Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32025D0315

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2025/315 af 14. februar 2025 om en standardformular til underretning om midlertidig genindførelse eller forlængelse af grænsekontrol ved de indre grænser

C/2025/902

EUT L, 2025/315, 17.2.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2025/315/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2025/315/oj

European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

L-udgaven


2025/315

17.2.2025

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2025/315

af 14. februar 2025

om en standardformular til underretning om midlertidig genindførelse eller forlængelse af grænsekontrol ved de indre grænser

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 af 9. marts 2016 om en EU-kodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks) (1), særlig artikel 27, stk. 6, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Oprettelsen af et område uden indre grænser, hvor personer frit kan færdes, er et af Unionens vigtigste resultater. Genindførelsen af grænsekontrol ved de indre grænser bør derfor fortsat være en undtagelse og bør udelukkende være en sidste udvej.

(2)

I henhold til forordning (EU) 2016/399 skal medlemsstaterne behørigt underrette Kommissionen, Parlamentet og Rådet om enhver afgørelse om at genindføre en sådan grænsekontrol.

(3)

Kommissionen skal vedtage en gennemførelsesretsakt for at fastsætte en standardformular til brug for medlemsstaterne ved underretning om genindførelse eller forlængelse af grænsekontrol ved de indre grænser.

(4)

Standardformularen bør indeholde alle de elementer, som medlemsstaterne skal fremlægge i henhold til forordning (EU) 2016/399, så Kommissionen kan vurdere, om kriterierne og betingelserne for en midlertidig genindførelse af grænsekontrol ved de indre grænser er opfyldt.

(5)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltog Danmark ikke i vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1717 (2) om ændring af forordning (EU) 2016/399, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. Da forordning (EU) 2024/1717 imidlertid bygger på Schengenreglerne, meddelte Danmark i overensstemmelse med nævnte protokols artikel 4 den 19. november 2024 sin beslutning om at gennemføre forordning (EU) 2024/1717 i national ret. Danmark er derfor i medfør af folkeretten forpligtet til at gennemføre denne afgørelse.

(6)

Denne afgørelse udgør ikke en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, som Irland deltager i, jf. Rådets afgørelse 2002/192/EF (3). Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland.

(7)

For så vidt angår Cypern, udgør denne afgørelse en retsakt, der bygger på, eller på anden måde har tilknytning til, Schengenreglerne, jf. artikel 3, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2003.

(8)

For så vidt angår Island og Norge, udgør denne afgørelse en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (4), der henhører under det område, som er nævnt i artikel 1, litra A, i Rådets afgørelse 1999/437/EF (5).

(9)

For så vidt angår Schweiz, udgør denne afgørelse en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (6), der henhører under det område, som er nævnt i artikel 1, litra A, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/146/EF (7).

(10)

For så vidt angår Liechtenstein, udgør denne afgørelse en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (8), der henhører under det område, som er nævnt i artikel 1, litra A, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2011/350/EU (9).

(11)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelsen fra Udvalget for Schengengrænsekodeksen —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Standardformularen til underretning om midlertidig genindførelse eller forlængelse af grænsekontrol ved de indre grænser, jf. artikel 27 i forordning (EU) 2016/399, er fastsat i bilaget til nærværende afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 14. februar 2025.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)   EUT L 77 af 23.3.2016, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2016/399/oj.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1717 af 13. juni 2024 om ændring af forordning (EU) 2016/399 om en EU-kodeks for personers grænsepassage (EUT L, 2024/1717, 20.6.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1717/oj).

(3)  Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne (EFT L 64 af 7.3.2002, s. 20, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2002/192/oj).

(4)   EFT L 176 af 10.7.1999, s. 36, ELI: http://data.europa.eu/eli/agree_internation/1999/439(1)/oj.

(5)  Rådets afgørelse 1999/437/EF af 17. maj 1999 om visse gennemførelsesbestemmelser til den aftale, som Rådet for Den Europæiske Union har indgået med Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og den videre udvikling af Schengenreglerne (EFT L 176 af 10.7.1999, s. 31, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/1999/437/oj).

(6)   EUT L 53 af 27.2.2008, s. 52.

(7)  Rådets afgørelse 2008/146/EF af 28. januar 2008 om indgåelse, på Det Europæiske Fællesskabs vegne, af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (EUT L 53 af 27.2.2008, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2008/146/oj).

