslands angrebskrig mod Ukraine har mistet en betydelig del af de overflyvninger, som landet historisk har haft. Denne trafikreduktion fortsætter i RP4 og påvirker i betydelig grad luftfartstjenesteudøverens omkostningseffektivitet og har navnlig en negativ indvirkning på Den Tjekkiske Republiks langsigtede DUC-tendens. |
|
(31) |
Det er derfor nødvendigt og hensigtsmæssigt med henblik på det vurderingskriterium, der er omhandlet i betragtning 29, at undersøge, om Den Tjekkiske Republiks langsigtede DUC-tendens ville stemme overens med den langsigtede unionsdækkende DUC-tendens, hvis de omstændigheder, der er omhandlet i betragtning 30, ikke havde foreligget. |
|
(32) |
Med henblik herpå har Kommissionen genberegnet den langsigtede DUC-tendens i lyset af Den Tjekkiske Republiks anslåede strukturelle trafiktab som følge af krigen i Ukraine målt i overflyvningstjenesteenheder. Denne genberegning resulterer i en justeret langsigtet DUC-tendens for Den Tjekkiske Republik på – 2,3 %, hvilket overpræsterer sammenholdt med den langsigtede unionsdækkende DUC-tendens på – 1,0 %. Det konkluderes derfor, at Den Tjekkiske Republik opfylder det vurderingskriterium, der er omhandlet i betragtning 29, når der tages hensyn til virkningen af den betydelige trafikreduktion som følge af krigen i Ukraine. |
|
(33) |
Med hensyn til vurderingskriteriet i punkt 1.4, litra c), i bilag IV til gennemførelsesforordning (EU) 2019/317 bemærker Kommissionen, at Den Tjekkiske Republiks DUC-referenceværdi på 58,10 EUR udtrykt i real værdi i 2022-priser (»EUR2022«) er 13,6 % højere end den gennemsnitlige referenceværdi på 51,14 EUR i EUR2022 for den relevante sammenligningsgruppe, jf. artikel 7 i gennemførelsesafgørelse (EU) 2024/1688. |
|
(34) |
Når der ses bort fra de negative virkninger af trafikændringerne som følge af Ruslands angrebskrig mod Ukraine, står det klart, at Den Tjekkiske Republik både lever op til den unionsdækkende DUC-tendens og den langsigtede unionsdækkende DUC-tendens. Kommissionen finder derfor, at afvigelsen fra den gennemsnitlige DUC-referenceværdi for 2024, jf. betragtning 33, ikke udelukker, at Den Tjekkiske Republiks præstationsmål for omkostningseffektivitet kan være i overensstemmelse med de unionsdækkende præstationsmål for omkostningseffektivitet. |
|
(35) |
På grundlag af betragtning 27-34 bør målene for det centrale præstationsområde omkostningseffektivitet i udkastet til national præstationsplan derfor anses for at være i overensstemmelse med de unionsdækkende præstationsmål for RP4. |
Vurdering af målene for omkostningseffektivitet for tårn- og indflyvningskontroltjenester
|
(36) |
I overensstemmelse med punkt 2.1, litra c), i bilag IV til gennemførelsesforordning (EU) 2019/317 har Kommissionen i sin vurdering af udkastet til præstationsplan medtaget præstationsmålene for omkostningseffektivitet for tårn- og indflyvningskontroltjenester med hensyn til de lufthavne, der er omhandlet i gennemførelsesforordningens artikel 1, stk. 3 og 4. Det blev konstateret, at disse mål ikke giver anledning til bekymring. |
Vurdering af incitamentsordningerne for overflyvningskapacitet og tårn- og indflyvningskontrolkapacitet
|
(37) |
I overensstemmelse med punkt 2.1, litra f), i bilag IV til gennemførelsesforordning (EU) 2019/317 har Kommissionen suppleret sin undersøgelse af udkastet til præstationsplan med en gennemgang af de incitamentsordninger til støtte for opnåelsen af kapacitetsmålene, der er omhandlet i artikel 11 i nævnte gennemførelsesforordning. Det blev konkluderet, at de kapacitetsincitamentsordninger for RP4, som Den Tjekkiske Republik har indført for overflyvningstjenester og tårn- og indflyvningskontroltjenester i RP4, giver anledning til bekymring. |
|
(38) |
Kommissionen bemærker, at både incitamentsordningen for overflyvningskapacitet og incitamentsordningen for tårn- og indflyvningskontrolkapacitet i udkastet til præstationsplan omfatter en maksimal økonomisk ulempe på blot 0,75 % af de fastlagte omkostninger. Under henvisning til ekspertrådgivningen fra præstationsvurderingsorganet finder Kommissionen, at de maksimale økonomiske ulemper for de kapacitetsincitamentsordninger, som Den Tjekkiske Republik har forelagt, ikke er i overensstemmelse med artikel 11, stk. 3, litra a), i gennemførelsesforordning (EU) 2019/317, som kræver, at sådanne incitamentsordninger skal have »væsentlig indvirkning på den omhandlede indtjening«. |
|
(39) |
Derfor bør Den Tjekkiske Republik i forbindelse med vedtagelsen af landets endelige præstationsplan i henhold til artikel 16, litra a), i gennemførelsesforordning (EU) 2019/317, revidere sine kapacitetsincitamentsordninger, således at de maksimale økonomiske ulemper, der følger af disse incitamentsordninger, fastsættes på et niveau, som har en væsentlig indvirkning på indtægtsrisikoen, som det kræves i henhold til artikel 11, stk. 3, litra a), i gennemførelsesforordning (EU) 2019/317. Efter Kommissionens opfattelse bør revisionen udmønte sig i en maksimal økonomisk ulempe på mindst 1 % af de fastlagte omkostninger. |
KONKLUSION
|
(40) |
I lyset af ovenstående bør præstationsmålene i Den Tjekkiske Republiks udkast til præstationsplan anses for at være i overensstemmelse med de unionsdækkende præstationsmål for RP4 — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Præstationsmålene i det udkast til præstationsplan, som Den Tjekkiske Republik har forelagt for den fjerde referenceperiode (»RP4«), og som er opført i bilaget til denne afgørelse, er i overensstemmelse med de unionsdækkende præstationsmål for RP4, der er fastsat ved gennemførelsesafgørelse (EU) 2024/1688.
