This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32024R2718
Commission Implementing Regulation (EU) 2024/2718 of 24 October 2024 making imports of decor paper originating in the People’s Republic of China subject to registration
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2024/2718 af 24. oktober 2024 om at gøre importen af dekorationspapir med oprindelse i Folkerepublikken Kina til genstand for registrering
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2024/2718 af 24. oktober 2024 om at gøre importen af dekorationspapir med oprindelse i Folkerepublikken Kina til genstand for registrering
C/2024/7323
EUT L, 2024/2718, 25.10.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2024/2718/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
|
Den Europæiske Unions |
DA L-udgaven |
|
2024/2718 |
25.10.2024 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2024/2718
af 24. oktober 2024
om at gøre importen af dekorationspapir med oprindelse i Folkerepublikken Kina til genstand for registrering
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (1) (»grundforordningen«), særlig artikel 14, stk. 5,
efter at have informeret medlemsstaterne, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) offentliggjorde den 14. juni 2024 en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (2) om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende importen til Unionen af dekorationspapir med oprindelse i Folkerepublikken Kina. |
|
(2) |
Denne procedure blev indledt på grundlag af en klage, som blev indgivet den 2. maj 2024 af fire EU-producenter af dekorationspapir, der tegner sig for mere end 25 % af den samlede EU-produktion af dekorationspapir. |
1. VARE, DER SKAL GØRES TIL GENSTAND FOR REGISTRERING
|
(3) |
Den vare, der skal gøres til genstand for registrering (»den pågældende vare«), er dekorationspapir med følgende egenskaber:
|
|
(4) |
Den pågældende vare er i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 4802 54 00 , ex 4802 55 , ex 4805 91 00 og ex 4811 60 00 (Taric-kode 4802 54 00 10, 4802 55 15 10, 4802 55 25 10, 4802 55 30 10, 4802 55 90 10, 4805 91 00 10 og 4811 60 00 10). KN- og Taric-koderne angives kun til orientering, uden at det berører en senere ændring i toldklassificeringen. |
2. REGISTRERING
|
(5) |
I henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 5, kan importen af den pågældende vare gøres til genstand for registrering for at sikre, at hvis undersøgelsen fører til indførelse af antidumpingtold, kan denne told opkræves med tilbagevirkende kraft på den registrerede import i overensstemmelse med de gældende retlige bestemmelser, såfremt de nødvendige betingelser er opfyldt. |
|
(6) |
Kommissionen har i medfør af grundforordningens artikel 14, stk. 5, besluttet på eget initiativ at gøre importen af den pågældende vare til genstand for registrering. Betingelserne for opkrævning af told med tilbagevirkende kraft vil blive vurderet i den forordning, hvorved der indføres en eventuel endelig told. |
|
(7) |
Enhver fremtidig forpligtelse udspringer af resultaterne af undersøgelsen. |
|
(8) |
I de påstande i klagen, hvori der anmodes om indledning af en antidumpingundersøgelse, antages der at være tale om dumpingmargener på mellem 35 % og 45 % og en gennemsnitlig skadestærskel på mellem 43 % og 53 % for den pågældende vare i perioden fra oktober 2022 til september 2023. |
|
(9) |
Størrelsen af den mulige fremtidige betalingsforpligtelse vil normalt blive fastsat til det laveste af disse to niveauer, jf. grundforordningens artikel 7, stk. 2. Hvis Kommissionen i løbet af undersøgelsen finder beviser for fordrejninger af råvarepriserne i henhold til grundforordningens artikel 7, stk. 2a, vil beløbet for en eventuel fremtidig betalingsforpligtelse blive fastsat til niveauet for dumpingmargenen, jf. grundforordningens artikel 7, stk. 2b, hvis det konkluderes, at en told, der er lavere end dumpingmargenen, ikke vil være tilstrækkelig til at afhjælpe den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt. |
3. BEHANDLING AF PERSONOPLYSNINGER
|
(10) |
Personoplysninger, som indsamles i forbindelse med denne registrering, vil blive behandlet i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 (3) — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
1. Toldmyndighederne pålægges herved i henhold til artikel 14, stk. 5, i forordning (EU) 2016/1036 at tage de nødvendige skridt til at registrere importen til Unionen af dekorationspapir, i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 4802 54 00 , ex 4802 55 , ex 4805 91 00 og ex 4811 60 00 (Taric-kode 4802 54 00 10, 4802 55 15 10, 4802 55 25 10, 4802 55 30 10, 4802 55 90 10, 4805 91 00 10 og 4811 60 00 10), med følgende egenskaber:
|
— |
vægt på 30-150 g pr. m2 med et askeindhold på mellem 5 % og 50 % |
|
— |
med en sugeevne i henhold til Klemm-metoden på mindst 12 millimeter pr. 10 minutter eller optag af resiner på 20 % til 200 % |
|
— |
med en relativ vådstyrke på 6 til 12 Newton (N) pr. 15 millimeter |
|
— |
med en porøsitet i henhold til Gurley-metoden på 3 til 80 sekunder pr. 100 milliliter |
|
— |
med en glathed på 20 til 300 i henhold til Bekk-metoden |
|
— |
i ruller med en bredde på op til 300 cm |
|
— |
også præimprægneret med en kombination af latex og naturlige bindemidler (såsom stivelse) |
|
— |
bortset fra tapet og lignende vægbeklædning |
|
— |
bortset fra papir mættet med vandbaserede resiner i form af melamin, urinstof, phenol, termohærdet resin eller termoplast opløst i vand |
med oprindelse i Folkerepublikken Kina.
2. Registreringen ophører ni måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 24. oktober 2024.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 176 af 30.6.2016, s. 21, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2016/1036/oj.
(2) EUT C, C/2024/3695, 14.6.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/3695/oj.
(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39, http://data.europa.eu/eli/reg/2018/1725/oj).
ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2024/2718/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)