(8)   EUT L 160 af 18.6.2011, s. 21.

(9)  Rådets afgørelse 2011/350/EU af 7. marts 2011 om indgåelse, på Den Europæiske Unions vegne, af protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, navnlig for så vidt angår afskaffelsen af kontrollen ved de indre grænser og personbevægelser (EUT L 160 af 18.6.2011, s. 19, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2011/350/oj).


BILAG

Underretning om midlertidig genindførelse eller forlængelse af grænsekontrol ved de indre grænser

1.   Underretning indgivet af:

Angiv medlemsstat(er).

2.   Dato for underretningen:

Angiv datoen for indgivelse af underretningen.

3.   Dato for og varighed af den planlagte genindførelse eller forlængelse af grænsekontrol ved de indre grænser (artikel 27, stk. 1, litra d), i forordning (EU) 2016/399):

Angiv dato og varighed. I mangel af en tidsangivelse formodes genindførelsen eller forlængelsen at træde i kraft ved midnat (kl. 00.00) på den første dato for genindførelsen eller forlængelsen af grænsekontrol ved de indre grænser.

4.   Omfanget af den foreslåede genindførelse eller forlængelse, idet det præciseres, ved hvilken del eller hvilke dele af de indre grænser grænsekontrol vil blive genindført eller forlænget (artikel 27, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2016/399)

Angiv, ved hvilken del eller hvilke dele af de indre grænser grænsekontrol vil blive genindført eller forlænget, samt hvilken type grænse (land-, sø- eller luftgrænse).

5.   Underretning om:

første genindførelse af grænsekontrol ved de indre grænser (uforudseelig begivenhed): artikel 25a, stk. 1, i forordning (EU) 2016/399

forlængelse af grænsekontrol ved de indre grænser (uforudseelig begivenhed): artikel 25a, stk. 3, i forordning (EU) 2016/399

Periode(r) for tidligere genindførelse(r) af grænsekontrol ved de indre grænser:

Angiv datoerne for tidligere genindførelser af grænsekontrol ved de indre grænser.

første genindførelse af grænsekontrol ved de indre grænser (forudseelig begivenhed): artikel 25a, stk. 4 og 5, i forordning (EU) 2016/399

forlængelse af grænsekontrol ved de indre grænser (forudseelig begivenhed): artikel 25a, stk. 4 og 5, i forordning (EU) 2016/399

Periode(r) for tidligere genindførelse(r) af grænsekontrol ved de indre grænser:

Angiv datoerne for tidligere genindførelser af grænsekontrol ved de indre grænser.

forlængelse af grænsekontrol ved de indre grænser efter 2 år (afgørende ekstraordinær situation): artikel 25a, stk. 6, i forordning (EU) 2016/399

Periode(r) for tidligere genindførelse(r) af grænsekontrol ved de indre grænser:

Angiv datoerne for tidligere genindførelser af grænsekontrol ved de indre grænser.

forlængelse af grænsekontrol ved de indre grænser efter 2 år og 6 måneder (afgørende ekstraordinær situation): artikel 25a, stk. 6, i forordning (EU) 2016/399

Periode(r) for tidligere genindførelse(r) af grænsekontrol ved de indre grænser:

Angiv datoerne for tidligere genindførelser af grænsekontrol ved de indre grænser.

genindførelse af grænsekontrol ved de indre grænser i overensstemmelse med en gennemførelsesafgørelse fra Rådet: artikel 28, stk. 1 og 5, i forordning (EU) 2016/399.

Bemærk:

Videreførelse af genindført grænsekontrol ved de indre grænser skal ikke betragtes som en forlængelse, hvis den alvorlige trussel mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed, som den er baseret på, adskiller sig fra den alvorlige trussel, der lå til grund for den forudgående genindførelse af grænsekontrol ved de indre grænser. Hvis det er tilfældet, underrettes der om en første genindførelse, idet den nye og særskilte karakter af den alvorlige trussel mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed præciseres i punkt 7.

6.   Hvis underretningen om en forudseelig begivenhed foretages mindre end fire uger før den planlagte genindførelse eller forlængelse af grænsekontrol ved de indre grænser (artikel 25a, stk. 4, 5 og 6, i forordning (EU) 2016/399):

Angiv, hvornår de omstændigheder, der gav anledning til behovet for at genindføre grænsekontrol eller forlænge denne kontrol ved de indre grænser, blev kendt.