Artikel 2
Denne afgørelse er rettet til Den Tjekkiske Republik.
Udfærdiget i Bruxelles, den 19. maj 2025.
På Kommissionens vegne
Apostolos TZITZIKOSTAS
Medlem af Kommissionen
(1) EUT L 96 af 31.3.2004, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2004/549/oj.
(2) EUT L, 2024/2803, 11.11.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/2803/oj.
(3) EUT L 56 af 25.2.2019, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2019/317/oj.
(4) Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2024/1688 af 12. juni 2024 om fastsættelse af unionsdækkende præstationsmål for lufttrafikstyringsnettet for den fjerde referenceperiode fra den 1. januar 2025 til den 31. december 2029 (EUT L, 2024/1688, 17.6.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2024/1688/oj).
(5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 550/2004 af 10. marts 2004 om udøvelse af luftfartstjenester i det fælles europæiske luftrum (»luftfartstjenesteforordningen«) (EUT L 96 af 31.3.2004, s. 10, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2004/550/oj).
(6) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/123 af 24. januar 2019 om detaljerede bestemmelser for gennemførelsen af netfunktioner for lufttrafikstyring (ATM) og om ophævelse af Kommissionens forordning (EU) nr. 677/2011 (EUT L 28 af 31.1.2019, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2019/123/oj).
BILAG
Præstationsmål anført i Den Tjekkiske Republiks udkast til præstationsplan, som anses for at være i overensstemmelse med de unionsdækkende præstationsmål for den fjerde referenceperiode
DET CENTRALE PRÆSTATIONSOMRÅDE FLYVESIKKERHED
|
Den Tjekkiske Republik |
Mål for effektiviteten af flyvesikkerhedsforvaltningen udtrykt som et gennemførelsesniveau, der spænder fra Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagenturs (EASA's) niveau A til D |
|||||
|
Luftfartstjenesteudøver |
Flyvesikkerhedsforvaltningsmål |
2025 |
2026 |
2027 |
2028 |
2029 |
|
ANS CR |
Flyvesikkerhedspolitik og -mål |
C |
C |
C |
C |
C |
|
Styring af flyvesikkerhedsrisici |
C |
C |
C |
C |
D |
|
|
Sikring af flyvesikkerheden |
B |
C |
C |
C |
C |
|
|
Flyvesikkerhedsfremmende foranstaltninger |
C |
C |
C |
C |
C |
|
|
Flyvesikkerhedskultur |
C |
C |
C |
C |
C |
|
DET CENTRALE PRÆSTATIONSOMRÅDE MILJØ
|
Den Tjekkiske Republik |
2025 |
2026 |
2027 |
2028 |
2029 |
|
Mål for det centrale præstationsområde miljø udtrykt som den gennemsnitlige horisontale overflyvningsflyveeffektivitet for den faktiske bane |
2,54 % |
2,52 % |
2,49 % |
2,45 % |
2,43 % |
DET CENTRALE PRÆSTATIONSOMRÅDE KAPACITET
|
Den Tjekkiske Republik |
2025 |
2026 |
2027 |
2028 |
2029 |
|
Mål for det centrale præstationsområde kapacitet udtrykt i minutters overflyvnings-ATFM-forsinkelse pr. flyvning |
0,19 |
0,14 |
0,11 |
0,10 |
0,10 |
DET CENTRALE PRÆSTATIONSOMRÅDE OMKOSTNINGSEFFEKTIVITET
|
Den Tjekkiske Republiks overflyvningsafgiftszone |
Referenceværdi 2019 |
Referenceværdi 2024 |
2025 |
2026 |
2027 |
2028 |
2029 |
|
Mål og referenceværdier for det centrale præstationsområde omkostningseffektivitet udtrykt som fastlagte enhedsomkostninger (i real værdi i 2022-priser) |
1 315,2 CZK |
1 425,1 CZK |
1 426,6 CZK |
1 425,3 CZK |
1 393,9 CZK |
1 383,9 CZK |
1 336,2 CZK |
|
53,62 EUR |
58,10 EUR |
58,16 EUR |
58,11 EUR |
56,82 EUR |
56,42 EUR |
54,47 EUR |
ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2025/1053/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)