(1)

Som det anerkendes i præamblen til 2014-protokollen til Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) konvention nr. 29 om tvangsarbejde (ILO-konvention nr. 29), udgør tvangsarbejde en alvorlig krænkelse af menneskelig værdighed og grundlæggende menneskerettigheder, bidrager til at videreføre fattigdom og hindrer virkeliggørelsen af et anstændigt arbejde til alle. ILO erklærede afskaffelse af alle former for tvangsarbejde eller pligtmæssigt arbejde som et princip vedrørende grundlæggende rettigheder. ILO klassificerer ILO-konvention nr. 29, herunder den supplerende 2014-protokol til konvention nr. 29 og ILO-konvention nr. 105 om afskaffelse af tvangsarbejde (ILO-konvention nr. 105) som grundlæggende ILO-konventioner og udsteder henstillinger for at forebygge, udrydde og afhjælpe tvangsarbejde såsom henstilling nr. 203 om tvangsarbejde (supplerende foranstaltninger). ILO har udviklet adskillige indikatorer, der bruges til at identificere og rapportere tilfælde af tvangsarbejde såsom trusler og reelle fysiske og seksuelle skader, udnyttelse af sårbarhed, udnyttelse af arbejds- og levevilkår og umådeholdent overarbejde, vildledning, indskrænkelse af bevægelsesfrihed eller indespærring på arbejdspladsen eller et begrænset område, isolation, gældsslaveri, tilbageholdelse af løn eller overdreven lønnedsættelse, tilbageholdelse af pas og identitetsdokumenter eller trussel om anmeldelse til myndighederne, når arbejdstageren har en irregulær immigrationsstatus. Tvangsarbejde er meget ofte forbundet med fattigdom og forskelsbehandling. Manipulation af kredit og gæld, foretaget enten af arbejdsgivere eller af rekrutteringsagenter, er stadig en nøglefaktor med hensyn til at låse sårbare arbejdstagere fast i situationer med tvangsarbejde. Ifølge ILO's tilsynsorganer udgør fængselsarbejde, herunder hvor det udføres for private virksomheder, ikke i sig selv tvangsarbejde, forudsat at det sker på frivillig basis, er til gavn for fangen og er sammenligneligt med vilkårene i et frit ansættelsesforhold. Samfundstjeneste som en alternativ strafferetlig sanktion til fængsling bør altid være i den offentlige interesse og bør under ingen omstændigheder misbruges af stater som et middel til at nedværdige den domfældte person eller fratage denne person sin værdighed. I tilfælde, hvor arbejde eller tjenesteydelser pålægges ved at udnytte arbejdstagerens sårbarhed under trussel om straf, behøver denne trussel ikke at tage form af en strafferetlig sanktion, men kan tage form af tab af rettigheder eller fordele.

(2)

Brugen af tvangsarbejde er udbredt i verden. Det anslås, at 27,6 millioner mennesker var i situationer med tvangsarbejde i 2021. Sårbare og marginaliserede grupper i samfundet er særligt udsatte for at blive presset til at udføre tvangsarbejde. Sådanne grupper omfatter kvinder, børn, etniske minoriteter, personer med handicap, lavere kaster, oprindelige folk og stammefolk og migranter, især papirløse migranter, der har en sårbar status og arbejder i den uformelle økonomi. Selv når tvangsarbejde ikke er pålagt af staten, er det ofte en følge af et fravær af eller mangel på god forvaltning for så vidt angår visse erhvervsdrivende og et udtryk for en stats manglende håndhævelse af sociale rettigheder og arbejdstagerrettigheder, især for sårbare og marginaliserede grupper. Tvangsarbejde kan også forekomme som et resultat af myndighedernes stiltiende samtykke. 86 % af alle tilfælde af tvangsarbejde forekommer i den private sektor, især gennem tvungen udnyttelse af 17,3 millioner menneskers arbejdskraft. De erhvervsdrivendes forpligtelser, der er fastsat i denne forordning, bør være forudsigelige og klare for at sikre fuld og effektiv overholdelse og bidrage til at bringe tvangsarbejde til ophør.

(3)

Udryddelse af tvangsarbejde i alle dets former, herunder statspålagt tvangsarbejde, er en prioritet for Unionen. Respekt for den menneskelige værdighed og menneskerettighedernes universalitet og udelelighed er fast forankret i artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU). For at nå verdensmål 8.7 i De Forenede Nationers verdensmål for bæredygtig udvikling bør Unionen opretholde og fremme sine værdier og bidrage til beskyttelsen af menneskerettigheder, navnlig barnets rettigheder. Artikel 5 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (»chartret«) forbyder udtrykkeligt slaveri, trældom, tvangs- eller pligtarbejde og menneskehandel, og artikel 4 i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder bestemmer, at ingen må pålægges at udføre tvangs- eller pligtarbejde. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har gentagne gange fortolket artikel 4 i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder således, at medlemsstaterne er forpligtet til at straffe og effektivt retsforfølge enhver handling, der opretholder en person i de situationer, fastlagt i nævnte artikel. Retten til effektive retsmidler i tilfælde af krænkelser af de grundlæggende rettigheder er en menneskeret og et grundlæggende element i processen for effektiv retsforfølgning af forbrydelser. Gældende EU-ret, De Forenede Nationers vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder, Europarådets henstilling om menneskerettigheder og erhvervslivet og Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udviklings (OECD's) retningslinjer såsom retningslinjerne for multinationale virksomheder om ansvarlig virksomhedsadfærd bekræfter, at ofre har ret til effektive retsmidler i forbindelse med erhvervsrelaterede menneskerettighedskrænkelser, herunder tvangsarbejde.

(4)

Alle medlemsstater har ratificeret de grundlæggende ILO-konventioner på området tvangsarbejde, nemlig ILO-konvention nr. 29 og ILO-konvention nr. 105, og ILO-konvention nr. 182 om de værste former for børnearbejde (ILO-konvention nr. 182). De er derfor retligt forpligtede til at forebygge og afskaffe brugen af tvangsarbejde og til regelmæssigt at aflægge rapport til ILO.

(5)

Gennem sine politikker og lovgivningsmæssige initiativer søger Unionen at udrydde brugen af tvangsarbejde og fremme anstændigt arbejde og arbejdstagerrettigheder verden over. Unionen fremmer due diligence i overensstemmelse med internationale retningslinjer og principper, der er fastlagt af internationale organisationer, herunder ILO, OECD og De Forenede Nationer, for at sikre, at tvangsarbejde ikke indgår i forsyningskæderne for virksomheder, der er etableret i Unionen.

(6)

Unionens handelspolitik støtter bekæmpelsen af tvangsarbejde i både ensidige og bilaterale handelsforbindelser. Kapitlerne om handel og bæredygtig udvikling i Unionens handelsaftaler indeholder en forpligtelse til at ratificere og effektivt gennemføre de grundlæggende ILO-konventioner, herunder ILO-konvention nr. 29 og ILO-konvention nr. 105, mens der i bestemmelser om handel og kønsspørgsmål fastlægges et kønsperspektiv, der er afgørende for kvinders økonomiske indflydelse og status, med henblik på at bekæmpe kønsbestemt tvangsarbejde. Desuden kan ensidige toldpræferencer under Unionens generelle toldpræferenceordning trækkes tilbage for alvorlige og systematiske overtrædelser af ILO-konvention nr. 29 og ILO-konvention nr. 105.

(7)

Tvangsarbejde har en særlig indvirkning på sårbare og marginaliserede grupper såsom børn, kvinder, migranter, flygtninge og oprindelige folk, og derfor er en intersektionel og kønssensitiv tilgang afgørende for at bekæmpe tvangsarbejde effektivt. Denne forordning forventes derfor at bidrage til at nå målene i relevante internationale aftaler og konventioner såsom ILO-konvention nr. 182, Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet, Beijingerklæringen af september 1995, den globale aftale om sikker, velordnet og regulær migration, Genèvekonventionen om flygtninges retsstilling, De Forenede Nationers deklaration om oprindelige folks rettigheder og ILO-konvention nr. 169 om oprindelige folk og stammefolk.