7.   Alvorlig trussel mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed i form af:

terrorhandlinger eller -trusler og den trussel, som grov organiseret kriminalitet udgør

Angiv og vedlæg alle relevante data med nærmere oplysninger om de begivenheder, der udgør en alvorlig trussel.

større folkesundhedsmæssige kriser

Angiv og vedlæg alle relevante data med nærmere oplysninger om de begivenheder, der udgør en alvorlig trussel.

en ekstraordinær situation, der er kendetegnet ved tredjelandsstatsborgeres pludselige større uautoriserede bevægelser, jf. artikel 25, stk. 1, litra c), i forordning (EU) 2016/399

Angiv og vedlæg alle relevante data med nærmere oplysninger om de begivenheder, der udgør en alvorlig trussel.

Medtag oplysninger om den pludselige karakter af den større uautoriserede bevægelse, presset på de kompetente myndigheders ressourcer og kapacitet, de kompetente myndigheders beredskabsniveau, den sandsynlige negative indvirkning på den måde, som området uden kontrol ved de indre grænser overordnet fungerer på, og den tilgængelige dokumentation fra en analyse af oplysninger og alle tilgængelige data, herunder fra relevante EU-agenturer.

større eller højt profileret international begivenhed

Angiv og vedlæg alle relevante data med nærmere oplysninger om de begivenheder, der udgør en alvorlig trussel.

andet

Angiv og vedlæg alle relevante data med nærmere oplysninger om de begivenheder, der udgør en alvorlig trussel.

8.   Navne på godkendte grænseovergangssteder

Udfyld eller vedhæft en særskilt fil til underretningen. Redegør nærmere, hvis der ikke foreligger nogen liste.

9.   Foranstaltninger truffet af andre medlemsstater (hvis relevant)

Angiv de foranstaltninger, der er vedtaget af andre medlemsstater som reaktion på genindførelsen af grænsekontrol ved de indre grænser.

10.   Vurdering af nødvendigheden og forholdsmæssigheden, jf. artikel 26, stk. 1, i forordning (EU) 2016/399

10.1.

Hensigtsmæssighed: redegørelse for, hvordan genindførelsen af grænsekontrol ved de indre grænser forventes at imødegå truslen på hensigtsmæssig vis

 

10.2.

Redegørelse for, hvorfor de mål, der forfølges med genindførelsen, ikke kan nås ved:

brugen af alternative foranstaltninger såsom forholdsmæssig kontrol foretaget i forbindelse med kontrol inden for området som omhandlet i artikel 23, litra a), i forordning (EU) 2016/399

anvendelsen af proceduren i artikel 23a i forordning (EU) 2016/399

andre former for politisamarbejde, der er fastsat i EU-retten

fælles foranstaltninger vedrørende midlertidige restriktioner for rejser til medlemsstaterne som omhandlet i artikel 21a, stk. 2, i forordning (EU) 2016/399.

10.3.

Sandsynlig indvirkning på personers bevægelighed inden for området uden kontrol ved de indre grænser og på den måde, som grænseregioner fungerer på

Vedlæg en oversigt over de afbødende foranstaltninger, der påtænkes for at begrænse indvirkningen på den frie bevægelighed for personer og på den måde, som grænseregioner fungerer på, navnlig hvad angår grænsearbejdere og erhvervsdrivende, ventetider og trafikal trængsel.

Angiv, hvilke grænseregioner, jf. underretningen i henhold til artikel 42b i forordning (EU) 2016/399, der er berørt af genindførelsen af grænsekontrol ved den indre grænse.

10.4.

Hvis den alvorlige trussel består af pludselige større uautoriserede bevægelser (artikel 25, stk. 1, litra c), og artikel 27, stk. 3, i forordning (EU) 2016/399):

Fremlæg en risikovurdering og oplysninger om pludselige større uautoriserede bevægelser, herunder eventuelle oplysninger fra EU-agenturer og en dataanalyse fra relevante informationssystemer.

Medtag kvantitative og kvalitative data, herunder f.eks. antallet af ansøgninger om international beskyttelse og af uautoriserede bevægelser, samt oplysninger om den pludselige karakter af den større uautoriserede bevægelse, presset på de kompetente myndigheders ressourcer og kapacitet, de kompetente myndigheders beredskabsniveau og den sandsynlige negative indvirkning på den måde, som området uden kontrol ved de indre grænser overordnet fungerer på.

