This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32024R2613
Commission Delegated Regulation (EU) 2024/2613 of 24 July 2024 amending Delegated Regulation (EU) 2022/2202 supplementing Regulation (EU) 2021/1153 of the European Parliament and of the Council by establishing a list of selected cross-border projects in the field of renewable energy
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2024/2613 af 24. juli 2024 om ændring af delegerede forordning (EU) 2022/2202 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1153 for så vidt angår opstilling af en liste over udvalgte grænseoverskridende projekter inden for vedvarende energi
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2024/2613 af 24. juli 2024 om ændring af delegerede forordning (EU) 2022/2202 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1153 for så vidt angår opstilling af en liste over udvalgte grænseoverskridende projekter inden for vedvarende energi
C/2024/5129
EUT L, 2024/2613, 1.10.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2024/2613/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
|
Den Europæiske Unions |
DA L-udgaven |
|
2024/2613 |
1.10.2024 |
KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2024/2613
af 24. juli 2024
om ændring af delegerede forordning (EU) 2022/2202 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1153 for så vidt angår opstilling af en liste over udvalgte grænseoverskridende projekter inden for vedvarende energi
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1153 af 7. juli 2021 om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1316/2013 og (EU) nr. 283/2014 (1), særlig artikel 25, stk. 1, litra b), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Ved forordning (EU) 2021/1153 oprettedes en kategori af grænseoverskridende projekter inden for vedvarende energi (grænseoverskridende projekter vedrørende vedvarende energi), der bidrager til dekarbonisering, fuldførelse af det indre energimarked og forbedring af forsyningssikkerheden. Disse projekter oprettes ved en samarbejdsaftale mellem to eller flere medlemsstater eller mellem én eller flere medlemsstater og ét eller flere tredjelande, jf. artikel 8, 9, 11 og 13 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 (2). |
|
(2) |
Udvælgelsen af disse projekter er underlagt de generelle kriterier og procedurer, der er fastsat i forordning (EU) 2021/1153 og nærmere beskrevet i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/342 (3). |
|
(3) |
De grænseoverskridende projekter vedrørende vedvarende energi udvælges og opføres på en særlig liste, der vedtages af Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter. Den første liste blev vedtaget ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/2202 (4). Den anden liste blev vedtaget ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2023/2639 (5). Projekter, der optages på listen, er berettigede til at ansøge om finansiering fra Connecting Europe-faciliteten. Desuden medfører optagelsen på listen fordele for projekterne i form af større synlighed. |
|
(4) |
De nye grænseoverskridende projekter vedrørende vedvarende energi, som er opført på den ajourførte liste, blev udvalgt efter en indkaldelse af forslag, der blev offentliggjort den 7. november 2023 og afsluttet den 6. februar 2024. De projekter, for hvilke der blev indsendt ansøgning om optagelse på listen, blev vurderet af eksterne eksperter og eksperter fra Det Europæiske Forvaltningsorgan for Klima, Infrastruktur og Miljø og Europa-Kommissionen. |
|
(5) |
Kommissionen meddelte evalueringsresultaterne til ekspertgruppen om forberedelse og udarbejdelse af den delegerede retsakt, som supplerer Connecting Europe-faciliteten for så vidt angår identifikationskriterier og proces for grænseoverskridende projekter inden for vedvarende energi (»ekspertgruppen«). Efter at ekspertgruppen er nået til enighed om et udkast til liste over grænseoverskridende projekter vedrørende vedvarende energi, vedtager Kommissionen den endelige liste. |
|
(6) |
Listen over grænseoverskridende projekter vedrørende vedvarende energi omfatter projekter, der bidrager til en omkostningseffektiv udnyttelse af vedvarende energi i elsektoren, og som vil blive gennemført ved hjælp af forskellige vedvarende energiteknologier, herunder offshore- og onshorevindkraft. |
|
(7) |
Opførelsen af projekter på listen over grænseoverskridende projekter vedrørende vedvarende energi indebærer ingen stillingtagen til, om de er i overensstemmelse med gældende EU-ret, herunder med resultatet af de relevante miljøvurderings- og godkendelsesprocedurer — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Artikel 1 i delegerede forordning (EU) 2022/2202 affattes således:
»Listen over grænseoverskridende projekter inden for vedvarende energi, der udvælges i henhold til del IV, punkt 4, litra g), i bilaget til forordning (EU) 2021/1153, er som følger:
|
Projektnummer |
Projektnavn |
Projektudviklere |
Deltagerlande |
|
2022-05 |
ELWIND — estisk-lettisk fælles hybridprojekt for offshorevindenergi |
Estlands økonomi- og kommunikationsministerium Republikken Letlands økonomiministerium |
Estland og Letland |
|
2022-07 |
CICERONE — CEO-allIance Cross-border-European gReen hydrOgen value chaiN |
EON.SE, ENEL Green Power Spa og IBERDROLA CLIENTES S.A.U. |
Tyskland, Italien, Spanien og Nederlandene |
|
2022-10 |
UNITED HEAT — Klimaneutral fjernvarme i den europæiske by Goerlitz Zgorzelec |
Stadtwerke Görlitz AG og SEC Zgorzelec Sp. z o.o. |
Tyskland og Polen |
|
2023-2 |
ULP-RES WP — Utilitas Lode-Penuja RES Wind Park |
Utilitas Wind SIA og Utilitas Wind OÜ |
Letland og Estland |
|
2023-3 |
SLOWP — Saare-Liivi Offshore Wind Park |
Utilitas Wind OÜ |
Luxembourg og Estland |
|
2023-6 |
TMNHSA — Turnu Magurele — Nikopol Hydraulic Structures Assembly |
Natsionalna Elektricheska Kompania EAD og S.P.E.E.H. HIDROELECTRICA S.A. |
Bulgarien og Rumænien |
|
2023-7 |
BEI — Energiø Bornholm |
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet |
Danmark og Tyskland |
|
2023-9 |
PONTIS — Progressing On reNewable energy Transfer for International Supply in a connected Europe |
Iberdrola Clientes SAU og Mitsubishi Corporation |
Spanien og Nederlandene« |
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 24. juli 2024.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 249 af 14.7.2021, s. 38, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2021/1153/oj.
(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 82, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2018/2001/oj).
(3) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/342 af 21. december 2021 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1153 for så vidt angår de specifikke udvælgelseskriterier og de nærmere detaljer for udvælgelsesprocessen for grænseoverskridende projekter inden for vedvarende energi (EUT L 62 af 1.3.2022, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2022/342/oj).
(4) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/2202 af 29. august 2022 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1153 for så vidt angår opstilling af en liste over udvalgte grænseoverskridende projekter inden for vedvarende energi (EUT L 293 af 14.11.2022, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2022/2202/oj).
(5) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2023/2639 af 19. september 2023 om ændring af delegeret forordning (EU) 2022/2202 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1153 for så vidt angår opstilling af en liste over udvalgte grænseoverskridende projekter inden for vedvarende energi (EUT L 2023/2639, 27.11.2023, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2023/2639/oj).
ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2024/2613/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)