(8)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/36/EU (3) harmoniserer definitionen af menneskehandel, herunder tvangsarbejde eller tvangstjenester, og fastsætter regler for minimumsstraffe. Eventuelle regler om forbud mod at bringe indenlandske eller importerede produkter, der er fremstillet ved tvangsarbejde, i omsætning eller gøre dem tilgængelige på EU-markedet eller eksportere sådanne produkter og forpligtelsen til at sikre, at sådanne produkter trækkes tilbage fra EU-markedet (»forbud mod produkter fremstillet ved tvangsarbejde«), bør ikke berøre nævnte direktiv og navnlig ikke de retshåndhævende og retslige myndigheders kompetence til at efterforske og retsforfølge lovovertrædelser vedrørende menneskehandel, herunder udnyttelse af arbejdskraft.

(9)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/821 (4) kræver, at EU-importører af mineraler eller metaller, der er omfattet af nævnte forordnings anvendelsesområde, opfylder due diligence-forpligtelser i overensstemmelse med bilag II til OECD's due diligence-retningslinjer for ansvarlige forsyningskæder for mineraler fra konfliktramte områder og højrisikoområder og de deri fastsatte due diligence-anbefalinger. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1542 (5) indeholder forpligtelser for økonomiske operatører til at gennemføre due diligence i deres forsyningskæder, herunder med hensyn til arbejdstagerrettigheder. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1115 (6) kræver due diligence med hensyn til visse råvarer og produkter, der er forbundet med skovrydning og skovforringelse, herunder med hensyn til menneskerettigheder.

(10)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU (7) kræver, at medlemsstaterne sikrer, at visse erhvervsdrivende hvert år offentliggør ikkefinansielle redegørelser, hvori de rapporterer om deres aktiviteters indvirkning på miljøspørgsmål, sociale spørgsmål og personalespørgsmål, samt på respekten for menneskerettighederne, herunder vedrørende tvangsarbejde, på bekæmpelse af korruption og på bestikkelse. Derudover ændrede Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2464 (8) om virksomheders bæredygtighedsrapportering dette krav ved at indføre detaljerede rapporteringskrav for virksomheder omfattet af nævnte direktivs anvendelsesområde vedrørende respekt for menneskerettighederne, herunder i globale forsyningskæder. De oplysninger, som virksomhederne fremlægger om menneskerettigheder, bør, hvor det er relevant, omfatte oplysninger om tvangsarbejde i deres værdikæder.

(11)

Som medlem af Verdenshandelsorganisationen (WTO) er Unionen forpligtet til at fremme et regelbaseret, åbent, multilateralt handelssystem. Enhver foranstaltning, som Unionen indfører, og som påvirker handelen, bør være forenelig med WTO's regler.

(12)

I juli 2021 offentliggjorde Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil en vejledning om due diligence for EU-virksomheder med henblik på at håndtere risikoen for tvangsarbejde i deres aktiviteter og forsyningskæder.

(13)

Som det anerkendes i Kommissionens meddelelse af 23. februar 2022 om anstændigt arbejde på verdensplan for en global retfærdig omstilling og en bæredygtig genopretning, er der uanset de nuværende politikker og lovgivningsmæssige rammer behov for en yderligere indsats for at nå målene om at fjerne produkter fremstillet ved tvangsarbejde fra EU-markedet og dermed bidrage yderligere til bekæmpelsen af tvangsarbejde på verdensplan.

(14)

Unionens kerneprioriteter som forankret i EU-handlingsplanen om menneskerettigheder og demokrati 2020-2024 omfatter fremme af anstændigt arbejde og et fremtidigt arbejdsmarked med mennesket i centrum, der sikrer respekten for de grundlæggende principper og menneskerettigheder, fremme af social dialog samt ratificering og effektiv gennemførelse af de relevante ILO-konventioner og -protokoller, styrkelse af ansvarlig ledelse i globale forsyningskæder samt adgang til social beskyttelse.

(15)

I sine beslutninger af 9. juni 2022 om et nyt handelsinstrument til at forbyde produkter fremstillet ved hjælp af tvangsarbejde (9), af 17. december 2020 om tvangsarbejde og situationen for uighurerne i den autonome region Xinjiang Uyghur (10) og af 16. december 2021 om tvangsarbejde på Linglong-fabrikken og miljøprotester i Serbien (11) fordømte Europa-Parlamentet på det kraftigste tvangsarbejde og opfordrede til et forbud mod produkter fremstillet ved tvangsarbejde. Der er derfor en moralsk bekymring i offentligheden om, at produkter fremstillet ved tvangsarbejde kan være tilgængelige på EU-markedet eller eksporteres til tredjelande uden en effektiv mekanisme til at forbyde eller tilbagetrække sådanne produkter.

(16)

For at supplere Unionens lovgivningsmæssige og politiske ramme for tvangsarbejde bør bringen i omsætning og tilgængeliggørelse på EU-markedet af produkter fremstillet ved tvangsarbejde eller eksport af indenlandsk fremstillede eller importerede produkter, der er fremstillet ved tvangsarbejde, forbydes, og det bør sikres, at disse produkter trækkes tilbage fra EU-markedet.

(17)

I øjeblikket er der ingen EU-ret, der giver medlemsstaternes myndigheder beføjelse til direkte at tilbageholde, beslaglægge eller beordre tilbagetrækning af et produkt på grundlag af en konstatering af, at det blev fremstillet helt eller delvist ved tvangsarbejde.

(18)

For at sikre, at denne forordning er effektiv, bør forbuddet mod produkter fremstillet ved tvangsarbejde gælde for produkter, for hvilke der er anvendt tvangsarbejde i et hvilket som helst led af produktionen, fremstillingen, høsten eller udvindingen af disse produkter, herunder i bearbejdningen eller forarbejdningen vedrørende sådanne produkter. Forbuddet mod produkter fremstillet ved tvangsarbejde bør gælde for alle produkter af enhver type, herunder deres komponenter, og bør gælde for produkter uanset sektor, oprindelse, hvorvidt de er indenlandske eller importerede eller de bringes i omsætning eller gøres tilgængelige på EU-markedet eller eksporteres. Denne forordning finder ikke anvendelse på levering af transporttjenester.

(19)

Forbuddet mod produkter fremstillet ved tvangsarbejde bør bidrage til de internationale bestræbelser på at afskaffe tvangsarbejde. Definitionen af »tvangsarbejde« bør derfor bringes i overensstemmelse med definitionen i ILO-konvention nr. 29, som fastslår, at der ved tvungent eller pligtmæssigt arbejde forstås ethvert arbejde eller enhver bistandsydelse, der kræves af en person under trussel om en hvilken som helst straf, og til hvilket den pågældende person ikke har tilbudt sig frivilligt, med undtagelse af ethvert arbejde eller enhver tjenesteydelse, der kræves i henhold til love om tvungen værnepligt, og som er af rent militær art, ethvert arbejde eller enhver tjenesteydelse, der indgår som led i de normale borgerpligter, der påhviler borgerne i et fuldt ud selvstyrende land, ethvert arbejde eller enhver tjenesteydelse, der kræves af en person ved en judiciel afgørelse fældet dom, på betingelse af, at dette arbejde eller denne tjenesteydelse udføres under tilsyn og kontrol af offentlige myndigheder, og at vedkommende person ikke gives i tjeneste hos eller stilles til rådighed for private, selskaber eller sammenslutninger, ethvert arbejde eller enhver tjenesteydelse, der kræves i tilfælde af »force majeure«, dvs. i krigstilfælde, i tilfælde, hvor større ulykker er indtrådt eller truer, såsom ildsvåde, oversvømmelser, hungersnød, jordskælv, voldsomme epidemi blandt mennesker og dyr, angreb af skadelige dyr, insekter eller plantesnyltere samt i almindelighed under alle omstændigheder, som sætter hele eller en del af befolkningens liv eller almindelige eksistensbetingelser i fare, og mindre lokalsamfundsmæssige arbejder, dvs. arbejder der udføres i vedkommende lokale samfunds direkte interesse af dets eget medlemmer og følgelig kan betragtes som værende normale borgerpligter, der påhviler dette samfunds medlemmer, under forudsætning af, at befolkningen selv eller dens direkte repræsentanter har ret til at udtale sig om de pågældende arbejders betimelighed.