10.5.

Udtalelse fra Kommissionen og høringsproces (hvis relevant)

Angiv:

hvilke foranstaltninger der er truffet som reaktion på Kommissionens udtalelse(r), jf. artikel 27a, stk. 2, eller artikel 27a, stk. 3, i forordning (EU) 2016/399

hvilke foranstaltninger der er truffet som reaktion på resultatet af en høringsproces, jf. artikel 27a, stk. 4, i forordning (EU) 2016/399.

11.   Hvis underretningen vedrører en forlængelse af grænsekontrol ved de indre grænser efter 6 måneder, jf. artikel 25a, stk. 5, i forordning (EU) 2016/399 (artikel 27, stk. 2, i forordning (EU) 2016/399)

11.1.

Vurdering af nødvendigheden og forholdsmæssigheden, jf. kriterierne i artikel 26, stk. 1, i forordning (EU) 2016/399

Udfyld punkt 10 under hensyntagen til den tidligere vurdering af nødvendigheden og forholdsmæssigheden og udviklingen af den alvorlige trussel siden genindførelsen af grænsekontrol ved de indre grænser.

11.2.

Omfang og forventet udvikling af den alvorlige trussel

Redegør nærmere for omfanget og den forventede udvikling af den alvorlige trussel, navnlig:

hvor længe den alvorlige trussel forventes at vare ved

hvilke dele af de indre grænser der kan blive berørt

oplysninger om koordineringsforanstaltninger med andre medlemsstater, der påvirkes eller sandsynligvis vil blive påvirket af grænsekontrollen ved de indre grænser.

12.   Hvis underretningen vedrører en forlængelse af grænsekontrol ved de indre grænser efter 2 år i forbindelse med en afgørende ekstraordinær situation (artikel 25a, stk. 6, i forordning (EU) 2016/399)

12.1.

Vurdering af nødvendigheden og forholdsmæssigheden, jf. kriterierne i artikel 26, stk. 2, i forordning (EU) 2016/399

Udfyld punkt 11.

12.2.

Foranstaltninger, der er truffet som reaktion på en udtalelse fra Kommissionen, jf. artikel 25a, stk. 6, i forordning (EU) 2016/399 (hvis relevant)

 

12.3.

Foranstaltninger, der er truffet som reaktion på en høringsproces, jf. artikel 25a, stk. 6, i forordning (EU) 2016/399 (hvis relevant)

 

12.4.

Dokumentation for, at der fortsat består en trussel mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed

 

12.5.

Redegørelse for, hvorfor alternative foranstaltninger er ineffektive

 

12.6.

Fremlæggelse af oplysninger om afbødende foranstaltninger

 

12.7.

Hvis det er relevant: fremlæggelse af oplysninger om midler, tiltag, betingelser og tidsplan med henblik på at ophæve grænsekontrollen ved de indre grænser

 

13.   Eventuelle yderligere oplysninger (valgfrit)

For eksempel:

nærmere oplysninger om strategisk og operationelt samarbejde med andre medlemsstater

nærmere oplysninger om anvendelsen af alternative foranstaltninger (artikel 23 i forordning (EU) 2016/399)

om proceduren i artikel 23a i forordning (EU) 2016/399 anvendes på tidspunktet for genindførelsen af grænsekontrol ved de indre grænser

bilaterale eller regionale samarbejdsinitiativer, herunder med tredjelande

14.   Tilbageholdelse af oplysninger af hensyn til den offentlige sikkerhed (artikel 27, stk. 5, i forordning (EU) 2016/399)

Angiv, i det omfang hensynet til den offentlige sikkerhed tillader det, om der er blevet tilbageholdt oplysninger af hensyn til den offentlige sikkerhed, med henvisning til fortroligheden af igangværende undersøgelser.

Angiv, om nogen af de oplysninger, der er omfattet af underretningen, helt eller delvist er klassificeret i henhold til national lovgivning.

15.   Fortrolighed af oplysninger (artikel 35 i forordning (EU) 2016/399)

Angiv, om nogen af de oplysninger, der er omfattet af underretningen, skal forblive fortrolige, og i så fald hvilke.


ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2025/315/oj

ISSN 1977-0634 (electronic edition)


Top