(1)

Ved forordning (EU) 2019/1009 er der fastsat bestemmelser om tilgængeliggørelse på markedet af EU-gødningsprodukter. I henhold til kravene til komponentmaterialekategori 9 i bilag II til nævnte forordning kan EU-gødningsprodukter indeholde polymerer til at kontrollere frigivelsen af næringsstoffer (»overfladebehandlingsmidler«), for at øge EU-gødningsproduktets vandtilbageholdelsesevne eller fugtningsevne (»vandtilbageholdelsespolymerer«) eller som bindematerialer. Overfladebehandlingsmidler anvendes navnlig til fremstilling af gødningsstoffer, der frigives kontrolleret. Formålet med dem er langsomt og rettidigt at frigive næringsstoffer til planter og dermed reducere udvaskning af næringsstoffer. Anvendelsen af sådanne produkter er meget vigtig for at nå målet i Kommissionens meddelelse om jord til bord-strategien (2) om at reducere tabet af næringsstoffer med mindst 50 %, samtidig med at det sikres, at jordens frugtbarhed ikke forringes. Vandtilbageholdelsespolymerer kan også anvendes i andre kategorier af EU-gødningsprodukter såsom jordforbedringsmidler og vækstmedier. De bidrager bl.a. direkte til en bæredygtig anvendelse af vand i landbruget. Polymerbaserede bindematerialer kan anvendes i vækstmedier. Sådanne produkter må ikke anvendes i kontakt med jordbunden.

(2)

De allestedsnærværende små fragmenter af syntetiske eller kemisk modificerede naturlige polymerer, som er uopløselige i vand, nedbrydes meget langsomt og nemt kan indtages af levende organismer, vækker bekymring med hensyn til deres generelle indvirkning på miljøet og potentielt på menneskers sundhed. Dette gælder navnlig for polymerer, der bevidst tilsættes til EU-gødningsprodukter, som efterfølgende frigives til miljøet. For at imødekomme denne generelle bekymring vedtog Kommissionen forordning (EU) 2023/2055 (3), som indfører en generel begrænsning i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (4) om omsætning af syntetiske polymermikropartikler. Visse typer polymerer (f.eks. naturlige polymerer, der ikke er kemisk modificerede) og polymerer, der opfylder specifikke kriterier for bionedbrydelighed eller opløselighed, er ikke omfattet af den generelle begrænsning og kan fortsat bringes i omsætning.

I henhold til forordning (EU) 2019/1009 skal Kommissionen senest den 16. juli 2024 at vurdere bionedbrydelighedskriterierne for overfladebehandlingsmidler og vandtilbageholdelsespolymerer, der anvendes som komponentmaterialer i EU-gødningsprodukter. EU-gødningsprodukter er derfor udelukket fra anvendelsesområdet for denne generelle begrænsning i forordning (EF) nr. 1907/2006.

Kommissionen vurderede med støtte fra en ekstern undersøgelse bionedbrydelighedskriterierne for overfladebehandlingsmidler og vandtilbageholdelsespolymerer og prøvningsmetoder til kontrol af overholdelsen af disse kriterier (»undersøgelsen«) (5).

(3)

Undersøgelsen opstillede et værktøj til at forudsige polymerers bionedbrydelighed ved hjælp af en matematisk model og vise korrelationen mellem bionedbrydelighed under prøvningsbetingelser og naturlige miljøer, der er repræsentative for de forskellige regioner i Unionen. Undersøgelsen vurderede således forskellige faktorer såsom jordens temperatur, jordens pH-værdi, vandindholdet i jorden, vandtemperaturen og andre faktorer, der er knyttet til polymeregenskaberne (kemisk struktur, krystallinitet, overflade og tykkelse). Undersøgelsen indeholdt forslag vedrørende kriterierne for bionedbrydelighed i jord og i vand.

(4)

Der bør fastsættes kriterier for bionedbrydelighed både for jordmiljøer (det primære delmiljø, hvor produkterne anvendes) og for vandmiljøer (i tilfælde af udvaskning eller anden utilsigtet forekomst i overfladevandområder).

For så vidt angår bionedbrydning i jord bør kun polymerer, der kan opnå fuldstæning nedbrydning eller mineralisering inden for 48 måneder efter funktionsperioden, tillades som komponentmaterialer. For at afkorte prøvningsperioden bør en accelereret prøvningsmetode tillades. Undersøgelsen viste en passende korrelation mellem faktiske forhold og temperaturer højere end 25 °C, som er den temperatur, der anvendes under prøvningsbetingelserne. Prøvning ved en højere temperatur, f.eks. 37 °C, fremskynder bionedbrydningen, mens det stadig anses for acceptabelt med hensyn til mikrobiologi og miljøafhængige faktorer under faktiske forhold. Resultaterne fra det jordbundsværktøj, der blev udviklet i studiet, viste, at prøvningsperioden kunne reduceres i særlige tilfælde. Der bør derfor indføres en accelereret prøvning ved 37 °C under særlige betingelser som en alternativ mulighed for at påvise 90 % fuldstændig nedbrydning eller mineralisering.

(5)

Kriterierne for bionedbrydelighed for vandmiljøer bør tage hensyn til både polymerens funktion og de tilgængelige prøvningsmetoder. Med hensyn til polymerens funktion skal overfladebehandlingsmidler eller vandtilbageholdelsespolymerer langsomt frigive næringsstoffer i jorden eller øge vandtilbageholdelsen i gennemsnit i 6-9 måneder. Disse polymerer er således udformet til langsomt at blive nedbrudt, når de udsættes for forskellige faktorer i jorden, f.eks. vand. Bionedbrydningen i jorden, som uundgåeligt forekommer i løbet af denne funktionsperiode, bør begrænses, således at polymeren stadig kan opfylde sin funktion. De tilgængelige prøvningsmetoder for bionedbrydelighed i vand er pålidelige i en periode på 12 måneder. Strenge kriterier for vandmiljøet som fastsat i forordning (EU) 2023/2055 vil således have en negativ indvirkning på den primære funktion af jordbionedbrydelige overfladebehandlingsmidler og vandtilbageholdelsespolymerer. Derfor bør bionedbrydelighed i vandmiljøer fastsættes på et lavere niveau i prøvningsperioden, men stadig høj nok til at sikre, at der ikke sker akkumulering af polymerer i vandmiljøer. Det antages, at bionedbrydningsprocessen vil fortsætte efter prøvningsperioden på 12 måneder og vil nå op på 90 % inden for 48 måneder efter funktionsperioden. Selv om denne fuldstændige nedbrydning ikke kan dokumenteres med de eksisterende prøvningsmetoder, kan man ikke desto med sikkerhed antage dette, da materialet allerede har vist et bionedbrydningspotentiale, og det fortsat vil blive udsat for de samme miljøfaktorer.

(6)

Under faktiske forhold er overfladebehandlingsmidler og vandtilbageholdelsespolymerer indeholdt i EU-gødningsprodukter, der skal anvendes på jorden. Det er ikke meningen, at de skal nå ud til vandmiljøet. Udvaskning kan ganske vist ikke helt udelukkes, men de potentielle risici for vandmiljøet er reducerede, fordi de pågældende polymerer først når frem til vandområder, når de allerede er begyndt at nedbrydes i jorden. For yderligere at begrænse de potentielle risici bør der fastsættes et mærkningskrav, der advarer slutbrugerne om ikke at anvende produktet tæt på overfladevandområder og at opretholde bræmmer i overensstemmelse med nationale foranstaltninger vedrørende anvendelse af gødningsstoffer. Hvis der ikke findes sådanne regler, bør der opretholdes en bræmme på mindst 3 m.

(7)

For at sikre lige konkurrencevilkår og i overensstemmelse med kravene til de kriterier, der er fastsat i artikel 42, stk. 6, i forordning (EU) 2019/1009, bør prøvningsmetoderne til påvisning af, at kriterierne for bionedbrydelighed er opfyldt, anføres. Sådanne prøvningsmetoder er fastsat i europæiske eller internationale standarder og er således pålidelige og reproducerbare.

(8)

For så vidt angår polymerer, der anvendes som bindemateriale, modtog Kommissionen oplysninger om anvendelsen af bionedbrydelige polymerer som bindematerialer. Hvis sådanne polymerer opfylder betingelserne for polymerer tilhørende CMC 1, giver de ikke anledning til miljømæssige betænkeligheder, og de specifikke mærkningskrav vedrørende anvendelse og bortskaffelse af EU-gødningsprodukter, der indeholder sådanne polymerer, er ikke berettigede og bør ikke finde anvendelse.

(9)

Forordning (EU) 2023/2055 finder anvendelse på nationale gødningsprodukter fra den 17. oktober 2028. Af hensyn til sammenhængen og for at give tilstrækkelig tid til at tilpasse sig de krav vedrørende polymerers biologisk nedbrydelighed, der indføres ved nærværende forordning, bør den samme overgangsperiode finde anvendelse —

1)

Bilag II ændres som angivet i bilag I til nærværende forordning.

2)

Bilag III ændres som angivet i bilag II til nærværende forordning.