(20)

På grundlag af den definition af tvangsarbejde, der er fastsat i ILO-konvention nr. 29, og som anvendes i denne forordning, anfører ILO's indikatorer for tvangsarbejde og ILO-retningslinjer med titlen »Hard to See, Harder to Count« de mest almindelige tegn på den mulige forekomst af tvangsarbejde og bør tages i betragtning ved gennemførelsen af denne forordning. Disse indikatorer kan imidlertid være utilstrækkelige med hensyn til at identificere tvangsarbejde, som er pålagt af statslige myndigheder, og som er baseret på systemiske og globale tvangspolitikker, hvortil der kræves yderligere, specifikt udformede indikatorer.

(21)

Definitionen af »tvangsarbejde pålagt af statslige myndigheder« bør bringes i overensstemmelse med ILO-konvention nr. 105, der specifikt forbyder brug af tvungent eller pligtmæssigt arbejde som middel til politisk tvang eller opdragelse eller som straf for at give udtryk for politiske synspunkter eller synspunkter, der ideologisk strider mod den bestående politiske, sociale eller økonomiske ordning. Det forbyder også brug af tvangsarbejde som metode til at mobilisere og anvende arbejdskraft med henblik på økonomisk udvikling, som middel til opretholdelse af arbejdsdisciplin, som straf for at have deltaget i strejker eller som middel til forskelsbehandling på grund af race, social stilling, nationalitet eller religion.

(22)

Fjernsalg, herunder onlinesalg, bør også være omfattet af denne forordnings anvendelsesområde. Hvis der er tale om et produkt, der udbydes til salg online eller gennem andre former for fjernsalg, bør produktet anses for at være gjort tilgængeligt på markedet, hvis udbuddet er målrettet slutbrugere i Unionen. I overensstemmelse med den gældende EU-ret om international privatret bør der foretages en analyse i hvert enkelt tilfælde for at fastslå, om et udbud er målrettet slutbrugere i Unionen. Et udbud bør anses for målrettet slutbrugere i Unionen, hvis den relevante erhvervsdrivende, uanset metoden, retter sine aktiviteter mod en medlemsstat. Ved analyserne i hvert enkelt tilfælde bør relevante faktorer såsom de geografiske områder, hvortil forsendelse er mulig, hvilke sprog der kan benyttes til tilbuddet eller bestillingen, betalingsmidler, brugen af medlemsstatens valuta eller et domænenavn, der er registreret i en af medlemsstaterne, tages i betragtning i denne henseende. For så vidt angår onlinesalg er den omstændighed, at de erhvervsdrivendes eller onlinemarkedspladsudbydernes grænseflade kan tilgås i den medlemsstat, hvor slutbrugeren er etableret eller har hjemsted, ikke i sig selv tilstrækkeligt. Den omstændighed, at produkter, der udbydes til salg online eller via andre former for fjernsalg, anses for at være gjort tilgængelige på EU-markedet, hvis udbuddet er målrettet slutbrugere i Unionen, giver de kompetente myndigheder beføjelse til at kontrollere og træffe de nødvendige tiltag med hensyn til sådanne produkter i henhold til denne forordning, selv om de endnu ikke reelt er blevet bragt i omsætning på EU-markedet på det tidspunkt, hvor de udbydes til salg online eller gennem andre former for fjernsalg. Sådanne produkter skal overholde den relevante EU-ret, der gælder på det tidspunkt, hvor de reelt bringes i omsætning på EU-markedet, og, for så vidt angår produkter, der indføres i Unionen, når de henføres under toldproceduren »overgang til fri omsætning«. Den omstændighed at produktet, der udbydes til salg online eller gennem andre former for fjernsalg, anses for at være bragt i omsætning, hvis udbuddet er målrettet slutbrugere i Unionen, bør ikke berøre regler vedrørende produkter, der indføres på eller forlader EU-markedet.

(23)

Der er sket en stigning i anvendelsen af formidlingstjenester, navnlig onlinemarkedspladser, til salg af produkter. I den forbindelse bør alle oplysninger vedrørende salg af produkter, der strider mod forbuddet mod produkter fremstillet ved tvangsarbejde, der fastsættes i denne forordning, betragtes som værende ulovligt indhold som omhandlet i artikel 3, litra h), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2065 (12) og bør være omfattet af forpligtelserne og foranstaltningerne fastsat i nævnte forordning.

(24)

Kommissionen og medlemsstaternes kompetente myndigheder bør identificere overtrædelser af forbuddet mod produkter fremstillet ved tvangsarbejde. Ved udpegelsen af de kompetente myndigheder bør medlemsstaterne sikre, at disse myndigheder har tilstrækkelige menneskelige og økonomiske ressourcer, og at deres personale har de nødvendige kompetencer og den nødvendige viden, navnlig med hensyn til menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, ligestilling mellem kønnene, forsyningskædestyring og due diligence-processer. De kompetente myndigheder bør koordinere nøje med nationale arbejdstilsynsmyndigheder og retslige og retshåndhævende myndigheder, herunder dem, der har ansvaret for at bekæmpe menneskehandel, på en sådan måde, at sådanne myndigheders efterforskning ikke bringes i fare.

(25)

For at sikre en effektiv gennemførelse af dens opgaver i henhold til denne forordning, navnlig gennemførelsen af undersøgelser, bør Kommissionen kunne anmode om bistand fra andre EU-organer, -kontorer eller -agenturer med et passende mandat. Disse opgaver kunne omfatte: behandling af indgivne oplysninger, støtte til fordeling af undersøgelser, gennemførelse af indledende undersøgelser og undersøgelser, fremme af samarbejdet med og mellem medlemsstaternes myndigheder, fremme af internationalt samarbejde, støtte til udvikling af støtteværktøjer og, hvis det er relevant, støtte til toldmyndighedernes gennemførelse og støtte til Kommissionen med hensyn til forberedelsen af afgørelser om at forbyde produkter fremstillet ved tvangsarbejde. Dette berører ikke Kommissionens opgave til i sin rolle som en ledende kompetent myndighed at træffe afgørelse om at forbyde, at produkter fremstillet ved tvangsarbejde bringes i omsætning. Kommissionen bør i sin rolle som en ledende kompetent myndighed udøve sine beføjelser upartisk, gennemsigtigt og under behørig hensyntagen til tavshedspligten og bør besidde den nødvendige ekspertise. Kommissionen bør råde over midler til at finansiere det nødvendige personale og dermed forbundne udgifter til at udføre de opgaver, som den er blevet tillagt i henhold til denne forordning, og opbygge den nødvendige ekspertise.

(26)

Ved gennemførelsen af denne forordning bør de kompetente myndigheder og Kommissionen følge proportionalitetsprincippet. De kompetente myndigheder og Kommissionen bør navnlig sikre, at alle de foranstaltninger og tiltag, der gennemføres under undersøgelsens indledende fase og under undersøgelsen, og de, som er fastsat i afgørelsen, er passende og nødvendige for at opnå det ønskede formål og ikke pålægger de erhvervsdrivende en uforholdsmæssigt stor byrde.

(27)

For at sikre samarbejde mellem Kommissionen og kompetente myndigheder, der er udpeget i henhold til denne forordning, og myndigheder, der er udpeget i henhold til anden relevant EU-ret og national ret, og for at sikre sammenhæng i deres tiltag og afgørelser bør Kommissionen og kompetente myndigheder udpeget i henhold til denne forordning, hvor det er nødvendigt, anmode andre relevante myndigheder om oplysninger om, hvorvidt de erhvervsdrivende, der er under vurdering, er underlagt og udfører due diligence i forbindelse med tvangsarbejde i overensstemmelse med gældende EU-ret og national ret, der fastsætter krav om due diligence og gennemsigtighed med hensyn til tvangsarbejde. Når kompetente myndigheder anmoder erhvervsdrivende om oplysninger, bør de, hvor det er muligt, følge Kommissionens engangsprincip gennem øget samarbejde og dialog mellem de myndigheder, der fører tilsyn med produktregulering. Med samme formål, og hvor det er relevant, bør kompetente myndigheder, der er udpeget i henhold til denne forordning, underrette andre relevante myndigheder, såsom markedsovervågningsmyndigheder, om deres tiltag og afgørelser.

(28)

Den ensartede håndhævelse af forbuddet mod produkter fremstillet ved tvangsarbejde, der indføres på eller forlader EU-markedet, kan kun opnås gennem systematisk udveksling af oplysninger og samarbejde mellem kompetente myndigheder, toldmyndigheder og Kommissionen. En sådan udveksling af oplysninger og samarbejde bør støttes af Kommissionen.

(29)

Til indsamling, behandling og lagring af oplysninger i struktureret form om spørgsmål vedrørende undersøgelserne, beslutningstagningsprocessen og håndhævelsen af forbuddet af produkter fremstillet ved tvangsarbejde bør de kompetente myndigheder anvende informations- og kommunikationssystemet for markedsovervågning, der er omhandlet i artikel 34 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1020 (13), i overensstemmelse med den gennemførelsesretsakt, som Kommissionen bør tillægges beføjelser til at vedtage i medfør af nærværende forordning (ICSMS). Kommissionen, de kompetente myndigheder og toldmyndighederne bør have adgang til dette system for at kunne udføre deres respektive opgaver i henhold til nærværende forordning. Det er også muligt for kompetente myndigheder at anvende andre eksisterende kommunikationssystemer for at kommunikere med andre myndigheder i deres egen medlemsstat, så længe dette ikke påvirker forpligtelsen til at anvende ICSMS med henblik på at gennemføre nærværende forordning.

(30)

For at optimere og lette kontrolprocessen for produkter, der indføres på eller forlader EU-markedet, er det nødvendigt at muliggøre automatiseret dataoverførsel mellem ICSMS og toldsystemerne. Der bør skelnes mellem tre forskellige dataoverførsler i betragtning af deres respektive formål. For det første bør afgørelser, der fastslår en overtrædelse af forbuddet mod produkter fremstillet ved tvangsarbejde, meddeles fra ICSMS til det elektroniske toldrisikoforvaltningssystem, der er omhandlet i artikel 36 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 (14) uden at dette berører en eventuel fremtidig udvikling af toldrisikoforvaltningsmiljøet, til brug for toldmyndighederne til at identificere produkter, der kan svare til en sådan afgørelse. De tilgængelige grænseflader i toldmiljøet bør anvendes til disse første dataoverførsler. For det andet vil sagsforvaltning, når toldmyndighederne identificerer et sådant produkt, bl.a. være nødvendig for at overføre meddelelsen om suspensionen, de kompetente myndigheders konklusion og resultatet af de tiltag, som toldmyndighederne har truffet. EU-kvikskrankemiljøet på toldområdet bør støtte disse anden dataoverførsler mellem ICSMS og de nationale toldsystemer. For det tredje indeholder toldsystemerne oplysninger om produkter, der indføres på og forlader EU-markedet, og som ville være relevante for de kompetente myndigheder udførelse af deres opgaver, men som de ikke har adgang til. De relevante oplysninger bør derfor udtrækkes og overføres til ICSMS. De tre forbindelser bør være meget automatiserede og lette at anvende for at begrænse enhver yderligere byrde for toldmyndighederne. Kommissionen bør tillægges beføjelser til i samarbejde med toldmyndighederne og de kompetente myndigheder at vedtage de gennemførelsesretsakter, der er nødvendige for at fastlægge de procedureregler, praktiske ordninger og dataelementer, der skal overføres mellem ICSMS og toldsystemerne og eventuelle andre supplerende krav.

(31)

Kommissionen bør oprette en vejledende og ikkeudtømmende database over risici for tvangsarbejde for at støtte de kompetente myndigheders arbejde med at vurdere potentielle overtrædelser af forbuddet mod produkter fremstillet ved tvangsarbejde og hjælpe erhvervsdrivende med at identificere mulige risici for tvangsarbejde i deres forsyningskæder. Kommissionen bør kunne benytte sig af ekstern ekspertise til at udvikle databasen. Databasen bør identificere risici for tvangsarbejde i specifikke geografiske områder eller med hensyn til specifikke produkter eller produktgrupper med særligt fokus på udbredte og alvorlige risici for tvangsarbejde på grundlag af pålidelige og verificerbare oplysninger fra internationale institutioner såsom ILO og FN samt forskningsinstitutioner eller akademiske institutioner. Denne database bør gøres offentligt tilgængelig via den fælles portal for tvangsarbejde. Foreligger der klare, pålidelige og verificerbare beviser for en høj risiko for, at produkter fremstillet i specifikke økonomiske sektorer i specifikke geografiske områder er fremstillet ved tvangsarbejde pålagt af statslige myndigheder, bør disse sektorer i disse områder identificeres i den database, der oprettes i henhold til denne forordning.

(32)

Mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder (SMV'er) kan have begrænsede ressourcer og begrænset evne til at sikre, at de produkter, de bringer i omsætning eller gør tilgængelige på EU-markedet, er fri for tvangsarbejde. Kommissionen bør derfor udstede retningslinjer om due diligence vedrørende tvangsarbejde, som også bør tage hensyn til de erhvervsdrivendes størrelse og økonomiske ressourcer. Desuden bør Kommissionen udstede klare retningslinjer om risikoindikatorer for tvangsarbejde, herunder hvordan de identificeres, som bør være baseret på uafhængige og verificerbare oplysninger, herunder rapporter fra internationale organisationer, navnlig ILO.

(33)

Kommissionen bør forhindre en unødvendig administrativ byrde for SMV'er. Kommissionen bør endvidere udvikle ledsagende foranstaltninger til støtte for erhvervsdrivendes og deres forretningspartneres bestræbelser i samme forsyningskæde, navnlig SMV'ers. Medlemsstaterne bør udpege kontaktpunkter for SMV'er med henblik på denne forordning, som kan være eksisterende helpdeske for erhvervsliv og menneskerettigheder eller due diligence-kontaktpunkter. SMV'er bør kunne kontakte den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor de er etableret, ved hjælp af de oplysninger, der er opført i den fælles portal for tvangsarbejde. De bør navnlig kunne være i kontakt med en kompetent myndighed for at få bistand gennem hele en undersøgelses forløb. Der bør også stilles tilstrækkelige støtteressourcer til rådighed online på en måde, der er klar og forståelig for SMV'er.

(34)

Kommissionen bør udstede retningslinjer om at indgå i en dialog med kompetente myndigheder med henblik på at hjælpe erhvervsdrivende, navnlig SMV'er, og andre interessenter med at efterleve forbuddet mod produkter fremstillet ved tvangsarbejde. Kommissionen bør desuden udstede retningslinjer for at bistå enhver person eller sammenslutning med at indgive oplysninger.

(35)

I betragtning af mangfoldigheden af EU-retten om tvangsarbejde bør Kommissionen tilvejebringe vejledning til erhvervsdrivende, navnlig SMV'er, om opfyldelsen af de forskellige forpligtelser, der følger af EU-retten.

(36)

Kommissionen bør udstede retningslinjer for at lette erhvervsdrivendes og kompetente myndigheders gennemførelse af denne forordning. Retningslinjer for erhvervsdrivende bør omfatte vejledning om due diligence vedrørende tvangsarbejde, herunder for forskellige typer leverandører og erhvervssektorer, om bedste praksis for at bringe tvangsarbejde til ophør og afhjælpe problemet med tvangsarbejde og om ansvarlig tilbagetrækning. Ved afhjælpning forstås tilbageføring af den berørte person eller de berørte personer eller grupper til en situation, der svarer til eller er så tæt som muligt på den situation, de ville have befundet sig i, hvis tvangsarbejdet ikke havde forekommet, i et rimeligt forhold til virksomhedens involvering i tvangsarbejdet, herunder finansiel eller ikkefinansiel kompensation ydet af virksomheden til en person eller flere personer, der er berørt af tvangsarbejde, og, hvis det er relevant, godtgørelse af de omkostninger, som offentlige myndigheder har afholdt i forbindelse med nødvendige afhjælpende foranstaltninger. Vejledning til kompetente myndigheder bør fokusere på oplysninger, der er relevante for den praktiske gennemførelse af denne forordning. Vejledningen om due diligence i forbindelse med tvangsarbejde bør bygge på vejledningen om due diligence for EU-virksomheder med henblik på at håndtere risikoen for tvangsarbejde i deres aktiviteter og forsyningskæder, som Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil offentliggjorde i juli 2021. Retningslinjerne bør stemme overens med Kommissionens øvrige retningslinjer i denne henseende og relevante internationale organisationers retningslinjer. Retningslinjerne bør udarbejdes i samråd med relevante interessenter og bygge på erfaringer og bedste praksis fra medlemsstaternes relevante myndigheder. Rapporter fra internationale organisationer, navnlig ILO, samt andre uafhængige og verificerbare informationskilder bør tages i betragtning ved identifikationen af risikoindikatorer.

