Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32024R1502

    Kommissionens delegerede forordning (EU) 2024/1502 af 22. februar 2024 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2554 for så vidt angår præcisering af kriterierne for udpegelse af tredjepartsudbydere af IKT-tjenester som kritiske for finansielle enheder

    C/2024/896

    EUT L, 2024/1502, 30.5.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2024/1502/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2024/1502/oj

    European flag

    Den Europæiske Unions
    Tidende

    DA

    L-udgaven


    2024/1502

    30.5.2024

    KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2024/1502

    af 22. februar 2024

    om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2554 for så vidt angår præcisering af kriterierne for udpegelse af tredjepartsudbydere af IKT-tjenester som kritiske for finansielle enheder

    (EØS-relevant tekst)

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2554 af 14. december 2022 om digital operationel modstandsdygtighed i den finansielle sektor og om ændring af forordning (EF) nr. 1060/2009, (EU) nr. 648/2012, (EU) nr. 600/2014, (EU) nr. 909/2014 og (EU) 2016/1011 (1), særlig artikel 31, stk. 6, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    For at vurdere, om en tredjepartsudbyder af IKT-tjenester er kritisk for finansielle enheder, og idet der tages hensyn til kriterierne i artikel 31, stk. 2, i forordning (EU) 2022/2554, bør de europæiske tilsynsmyndigheder (ESA'er) anvende delkriterier i en vurderingsmetode i to trin. I betragtning af det store antal IKT-tjenester og forskelligartetheden blandt og antallet af finansielle institutioner, der anvender disse tjenesteydelser, bør der anvendes en sådan totrinsmetode for at filtrere populationen af tredjepartsudbydere af IKT-tjenester og identificere de mest kritiske tredjepartsudbydere af IKT-tjenester. De kvantitative delkriterier, der skal betragtes som en del af det første trin i vurderingen, er nødvendige for at foretage en første udvælgelse af populationen af tredjepartsudbydere af IKT-tjenester, for hvilke det er relevant at foretage en yderligere tilbundsgående analyse i lyset af de kvalitative delkriterier, der skal betragtes som et led i andet trin i vurderingen.

    (2)

    Det omfang, hvori en IKT-tjeneste, der leveres af en tredjepartsudbyder af IKT-tjenester, understøtter den pågældende finansielle enheds kritiske eller vigtige funktioner, betragtes som et afgørende element i vurderingen af kritisk betydning generelt. Derfor bør betydningen af aktiviteterne i de finansielle enheder, der understøttes af IKT-tjenester, integreres i alle delkriterier, der betragtes som et led i det første trin. Der bør derfor ikke foretages en særskilt kvantitativ vurdering af den kritiske betydning af de finansielle enheders funktioner som et led i det første trin i vurderingen. I stedet bør ESA'erne tage hensyn til funktionernes kritiske betydning og vigtighed i de finansielle enheder, der understøttes af IKT-tjenester, som et led i det kvalitative andet trin i vurderingen.

    (3)

    Vurderingen bør foretages for hver enkelt tredjepartsudbyder af IKT-tjenester eller, hvis det er relevant, pr. gruppe af tredjepartsudbydere af IKT-tjenester, hvis den pågældende tredjepartsudbyder af IKT-tjenester tilhører en koncern, jf. artikel 31, stk. 3, i forordning (EU) 2022/2554. For at muliggøre en omfattende vurdering af de potentielle systemiske virkninger for Unionens finansielle sektor bør IKT-underleverandører til tredjepartsudbydere af IKT-tjenester også underlægges en vurdering, som foretages af ESA'erne, og, hvis det er relevant, udpeges som kritiske tredjepartsudbydere af IKT-tjenester.

    (4)

    For at fastslå de systemiske virkninger af den pågældende tredjepartsudbyder af IKT-tjenester for stabiliteten, kontinuiteten eller kvaliteten af leveringen af finansielle tjenesteydelser er det af afgørende betydning, at der skabes et klart overblik over omfanget og arten af de systemiske virkninger, som et stort operationelt svigt hos en tredjepartsudbyder af IKT-tjenester vil have for finansielle enheder, som er afhængige af tjenesteydelser, der leveres af en tredjepartsudbyder af IKT-tjenester, og for det finansielle system. Derfor bør det antal finansielle enheder i en specifik kategori af finansielle enheder, der anvender de samme IKT-tjenester, samt værdien af deres aktiver tages i betragtning med henblik på at vurdere, om det er relevant at betragte den tredjepartsudbyder af IKT-tjenester, der tilbyder disse IKT-tjenester, som kritiske. Desuden bør der foretages en kvalitativ vurdering af den systemiske betydning af og indbyrdes forbundethed mellem tredjepartsudbydere af IKT-tjenester samt vigtigheden af de tjenester, der leveres af en given tredjepartsudbyder af IKT-tjenester, for finansielle enheders levering af finansielle tjenesteydelser. Der tages i den forbindelse hensyn til tjenesteydelsernes stabilitet og kontinuitet, for at fastslå de systemiske virkninger, der hidrører fra den pågældende tredjepartsudbyder af IKT-tjenester, for de finansielle enheders aktiviteter.

    (5)

    For at fastslå den systemiske karakter og betydning af de finansielle enheder, der er afhængige af IKT-tjenesterne, er det nødvendigt at tage hensyn til disse finansielle enheders art. Hvis finansielle enheder, der er klassificeret som G-SII'er og O-SII'er, eller som er udpeget som »systemiske«, er afhængige af de samme IKT-tjenester for at understøtte deres kritiske eller vigtige funktioner, bør det vurderes, om den tredjepartsudbyder af IKT-tjenester, der leverer disse tjenester, bør anses for at være kritisk for Unionens finansielle sektor. Den indbyrdes forbundethed mellem finansielle enheder i Unionens finansielle sektor, der er afhængige af IKT-tjenester, som leveres af den samme tredjepartsudbyder af IKT-tjenester, bør også vurderes med henblik på at fastslå finansielle enheders afhængighed af den pågældende tredjepartsudbyder af IKT-tjenester.

    (6)

    De IKT-tjenester, der understøtter de finansielle enheders kritiske eller vigtige funktioner, bør vurderes med hensyn til deres type og kritiske karakter, som er nødvendig for, at de finansielle enheder kan udøve deres aktiviteter uden forstyrrelser.

    (7)

    For at fastslå graden af substituerbarhed for den pågældende tredjepartsudbyder af IKT-tjenester er det nødvendigt at tage hensyn til antallet af tredjepartsudbydere af IKT-tjenester, der er aktive på et givet marked, til hvorvidt der findes alternative løsninger for den samme IKT-tjeneste, samt til omkostningerne forbundet med at migrere data og IKT-arbejdsbyrden til andre tredjepartsudbydere af IKT-tjenester, som led i den vurdering, der skal foretages af ESA'erne.

    (8)

    For at sikre en robust vurderingsproces er det vigtigt, at ESA'erne tager udgangspunkt i data fra de registre over oplysninger, der er omhandlet i artikel 28, stk. 3, i forordning (EU) 2022/2554, og alle andre lettilgængelige oplysninger, når de vurderer, om tredjepartsudbyderne af IKT-tjenester bør udpeges som kritiske —

    VEDTAGET DENNE FORORDNING:

    Artikel 1

    Vurderingsmetode

    1.   Når ESA'erne tager stilling til kriterierne i artikel 31, stk. 2, i forordning (EU) 2022/2554 med henblik på at udpege en tredjepartsudbyder af IKT-tjenester, der er kritisk for finansielle enheder, anvender de følgende tilgang:

    a)

    som første trin vurderer ESA'erne, hvorvidt den pågældende tredjepartsudbyder af IKT-tjenester opfylder alle delkriterierne under »trin 1«, jf. artikel 2, stk. 1, artikel 3, stk. 1, og artikel 5, stk. 1

    b)

    som andet trin skal ESA'erne for de tredjepartsudbydere af IKT-tjenester, der opfylder alle delkriterierne under »trin 1«, jf. litra a), foretage deres vurdering på grundlag af delkriterierne under »trin 2«, jf. artikel 2, stk. 5, artikel 3, stk. 4, artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 5.

    I forbindelse med vurderingen af kriterium c) i artikel 31, stk. 2, i forordning (EU) 2022/2554 skal første trin indgå i den vurdering, der skal foretages af kriterierne i artikel 31, stk. 2, litra a), b) og d), i forordning (EU) 2022/2554, uanset første afsnit.

    2.   Efter udløbet af den frist for forelæggelse af en begrundet erklæring, der er omhandlet i artikel 31, stk. 5, første afsnit, i forordning (EU) 2022/2554, udpeger ESA'erne gennem Det Fælles Udvalg og efter henstilling fra tilsynsforummet en tredjepartsudbyder af IKT-tjenester som kritisk for finansielle enheder, hvis den opfylder alle delkriterierne under »trin 1«, jf. stk. 1, litra a), og efter et positivt resultat af den vurdering, der er foretaget i forbindelse med delkriterierne under »trin 2«, jf. stk. 1, litra b).

    Artikel 2

    Systemiske virkninger, som hidrører fra tredjepartsudbydere af IKT-tjenester, for stabiliteten, kontinuiteten eller kvaliteten af leveringen af finansielle tjenesteydelser

    1.   Når ESA'erne tager stilling til kriteriet i artikel 31, stk. 2, litra a), i forordning (EU) 2022/2554, vurderer de, om den pågældende tredjepartsudbyder af IKT-tjenester opfylder følgende delkriterier under »trin 1«:

    a)

    Delkriterium 1.1: andel af antallet af finansielle enheder opdelt efter kategorier af finansielle enheder som angivet i artikel 2, stk. 1, i forordning (EU) 2022/2554, hvortil IKT-tjenester leveres af den samme tredjepartsudbyder af IKT-tjenester, og hvor IKT-tjenesterne understøtter kritiske eller vigtige funktioner

    b)

    Delkriterium 1.2: andel af den samlede værdi af aktiverne hos finansielle enheder opdelt efter kategorier af finansielle enheder som angivet i artikel 2, stk. 1, i forordning (EU) 2022/2554, hvortil IKT-tjenester leveres af den samme tredjepartsudbyder af IKT-tjenester, og hvor IKT-tjenesterne understøtter kritiske eller vigtige funktioner i finansielle enheder.

    2.   Delkriterium 1.1 i stk. 1, litra a), beregnes således:

    antal finansielle enheder i en kategori af finansielle enheder,

    jf.artikel 2,stk. 1,i forordning (EU) 2022/2554,

    til hvilke,der udbydes IKT-tjenester af samme tredjepartsudbyder af IKT-tjenester,

    hvor IKT-tjenesterne understøtter kritiske eller vigtige funktioner i finansielle enheder

    det samlede antal af finansielle enheder i en kategori af finansielle enheder,

    jf.artikel 2,stk. 1,i forordning (EU) 2022/2554

    3.   Delkriterium 1.2 i stk. 1, litra b), beregnes således:

    den samlede værdi af aktiverne i finansielle enheder i en kategori af finansielle enheder,

    jf.artikel 2,stk. 1,i forordning (EU) 2022/2554,

    til hvilke,der udbydes IKT-tjenester af samme tredjepartsudbyder af IKT-tjenester,

    hvor IKT-tjenesterne understøtter kritiske eller vigtige funktioner i finansielle enheder

    den samlede værdi af aktiverne i alle EU’s finansielle enheder i samme kategori,

    jf.artikel 2,stk. 1,i forordning (EU) 2022/2554

    4.   En tredjepartsudbyder af IKT-tjenester anses for at have opfyldt de i stk. 1 omhandlede delkriterier under »trin 1«, hvis begge andele som beregnet i overensstemmelse med stk. 2 og 3 udgør mindst 10 % af det samlede antal for mindst én kategori af finansielle enheder, jf. artikel 2, stk. 1, i forordning (EU) 2022/2554.

    5.   Når der tages stilling til kriteriet i artikel 31, stk. 2, litra a), i forordning (EU) 2022/2554, og hvis den pågældende tredjepartsudbyder af IKT-tjenester opfylder de i stk. 1 omhandlede delkriterier under »trin 1«, foretager ESA'erne deres vurdering på grundlag af følgende delkriterier under »trin 2«:

    a)

    Delkriterium 1.3: intensiteten af virkningerne af en afbrydelse af de IKT-tjenester, der leveres af den pågældende tredjepartsudbyder af IKT-tjenester, for finansielle enheders aktiviteter og operationer, der er angivet i delkriterierne under »trin1«, jf. stk. 1, og antallet af de således berørte finansielle enheder

    b)

    Delkriterium 1.4: den kritiske tredjepartsudbyder af IKT-tjenesters afhængighed af de samme underleverandører, som leverer IKT-tjenester, der understøtter kritiske eller vigtige funktioner i finansielle enheder.

    Artikel 3

    Systemisk karakter og betydning af de IKT-tjenester, der leveres til finansielle enheder

    1.   Når ESA'erne tager stilling til kriteriet i artikel 31, stk. 2, litra b), i forordning (EU) 2022/2554, vurderer de, om den pågældende tredjepartsudbyder af IKT-tjenester opfylder følgende delkriterier under »trin 1«:

    a)

    Delkriterium 2.1: antal globale systemisk vigtige institutter (G-SII'er) og andre systemisk vigtige institutter (O-SII'er), der er kreditinstitutter, til hvilke IKT-tjenester leveres af den samme tredjepartsudbyder af IKT-tjenester, og hvor IKT-tjenesterne understøtter kritiske eller vigtige funktioner

    b)

    Delkriterium 2.2: antal finansielle enheder, bortset fra kreditinstitutter, og G-SII'er og O-SII'er som omhandlet i litra a) ovenfor, som er udpeget som systemiske af de kompetente myndigheder, der er omhandlet i artikel 46 i forordning (EU) 2022/2554, til hvilke IKT-tjenester leveres af den samme tredjepartsudbyder af IKT-tjenester, og hvor IKT-tjenesterne understøtter kritiske eller vigtige funktioner.

    2.   En tredjepartsudbyder af IKT-tjenester anses for at have opfyldt delkriteriet i stk. 1, litra a), hvis de IKT-tjenester, den leverer, som minimum anvendes af en af følgende:

    a)

    ét G-SII

    b)

    mindst tre O-SII'er

    c)

    mindst ét O-SII med et O-SII-tal på over 3 000 beregnet i overensstemmelse med artikel 131, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU (2).

    3.   En tredjepartsudbyder af IKT-tjenester anses for at have opfyldt delkriteriet i stk. 1, litra b), hvis de IKT-tjenester, den leverer, som minimum anvendes af en af følgende:

    a)

    én finansiel enhed, der er en finansiel enhed som omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra g), h), i) eller j), i forordning (EU) 2022/2254, og som er udpeget som »systemisk« af de kompetente myndigheder

    b)

    mindst tre finansielle enheder, bortset fra kreditinstitutter og finansielle enheder som omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra g), h), i) eller j), i forordning (EU) 2022/2254, som er udpeget som »systemisk« af de kompetente myndigheder.

    4.   Når der tages stilling til kriteriet i artikel 31, stk. 2, litra b), i forordning (EU) 2022/2554, og hvis den pågældende tredjepartsudbyder af IKT-tjenester opfylder de i stk. 1 omhandlede delkriterier under »trin 1«, foretager ESA'erne deres vurdering på grundlag af følgende delkriterium under »trin 2«:

    Delkriterium 2.3: G-SII'er eller O-SII'er og andre finansielle enheder, der er omfattet af vurderingen i delkriterierne under »trin 1«, jf. stk. 1, herunder hvis nævnte G-SII'er eller O-SII'er, som leverer finansielle infrastrukturtjenester til andre finansielle enheder, der er afhængige af en IKT-tjeneste, som leveres af den samme tredjepartsudbyder af IKT-tjenester, er indbyrdes afhængige.

    Artikel 4

    Funktionernes kritiske betydning eller vigtighed

    Når ESA'erne tager stilling til kriteriet i artikel 31, stk. 2, litra c), i forordning (EU) 2022/2554, fortager de deres vurdering på grundlag af følgende delkriterium under »trin 2«:

    Delkriterium 3.1: den IKT-tjeneste, der i sidste ende leveres af den samme tredjepartsudbyder af IKT-tjenester, og som understøtter finansielle enheders kritiske eller vigtige funktioner, er af kritisk karakter for de finansielle enheders aktiviteter.

    Artikel 5

    Graden af substituerbarhed

    1.   Når ESA'erne tager stilling til kriteriet i artikel 31, stk. 2, litra d), i forordning (EU) 2022/2554, vurderer de, om den pågældende tredjepartsudbyder af IKT-tjenester opfylder følgende delkriterier under »trin 1«:

    a)

    Delkriterium 4.1: andelen af det samlede antal finansielle enheder, opdelt efter kategorier af finansielle enheder som fastsat i artikel 2, stk. 1, i forordning (EU) 2022/2554, for hvilke der ikke findes nogen alternativ tredjepartsudbyder af IKT-tjenester, som har den nødvendige kapacitet til at levere de samme IKT-tjenester, der understøtter kritiske eller vigtige funktioner i finansielle enheder, som dem, der leveres af den pågældende tredjepartsudbyder af IKT-tjenester

    b)

    Delkriterium 4.2: andelen af det samlede antal finansielle enheder, opdelt efter kategorier af finansielle enheder som fastsat i artikel 2, stk. 1, i forordning (EU) 2022/2554, for hvilke det er yderst vanskeligt at migrere en IKT-tjeneste, der leveres af den tredjepartsudbyder af IKT-tjenester, som understøtter kritiske eller vigtige funktioner i finansielle enheder, til en anden tredjepartsudbyder af IKT-tjenester.

    2.   Delkriterium 4.1 i stk. 1, litra a), beregnes således:

    antal finansielle enheder i en kategori af finansielle enheder,

    jf.artikel 2,stk. 1,i forordning (EU) 2022/2554,

    for hvilke der ikke findes nogen alternative tredjepartsudbyder af IKT-tjenester

    som har den nødvendige kapacitet til at levere de samme IKT-tjenester,

    der understøtter kritiske eller vigtige funktioner i finansielle enheder,

    som dem,der leveres af den pågældende tredjepartsudbyder af IKT-tjenester

    det samlede antal af finansielle enheder i denne kategori af finansielle enheder,

    jf.artikel 2,stk. 1,i forordning (EU) 2022/2554

    3.   Delkriteriet i stk. 1, litra b), beregnes således:

    antal finansielle enheder i en kategori af finansielle enheder,jf.

    artikel 2,stk. 1,i forordning (EU) 2022/2554,

    for hvilke det er yderst vanskeligt at migrere eller reintegrere en IKT-tjeneste,

    der leveres af den tredjepartsudbyder af IKT-tjenester,som understøtter kritiske

    eller vigtige funktioner,til en anden tredjepartsudbyder af IKT-tjenester

    det samlede antal af EU' s finansielle enheder i denne kategori af finansielle enheder,

    jf.artikel 2,stk. 1,i forordning (EU) 2022/2554

    4.   En tredjepartsudbyder af IKT-tjenester anses for at have opfyldt både delkriterium 4.1 og 4.2, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:

    a)

    andelen af det samlede antal finansielle enheder, der er omhandlet i stk. 1, litra a), udgør mindst 10 % af det samlede antal finansielle enheder for en kategori af finansielle enheder, jf. artikel 2, stk. 1, i forordning (EU) 2022/2554

    b)

    andelen af det samlede antal finansielle enheder, der er omhandlet i stk. 1, litra b), udgør mindst 10 % af det samlede antal finansielle enheder eller af en kategori af finansielle enheder, jf. artikel 2, stk. 1, i forordning (EU) 2022/2554.

    5.   Når der tages stilling til kriteriet i artikel 31, stk. 2, litra d), i forordning (EU) 2022/2554, og hvis den pågældende tredjepartsudbyder af IKT-tjenester opfylder de i stk. 1 omhandlede delkriterier under »trin 1«, foretager ESA'erne deres vurdering på grundlag af det delkriterium under »trin 2« som er angivet i artikel 31, stk. 2, litra d), nr. i), i forordning (EU) 2022/2554:

    Artikel 6

    Informationskilder, der muliggør vurderingen af kritisk betydning

    1.   ESA'erne anvender data fra de registre over oplysninger, der er omhandlet i artikel 28, stk. 3, i forordning (EU) 2022/2554, til vurdering af de delkriterier, der er angivet i artikel 2-5. ESA'erne kan også anvende supplerende tilgængelige data, som de har adgang til fra alle informationskilder, med henblik på at foretage vurderingen af kritisk betydning.

    2.   ESA'erne tager hensyn til de nyeste data, som de har adgang til i løbet af vurderingsåret, eller, hvis det er relevant, de data, de har fået stillet til rådighed senest den 31. december i det år, der går forud for vurderingen af kritisk betydning.

    Artikel 7

    Ikrafttræden og anvendelse

    Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Dog anvender den ledende tilsynsførende delkriterium 1.4. som omhandlet i artikel 2, stk. 5, litra b), fra den 16. januar 2025.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 22. februar 2024.

    På Kommissionens vegne

    Ursula VON DER LEYEN

    Formand


    (1)   EUT L 333 af 27.12.2022, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2022/2554/oj.

    (2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 338, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2013/36/oj).


    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2024/1502/oj

    ISSN 1977-0634 (electronic edition)


    Top