1.   Denne forordning fastlægger regler for nøjagtig måling, kvantificering, overvågning, rapportering og verifikation af metanemissioner i Unionens energisektor og for reduktion af disse emissioner, herunder gennem undersøgelser med henblik på lækagedetektion og -reparation, reparationsforpligtelser og restriktioner for afblæsning og afbrænding. Denne forordning fastlægger også regler om værktøjer, der sikrer gennemsigtighed med hensyn til metanemissioner.

2.   Denne forordning finder anvendelse på:

3.   Denne forordning finder også anvendelse på metanemissioner, der forekommer uden for Unionen, for så vidt angår råolie, naturgas og kul, der bringes i omsætning på EU-markedet, jf. kapitel 5.

1.   Ved fastsættelse eller godkendelse af tariffer eller af de metoder, som transmissionssystemoperatører, distributionssystemoperatører, LNG-facilitetsoperatører eller andre regulerede enheder, herunder, hvis det er relevant, operatører af underjordiske gaslagre, skal anvende, tager tilsynsmyndighederne efter artikel 57 i forordning (EU) 2019/944 og kapitel X i direktiv (EU) 2024/1788 hensyn til de omkostninger og investeringer, der er afholdt for at opfylde forpligtelserne i nærværende forordning, for så vidt som de svarer til en effektiv og strukturelt sammenlignelig reguleret enhed og er gennemsigtige.

De i stk. 2 omhandlede investeringsomkostninger pr. enhed kan af tilsynsmyndighederne anvendes til at benchmarke operatørers omkostninger.

2.   Hvert tredje år opstiller og offentliggør Den Europæiske Unions Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER) et sæt indikatorer og tilsvarende referenceværdier til sammenligning af investeringsomkostninger pr. enhed i forbindelse med måling, kvantificering, overvågning, rapportering, verifikation og reduktion af metanemissioner, herunder fra lækager, afblæsning og afbrænding, for sammenlignelige projekter.

De relevante regulerende myndigheder omhandlet i stk. 1 og de relevante regulerede enheder forelægger ACER alle de data, der er nødvendige for at foretage den sammenligning, der er omhandlet i dette stykkes første afsnit.

1.   Hver medlemsstat udpeger en eller flere kompetente myndigheder, der er ansvarlige for overvågning og håndhævelse af anvendelsen af denne forordning.

Medlemsstaterne meddeler Kommissionen navne og kontaktoplysninger på deres kompetente myndigheder senest den 5. februar 2025. Medlemsstaterne underretter hurtigst muligt Kommissionen om eventuelle ændringer af navne eller kontaktoplysninger på deres kompetente myndigheder.

2.   Kommissionen offentliggør en liste over kompetente myndigheder og opdaterer den regelmæssigt efter modtagelse af en meddelelse om enhver ændring fra en medlemsstat.

3.   Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder opretter et kontaktpunkt og har tilstrækkelige beføjelser og ressourcer til at udføre de opgaver, der er fastsat i denne forordning.

1.   De kompetente myndigheder træffer under udførelsen af deres opgaver de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at denne forordning overholdes.

2.   Operatører, foretagender, mineselskaber og importører yder de kompetente myndigheder al den bistand, der er nødvendig, for at de kompetente myndigheder kan udføre deres opgaver i henhold til denne forordning, navnlig med hensyn til fremlæggelse af dokumentation eller optegnelser, adgang til anlægget, og, hvis anlægget er beliggende offshore, transport til eller fra anlægget.

3.   De kompetente myndigheder samarbejder med hinanden, med Kommissionen og kan samarbejde med myndigheder i tredjelande for at sikre overholdelse af denne forordning. Kommissionen opretter et netværk af kompetente myndigheder for at fremme samarbejdet, der omfatter de nødvendige ordninger til udveksling af oplysninger, navnlig om overvågning, regulering og overholdelse, og bedste praksis, og for at afholde høringer. De etablerede kontaktpunkter hos de kompetente myndigheder støtter disse aktiviteter.

4.   Når rapporter skal offentliggøres i overensstemmelse med denne forordning, offentliggør de kompetente myndigheder dem gratis på et nærmere angivet websted og i et frit tilgængeligt og maskinlæsbart format, der kan downloades.

I tilfælde, hvor oplysninger tilbageholdes af en eller flere af de grunde, der er omhandlet i artikel 4 i direktiv 2003/4/EF, eller, hvis det er relevant, i henhold til EU-retten om beskyttelse af personoplysninger, angiver de kompetente myndigheder, hvilken type oplysninger der hemmeligholdes og årsagerne hertil.

1.   Inspektioner omfatter rutinemæssige inspektioner for operatører og mineselskaber og ikkerutinemæssige inspektioner for operatører, foretagender, mineselskaber og importører, jf. denne artikel.

2.   Inspektioner omfatter, hvor det er relevant, kontrol af anlæg eller revisioner på stedet, undersøgelse af dokumentation og optegnelser, der påviser overholdelse af kravene i denne forordning, detektion og måling af metanemissioner samt eventuelle opfølgende tiltag, der træffes af eller på vegne af de kompetente myndigheder for at kontrollere og fremme overholdelse af kravene i denne forordning.

Hvis der under en inspektion konstateres en alvorlig overtrædelse af denne forordning, udfærdiger de kompetente myndigheder som led i den rapport, der er omhandlet i stk. 5, en meddelelse om udbedrende tiltag, som operatøren, foretagendet, mineselskabet eller importøren skal træffe, med klare tidsfrister for disse tiltag.

Alternativt kan de kompetente myndigheder beslutte at pålægge operatøren, foretagendet, mineselskabet eller importøren senest én måned fra den dato, hvor inspektionen afsluttes, at forelægge den relevante kompetente myndighed en række udbedrende tiltag til at afhjælpe de alvorlige overtrædelser, de har konstateret, med henblik på godkendelse. Sådanne tiltag medtages i den rapport, der er omhandlet i stk. 5.

3.   Den første rutinemæssige inspektion gennemføres senest den 5. maj 2026. Efter den første rutinemæssige inspektion udarbejder de kompetente myndigheder programmer med henblik på rutinemæssige inspektioner på grundlag af en risikovurdering. De kompetente myndigheder kan træffe afgørelse om omfanget og frekvensen af rutinemæssige inspektioner baseret på en vurdering af de risici, der er forbundet med det enkelte anlæg, såsom miljørisikoen, herunder den samlede indvirkning af alle metanemissioner som en forureningskilde, risici for menneskers sikkerhed og sundhed samt eventuelle konstaterede overtrædelser af denne forordning.

Perioden mellem inspektionerne må ikke overstige 3 år. Hvis der under en inspektion konstateres en alvorlig overtrædelse af denne forordning, finder den efterfølgende inspektion sted inden for ti måneder.

4.   Uden at dette berører denne artikels stk. 3 foretager de kompetente myndigheder ikkerutinemæssige inspektioner for at:

5.   Efter hver inspektion udarbejder de kompetente myndigheder en rapport med en angivelse af retsgrundlaget for inspektionen, de procedurer, der er fulgt, de relevante resultater og anbefalinger om yderligere tiltag fra operatørens, foretagendets, mineselskabets eller importørens side, herunder fristerne for deres gennemførelse.

Hvis det er relevant, kan de kompetente myndigheder udarbejde én rapport, der dækker flere inspektioner af aktiver, anlæg og komponenter tilhørende samme operatør, foretagende, mineselskab eller importør, forudsat at sådanne inspektioner foretages inden næste rutineinspektion.

Rapporten meddeles den pågældende operatør, det pågældende foretagende, det pågældende mineselskab eller den pågældende importør og gøres offentligt tilgængelig senest to måneder efter inspektionsdatoen. Hvis inspektionen blev udløst af en klage, der blev indgivet i overensstemmelse med artikel 7, meddeler de kompetente myndigheder klageren, når rapporten er offentligt tilgængelig.

Rapporten gøres offentligt tilgængelig af de kompetente myndigheder i overensstemmelse med direktiv 2003/4/EF. I tilfælde, hvor oplysninger tilbageholdes af en eller flere af de grunde, der er omhandlet i nævnte direktivs artikel 4, angiver de kompetente myndigheder i rapporten, hvilken type oplysninger der tilbageholdes, og årsagerne hertil.

6.   Hvis det i den rapport, der er omhandlet i stk. 5, konkluderes, at en operatør, et foretagende, et mineselskab eller en importør ikke overholder kravene i denne forordning, træffer vedkommende alle nødvendige foranstaltninger til sikring af, at driften overholder denne forordning. Foranstaltningerne træffes hurtigst muligt inden for den frist, som de kompetente myndigheder har fastsat.

7.   Medlemsstaterne kan indgå formelle aftaler med Unionens relevante institutioner, organer, agenturer eller tjenestegrene eller med andre medlemsstater eller andre relevante mellemstatslige organisationer eller offentlige organer, hvis sådanne findes, om ydelse af specialiseret ekspertise til støtte for deres kompetente myndigheder, når de udøver de opgaver, som de er blevet tillagt ved denne artikel.

For så vidt angår dette stykke anses en mellemstatslig organisation eller et offentligt organ ikke som passende, hvis vedkommendes objektivitet kan blive bragt i fare på grund af en interessekonflikt.

1.   Enhver fysisk eller juridisk person kan indgive en skriftlig klage til de kompetente myndigheder over en operatørs, et foretagendes, et mineselskabs eller en importørs potentielle overtrædelse af denne forordning.

2.   Klagen skal være behørigt underbygget og indeholde tilstrækkelig dokumentation for den påståede overtrædelse.

3.   Hvis det viser sig, at klagen ikke indeholder tilstrækkelige beviser til at berettige en undersøgelse, underretter de kompetente myndigheder klageren inden for en rimelig frist, men højst to måneder efter modtagelsen af klagen, om årsagen til deres beslutning om ikke at indlede en undersøgelse.

Dette stykke finder ikke anvendelse, hvis klager, der ikke er tilstrækkeligt underbyggede, indgives gentagne gange, og de kompetente myndigheder derfor anser det som misbrug.

4.   Med forbehold af stk. 3 og den gældende nationale ret, holder de kompetente myndigheder klageren underrettet om de skridt, der er taget i proceduren, og informerer klageren, hvis det er relevant, om passende alternative klagemuligheder såsom adgang til nationale domstole eller enhver anden national eller international klageprocedure.

5.   Med forbehold af den gældende nationale ret, og på grundlag af sammenlignelige procedurer fastsætter og offentliggør de kompetente myndigheder vejledende frister for at træffe afgørelse om klager.

1.   Verifikatorer udfører verifikationsaktiviteter for at vurdere, om de emissionsrapporter, som operatører, foretagender, mineselskaber eller importører forelægger dem, er i overensstemmelse med kravene i denne forordning. Disse verifikationsaktiviteter omfatter en gennemgang af alle de datakilder og metoder, der er anvendt for at vurdere pålideligheden, troværdigheden og nøjagtigheden af emissionsrapporterne, herunder navnlig følgende:

2.   Ved udførelsen af de verifikationsaktiviteter, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, anvender verifikatorerne de standarder og tekniske forskrifter, alt efter hvad der er relevant, for måling og kvantificering af metanemissioner, og mitigering fastsat i henhold til artikel 32.

Indtil anvendelsesdatoen for disse standarder og tekniske forskrifter, alt efter hvad der er relevant, skal operatører, foretagender, mineselskaber og importører, alt efter hvad der er relevant, give verifikatorerne oplysninger om de relevante standarder, herunder europæiske eller andre internationale standarder, eller metoder, som de anvender, med henblik på verifikationsaktiviteter.

Verifikationsaktiviteterne omfatter også, hvor det er relevant, anmeldt og uanmeldt kontrol af anlæg for at vurdere pålideligheden, troværdigheden og nøjagtigheden af de anvendte datakilder og metoder.

3.   De verifikationsaktiviteter, der er omhandlet i denne artikel, skal bringes i overensstemmelse med europæiske eller andre internationale standarder og metoder for verifikatorer med henblik på at begrænse byrden for operatører, foretagender, mineselskaber eller importører og de kompetente myndigheder og skal tage behørigt hensyn til karakteren af de verifikationsaktiviteter og retningslinjer, som Kommissionen har udstedt i denne henseende.

4.   Hvis verifikatoren efter verifikatorens vurdering med rimelig sikkerhed konkluderer, at emissionsrapporten overholder kravene i denne forordning, udsteder verifikatoren en verifikationserklæring, der attesterer emissionsrapportens overensstemmelse og angiver de udførte verifikationsaktiviteter.

Verifikatoren udsteder kun en verifikationserklæring, hvis pålidelige, troværdige og nøjagtige data og oplysninger gør det muligt at bestemme metanemissionerne med rimelig sikkerhed, og forudsat at de rapporterede data er i overensstemmelse med de skønnede data, og at de er fuldstændige og konsekvente.

Hvis verifikatoren efter verifikatoren vurdering konkluderer, at emissionsrapporten ikke overholder kravene i denne forordning, underretter verifikatoren operatøren, foretagendet, mineselskabet eller importøren om denne konklusion og giver begrundet feedback til operatøren, foretagendet, mineselskabet eller importøren ud fra anerkendte standarder. Operatøren, foretagendet, mineselskabet eller importøren forelægger hurtigst muligt og inden for den frist, der er fastsat af verifikatoren, en revideret emissionsrapport for verifikatoren.

5.   Operatøren, foretagendet, mineselskabet og importøren yder verifikatoren al den bistand, der er nødvendig for, at denne kan udføre verifikationsaktiviteterne, navnlig med hensyn til adgang til anlægget og fremlæggelse af dokumentation eller optegnelser.

1.   Verifikatorer er uafhængige af operatørerne, foretagenderne, mineselskaberne og importørerne og udfører verifikationsaktiviteter i henhold til denne forordning i offentlighedens interesse. I denne henseende må hverken verifikatoren eller nogen del af den samme juridiske enhed være en operatør, et foretagende, et mineselskab eller en importør, eller eje en operatør, et foretagende, et mineselskab eller en importør eller være ejet af en operatør, et foretagende, et mineselskab eller en importør.

Verifikatorer må ikke have forbindelser med operatører, foretagender, mineselskaber eller importører, som kan påvirke deres uafhængighed og upartiskhed.

2.   Verifikatorer, som er juridiske personer, akkrediteres af et nationalt akkrediteringsorgan i henhold til forordning (EF) nr. 765/2008.

Såfremt nærværende forordning ikke indeholder særskilte bestemmelser om akkreditering af verifikatorer, finder forordning (EF) nr. 765/2008 anvendelse.

3.   Medlemsstaterne kan beslutte at bemyndige fysiske personer til at være verifikatorer med henblik på denne forordning. Disse verifikatorer godkendes af en anden national myndighed end det nationale akkrediteringsorgan, der er udpeget i henhold til artikel 4, stk. 1, i forordning (EF) nr. 765/2008.

4.   Hvis en medlemsstat beslutter at anvende stk. 3, sikrer den, at den relevante nationale myndighed overholder denne forordning og forsyner Kommissionen og de øvrige medlemsstater med al den dokumentation, der er nødvendig for at verificere kompetencen hos de verifikatorer, som er bemyndiget i henhold til nævnte stykke.

1.   I forbindelse med opfyldelsen af deres opgaver og udøvelsen af deres beføjelser i henhold til denne forordning tager Kommissionen, de kompetente myndigheder og verifikatorerne hensyn til de oplysninger, der er gjort offentligt tilgængelige af det internationale observationsorgan for metanemissioner (IMEO) eller Oil and Gas Methane Partnership (OGMP), eller andre relevante international tilgængelige oplysninger, navnlig oplysninger om:

2.   Kommissionen forelægger IMEO offentligt tilgængelige metanemissionsdata, som den anser for relevante, og som de kompetente myndigheder har stillet til rådighed for Kommissionen i overensstemmelse med denne forordning.

1.   Senest den 5. august 2025 forelægger operatøren de kompetente myndigheder en rapport med den kvantificering af metanemissioner på kildeniveau, der er skønnet som minimum ved hjælp af generiske emissionsfaktorer for alle kilder. Denne rapport kan indeholde en kvantificering af metanemissioner på kildeniveau i overensstemmelse med kravene i stk. 2 for nogle eller alle kilder.

2.   Operatører og foretagender, der er etableret i Unionen, forelægger de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor aktivet befinder sig, en rapport med kvantificering af metanemissioner på kildeniveau:

Hvis direkte måling ikke er mulig, skal rapporteringen omfatte anvendelse af specifikke emissionsfaktorer baseret på kvantificering eller prøveudtagning på kildeniveau.

3.   Operatører og foretagender, der er etableret i Unionen, forelægger de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor aktivet befinder sig, en rapport med kvantificering af metanemissioner på kildeniveau, suppleret med målinger af metanemissioner på anlægsniveau, hvilket gør det muligt at vurdere og sammenligne med skønnene på kildeniveau aggregeret for hvert anlæg:

Før rapporten forelægges de kompetente myndigheder, sikrer operatører og foretagender, at rapporten vurderes af en verifikator og indeholder en verifikationserklæring, der er udstedt i overensstemmelse med artikel 8.

4.   De rapporter, der er omhandlet i denne artikel, dækker det senest tilgængelige kalenderår og indeholder som minimum følgende oplysninger:

Kommissionen fastlægger ved hjælp af gennemførelsesretsakter en rapporteringsmodel for rapporterne, der er omhandlet i denne artikel, idet den tager hensyn til de allerede eksisterende nationale opgørelsesrapporter og de seneste tekniske vejledningsdokumenter og rapporteringsmodeller fra OGMP. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren, jf. artikel 35, stk. 2.

Indtil vedtagelsen af de relevante gennemførelsesretsakter anvender operatørerne og foretagenderne de tekniske vejledningsdokumenter og rapporteringsmodeller fra OGMP 2.0 til opstrømsaktiviteter og til midtstrøms- og nedstrømsaktiviteter, alt efter hvad der er relevant.

5.   De målinger og kvantificeringer, der er omhandlet i denne artikel, foretages i overensstemmelse med de standarder og tekniske forskrifter, der er fastsat i henhold til artikel 32, alt efter hvad der er relevant. Indtil anvendelsesdatoen for disse standarder eller tekniske forskrifter følger operatører og foretagender den nyeste industripraksis og anvender de bedste tilgængelige teknologier til måling og kvantificering af metanemissioner. I den forbindelse kan operatører og foretagender, der er etableret i Unionen, anvende de seneste tekniske vejledningsdokumenter fra OGMP 2.0, som er godkendt senest den 4. august 2024, til sådanne formål.

Operatører og foretagender giver kompetente myndigheder og verifikatorer oplysninger om de anvendte standarder, herunder europæiske eller andre internationale standarder eller metoder.

6.   Operatører og foretagender, der er etableret i Unionen, sammenligner kvantificering af metanemissioner på kildeniveau og måling af metanemissioner på anlægsniveau. Hvis der er statistisk betydelige uoverensstemmelser mellem kvantificering på kildeniveau og måling af metanemissioner på anlægsniveau, skal operatører og foretagender:

Afstemningsprocessen skal behandle mulige årsager til uoverensstemmelserne, herunder som minimum nøjagtigheden og hensigtsmæssigheden af de teknologier og de metoder, der anvendes til kvantificering på kildeniveau og måling på anlægsniveau af metanemissioner, eller eventuel datausikkerhed i resultaterne som følge af de valgte metoder, teknologier eller ekstrapoleringen af resultater.

Med henblik på afstemningsprocessen skal operatørerne og foretagenderne overveje yderligere kvantificering på kildeniveau eller målinger på anlægsniveau for at tilvejebringe den nødvendige dokumentation til at redegøre for årsagerne til uoverensstemmelserne. På grundlag af resultaterne af afstemningsprocessen gennemfører operatører og foretagender efterfølgende justeringer i numeriske værdier af kvantificering på kildeniveau eller målinger på anlægsniveau, hvis det er relevant.

Hvis de kompetente myndigheder mener, at de oplysninger, som operatøren eller foretagendet har forelagt i henhold til første afsnit, litra b), ikke i tilstrækkelig grad redegør for årsagerne til uoverensstemmelserne, kan de kompetente myndigheder anmode operatøren eller foretagendet om at fremlægge yderligere oplysninger eller gennemføre yderligere tiltag.

7.   I tilfælde, hvor oplysninger er fortrolige i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/943 (24), angiver de berørte operatører eller foretagender i rapporten, hvilken type oplysninger der hemmeligholdes og årsagerne hertil.

8.   De kompetente myndigheder stiller de i denne artikel omhandlede rapporter til rådighed for offentligheden og Kommissionen i overensstemmelse med artikel 5, stk. 4, senest tre måneder efter at de relevante operatører eller foretagender har forelagt dem.

1.   Senest den 5. maj 2025 for eksisterende anlæg og senest seks måneder efter datoen for idriftsættelse af nye anlæg forelægger operatørerne et program for lækagedetektion- og reparation (»LDAR-programmet«) for de kompetente myndigheder.

LDAR-programmet skal indeholde en detaljeret beskrivelse af LDAR-undersøgelserne og -aktiviteterne, herunder specifikke tidsfrister, der skal gennemføres i overensstemmelse med denne artikel, bilag I, del 1 og 2, og de relevante standarder og tekniske forskrifter, alt efter hvad der er relevant, der er fastlagt i henhold til artikel 32. Hvis der foretages ændringer i LDAR-programmet, forelægger operatørerne et ajourført LDAR-program for de kompetente myndigheder så hurtigt som muligt.

Indtil anvendelsesdatoen for standarderne eller de tekniske forskrifter, der er fastlagt i henhold til artikel 32, følger operatører den nyeste industripraksis og de bedste teknologier, der er kommercielt tilgængelig, til LDAR-undersøgelser. Operatører giver kompetente myndigheder og verifikatorer oplysninger om de anvendte standarder, herunder internationale standarder, eller metoder.

De kompetente myndigheder kan kræve, at operatøren ændrer LDAR-programmet under hensyntagen til kravene i denne forordning.

2.   Operatørerne indleder den første type 2-LDAR-undersøgelse af alle komponenter, som de er ansvarlige for, i overensstemmelse med LDAR-programmet så hurtigt som muligt fra den 4. august 2024.

Under alle omstændigheder gennemfører operatørerne den første type 2-LDAR-undersøgelse senest den 5. august 2025 for eksisterende anlæg. Uden at det berører de frekvenser, der er fastsat i bilag I, del 1, kan operatører betragte en type 2-LDAR-undersøgelse, der udføres mellem den 3. august 2022 og den 4. august 2024 som den første type 2-LDAR-undersøgelse.

Senest ni måneder efter datoen for idriftsættelsen af nye anlæg gennemfører operatørerne den første type 2-LDAR-undersøgelse af alle komponenter, som de er ansvarlige for, i overensstemmelse med LDAR-programmet.

Efter at have gennemført den første type 2-LDAR-undersøgelse gennemfører operatørerne type 1- og type 2-LDAR-undersøgelser med følgende frekvenser:

3.   Uden at det berører forpligtelsen til at gennemføre type 2-LDAR-undersøgelser i overensstemmelse med denne artikel, kan operatører, når det er nødvendigt at gennemføre en type 1-LDAR-undersøgelse, vælge at gennemføre en type 2-LDAR-undersøgelse i stedet for en type 1-LDAR-undersøgelse.

4.   Som led i LDAR-undersøgelser kan operatørerne anvende avancerede detektionsteknologier, forudsat at:

5.   Uanset denne artikels stk. 2, fjerde afsnit, kan der, hvis operatører, der producerer eller behandler olie eller naturgas, på grundlag af målinger fra de fem foregående år, der er blevet rapporteret af driftslederne i overensstemmelse med artikel 12 og vurderet af en verifikator, fremlægger dokumentation for, at mindre end 1 % af alle deres komponenter og delkomponenter på hvert anlæg lækker, og at de samlede metanemissioner forbundet med disse lækager udgør mindre end 0,08 % af den samlede mængde af gas eller 0,015 % af den samlede mængde af behandlet eller udvundet olie, anvendes andre LDAR-undersøgelsesfrekvenser for komponenter på anlæg, hvor der ikke er konstateret lækager, med forbehold af de kompetente myndigheders godkendelse, og forudsat at følgende gør sig gældende:

Hvis 1 % eller mere af alle komponenter og delkomponenter på hvert anlæg efter LDAR-undersøgelserne gennemført i overensstemmelse med dette stykkes første afsnit lækker, eller hvis de aggregerede metanemissioner, der er forbundet med disse lækager, udgør mere end 0,08 % af den samlede mængde af gas eller 0,015 % af den samlede mængde af behandlet eller udvundet råolie, er den pågældende operatør omfattet af forpligtelserne i henhold til stk. 2 på det pågældende anlæg.

Den kompetente myndighed underretter Kommissionen om de dispensationer, der indrømmes i henhold til dette stykke, og foretager ikkerutinemæssige inspektioner, jf. artikel 6, stk. 4.

6.   LDAR-undersøgelser gennemføres med detektionsanordninger, der gør det muligt at identificere følgende lækager for hver komponenttype:

7.   Kommissionen skal senest den 5. august 2025 ved hjælp af en gennemførelsesretsakt specificere:

Disse minimumsdetektionsgrænser, teknikker og tærskler baseres på de bedste tilgængelige teknologier og de bedste tilgængelige detektionsteknikker under hensyntagen til de forskellige typer komponenter og LDAR-undersøgelser. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 35, stk. 3.

Indtil vedtagelsen af denne gennemførelsesretsakt anvender operatørerne for at opfylde kravene i stk. 8 de bedste tilgængelige teknologier og de bedste tilgængelige detektionsteknikker i overensstemmelse med fabrikantens specifikationer for drift og vedligeholdelse.

8.   Operatørerne reparerer eller udskifter alle komponenter, der konstateres at udlede metan på eller over følgende niveauer ved standardtemperatur og -tryk og ved hjælp af detektionsanordninger i overensstemmelse med fabrikantens specifikationer for drift og vedligeholdelse:

9.   De komponenter, der er omhandlet i stk. 8, repareres eller udskiftes umiddelbart efter detektion. Hvis reparationen ikke kan udføres umiddelbart efter detektion, forsøges den hurtigst muligt og senest 5 dage efter detektionen, og den skal være afsluttet inden for 30 dage efter detektionen.

Hvis en operatør kan påvise, at reparationen eller udskiftningen ikke lykkes eller ikke er mulig inden for fem dage for et første forsøg, eller hvis operatøren forventer, at en fuldstændig reparation ikke er mulig inden for 30 dage af sikkerhedsmæssige, administrative eller tekniske hensyn, underretter operatøren de kompetente myndigheder og forelægger dokumentation herfor sammen med reparations- og overvågningsplaner, der som minimum omfatter de elementer, der er anført i bilag II, senest 12 dage efter detektionen.

Disse reparations- og overvågningsplaner skal indeholde al den nødvendige dokumentation, der begrunder enhver forsinkelse. De skal garantere, at miljøpåvirkningen minimeres, samtidig med at sikkerhedsmæssige, administrative og tekniske hensyn tages i betragtning. De kompetente myndigheder kan kræve, at operatøren ændrer reparations- og overvågningsplanerne under hensyntagen til kravene i denne forordning. Under alle omstændigheder foretages reparationen eller udskiftningen hurtigst muligt.

Operatørerne prioriterer reparation af større lækager.

Reparationer eller udskiftninger som omhandlet i dette stykke skal anvende de bedste teknologier, der er kommercielt tilgængelig, og som yder langsigtet beskyttelse mod fremtidig lækage.

Sikkerhedsmæssige, administrative og tekniske hensyn som omhandlet i dette stykke begrænses til:

10.   Hvis en eller flere af betingelserne i stk. 9, sjette afsnit, litra a)-e), gælder, og en nedlukning er nødvendig, før reparationen eller udskiftningen kan foretages, minimerer operatørerne lækagen senest 24 timer efter detektionen og reparerer lækagen senest ved afslutningen af den næste planlagte nedlukning eller inden for et år, alt efter hvad der kommer først, medmindre udførelse af en tidligere reparation med rimelighed kan forventes at føre til en situation, hvor mængden af metan, der afblæses under reparationen, højst sandsynligt ville være betydeligt højere end mængden af metan, der ville lække uden reparation, eller medmindre udførelse af en tidligere reparation med rimelighed kan forventes at føre til forsyningssikkerhedsproblemer i små forbundne systemer som defineret i direktiv (EU) 2019/944.

En operatør forelægger straks de kompetente myndigheder al den nødvendige dokumentation, der begrunder beslutningen om at udsætte reparationen.

En beslutning om at udsætte reparationen på grund af sikkerhedsmæssige, administrative og tekniske hensyn skal godkendes af de kompetente myndigheder og skal indgå i reparations- og overvågningsplanerne. De kompetente myndigheder kan kræve, at den pågældende operatør ændrer reparations- og overvågningsplanerne under hensyntagen til kravene i denne forordning.

11.   Operatører udarbejder straks, ajourfører og stiller en fortegnelse over alle beslutninger om at udsætte reparationen i henhold til denne artikel fuldt ud til rådighed for de kompetente myndigheder, herunder al nødvendig dokumentation, der begrunder hver beslutning og de tilhørende reparations- og overvågningsplaner.

12.   Uanset stk. 2 undersøger operatørerne komponenter, der viste sig at udlede:

Hvis der viser sig at være en højere sikkerhedsrisiko eller en højere risiko for metanlækage, kan de kompetente myndigheder anbefale, at der foretages mere frekvente LDAR-undersøgelser af de relevante komponenter.

13.   Uden at det berører rapporteringsforpligtelserne i henhold til stk. 14, registrerer operatørerne alle identificerede lækager, uanset deres størrelse, og fører regelmæssigt tilsyn med dem og sikrer, at de repareres i overensstemmelse med stk. 9.

Operatøren opbevarer optegnelsen i mindst ti år og stiller disse oplysninger til rådighed for de kompetente myndigheder, hvis de anmoder herom.

14.   Hvert år forelægger operatørerne alle reparations- og overvågningsplaner og en rapport, der sammenfatter resultaterne af alle LDAR-undersøgelser, der er udført i løbet af det foregående år, for de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor de relevante aktiver befinder sig.

De kompetente myndigheder kan kræve, at operatørerne ændrer rapporten eller reparations- og overvågningsplanerne under hensyntagen til kravene i denne forordning.

15.   Operatørerne kan uddelegere enhver af de opgaver, der er fastsat i denne artikel. Uddelegering af opgaver berører ikke operatørernes ansvar og må ikke påvirke effektiviteten af de kompetente myndigheders tilsyn.

16.   Medlemsstaterne sikrer, at LDAR-tjenesteydere og operatører har adgang til certificering, akkrediteringsordninger eller tilsvarende kvalifikationsordninger, herunder passende uddannelsesprogrammer, i forbindelse med LDAR-undersøgelserne.

17.   Uden at det berører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF (26) og 2013/30/EU (27), kan de kompetente myndigheder beslutte at undtage offshoreoliekomponenter og -gaskomponenter, som er placeret på deres område i en vanddybde på mere end 700 meter, fra kravene i henhold til denne artikel, hvis den pågældende operatør kan fremlægge solid dokumentation for, at indvirkningen på klimaet af potentielle metanemissioner fra disse komponenter med stor sandsynlighed vil være ubetydelig.

1.   Afblæsning er forbudt undtagen under de omstændigheder, der er fastsat i denne artikel. Rutinemæssig afbrænding er forbudt.

2.   Afblæsning eller afbrænding er kun tilladt i tilfælde af en nødsituation eller en funktionsfejl.

3.   Uanset stk. 2 er afblæsning eller afbrænding tilladt, hvis det er uundgåeligt og strengt nødvendigt og under forudsætning af, at rapporteringsforpligtelserne i artikel 16 overholdes.

Afblæsning og afbrænding anses for at være uundgåelig og strengt nødvendig i følgende særlige situationer, hvor afblæsning eller afbrænding, alt efter hvad der er relevant, ikke helt kan undgås eller er nødvendig af sikkerhedsmæssige årsager:

4.   Hvis afblæsning er tilladt i henhold til stk. 2 og 3, må operatørerne kun foretage afblæsning, hvis afbrænding ikke er teknisk mulig på grund af manglende brændbarhed eller manglende evne til at opretholde en flamme, skaber risiko for, at driftens eller personalets sikkerhed bringes i fare, eller hvis den vil have en værre miljøpåvirkning med hensyn til metanemissioner. I en sådan situation skal operatørerne som led i rapporteringsforpligtelserne i artikel 16 underrette de kompetente myndigheder og fremlægge dokumentation for, at det er nødvendigt at bruge afblæsning i stedet for afbrænding.

5.   Afblæsningsudstyr skal erstattes med emissionsfrie alternativer, hvis disse er kommercielt tilgængelige, og hvis de opfylder de standarder eller tekniske forskrifter for komponenter, som er udformet til afblæsning, der er fastlagt i henhold til artikel 32.

6.   Ud over betingelserne fastsat i stk. 2 og 3 må afbrænding kun være tilladt, hvis reinjektion, anvendelse på anlægget, lagring til senere brug eller udbud af metan til salg på et marked ikke er mulig af andre årsager end økonomiske hensyn. I en sådan situation skal operatøren som led i rapporteringsforpligtelserne i artikel 16 over for de kompetente myndigheder påvise, at det er nødvendigt at bruge afbrænding i stedet for enten reinjektion, anvendelse på anlægget, lagring til senere brug eller udbud af metan til salg på et marked.

7.   Hvis et anlæg bygges, udskiftes eller moderniseres helt, må operatørerne kun installere og anvende kommercielt tilgængelige kulstofneutrale pneumatiske anordninger, kompressorer, atmosfæriske tryklagertanke, prøveudtagnings- og måleanordninger og tørgastætninger. Hvis en del af et anlæg udskiftes eller moderniseres, må operatørerne i den del kun installere og anvende kommercielt tilgængelige kulstofneutrale pneumatiske anordninger, kompressorer, atmosfæriske tryklagertanke, prøveudtagnings- og måleanordninger og tørgastætninger.

8.   Operatørerne skal overholde denne artikel hurtigst muligt og under alle omstændigheder senest den 5. februar 2026 for eksisterende anlæg og senest 12 måneder efter datoen for idriftsættelse for nye anlæg. Hvis operatørerne ikke er i stand til at overholde denne artikel på grund af en ekstraordinær forsinkelse som følge af nødvendigheden af at indhente en tilladelse eller en anden administrativ godkendelse fra de relevante myndigheder eller manglende tilgængelighed af afblæsnings- eller afbrændingsudstyr, forelægger de en detaljeret gennemførelsesplan for de kompetente myndigheder. Planen skal indeholde tilstrækkelig dokumentation for, at de betingelser, der er fastsat i dette stykke, er opfyldt. De kompetente myndigheder kan kræve, at planen ændres.

1.   Operatørerne underretter de kompetente myndigheder om afblæsningshændelser og afbrændingshændelser, som:

Den underretning, der er omhandlet i første afsnit, foretages straks efter hændelsen og senest 48 timer efter hændelsens start eller det tidspunkt, hvor operatøren blev bekendt hermed, i overensstemmelse med elementerne i bilag III.

Uanset første afsnit rapporteres kontrolleret afbrænding, som finder sted under nedlukninger, i årsrapporten.

2.   Operatørerne forelægger de kompetente myndigheder årsrapporter om alle afblæsningshændelser og afbrændingshændelser som omhandlet i denne artikels stk. 1 og i artikel 15 i overensstemmelse med elementerne i bilag III og som led i den relevante rapport som omhandlet i artikel 12.

1.   Hvis et anlæg bygges, udskiftes eller moderniseres helt eller delvis, eller hvis der installeres nye flammetårne eller andre forbrændingsanordninger, må operatørerne kun installere flammetårne eller forbrændingsanordninger med automatisk tænding eller kontinuerlig pilotbrænder og med en destruktions- og fjernelseseffektivitet ved hjælp af design på et niveau på mindst 99 %.

2.   Operatørerne sikrer, at alle flammetårne eller andre forbrændingsanordninger opfylder kravene i stk. 1 senest den 5. februar 2026.

3.   Operatørerne inspicerer flammetårne eller andre forbrændingsanordninger hver 15. dag i overensstemmelse med bilag IV, medmindre de ikke anvendes regelmæssigt. Hvis flammetårne eller andre forbrændingsanordninger ikke anvendes regelmæssigt, inspicerer operatørerne dem før hver anvendelse.

Som et alternativ til regelmæssige inspektioner kan operatørerne med forbehold af de kompetente myndigheders godkendelse anvende fjernovervågningssystemer eller automatiske overvågningssystemer som fastlagt i overensstemmelse med nr. 1) og 2) i bilag IV.

Hvis der konstateres uregelmæssigheder, undersøger operatørerne årsagen til uregelmæssigheden og afhjælper den inden for seks timer eller, i tilfælde af alvorlige vejrforhold eller andre ekstreme forhold, inden for seks timer efter at forholdene er normaliseret.

4.   Hvis der anvendes automatisk tænding eller kontinuerlige pilotbrændere, anvender operatørerne flammeovervågningsudstyr til konstant at overvåge hovedflammen eller pilotflammen for at sikre, at afblæsning ikke finder sted som følge af flammens slukning.

1.   Senest den 5. august 2025 udarbejder og offentliggør medlemsstaterne en fortegnelse over alle inaktive brønde, midlertidigt lukkede brønde og permanent lukkede og forladte brønde på deres område eller under deres jurisdiktion, der er registreret, eller for hvilke der er oplysninger eller dokumentation til rådighed om deres placering, eller det med alle rimelige bestræbelser er muligt at finde frem til deres placering. Fortegnelsen skal som minimum indeholde elementerne i bilag V, del 1.

Medlemsstaterne vedligeholder og ajourfører denne fortegnelse, herunder ved at gøre alle rimelige bestræbelser på at lokalisere og dokumentere alle identificerede inaktive brønde, midlertidigt lukkede brønde og permanent lukkede og forladte brønde, der er placeret på deres område eller under deres jurisdiktion, på grundlag af en solid vurdering, der tager hensyn til de seneste videnskabelige resultater og de bedste tilgængelige teknikker.

2.   Uanset stk. 1 kan medlemsstater, der underretter Kommissionen om dokumentation for, at der på deres område eller under deres jurisdiktion findes i alt 40 000 eller flere registrerede inaktive brønde, midlertidigt lukkede brønde og permanent lukkede og forladte brønde, vedtage en plan for færdiggørelse af den fortegnelse, der er omhandlet i stk. 1, og kvantificering af metanemissioner eller påvisning af, at der ikke er metanemissioner, alt efter hvad der er relevant, i forbindelse med disse brønde, der som minimum indeholder elementerne i bilag V, del 1, og offentliggøre den, forudsat at:

Denne plan godkendes af de kompetente myndigheder.

3.   Uden at det berører stk. 4, forelægges rapporter med oplysninger om kvantificering af metanemissioner og, hvis trykovervågningsudstyr forefindes, oplysninger om trykovervågning fra alle inaktive brønde og midlertidigt lukkede brønde for de kompetente myndigheder senest den 5. maj 2026 og senest den 31. maj hvert år derefter.

Disse rapporter omfatter kvantificering af metanemissioner til luft og vand og oplysninger om trykovervågning, hvor det er relevant, ved hjælp af de standarder eller tekniske forskrifter, der er fastlagt i henhold til artikel 32. Indtil anvendelsesdatoen for disse standarder eller tekniske forskrifter følger operatører og medlemsstater, alt efter hvad der er relevant, den nyeste industripraksis og anvender de bedste tilgængelige teknologier til måling og kvantificering af metanemissioner.

Hvis operatører eller medlemsstater rapporterer metanemissioner inden for rammerne af internationale eller regionale aftaler, som Unionen eller den relevante medlemsstat er part i, kan rapporterne omhandlet i dette stykke omfatte oplysninger, der rapporteres inden for rammerne af sådanne aftaler.

Rapporter vedrørende inaktive brønde og midlertidigt lukkede brønde i medlemsstater med i alt 40 000 eller flere inaktive brønde, midlertidigt lukkede brønde og permanent lukkede og forladte brønde forelægges senest 12 måneder efter, at hver af brøndene er medtaget i fortegnelsen, og senest den 31. maj hvert år derefter.

4.   Hvis de kompetente myndigheder modtager kvantificering af metanemissioner og, hvis trykovervågningsudstyr forefindes, trykovervågningsdata, der viser, at der ikke har været nogen metanemissioner fra en midlertidigt lukket onshorebrønd i de sidste fem år, ophører stk. 3 med at finde anvendelse på den pågældende brønd.

Hvis de kompetente myndigheder modtager kvantificering af metanemissioner og, hvis sådant trykovervågningsudstyr forefindes, trykovervågningsdata, der viser, at der ikke har været nogen metanemissioner fra en inaktiv offshorebrønd eller en midlertidigt lukket offshorebrønd i de sidste tre år, ophører stk. 3 med at finde anvendelse på den pågældende brønd.

5.   Hvis de kompetente myndigheder forelægges pålidelig dokumentation for væsentlige mængder af metanemissioner i en inaktiv offshorebrønd eller i en midlertidigt lukket brønd efter den periode, der er omhandlet i stk. 4, eller i en permanent lukket og forladt brønd, og hvis denne dokumentation er blevet bekræftet af en uafhængig tredjepart, træffer de kompetente myndigheder afgørelse om anvendelsen af de forpligtelser, der er fastsat i denne artikel med hensyn til midlertidigt lukkede brønde, på den pågældende brønd.

6.   Hvis metanemissioner påvises i inaktive brønde, midlertidigt lukkede brønde eller permanent lukkede og forladte brønde, træffer medlemsstaterne eller den ansvarlige part i henhold til stk. 8 alle de nødvendige foranstaltninger, de har til rådighed, med henblik på, alt efter hvad der er relevant, at retablere, regenerere og permanent lukke den pågældende brønd, hvis det er teknisk muligt og under hensyntagen til miljøpåvirkningen af det nødvendige arbejde i forhold til den dermed forbundne reduktion af metanemissionerne.

7.   Før rapporterne omhandlet i denne artikels stk. 3 forelægges de kompetente myndigheder, vurderes de af en verifikator, og de skal indeholde en verifikationserklæring, der er udstedt i overensstemmelse med artikel 8.

8.   Medlemsstaterne sikrer, at operatørerne opfylder de forpligtelser, der er fastsat i stk. 3-7 og 9. Hvis en operatør, ejer, rettighedshaver eller en part, der på anden måde er ansvarlig for brønden i henhold til national ret, forelægger den kompetente myndighed tilstrækkelig og pålidelig dokumentation for, at vedkommende ikke har tilstrækkelige finansielle midler til at opfylde disse forpligtelser, eller hvis den ansvarlige part ikke kan identificeres, bærer medlemsstaten ansvaret for disse forpligtelser.

9.   Senest den 5. august 2026 udarbejder medlemsstaterne eller den part, der er ansvarlig i henhold til stk. 8, en mitigeringsplan med henblik på at retablere, regenerere og permanent lukke inaktive brønde og midlertidigt lukkede brønde, der som minimum indeholder de elementer, der er fastsat i bilag V, del 2, og gennemfører den senest 12 måneder fra forelæggelsen af den første rapport omhandlet i stk. 3.

Hvis en medlemsstat eller den ansvarlige part, jf. stk. 8, kan påvise, at gennemførelsen af den pågældende mitigeringsplan ikke er mulig inden for denne frist af sikkerhedsmæssige, administrative eller tekniske hensyn, kan de uanset første afsnit udsætte gennemførelsen heraf. Mitigeringsplanen skal indeholde al den nødvendige dokumentation, der begrunder en sådan beslutning. Gennemførelsen skal i sådanne tilfælde finde sted hurtigst muligt, så det sikres, at slutdatoen for de mitigerende foranstaltninger for hver brønd ikke overstiger tre år fra forelæggelsen af den første rapport omhandlet i stk. 3.

De kompetente myndigheder kan kræve, at den ansvarlige part ændrer mitigeringsplanen under hensyntagen til kravene i denne forordning.

Medlemsstaterne eller den part, der er ansvarlig i henhold til stk. 8, ajourfører regelmæssigt mitigeringsplanen i overensstemmelse med den fortegnelse, der er omhandlet i stk. 1, og de rapporter, der er omhandlet i stk. 3, og eventuelle ændringer eller nye oplysninger som følge heraf og på grundlag af en solid vurdering, der tager hensyn til de seneste videnskabelige resultater og de bedste tilgængelige teknikker.

I mitigeringsplanerne anvendes den fortegnelse, der er omhandlet i stk. 1, og de rapporter, der er omhandlet i stk. 3, til at fastlægge prioriteter for aktiviteterne, herunder:

10.   De kompetente myndigheder gennemgår rapporterne og mitigeringsplanerne omhandlet i denne artikel og stiller dem til rådighed for offentligheden og Kommissionen i overensstemmelse med artikel 5, stk. 4, senest tre måneder efter at operatøren har forelagt dem, eller en medlemsstat har færdiggjort en mitigeringsplan.

11.   Uden at det berører direktiv 2008/56/EF og 2013/30/EU, kan de kompetente myndigheder beslutte at undtage offshoreoliebrønde og -gasbrønde, som er placeret i en vanddybde på mere end 700 meter, fra kravene i henhold til denne artikels stk. 3 eller 9, hvis der kan fremlægges solid dokumentation for, at indvirkningen på klimaet af potentielle metanemissioner fra disse brønde med stor sandsynlighed vil være ubetydelig.

12.   Uden at det berører direktiv 2008/56/EF og 2013/30/EU og med forbehold af de kompetente myndigheders godkendelse, kan midlertidigt lukkede offshorebrønde og permanent lukkede og forladte brønde, som er placeret i en vanddybde på mellem 200 og 700 meter, undtages fra kravene i henhold til denne artikels stk. 3 eller 9, hvis operatøren kan påvise, at indvirkningen på klimaet af potentielle metanemissioner fra disse brønde med stor sandsynlighed vil være ubetydelig under henvisning til en miljøkonsekvensvurdering, der blev foretaget før boringen eller efter ulykker under driften.

1.   Senest den 5. maj 2025 og senest den 31. maj hvert år derefter forelægger importører de oplysninger, der er anført i bilag IX, for de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor de er etableret. Undlader importører helt eller delvis at forelægge disse oplysninger, giver de disse kompetente myndigheder en velunderbygget begrundelse for en sådan undladelse og fastlægger de foranstaltninger, de har truffet for at indhente disse oplysninger.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 34 for at ændre denne forordning ved at ændre de oplysninger, som importørerne skal forelægge.

2.   Senest den 5. august 2025 og senest den 31. august hvert år derefter forelægger medlemsstaterne Kommissionen de oplysninger, som importørerne har forelagt.

Kommissionen stiller oplysningerne til rådighed i overensstemmelse med artikel 30.

1.   Fra den 1. januar 2027 påviser importører over for og rapporterer i overensstemmelse med artikel 27, stk. 1, til de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor de er etableret, at de kontrakter, der er indgået eller fornyet den 4. august 2024 eller derefter, om levering af råolie, naturgas eller kul produceret uden for Unionen kun omfatter råolie, naturgas eller kul, som er underlagt overvågnings-, rapporterings- og verifikationsforanstaltninger anvendt på producentniveau, der svarer til dem, som er fastsat i denne forordning.

2.   For kontrakter, der er indgået inden den 4. august 2024, om levering af råolie, naturgas eller kul produceret uden for Unionen gør importørerne sig alle rimelige bestræbelser på at kræve, at råolie, naturgas eller kul er underlagt overvågnings-, rapporterings- og verifikationsforanstaltninger anvendt på producentniveau, der svarer til dem, som er fastsat i denne forordning. Disse bestræbelser kan omfatte ændring af de pågældende kontrakter.

Fra den 1. januar 2027 informerer importørerne årligt de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor de er etableret, om resultaterne af sådanne bestræbelser som en del af de oplysninger, der skal forelægges i henhold til artikel 27, stk. 1, og giver i tilfælde af manglende opfyldelse en velunderbygget begrundelse til disse kompetente myndigheder for en sådan manglende opfyldelse og fastlægger de foranstaltninger, de har truffet som en del af disse bestræbelser.

3.   Kommissionen udsteder anbefalinger med fakultative standardbestemmelser vedrørende de oplysninger, der skal forelægges med henblik på stk. 1 og 2, som skal anvendes af importører, der bringer råolie, naturgas og kul i omsætning på EU-markedet i forbindelse med ændring eller fornyelse af eksisterende kontrakter eller indgåelse af nye kontrakter om levering af råolie, naturgas og kul.

4.   Medlemsstaternes kompetente myndigheder beskytter fortroligheden af de oplysninger, der modtages fra importører i henhold til denne artikel, i overensstemmelse med EU-retten. De kompetente myndigheder fremsender disse oplysninger til Kommissionen, som beskytter fortroligheden af sådanne oplysninger, i overensstemmelse med EU-retten.

5.   Med henblik på denne artikel anses overvågnings-, rapporterings- og verifikationsforanstaltninger for at svare til dem, der er fastsat i denne forordning, i følgende tilfælde:

6.   Med henblik på stk. 5, litra b), fastsætter Kommissionen ved hjælp af en gennemførelsesretsakt proceduren og kravene vedrørende dokumentation, som et tredjeland skal fremlægge for at konstatere ækvivalens. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 35, stk. 3.

Proceduren for konstatering af ækvivalens kan indledes efter anmodning fra et tredjeland eller af Kommissionen.

Kommissionen samarbejder aktivt med alle tredjelande, der eksporterer råolie, naturgas eller kul til EU-markedet, for at opnå deres samtykke til at indlede en sådan procedure under hensyntagen til den mængde, der importeres fra disse tredjelande, og deres potentiale til at reducere deres metanemissioner.

Kommissionen konstaterer kun ækvivalens ved hjælp af gennemførelsesakter for hvert relevant tredjeland, hvis tredjelandet opfylder samtlige betingelser i denne artikels stk. 5, litra b), og al krævet dokumentation er fremlagt. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. denne forordnings artikel 35, stk. 3. Kommissionen undlader at vedtage sådanne gennemførelsesretsakter, hvis vedtagelsen heraf ville omgå restriktive foranstaltninger vedtaget i henhold til artikel 215 i TEUF, som begrænser import af råolie, naturgas eller kul.

Kommissionen kan til enhver tid tilbagekalde ækvivalens ved hjælp af en gennemførelsesretsakt, hvis tredjelandet ikke længere retligt eller i praksis opfylder betingelserne i denne artikels stk. 5, litra b), i en periode på mindst 12 måneder. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 35, stk. 3. Inden vedtagelsen af gennemførelsesretsakten underretter Kommissionen tredjelandet om sine betænkeligheder og giver det mulighed for at fremføre sine synspunkter.

Når Kommissionen udarbejder de gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i dette stykke, underretter den Koordinationsgruppen for Olie og Olieprodukter, der er nedsat ved Rådets direktiv 2009/119/EF (28), Gaskoordinationsgruppen, der er nedsat ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1938 (29), og Elektricitetskoordinationsgruppen, der er nedsat af Kommissionen, samt andre relevante interessenter. Disse gennemførelsesretsakter træder i kraft tidligst 30 kalenderdage efter vedtagelsen heraf.

7.   Importører er undtaget fra rapporteringsforpligtelserne i stk. 1 og 2, hvis de importerer råolie, naturgas eller kul fra et tredjeland, for hvilket der er konstateret ækvivalens i overensstemmelse med stk. 6.

8.   Fra den 4. august 2024 foreslår Kommissionen, og sigter mod Unionens indgåelse af, hvis det er hensigtsmæssigt og med forbehold af de gældende procedurer, samarbejdsrammer med tredjelande, hvorfra Unionen importerer råolie, naturgas eller kul, for at støtte dem i at etablere et overvågnings-, rapporterings- og verifikationssystem svarende til det, der er fastsat i denne forordning. Kommissionen anbefaler ikke, at sådanne samarbejdsrammer indgås, hvis disse rammer ville omgå restriktive foranstaltninger vedtaget i henhold til artikel 215 i TEUF om import af råolie, naturgas eller kul.

1.   Senest den 5. august 2028 og hvert år derefter for leveringskontrakter, der er indgået eller fornyet den 4. august 2024 eller derefter, rapporterer EU-producenter og, i henhold til artikel 27, stk. 1, EU-importører metanintensiteten af produktionen af råolie, naturgas og kul, som de bringer i omsætning på EU-markedet, til de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor de er etableret, beregnet i overensstemmelse med den metode, der er fastsat i henhold til nærværende artikels stk. 4.

For så vidt angår kontrakter indgået inden den 4. august 2024 gør EU-producenter og, i henhold til artikel 27, stk. 1, EU-importører sig alle rimelige bestræbelser på at rapportere metanintensiteten af produktionen af råolie, naturgas og kul, som de bringer i omsætning på EU-markedet, til de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor de er etableret, beregnet i overensstemmelse med den metode, der er fastsat i henhold til nærværende artikels stk. 4. Fra den 5. august 2028 rapporterer EU-producenter og importører, der bringer råolie, naturgas eller kul i omsætning på EU-markedet, årligt resultaterne af sådanne bestræbelser til de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor de er etableret.

2.   Senest den 5. august 2030 og hvert år derefter påviser EU-producenter og -importører, der bringer råolie, naturgas eller kul i omsætning på EU-markedet i henhold til leveringskontrakter, der er indgået eller fornyet efter den 5. august 2030, over for de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor de er etableret, at metanintensiteten af produktionen af råolie, naturgas og kul, som de bringer i omsætning på EU-markedet, beregnet i overensstemmelse med den metode, der er fastsat i henhold til med stk. 4, er under de maksimale metanintensitetsværdier, der er fastsat i overensstemmelse med stk. 6, for at fremme reduktionen af de globale metanemissioner for disse produkter.

3.   Medlemsstaternes kompetente myndigheder beskytter fortroligheden af de oplysninger, der modtages fra EU-producenter og -importører i henhold til denne artikel, i overensstemmelse med EU-retten. De kompetente myndigheder fremsender disse oplysninger til Kommissionen, som beskytter fortroligheden af sådanne oplysninger, i overensstemmelse med EU-retten.

4.   Senest den 5. august 2027 vedtager Kommissionen en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 34 med henblik på at supplere denne forordning ved at fastsætte metoden til beregning på producentniveau af metanintensiteten af produktionen af råolie, naturgas og kul, der bringes i omsætning på EU-markedet. Metoden skal tage hensyn til forskellige produktionsprocesser og anlægsforhold samt eksisterende internationale metoder og bedste praksis til beregning af metanintensitet. Metoden skal være ikkeforskelsbehandlende og baseret på gennemsigtige og objektive kriterier. Ved udarbejdelsen af sådanne delegerede retsakter underretter Kommissionen Koordinationsgruppen for Olie og Olieprodukter, Gaskoordinationsgruppen, Elektricitetskoordinationsgruppen og andre relevante interessenter.

5.   Senest den 5. august 2029 vurderer Kommissionen den potentielle indvirkning af forskellige niveauer af maksimale metanintensitetsværdier i forbindelse med olie, naturgas og kul, der bringes i omsætning på EU-markedet på producentniveau, og forelægger en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet. Rapporten skal indeholde en vurdering af den potentielle reduktion af globale metanemissioner, af dens indvirkning på energiforsyningssikkerheden på EU-plan og nationalt plan og på EU-økonomiens konkurrenceevne og af de potentielle globale og regionale markedsforvridninger. Rapporten skal også indeholde en markedsvurdering med hensyn til metanintensiteten af nuværende og fremtidige leverancer til Unionen indtil 2049 gennem både langfristede kontrakter og spotkøb. Vurderingen skal analysere situationen pr. medlemsstat under hensyntagen til kontraktmæssige forpligtelser, der er indgået inden den 4. august 2024, energiinfrastrukturkapaciteter og potentielle begrænsninger.

6.   På grundlag af den vurdering, der er omhandlet i stk. 5, og på grundlag af objektive kriterier vedtager Kommissionen delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 34 for at supplere denne forordning ved at fastsætte de maksimale metanintensitetsværdier i forbindelse med råolie, naturgas og kul, der bringes i omsætning på EU-markedet på producentniveau. De delegerede retsakter skal være i overensstemmelse med den metode til beregning af metanintensiteten af produktionen af råolie, naturgas og kul, der bringes i omsætning på EU-markedet, som er fastsat i overensstemmelse med denne artikel. De delegerede retsakter skal også specificere forskellige metanintensitetsklasser for råolie, naturgas og kul. De maksimale metanintensitetsværdier skal fastsættes særskilt for råolie, naturgas og kul og dække den eller de klasser, der præsterer bedst. De maksimale metanintensitetsværdier og metanintensitetsklasser skal tage hensyn til de forskellige kilder, produktionsprocesser og anlægsforhold og fastsættes på niveauer, der fremmer reduktioner af de globale metanemissioner i forbindelse med råolie, naturgas og kul, der bringes i omsætning på EU-markedet, samtidig med at energiforsyningssikkerheden bevares på EU-plan og nationalt plan, der sikres en afbalanceret distribution af mængderne af råolie, naturgas og kul, der bringes i omsætning på EU-markedet, samt ikkeforskelsbehandlende behandling, og EU-økonomiens konkurrenceevne beskyttes.

1.   Senest den 5. februar 2026 opretter og vedligeholder Kommissionen en gennemsigtighedsdatabase for metan, som indeholder relevante oplysninger om medlemsstater og tredjelande, foretagender, importører og mængder af råolie, naturgas og kul, der bringes i omsætning på EU-markedet, navnlig de oplysninger, den forelægges i henhold til artikel 12, stk. 8, artikel 18, stk. 10, artikel 20, stk. 7, artikel 23, stk. 2, artikel 25, stk. 8, artikel 27, stk. 2, artikel 28, stk. 4, og artikel 29, stk. 3.

2.   Ud over de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, indeholder databasen mindst følgende oplysninger:

Gennemsigtighedsdatabasen for metan fungerer som et informationsværktøj, der skal være offentligt tilgængeligt og gratis.

Gennemsigtighedsdatabasen for metan angiver, hvor kvaliteten og pålideligheden af de forelagte oplysninger er blevet verificeret af uafhængige tredjeparter.

3.   Senest den 5. august 2026 offentliggør Kommissionen på grundlag af de oplysninger, der er tilgængelige i gennemsigtighedsdatabasen for metan, metanpræstationsprofilerne for medlemsstater og EU-producenter eller -importører, alt efter hvad der er relevant, som bringer råolie, naturgas eller kul i omsætning på EU-markedet, samt for tredjelande, hvorfra Unionen importerer råolie, naturgas eller kul, og for tredjelandsproducenter eller-eksportører, som leverer dem til Unionen.

4.   De metanpræstationsprofiler, der offentliggøres i overensstemmelse med stk. 3, ajourføres årligt og skal som minimum og, hvor det er relevant, indeholde:

5.   De metanpræstationsprofiler, der offentliggøres i overensstemmelse med stk. 3, gøres offentligt tilgængelige online gratis.

6.   Denne artikel finder anvendelse med forbehold af direktiv (EU) 2016/943.

1.   Senest den 5. august 2026 opretter Kommissionen et globalt metanovervågningsværktøj baseret på satellitdata og input fra flere certificerede dataleverandører og -tjenester, herunder Copernicuskomponenten i Unionens rumprogram oprettet ved forordning (EU) 2021/696. Med henblik herpå kan Kommissionen anvende eksisterende internationale værktøjer eller rammer, hvis sådanne forefindes.

Det globale metanovervågningsværktøj gøres offentligt tilgængeligt og sikrer regelmæssige ajourføringer som minimum med hensyn til forekomsten, omfanget og placeringen af hændelser med høj metanemission fra energikilder i eller uden for Unionen.

2.   Senest den 5. februar 2026 opretter Kommissionen en hurtig reaktionsmekanisme til håndtering af superudledende hændelser.

Kommissionen underretter straks den medlemsstat eller det tredjeland, under hvis jurisdiktion hændelsen har fundet sted, alt efter tilfældet, om en påvist superudledende hændelse. Hvis det er muligt, underretter Kommissionen også producenten med tilknytning til kilden eller sættet af forbundne kilder, der udleder metan. Underretningen skal indeholde en anmodning om straks at fremlægge yderligere oplysninger om den superudledende hændelse og de afhjælpende foranstaltninger, der er truffet eller planlægges truffet for at modvirke virkningen eller standse hændelsen, herunder den tidsramme, inden for hvilken disse foranstaltninger skal være iværksat. Kommissionen tager alle nødvendige kontakter for at indhente og verificere de oplysninger, der modtages i forbindelse med hændelsen, herunder, hvis det er relevant, i samarbejde med kompetente internationale organisationer. Med henblik herpå kan Kommissionen anvende eksisterende internationale værktøjer eller rammer, hvis sådanne forefindes.

3.   Kommissionen foreslår, at der på Unionens vegne etableres bilaterale dialoger med tredjelande, hvorfra Unionen importerer råolie, naturgas eller kul, med sigte på at fastlægge en ramme for informationsudveksling og et system til tidlig detektion og varsling med henblik på at påvise og advare hinanden om forekomsten af superudledende hændelser og afhjælpende foranstaltninger, der er truffet eller skal træffes for at forebygge eller standse sådanne hændelser. Disse dialoger tager også sigte på at identificere metoder til at fremskynde reduktionen af metanemissioner i energisektoren og kan om nødvendigt tilbyde udveksling af bedste praksis og rådgivning med henblik på at indføre overvågnings-, rapporterings-, verifikations- og reduktionsforanstaltninger svarende til dem, der er fastsat i denne forordning.

Kommissionen foreslår ikke, at der etableres bilaterale dialoger med tredjelande, hvis dette ville omgå restriktive foranstaltninger vedtaget i henhold til artikel 215 i TEUF om import af råolie, naturgas og kul.

4.   På grundlag af den overvågning, der foretages i forbindelse med de dialoger, der er omhandlet i stk. 2 og 3, holder Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet underrettet om underretninger om superudledende hændelser og gennemførelsen af afhjælpende foranstaltninger i Unionen og i tredjelande, hvorfra Unionen importerer råolie, naturgas eller kul, og enhver potentiel indvirkning på energiforsyningssikkerheden på EU-plan og nationalt plan.

5.   Denne artikel finder anvendelse med forbehold af direktiv (EU) 2016/943.

1.   Kommissionen anmoder i overensstemmelse med artikel 10, stk. 1-5, i forordning (EU) nr. 1025/2012 en eller flere europæiske standardiseringsorganisationer om at udarbejde harmoniserede standarder for:

Når Kommissionen har modtaget et udkast til standard fra en europæisk standardiseringsorganisation, vurderer den dets overensstemmelse med den relevante standardiseringsanmodning, med denne forordning og med anden gældende EU-ret.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 34 med henblik på at supplere denne forordning ved at fastlægge obligatoriske standarder eller dele heraf som omhandlet i dette stykke.

2.   Hvis der ikke er vedtaget nogen delegeret retsakt i overensstemmelse med denne artikels stk. 1, tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 34 med henblik på at supplere denne forordning ved at fastlægge obligatoriske tekniske forskrifter eller dele heraf med henblik på:

Kommissionen kan kun vedtage disse delegerede retsakter, hvis den har afgivet en standardiseringsanmodning til en eller flere europæiske standardiseringsorganisationer, og én af følgende betingelser er opfyldt:

1.   Medlemsstaterne fastsætter regler om sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelser af denne forordning, og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de anvendes.

Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning og skal som minimum omfatte:

Medlemsstaterne giver senest den 5. august 2025 Kommissionen meddelelse om disse regler og foranstaltninger, og underretter den straks om alle senere ændringer, der berører dem.

2.   Medlemsstaterne sikrer i overensstemmelse med national ret, at de kompetente myndigheder har beføjelse til som minimum at pålægge følgende administrative sanktioner og træffe følgende administrative foranstaltninger for overtrædelser af artikel 12, artikel 14, stk. 14, artikel 16, stk. 2, artikel 20, artikel 23, stk. 1, artikel 27, stk. 1, artikel 28, stk. 1 og 2, og artikel 29, stk. 1 og 2, forudsat at de ikke bringer energiforsyningssikkerheden i fare:

For så vidt angår juridiske personer må de administrative bøder som omhandlet i litra e) ikke overstige 20 % af årsomsætningen i det foregående regnskabsår. For fysiske personer må de pågældende bøder ikke overstige 20 % af årsindkomsten i det foregående kalenderår.

3.   Hvis en medlemsstats retssystem ikke giver mulighed for at pålægge administrative bøder, kan de kompetente nationale domstole pålægge bøder efter anmodning fra de kompetente myndigheder. Bøderne skal være effektive, og deres virkning skal svare til virkningen af de administrative bøder, der pålægges af administrative myndigheder.

4.   Ved udøvelsen af deres beføjelser i henhold til denne artikel samarbejder de kompetente myndigheder tæt for at sikre, at deres beføjelser udøves, og at de administrative sanktioner, de pålægger, og administrative foranstaltninger, de træffer, udformes og anvendes på en effektiv og konsekvent måde i hele Unionen.

5.   Der skal som minimum pålægges sanktioner for følgende overtrædelser:

6.   Hvis betingelserne i artikel 15, stk. 8, er opfyldt, skal medlemsstaterne overveje at reducere eller undlade at pålægge operatører sanktioner for den gennemførelsesperiode, som de nationale myndigheder anser for nødvendig.

7.   Medlemsstaterne skal som minimum tage hensyn til følgende vejledende kriterier for pålæggelse af sanktioner, alt efter hvad der er relevant:

8.   Medlemsstaterne offentliggør hvert år oplysninger om typen og omfanget af de sanktioner, der er pålagt i henhold til denne forordning, om overtrædelser og om de operatører, foretagender, mineselskaber eller importører, der har fået pålagt sanktioner.

Hvis det er relevant, indberettes sådanne oplysninger i overensstemmelse med artikel 22 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1203 (30).

1.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 22, stk. 3, artikel 27, stk. 1, artikel 29, stk. 4 og 6, og artikel 32 tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den 4. august 2024, og forlænges stiltiende for perioder af samme varighed.

3.   Den i artikel 22, stk. 3, artikel 27, stk. 1, artikel 29, stk. 4 og 6, og artikel 32 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.   Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.

5.   Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.   En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 22, stk. 3, artikel 27, stk. 1, artikel 29, stk. 4 og 6, eller artikel 32 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

1.   Kommissionen bistås af Udvalget om Energiunionen nedsat ved artikel 44 i forordning (EU) 2018/1999. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.   Når der henvises til dette stykke, finder artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

3.   Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

1.   Kommissionen overvåger og gennemgår anvendelsen af denne forordning og forelægger seneste den 1. januar 2028 og hvert femte år derefter en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet.

2.   I den første rapport, der er omhandlet i stk. 1, gennemgås navnlig følgende:

Den pågældende gennemgang skal tage hensyn til den relevante EU-lovgivning på beslægtede områder. Hvis det er relevant, forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet et lovgivningsmæssigt forslag sammen med sin rapport, som tager hensyn til den relevante EU-lovgivning på beslægtede områder.

3.   Med henblik på denne artikel kan Kommissionen anmode medlemsstaterne og de kompetente myndigheder om oplysninger og tager navnlig hensyn til de oplysninger, som medlemsstaterne har fremlagt i deres integrerede nationale energi- og klimaplaner og de tilhørende ajourføringer og i deres nationale energi- og klimastatusrapporter i henhold til forordning (EU) 2018/1999.