(37)

Eftersom tvangsarbejde er et globalt problem og i betragtning af de indbyrdes forbindelser mellem globale forsyningskæder, er det nødvendigt at fremme internationalt samarbejde mod tvangsarbejde, hvilket også vil forbedre effektiviteten af gennemførelsen af denne forordning. Kommissionen bør, alt efter hvad der er relevant, samarbejde med og udveksle oplysninger med tredjelandes myndigheder, internationale organisationer og andre relevante interessenter for at fremme en effektiv gennemførelse af denne forordning. Internationalt samarbejde med tredjelandes myndigheder, herunder med lande med en tilsvarende lovgivning, bør finde sted på en struktureret måde som led i de eksisterende dialogstrukturer med de pågældende lande eller om nødvendigt særlige dialoger, der vil blive oprettet på ad hoc-basis. Dette samarbejde bør kunne omfatte udveksling af oplysninger om risici for tvangsarbejde såsom dem, der er identificeret i databasen, og om beslutninger om at forbyde produkter, men bør ikke omfatte oplysninger om igangværende efterforskninger. EU-delegationer kan bidrage til at udbrede oplysninger om denne forordning og til at gøre det lettere for relevante interessenter at indgive oplysninger om risici for tvangsarbejde. Internationalt samarbejde kan også bestå i udvikling af samarbejdsinitiativer og ledsagende foranstaltninger til støtte for relevante interessenter i deres bestræbelser på at udrydde tvangsarbejde fra de globale forsyningskæder samt skabelse af befordrende miljøer i tredjelande for fremme og beskyttelse af menneskerettigheder.

(38)

Enhver fysisk eller juridisk person, eller enhver sammenslutning, der ikke har status som juridisk person, bør have mulighed for at indgive oplysninger til de kompetente myndigheder, når den pågældende mener, at produkter fremstillet ved tvangsarbejde bringes i omsætning og gøres tilgængelige på EU-markedet, og bør underrettes om resultatet af vurderingen af deres indgivelse af oplysninger. Indgivelser af oplysninger om påståede overtrædelser bør ske via et af Kommissionen oprettet fælles kontaktpunkt for indgivelse af oplysninger, som gøres tilgængeligt på den fælles portal for tvangsarbejde. For at sikre, at det er let at indgive oplysninger og at standardisere de afgivne oplysninger, bør Kommissionen vejlede om anvendelsen af det fælles kontaktpunkt for indgivelse af oplysninger og bør kunne vedtage gennemførelsesretsakter med henblik på at præcisere procedurereglerne, modellerne og detaljerne for indgivelserne af oplysninger. Indgivelserne af oplysninger, der er åbenlyst ufuldstændige, grundløse eller fremsat i ond tro, bør ikke tages i betragtning. Der bør træffes passende foranstaltninger for at garantere beskyttelsen af enhver person, der kan bringes i forbindelse med indgivelsen eller oplysningerne heri, herunder mod repressalier.

(39)

Whistleblowere kan henlede de kompetente myndigheders opmærksomhed på nye oplysninger for at bistå disse med at afsløre overtrædelser af denne forordning og gøre det muligt for dem at tage affære. For at sikre, at der findes passende ordninger, som gør det muligt for whistleblowere at gøre de kompetente myndigheder opmærksomme på faktiske eller potentielle overtrædelser af denne forordning, og til beskyttelse af whistleblowerne mod repressalier, bør denne forordning fastsætte, at Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1937 (15) finder anvendelse på indberetning af overtrædelser af denne forordning og på beskyttelse af personer, der indberetter sådanne overtrædelser, for så vidt som de er omfattet af det personelle anvendelsesområde for nævnte direktiv.

(40)

For at øge retssikkerheden bør anvendelsen i henhold til denne forordning af direktiv (EU) 2019/1937 for så vidt angår indberetninger af overtrædelser af denne forordning og på beskyttelse af personer, der indberetter sådanne overtrædelser, afspejles i nævnte direktiv. Bilaget til direktiv (EU) 2019/1937 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. Det er op til medlemsstaterne at sikre, at denne ændring afspejles i de gennemførelsesforanstaltninger, der er vedtaget i overensstemmelse med nævnte direktiv, fra datoen for anvendelsen af denne forordning. Vedtagelsen af nationale gennemførelsesforanstaltninger er imidlertid ikke en betingelse for anvendelsen af nævnte direktiv for så vidt angår indberetning af overtrædelser af denne forordning eller beskyttelse af indberettende personer.

(41)

For at lette adgangen til relevante oplysninger om denne forordning bør Kommissionen oprette en fælles webportal på EU-plan, som er tilgængelig for offentligheden på alle EU-institutionernes officielle sprog.

(42)

Når Kommissionen eller de kompetente myndigheder identificerer potentielle overtrædelser af forbuddet mod produkter fremstillet ved tvangsarbejde, bør de følge en risikobaseret tilgang og vurdere alle de oplysninger, der er tilgængelige for dem. Med henblik på at gennemføre den risikobaserede tilgang ved prioriteringen af deres undersøgelser bør Kommissionen og de kompetente myndigheder tage hensyn til andelen af bestanddelen, der mistænkes for at være fremstillet ved tvangsarbejde, i slutproduktet, antallet eller mængden af de berørte produkter samt graden og alvoren af det formodede tvangsarbejde, herunder hvorvidt tvangsarbejde pålagt af statslige myndigheder kunne være en kilde til bekymring. Kommissionen og de kompetente myndigheder bør også tage hensyn til de erhvervsdrivendes størrelse og økonomiske ressourcer og forsyningskædens kompleksitet og så vidt muligt fokusere på de erhvervsdrivende og, hvor det er relevant, produktleverandører, der er tættest på risikoen for tvangsarbejde og har størst indflydelse med hensyn til at forebygge, afbøde og standse anvendelsen af tvangsarbejde.

(43)

Inden den ledende kompetente myndighed iværksætter en undersøgelse, bør den kunne anmode om oplysninger fra erhvervsdrivende, der er under vurdering, og også fra andre relevante interessenter, herunder personer eller sammenslutninger, der har indgivet relevante oplysninger til kompetente myndigheder. Den ledende kompetente myndighed bør kunne vælge ikke at anmode om yderligere oplysninger fra erhvervsdrivende, hvis den vurderer, at dette kunne føre til, at de pågældende erhvervsdrivende forsøger at skjule en situation med tvangsarbejde, og dermed bringe undersøgelsen i fare. Den ledende kompetente myndighed bør iværksætte en undersøgelse, hvis den på grundlag af sin vurdering af alle tilgængelige oplysninger eller, hvis det ikke har været muligt at indsamle oplysninger og beviser i undersøgelsens indledende fase, på grundlag af andre faktuelle oplysninger, som foreligger, fastslår, at der er begrundet mistanke om, at der har været en overtrædelse af forbuddet mod produkter fremstillet ved tvangsarbejde.

(44)

For at øge effektiviteten af forbuddet mod produkter fremstillet ved tvangsarbejde bør de kompetente myndigheder give de erhvervsdrivende en rimelig frist til at identificere, afbøde, forebygge, afbøde og standse risikoen for tvangsarbejde, under hensyntagen til bl.a. procedurens kompleksitet og antallet af involverede interessenter.

