(1)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/2019 (2) oprettes der på grundlag af en foreløbig risikovurdering en liste over højrisikoplanter, -planteprodukter og andre -objekter.

(2)

Efter en foreløbig vurdering blev 34 slægter og én art af planter til plantning med oprindelse i tredjelande midlertidigt opført på listen i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2018/2019 som højrisikoplanter. Én af de opførte slægter er Prunus L.

(3)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/1213 (3) fastsættes de plantesundhedsmæssige foranstaltninger for indførsel til Unionen af visse planter, planteprodukter og andre objekter, som er udgået fra bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2018/2019, men for hvilke de plantesundhedsmæssige risici endnu ikke er vurderet fuldt ud. Det er fordi en eller flere skadegørere, som de pågældende planter er vært for, endnu ikke er opført på listen over EU-karantæneskadegørere i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072 (4), men de opfylder muligvis kriterierne for opførelse efter en yderligere fuldstændig risikovurdering.

(4)

Den 29. januar 2020 indgav Tyrkiet en anmodning til Kommissionen om eksport til Unionen af følgende planter til plantning: op til to år gamle stiklinger uden rod af Prunus persica og Prunus dulcis, der er hvilende og frie for blade, op til to år gamle podede barrodsplanter til plantning af Prunus persica og Prunus dulcis, der er hvilende og frie for blade, og op til to år gamle barrodsplanter til plantning af Prunus persica og Prunus dulcis, der er hvilende og frie for blade og podede på grundstammer af Prunus persica, Prunus dulcis, Prunus armeniaca eller Prunus davidiana med oprindelse i Tyrkiet (»de relevante planter«). Anmodningen var ledsaget af de relevante tekniske dossierer.

(5)

Den 1. december 2022 vedtog Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (»autoriteten«) en videnskabelig udtalelse om varerisikovurderingen af de relevante planter (5). Autoriteten identificerede Anoplophora chinensis, Didesmococcus unifasciatus, Euzophera semifuneralis, Hoplolaimus galeatus, Lasiodiplodia pseudotheobromae, Lepidosaphes malicola, Lepidosaphes pistaciae, Maconellicoccus hirsutus, Malacosoma parallela, Neoscytalidium dimidiatum, Neoscytalidium novaehollandiae, Nipaecoccus viridis, ferskenrosettemosaikvirus, Phenacoccus solenopsis, Pochazia shantungensis, Russellaspis pustulans, Scirtothrips dorsalis og tomatringpletvirus som skadegørere, der er relevante for de pågældende planter.

(6)

Autoriteten evaluerede de risikobegrænsende foranstaltninger, der er beskrevet i dossiererne for de identificerede skadegørere, og vurderede sandsynligheden for, at de relevante planter ville være fri for disse skadegørere.

(7)

Efter officiel bekræftelse af fravær af Malacosoma parallela i Tyrkiet anses skadegøreren ikke længere for relevant for varerne Prunus L. med oprindelse i det pågældende land.

(8)

På grundlag af denne udtalelse og yderligere oplysninger fra Tyrkiet, for så vidt angår Malacosoma parallela, vurderes den plantesundhedsmæssige risiko ved indførsel til Unionens område af de relevante planter for at være reduceret til et acceptabelt niveau, forudsat at der anvendes egnede foranstaltninger til at imødegå risikoen for skadegørere i forbindelse med de pågældende planter.

(9)

De foranstaltninger, som Tyrkiet har beskrevet i de tekniske dossierer, anses for tilstrækkelige til at reducere risikoen ved indførsel til Unionens område af de relevante planter til et acceptabelt niveau. Disse foranstaltninger bør derfor vedtages som plantesundhedsmæssige importkrav for at sikre den plantesundhedsmæssige beskyttelse af Unionens område ved indførsel af de relevante planter.

(10)

De relevante planter bør derfor ikke længere betragtes som højrisikoplanter.

(11)

Gennemførelsesforordning (EU) 2018/2019 bør derfor ændres.

(12)

Anoplophora chinensis, ferskenrosettemosaikvirus, Scirtothrips dorsalis og tomatringpletvirus er opført som EU-karantæneskadegørere i bilag II til gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072.

(13)

Derimod er Didesmococcus unifasciatus, Euzophera semifuneralis, Hoplolaimus galeatus, Lepidosaphes pistaciae, Maconellicoccus hirsutus, Nipaecoccus viridis, Pochazia shantungensis, og Russellaspis pustulans endnu ikke opført på listen over EU-karantæneskadegørere i bilag II til gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072, og de plantesundhedsmæssige foranstaltninger vedrørende disse skadegørere er derfor baseret på dem, som Tyrkiet har beskrevet i dossiererne. Der skal foreligge fuldstændige risikovurderinger af disse skadegørere for at kunne fastslå, om de opfylder betingelserne for at blive opført i bilag II til gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072, og om de relevante planter skal opføres i bilag VII til nævnte forordning sammen med de respektive specifikke krav.

(14)

Gennemførelsesforordning (EU) 2020/1213 bør derfor ændres.

(15)

Derudover er Lasiodiplodia pseudotheobromae, Neoscytalidium dimidiatum, og Phenacoccus solenopsis endnu ikke opført på listen over EU-karantæneskadegørere i bilag II til gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072. Da der ikke er observeret nogen betydelig indvirkning på værtsplanter, der er inficeret med disse skadegørere på Unionens område, er der imidlertid ikke behov for importkrav med hensyn til disse skadegørere.

(16)

Neoscytalidium novaehollandiae er et synonym for Neoscytalidium dimidiatum. Dermed er der heller ikke behov for importkrav vedrørende denne skadegører.

(17)

En videnskabelig udtalelse om skadegørerkategoriseringen af Lepidosaphes malicola (6), som autoriteten har udarbejdet, konkluderer, at skadegøreren ikke opfylder alle kriterierne for at blive betragtet som en EU-karantæneskadegører, hvilket skyldes stor usikkerhed vedrørende dens indvirkning inden for EU. Dermed er der heller ikke behov for importkrav vedrørende denne skadegører.

(18)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —