Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32024R2101

    Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2024/2101 af 30. juli 2024 om tilladelse til markedsføring af olie fremstillet af Schizochytrium sp. (CABIO-A-2) som en ny fødevare og om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2017/2470

    C/2024/5398

    EUT L, 2024/2101, 31.7.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2024/2101/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2024/2101/oj

    European flag

    Den Europæiske Unions
    Tidende

    DA

    L-udgaven


    2024/2101

    31.7.2024

    KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2024/2101

    af 30. juli 2024

    om tilladelse til markedsføring af olie fremstillet af Schizochytrium sp. (CABIO-A-2) som en ny fødevare og om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2017/2470

    (EØS-relevant tekst)

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2283 af 25. november 2015 om nye fødevarer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1852/2001, (1) særlig artikel 12, stk. 1, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    I forordning (EU) 2015/2283 fastsættes det, at kun nye fødevarer, der er godkendt og opført på EU-listen over nye fødevarer, må markedsføres i Unionen.

    (2)

    Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/2470 (2) indeholder en EU-liste over nye fødevarer i henhold til artikel 8 i forordning (EU) 2015/2283.

    (3)

    Den 19. marts 2021 indgav virksomheden CABIO Biotech (Wuhan) Co., Ltd. (»ansøgeren«) en ansøgning til Kommissionen i henhold til artikel 10, stk. 1, i forordning (EU) 2015/2283 om tilladelse til at markedsføre olie fremstillet af Schizochytrium sp. (CABIO-A-2) i Unionen som en ny fødevare. Ansøgeren anmodede om tilladelse til at anvende den nye fødevare i modermælkserstatninger og tilskudsblandinger som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 609/2013 (3). Den stamme af Schizochytrium sp., som ansøgeren anvender, og som ansøgningen vedrører, er specificeret som stamme CABIO-A-2.

    (4)

    Den 12. juli 2021 anmodede Kommissionen Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (»autoriteten«) om at foretage en vurdering af olie fremstillet af Schizochytrium sp. (CABIO-A-2) som en ny fødevare.

    (5)

    Den 26. oktober 2023 vedtog autoriteten sin videnskabelige udtalelse »Safety of oil from Schizochytrium sp. (strain CABIO-A-2) for use in infant and follow-on formula as a novel food pursuant to Regulation (EU) 2015/2283« (4), jf. artikel 11 i forordning (EU) 2015/2283.

    (6)

    I sin videnskabelige udtalelse konkluderede autoriteten, at den nye fødevare, olie fremstillet af stammen CABIO-A-2 af mikroalgen Schizochytrium sp., er sikker under de foreslåede anvendelsesbetingelser. Autoriteten bemærkede, at eftersom de foreslåede anvendelsesmængder er i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 609/2013 og den dertil supplerende Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/127 (5), er indtaget af docosahexaensyre (DHA) gennem modermælkserstatninger og tilskudsblandinger, der indeholder den nye fødevare i det foreslåede anvendelsesmængder, inden for det i den nævnte forordning fastlagte interval. Den nævnte videnskabelige udtalelse danner derfor tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at olie fremstillet af Schizochytrium sp. (CABIO-A-2), når den anvendes under de påtænkte anvendelsesbetingelser, opfylder kravene til markedsføring i overensstemmelse med artikel 12, stk. 1, i forordning (EU) 2015/2283. Optagelsen af olie fremstillet af Schizochytrium sp. (CABIO-A-2) som en ny fødevare på EU-listen over nye fødevarer bør indeholde de oplysninger, der er omhandlet i artikel 9, stk. 3, i forordning (EU) 2015/2283.

    (7)

    Olie fremstillet af Schizochytrium sp. (CABIO-A-2) bør opføres på EU-listen over nye fødevarer i gennemførelsesforordning (EU) 2017/2470. Bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2017/2470 bør derfor ændres.

    (8)

    Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

    VEDTAGET DENNE FORORDNING:

    Artikel 1

    1.   Det er tilladt at markedsføre olie fremstillet af Schizochytrium sp. (CABIO-A-2) i Unionen.

    Olie fremstillet af Schizochytrium sp. (CABIO-A-2) opføres på EU-listen over nye fødevarer i gennemførelsesforordning (EU) 2017/2470.

    2.   Bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2017/2470 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 30. juli 2024.

    På Kommissionens vegne

    Ursula VON DER LEYEN

    Formand


    (1)   EUT L 327 af 11.12.2015, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2015/2283/oj.

    (2)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/2470 af 20. december 2017 om EU-listen over nye fødevarer i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2283 om nye fødevarer (EUT L 351 af 30.12.2017, s. 72, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2017/2470/oj).

    (3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 609/2013 af 12. juni 2013 om fødevarer bestemt til spædbørn og småbørn, fødevarer til særlige medicinske formål og kosterstatning til vægtkontrol og om ophævelse af Rådets direktiv 92/52/EØF, Kommissionens direktiv 96/8/EF, 1999/21/EF, 2006/125/EF og 2006/141/EF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/39/EF og Kommissionens forordning (EF) nr. 41/2009 og (EF) nr. 953/2009 (EUT L 181 af 29.6.2013, s. 35, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2013/609/oj).

    (4)  EFSA Journal. 2023;21:e8415.

    (5)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/127 af 25. september 2015 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 609/2013 for så vidt angår de særlige krav til sammensætningen af og oplysning om modermælkserstatninger og tilskudsblandinger og for så vidt angår oplysning om spædbørns- og småbørnsernæring (EUT L 25 af 2.2.2016, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2016/127/oj).


    BILAG

    I bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2017/2470 foretages følgende ændringer:

    1)

    Følgende indsættes i tabel 1 (Godkendte nye fødevarer):

    Godkendt ny fødevare

    Anvendelsesbetingelser for den nye fødevare

    Supplerende specifikke mærkningskrav

    Andre krav

    Databeskyttelse

    »Olie fremstillet af Schizochytrium sp. (CABIO-A-2)

    Specificeret fødevarekategori

    Maksimumsindhold af DHA

    Den nye fødevare betegnes »olie fremstillet af mikroalgen Schizochytrium sp.« på mærkningen af de fødevarer, der indeholder den.«

     

     

    Modermælkserstatninger og tilskudsblandinger som defineret i forordning (EU) nr. 609/2013

    I overensstemmelse med forordning (EU) nr. 609/2013

    2)

    I tabel 2 (Specifikationer) indsættes følgende række:

    Godkendt ny fødevare

    Specifikationer

    »Olie fremstillet af Schizochytrium sp. (CABIO-A-2)

    Beskrivelse/definition:

    Den nye fødevare er en olie fremstillet af stammen CABIO-A-2 af mikroalgen Schizochytrium sp.

    Sammensætning:

    DHA-indhold: ≥ 35,0 %

    Syretal: ≤ 0,5 mg KOH/g

    Peroxidtal: ≤ 5,0 meq/kg olie

    Vand og flygtige stoffer: ≤ 0,05 %

    Uforsæbelige stoffer: ≤ 3,5 %

    Transfedtsyrer: ≤ 2,0 %

    Frie fedtsyrer: ≤ 0,4 %

    p-Anisidin-værdi: ≤ 10«


    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2024/2101/oj

    ISSN 1977-0634 (electronic edition)


    Top