(45)

Inden den ledende kompetente myndighed iværksætter en undersøgelse, bør den anmode de erhvervsdrivende, der er under vurdering, om at give oplysninger om tiltag, der er truffet for at afbøde, forebygge, standse risici for tvangsarbejde eller afhjælpe tilfælde af tvangsarbejde i deres aktiviteter og forsyningskæder med hensyn til de produkter under vurdering. Gennemførelse af due diligence i forbindelse med tvangsarbejde bør bidrage til at hjælpe med, at den erhvervsdrivende har en mindre risiko for at have tvangsarbejde i sine aktiviteter og forsyningskæder. Passende due diligence i overensstemmelse med relevant EU-ret og internationale standarder kan hjælpe med at identificere og håndtere tvangsarbejde i forsyningskæden. Dette indebærer, at der ikke iværksættes nogen undersøgelse, hvis den ledende kompetente myndighed mener, at der ikke er begrundet mistanke om en overtrædelse af forbuddet mod produkter fremstillet ved tvangsarbejde, eller at årsagerne til en begrundet mistanke er bortfaldet, f.eks. på grund af, men ikke begrænset til, gældende lovgivning, retningslinjer, henstillinger eller anden due diligence vedrørende tvangsarbejde, der anvendes på en måde, der afbøder, forebygger og standser risikoen for tvangsarbejde.

(46)

Den ledende kompetente myndighed bør, når den anmoder om oplysninger under undersøgelsen, så vidt muligt og i overensstemmelse med en effektiv gennemførelse af undersøgelsen prioritere de erhvervsdrivende under undersøgelse, som er involveret i de trin i forsyningskæden, der er så tæt som muligt på, hvor risikoen for tvangsarbejde sandsynligvis vil forekomme, og tage hensyn til de erhvervsdrivendes størrelse og økonomiske ressourcer og mængden af de pågældende produkter samt omfanget af formodet tvangsarbejde.

(47)

Den ledende kompetente myndighed bør bære byrden med at fastslå, hvorvidt tvangsarbejde er blevet anvendt i et hvilket som helst led af produktionen, fremstillingen, høsten eller udvindingen af et produkt, der bringes i omsætning eller gøres tilgængelig på markedet eller med henblik på eksport, herunder i bearbejdningen eller forarbejdningen vedrørende produktet, på grundlag af alle oplysninger og beviser, der er indsamlet under undersøgelsen, herunder dens indledende fase. For at sikre deres ret til en retfærdig procedure bør de erhvervsdrivende have mulighed for at fremlægge oplysninger for de kompetente myndigheder til støtte for deres sag under undersøgelsen. Hvis en erhvervsdrivende eller en offentlig myndighed som svar på en ledende kompetent myndigheds anmodning om oplysninger nægter eller uden en gyldig begrundelse undlader at afgive de ønskede oplysninger, afgiver ufuldstændige eller ukorrekte oplysninger med det formål at blokere undersøgelsen, afgiver vildledende oplysninger eller på anden måde lægger hindringer i vej for undersøgelsen, herunder når en risiko for tvangsarbejde pålagt af statslige myndigheder er identificeret, bør den ledende kompetente myndighed på grundlag af alle andre relevante og verificerbare oplysninger, der er blevet indsamlet under undersøgelsens indledende fase eller under undersøgelsen, kunne fastslå, at forbuddet mod produkter fremstillet ved tvangsarbejde er blevet overtrådt. Den ledende kompetente myndighed bør også tage disse faktorer i betragtning, når den tager en afgørelse, der er truffet på dette grundlag, op til fornyet prøvelse.

(48)

Fastslår den ledende kompetente myndighed, at erhvervsdrivende har overtrådt forbuddet mod produkter fremstillet ved tvangsarbejde, bør den straks forbyde, at sådanne produkter bringes i omsætning og gøres tilgængelige på EU-markedet samt eksporteres fra Unionen, og kræve, at de erhvervsdrivende, der er blevet undersøgt, trækker de berørte produkter, som allerede er gjort tilgængelige, tilbage fra EU-markedet og donerer letfordærvelige produkter til velgørende eller almennyttige formål. I tilfælde af ikke-letfordærvelige produkter bør de erhvervsdrivende genanvende sådanne produkter, og er det ikke er muligt, bør de sørge for, at produktet ødelægges, gøres uanvendeligt eller på anden måde bortskaffes i overensstemmelse med national ret, der overholder EU-retten, herunder EU-retten om affaldshåndtering. Der bør ikke desto mindre lægges særlig vægt på at forhindre forstyrrelser af forsyningskæder, som er af strategisk eller kritisk betydning for Unionen, og i denne forbindelse på produkter, hvis bortskaffelse ville ændre det indre markeds og sådanne forsyningskæders korrekte funktion. I sådanne tilfælde bør den ledende kompetente myndighed som en undtagelse fra forpligtelsen til at udstede et påbud om bortskaffelse af det pågældende produkt, hvor det er relevant, kunne beordre produktet tilbageholdt i et nærmere fastsat tidsrum for de erhvervsdrivendes regning. Ved vurderingen af et produkts strategiske eller kritiske betydning for Unionen bør den ledende kompetente myndighed navnlig tage hensyn til listen over sektorer, som er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1735 (16) og Kommissionens henstilling (EU) 2023/2113 (17), samt de produkter, der er opført i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1252 (18). Ved vurderingen af, om en undtagelse fra forpligtelsen til at udstede et påbud om bortskaffelse er berettiget, bør den ledende kompetente myndighed tage hensyn til sandsynligheden for, at de erhvervsdrivende vil opfylde betingelserne for at få afgørelsen, der fastslår en overtrædelse af forbuddet mod produkter fremstillet ved tvangsarbejde, taget op til fornyet prøvelse inden for det tidsrum, der er fastsat af den ledende kompetente myndighed. Det tidsrum, som den ledende kompetente myndighed har fastsat, vil gøre det muligt for de pågældende erhvervsdrivende at dokumentere, at de har elimineret brugen af tvangsarbejde med hensyn til det pågældende produkt ved at bringe det til ophør i deres forsyningskæde. Ændring af en forsyningskæde ved at benytte andre leverandører kan ikke betragtes som en måde at eliminere tvangsarbejde vedrørende det produkt, som er genstand for den pågældende afgørelse, eftersom det vil resultere i et andet produkt. Hvis de pågældende erhvervsdrivende fremlægger beviser for, at de har elimineret tvangsarbejde for så vidt angår det pågældende produkt, bør den ledende kompetente myndighed tage sin afgørelse om forbud mod at bringe i omsætning og at tilgængeliggøre sådanne produkter på EU-markedet op til fornyet prøvelse, hvilket vil føre til ophævelse af afgørelsen og dermed tilbageholdelsen af de pågældende produkter. Fremlægger de pågældende erhvervsdrivende ikke sådanne beviser, bør de overholde påbuddet om at bortskaffe de pågældende produkter efter udløbet af det tidsrum, der er indeholdt i afgørelsen om forbud mod at bringe i omsætning og tilgængeliggøre sådanne produkter på EU-markedet, som indeholder påbuddet om at tilbageholde produkterne i et nøjere fastsat tidsrum.

(49)

I en afgørelse, der fastslår en overtrædelse af forbuddet mod produkter fremstillet ved tvangsarbejde, bør den ledende kompetente myndighed anføre konklusionerne af undersøgelsen og de oplysninger, der ligger til grund for konklusionerne, og fastsætte en rimelig tidsfrist, inden for hvilken de erhvervsdrivende bør efterkomme denne afgørelse, samt oplysninger, der identificerer det produkt, som afgørelsen finder anvendelse på. Kommissionen bør tillægges beføjelser til at vedtage de gennemførelsesretsakter, der er nødvendige for at præcisere de oplysninger, som skal indgå i sådanne afgørelser. Den ledende kompetente myndigheds afgørelser bør offentliggøres.

(50)

Ved fastsættelsen af en rimelig tidsfrist til at efterkomme påbud fastsat i en afgørelse, der fastslår, at forbuddet mod produkter fremstillet ved tvangsarbejde er blevet overtrådt, bør den ledende kompetente myndighed tage hensyn til de pågældende erhvervsdrivendes størrelse og økonomiske ressourcer.

(51)

For at sikre effektive håndhævelse bør afgørelser, der træffes af en ledende kompetent myndighed i en medlemsstat, anerkendes og håndhæves af kompetente myndigheder i de andre medlemsstater for så vidt angår produkter med samme identifikationsoplysninger fra den samme forsyningskæde, for hvilke der er konstateret tvangsarbejde.

(52)

Erhvervsdrivende bør kunne anmode de ledende kompetente myndigheder i henhold til denne forordning om at tage afgørelserne op til fornyet prøvelse efter at have fremlagt nye væsentlige oplysninger, der dokumenterer, at de produkter, som bringes i omsætning eller gøres tilgængelige på EU-markedet, eller er bestemt til eksport fra EU-markedet, overholder forbuddet mod produkter fremstillet ved tvangsarbejde. Den ledende kompetente myndighed bør trække sin afgørelse tilbage for fremtiden, hvis de erhvervsdrivende dokumenterer, at de har efterkommet denne afgørelse og elimineret tvangsarbejde fra deres aktiviteter eller forsyningskæder for de pågældende produkter. Ledende kompetente myndigheders afgørelser i henhold til denne forordning bør kunne prøves ved domstolene i overensstemmelse med den gældende EU-ret og nationale ret.

(53)

Hvis de erhvervsdrivende ikke efterkommer den ledende kompetente myndigheds afgørelse inden udløbet af den fastsatte frist, bør de kompetente myndigheder sikre, at det forbydes de berørte produkter at blive bragt i omsætning eller gjort tilgængelige på EU-markedet eller fra at blive eksporteret, eller at de berørte produkter trækkes tilbage fra EU-markedet, og at letfordærvelige produkter, der forbliver hos de relevante erhvervsdrivende, doneres til velgørende eller almennyttige formål. Kompetente myndigheder bør sikre, at produkter, der ikke er letfordærvelige, genanvendes, eller, hvis dette ikke er muligt, at de ødelægges, gøres uanvendelige eller på anden måde bortskaffes i overensstemmelse med national ret, der overholder EU-retten, herunder EU-retten om affaldshåndtering og om miljøvenligt design for bæredygtige produkter, for de erhvervsdrivendes regning. Hvis det er muligt, bør de kompetente myndigheder sikre, at den bortskaffelses- eller destruktionsmetode, der vælges blandt alle tilgængelige muligheder, er den, der har den ringeste miljøpåvirkning. Medlemsstaternes kompetente myndigheder bør være ansvarlige for håndhævelsen af afgørelser, herunder afgørelser vedtaget af Kommissionen, på deres eget område. Når en afgørelse er blevet kommunikeret via ICSMS, bør alle kompetente myndigheder, der er berørt af nævnte afgørelse, iværksætte de relevante håndhævelsestiltag, der er fastsat i denne forordning.

(54)

Indvirkningen på dyrevelfærden bør tages i betragtning ved håndhævelsen af forbuddet mod at bringe i omsætning og tilgængeliggøre eller eksportere produkter, der er fremstillet ved tvangsarbejde, med henblik på at skåne de berørte dyr for smerte, angst eller lidelse, som kan undgås. Denne forordning bør derudover ikke berøre EU-retten om dyrevelfærd, såsom Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 (19) og (EF) nr. 1099/2009 (20).

(55)

De ledende kompetente myndigheders afgørelser om overtrædelse af forbuddet mod produkter fremstillet ved tvangsarbejde bør meddeles toldmyndighederne, som bør sigte mod at identificere det pågældende produkt blandt de produkter, der angives til overgang til fri omsætning eller eksport. Medlemsstaternes kompetente myndigheder bør være ansvarlige for den overordnede håndhævelse af forbuddet af produkter fremstillet ved tvangsarbejde med hensyn til EU-markedet samt produkter, der indføres på eller forlader dette marked. Eftersom tvangsarbejde er en del af fremstillingsprocessen og ikke efterlader noget spor på produktet, og idet forordning (EU) 2019/1020 kun omfatter produkter, der er fremstillet, og dens anvendelsesområde er begrænset til overgang til fri omsætning, vil toldmyndighederne ikke være i stand til at handle selvstændigt i henhold til forordning (EU) 2019/1020 med henblik på anvendelse og håndhævelse af forbuddet mod produkter fremstillet ved tvangsarbejde. Den specifikke tilrettelæggelse af kontrollen i hver medlemsstat bør ikke berøre Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 (21) og dens generelle bestemmelser om toldmyndighedernes kontrol- og tilsynsbeføjelser.

(56)

De oplysninger, som erhvervsdrivende i øjeblikket giver eller stiller til rådighed for toldmyndighederne, omfatter kun generelle oplysninger om produkter, men mangler oplysninger om fabrikanten eller producenten og produktleverandørerne samt specifikke oplysninger om produkter. For at sætte toldmyndighederne i stand til at identificere produkter, der indføres på eller forlader EU-markedet, og som er i strid med denne forordning og derfor bør stoppes ved Unionens ydre grænser, bør erhvervsdrivende forelægge toldmyndighederne oplysninger, der gør det muligt at identificere produkter, som en afgørelse truffet af den ledende kompetente myndighed vedrører. Dette bør omfatte oplysninger om fabrikanten eller producenten og produktleverandørerne samt alle andre oplysninger om selve produktet. Med henblik herpå bør Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter med henblik på at identificere de produkter, for hvilke sådanne oplysninger bør gives, ved hjælp af bl.a. den database, der oprettes i henhold til denne forordning, samt de ledende kompetente myndigheders oplysninger og afgørelser, der er kodet i ICSMS. Derudover bør Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de gennemførelsesretsakter, der er nødvendige for at præcisere de oplysninger, som de erhvervsdrivende skal give eller stille til rådighed for toldmyndighederne. Sådanne oplysninger bør omfatte produktets beskrivelse, navn eller mærke, specifikke krav i henhold til EU-retten til identifikation af produktet såsom type-, reference-, model-, parti- eller serienummer, der er anbragt på produktet eller anført på emballagen eller i et dokument, der ledsager produktet, eller den entydige identifikator for det digitale produktpas, samt oplysninger om fabrikanten eller producenten og produktleverandørerne, herunder for hver af dem deres navn, handelsnavn eller registrerede varemærke, deres kontaktoplysninger, deres unikke identifikationsnummer i det land, de er etableret i, og, hvis et sådant findes, deres økonomiske operatørers registrerings- og identifikationsnummer. Ved revisionen af EU-toldkodeksen vil det blive overvejet at indføre de oplysninger i toldlovgivningen, som erhvervsdrivende er forpligtet til at give eller stille til rådighed for toldmyndighederne med henblik på håndhævelse af denne forordning, og mere generelt for at styrke gennemsigtigheden i forsyningskæden. Kommissionen bør udstikke retningslinjer og støtte erhvervsdrivende, navnlig SMV'er, i, hvordan de nødvendige oplysninger indsamles.

(57)

Toldmyndigheder, der identificerer et produkt, som kan være omfattet af en afgørelse fra den ledende kompetente myndighed, der fastslår en overtrædelse af forbuddet mod produkter fremstillet ved tvangsarbejde, bør suspendere frigivelsen af det pågældende produkt og omgående underrette de kompetente myndigheder herom. De kompetente myndigheder bør inden for en rimelig frist nå frem til en konklusion om den sag, som toldmyndighederne har underrettet dem om, enten ved at bekræfte eller afvise, at det pågældende produkt er omfattet af en afgørelse. Hvor det er nødvendigt og behørigt begrundet, bør de kompetente myndigheder have tilladelse til at kræve, at suspensionen af frigivelsen af det pågældende produkt opretholdes, idet der tages hensyn til den potentielle skade for den erhvervsdrivende. Foreligger der ikke nogen konklusion fra de kompetente myndigheders side inden for den fastsatte frist, bør toldmyndighederne frigive produkterne, hvis alle andre gældende krav og formaliteter er opfyldt. Generelt bør overgangen af et produkt til fri omsætning eller eksport ikke betragtes som bevis for overholdelse af EU-retten, da en sådan overgang ikke nødvendigvis omfatter en fuldstændig vurdering af en sådan overholdelse.

(58)

Hvis de kompetente myndigheder konkluderer, at et produkt svarer til en afgørelse, der fastslår en overtrædelse af forbuddet mod produkter fremstillet ved tvangsarbejde, bør de omgående underrette toldmyndighederne, som bør nægte dets overgang til fri omsætning eller eksport. Hvis en kompetent myndighed anmoder herom og på den pågældende kompetente myndigheds vegne og ansvar, bør toldmyndigheder alternativt kunne beslaglægge produktet og stille det til rådighed for og under denne kompetente myndigheds kontrol. I sådanne tilfælde bør den relevante kompetente myndighed træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at det pågældende produkt bortskaffes på passende vis, herunder ved at donere produktet til velgørende eller almennyttige formål, at genanvende det eller at bortskaffe det på anden måde i overensstemmelse med national ret, der overholder EU-retten, for den pågældende erhvervsdrivendes regning.

(59)

Den ledende kompetente myndighed bør tage behørigt hensyn til risikoen for, at erhvervsdrivende, som har forbindelse til enten produkter eller regioner i databasen, eller som har fået deres produkt fjernet fra EU-markedet, trækker sig tilbage, samt konsekvenserne heraf for de berørte arbejdstagere. Den ledende kompetente myndighed bør derfor, hvor det er relevant, støtte erhvervsdrivende i at indføre og iværksætte velegnede og effektive foranstaltninger til at bringe tvangsarbejde til ophør. Ansvarlig tilbagetrækning indebærer overholdelse af kollektive overenskomster og udvikling af eskaleringstiltag.

(60)

De betingelser, der gælder for produkter under suspension af deres overgang til fri omsætning eller eksport, herunder oplagring eller destruktion og bortskaffelse i tilfælde af afslag på overgang af sådanne produkter til fri omsætning, bør fastsættes af toldmyndighederne, hvor det er relevant, i henhold til forordning (EU) nr. 952/2013. Hvis produkter, der indføres på EU-markedet, kræver yderligere forarbejdning, skal de henføres under den relevante toldprocedure, der tillader en sådan forarbejdning i overensstemmelse med artikel 220, 254, 256, 257 og 258 i forordning (EU) nr. 952/2013.

(61)

Hvis det er nødvendigt at behandle personoplysninger i henhold til denne forordning med henblik på at give forbuddet mod produkter fremstillet ved tvangsarbejde effekt, bør en sådan behandling foregå i overensstemmelse med EU-retten om beskyttelse af personoplysninger. Enhver behandling af personoplysninger i medfør af forbuddet mod produkter fremstillet ved tvangsarbejde bør være underlagt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (22) og (EU) 2018/1725 (23).

(62)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår procedurereglerne og de nærmere detaljer vedrørende anvendelsen af ICSMS, procedurereglerne, modellerne og detaljerne for indgivelse af oplysninger om påståede overtrædelser af forbuddet mod, at produkter fremstillet ved tvangsarbejde bringes i omsætning eller tilgængeliggøres på EU-markedet eller eksporteres, de afgørelser, som Kommissionen vedtaget, og hvori det fastslås, at forbuddet mod, at produkter fremstillet ved tvangsarbejde bringes i omsætning eller tilgængeliggøres på EU-markedet eller eksporteres, er blevet overtrådt, tilbagetrækning af disse afgørelser, de nærmere detaljer om indholdet af disse afgørelser og tilsvarende afgørelser truffet af de ledende kompetente myndigheder og ordningerne og de nærmere bestemmelser for, hvordan visse oplysninger om specifikke produkter eller produktgrupper skal gives eller stilles til rådighed for toldmyndighederne. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (24).

(63)

Kommissionen bør vedtage gennemførelsesretsakter, der finder anvendelse straks, når det er bydende nødvendigt i behørigt begrundede særligt hastende tilfælde vedrørende tilbagetrækning af afgørelser, der fastslår, at forbuddet mod, at produkter fremstillet ved tvangsarbejde bringes i omsætning eller tilgængeliggøres eller eksporteres, er blevet overtrådt.

(64)

For at supplere eller ændre visse ikkevæsentlige bestemmelser i denne forordning bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF). Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (25). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(65)

For at sikre, at toldmyndighederne er i stand til at handle effektivt, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår yderligere præcisering af de supplerende oplysninger til identifikation af det pågældende produkt, som de erhvervsdrivende bør stille til rådighed for eller give toldmyndighederne for så vidt angår produkter, der indføres på eller forlader EU-markedet. Disse oplysninger bør være oplysninger, der identificerer det pågældende produkt, oplysninger om fabrikanten eller producenten og oplysninger om produktleverandørerne. Det er nødvendigt, at toldmyndighederne har mulighed for hurtigt at indhente oplysninger om specifikke produkter, der er identificeret i de kompetente myndigheders afgørelser, for at kunne træffe effektive og hurtige foranstaltninger. I sådanne tilfælde bør delegerede retsakter vedtages i henhold til en hasteprocedure.

(66)

Medlemsstaterne bør tillægge deres kompetente myndigheder beføjelser til at pålægge og gennemføre sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning, i tilfælde, hvor den erhvervsdrivende har undladt at overholde en afgørelse, der forbyder at bringe produkter fremstillet ved tvangsarbejde i omsætning. Reglerne om sanktioner, der finder anvendelse i tilfælde af manglende overholdelse af en afgørelse, bør fastsættes af medlemsstaterne under behørig hensyntagen til elementer såsom overtrædelsens grovhed og varighed, tidligere overtrædelser begået af den erhvervsdrivende, graden af samarbejde med de kompetente myndigheder og enhver anden formildende eller skærpende faktor, der finder anvendelse på omstændighederne i den konkrete sag. Kommissionen bør udstede vejledning til medlemsstaterne om metoden til beregning af økonomiske sanktioner og om de tærskler, som finder anvendelse, og EU-netværket mod produkter fremstillet ved tvangsarbejde bør fremme den bedste praksis for anvendelsen af sådanne sanktioner.

(67)

Kommissionen bør foretage en evaluering af gennemførelsen og håndhævelsen af denne forordning og forelægge en rapport herom for Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg. Rapporten bør vurdere denne forordnings bidrag til at fjerne produkter fremstillet ved tvangsarbejde fra EU-markedet og til bekæmpelsen af tvangsarbejde samt til samarbejdet mellem kompetente myndigheder og til det internationale samarbejde om at eliminere tvangsarbejde. Rapporten bør også vurdere denne forordnings indvirkning på virksomheder, navnlig SMV'er, og på ofre samt de samlede omkostninger og fordele ved forbuddet mod produkter fremstillet ved tvangsarbejde. Rapporten bør endvidere vurdere tilpasningen af denne forordning til anden relevant EU-ret.

(68)

Denne forordning respekterer retten til god forvaltning, der er nedfældet i chartrets artikel 41, og som bl.a. omfatter retten for enhver til at blive hørt, inden der træffes en individuel foranstaltning over for ham eller hende, som måtte berøre vedkommende negativt. Med henblik herpå bør den ledende kompetente myndighed, der gennemfører undersøgelsen, underrette de berørte erhvervsdrivende om iværksættelsen af undersøgelsen og de mulige konsekvenser heraf. For at sikre deres ret til en retfærdig procedure bør de erhvervsdrivende have mulighed for at fremlægge oplysninger til støtte for deres sag for de kompetente myndigheder under undersøgelsen. Erhvervsdrivende bør have mulighed for at anmode den ledende kompetente myndighed om fornyet prøvelse af den afgørelse, der berører dem, ved at fremlægge nye væsentlige oplysninger. De ledende kompetente myndigheders afgørelser bør kunne prøves ved domstolene i overensstemmelse med gældende national ret. De afgørelser, der vedtages af Kommissionen i medfør af denne forordning, kan underkastes prøvelse ved EU-Domstolen i overensstemmelse med artikel 263 i TEUF.

(69)

Målet for denne forordning, nemlig at forbyde erhvervsdrivende at bringe produkter, som er fremstillet ved tvangsarbejde, i omsætning og gøre dem tilgængelige på EU-markedet eller eksportere sådanne produkter fra EU-markedet, med henblik på at forbedre det indre markeds funktion og samtidig bidrage til bekæmpelsen af tvangsarbejde, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af sit omfang og virkninger bedre nås på EU-plan. Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(70)

For at muliggøre øjeblikkelig anvendelse af de i denne forordning fastsatte foranstaltninger bør denne forordning træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende —