EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32024R1161

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2024/1161 af 22. april 2024 om forlængelse af godkendelsen af et præparat af Enterococcus lactis NCIMB 10415 som fodertilsætningsstof til visse dyrearter og godkendelse af præparatet som fodertilsætningsstof til visse andre dyrearter (indehaver af godkendelsen er DSM Nutritional Products Ltd.), om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 1061/2013 og om ophævelse af gennemførelsesforordning (EU) nr. 361/2011, (EU) 2015/518 og (EU) 2019/11

C/2024/2531

EUT L, 2024/1161, 23.4.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2024/1161/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2024/1161/oj

European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

L-udgaven


2024/1161

23.4.2024

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2024/1161

af 22. april 2024

om forlængelse af godkendelsen af et præparat af Enterococcus lactis NCIMB 10415 som fodertilsætningsstof til visse dyrearter og godkendelse af præparatet som fodertilsætningsstof til visse andre dyrearter (indehaver af godkendelsen er DSM Nutritional Products Ltd.), om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 1061/2013 og om ophævelse af gennemførelsesforordning (EU) nr. 361/2011, (EU) 2015/518 og (EU) 2019/11

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 af 22. september 2003 om fodertilsætningsstoffer (1), særlig artikel 9, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Forordning (EF) nr. 1831/2003 indeholder bestemmelser om godkendelse af fodertilsætningsstoffer og om grundlaget og procedurerne for at meddele og forlænge en sådan godkendelse.

(2)

To former af et præparat af Enterococcus lactis NCIMB 10415 (tidligere taksonomisk identificeret som Enterococcus faecium NCIMB 10415), »mikroindkapslet« og »mikroindkapslet med shellak«, blev ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 361/2011 (2) godkendt for en periode på 10 år som fodertilsætningsstof til anvendelse i foder til slagtekyllinger, og blev ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/518 (3) godkendt til hønniker, mindre udbredte fjerkræarter bestemt til slagtning og opdrættet til æglægning. Formerne »mikroindkapslet« og »indkapslet og coated med shellak« samt »ikke-coated granulat« af præparatet blev ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1061/2013 (4) godkendt for en periode på 10 år som fodertilsætningsstof til anvendelse i foder til kalve og kid og blev ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/11 (5) godkendt til søer, pattegrise, fravænnede smågrise og slagtesvin.

(3)

Der er i overensstemmelse med artikel 14 i forordning (EF) nr. 1831/2003 indgivet en ansøgning om forlængelse af godkendelsen af formerne »mikroindkapslet« og »mikroindkapslet med shellak« af præparatet af Enterococcus lactis NCIMB 10415 til anvendelse i foder til slagtekyllinger, hønniker, mindre udbredte fjerkræarter bestemt til slagtning og mindre udbredte fjerkræarter opdrættet til æglægning og af formerne »mikroindkapslet«, »mikroindkapslet med shellak« og »ikke-coated granulat« af dette præparat til anvendelse i foder til slagtekalve, kalve til opdræt, slagtekid, kid til opdræt, søer, pattegrise, fravænnede smågrise og slagtesvin. I overensstemmelse med artikel 7 i forordning (EF) nr. 1831/2003 blev ansøgningen også indgivet for så vidt angår godkendelse af nye anvendelser af præparatet af Enterococcus lactis NCIMB 10415, nemlig anvendelsen af formen »ikke-coated granulat« i foder til slagtekyllinger, hønniker, mindre udbredte fjerkræarter bestemt til slagtning og mindre udbredte fjerkræarter opdrættet til æglægning, anvendelsen af formerne »mikroindkapslet«, »mikroindkapslet med shellak« og »ikke-coated granulat« i foder til slagtekyllinger, slagtekalkuner, kalkuner opdrættet til avl, mindre udbredte fjerkræarter opdrættet til avl, prydfugle, lam til opdræt, slagtelam, mindre udbredte drøvtyggere til opdræt, mindre udbredte drøvtyggere til slagtning, svin opdrættet til avl og alle kategorier af mindre udbredte svinearter, anvendelsen af formerne »mikroindkapslet« og »ikke-coated granulat« i drikkevand til slagtekyllinger, hønniker, kyllinger opdrættet til avl, slagtekalkuner, kalkuner opdrættet til avl, mindre udbredte fjerkræarter bestemt til slagtning, mindre udbredte fjerkræarter opdrættet til æglægning, mindre udbredte fjerkræarter opdrættet til avl, prydfugle, kalve til opdræt, slagtekalve, kid til opdræt, slagtekid, lam til opdræt, slagtelam, mindre udbredte drøvtyggere til opdræt, mindre udbredte drøvtyggere til slagtning, svin opdrættet til avl og alle kategorier af svin og mindre udbredte svinearter (»målarterne«). Ansøgningen indeholdt en anmodning om, at tilsætningsstoffet klassificeres i kategorien »zootekniske tilsætningsstoffer« og i den funktionelle gruppe »tarmflorastabilisatorer«. Ansøgningen var vedlagt de oplysninger og dokumenter, der kræves i henhold til forordningens artikel 14, stk. 2, og artikel 7, stk. 3.

(4)

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (»autoriteten«) konkluderede i sin udtalelse af 27. september 2023 (6), at alle tre former af præparatet af Enterococcus lactis NCIMB 10415 er sikre for målarterne, forbrugerne og miljøet under de påtænkte anvendelsesbetingelser. Autoriteten konkluderede også, at formerne »mikroindkapslet« og »mikroindkapslet med shellak« af præparatet ikke er irriterende for hud eller øjne, og at alle tre former af tilsætningsstoffet betragtes som potentielt respiratorisk sensibiliserende. Autoriteten kunne ikke drage nogen konklusion om, hvorvidt formen »ikke-coated granulat« af præparatet kan være hud- og øjenirriterende, eller om hvorvidt tilsætningsstoffet i alle tre former har potentiale for hudsensibilisering. Autoriteten fandt, at der ikke er behov for at vurdere effektiviteten af præparatet af Enterococcus lactis NCIMB 10415 for så vidt angår forlængelse af godkendelsen, eftersom ansøgningen om forlængelse af godkendelsen ikke omfatter et forslag om ændring eller supplering af anvendelsesbetingelserne for de arter og kategorier, for hvilke der foreligger en godkendelse. Den konkluderede endvidere, at effektiviteten af de nye anvendelsesmuligheder kan ekstrapoleres fra de tidligere effektivitetsundersøgelser, og at de konklusioner, der tidligere er nået draget for så vidt angår kompatibiliteten med coccidiostatika, kan ekstrapoleres til de øvrige fjerkræarter og kategorier på det relevante fysiologiske stadie og til de coccidiostatika, hvor der allerede foreligger en godkendelse. Autoriteten mente ikke, at der er behov for særlige krav om overvågning efter markedsføringen.

(5)

I overensstemmelse med artikel 5, stk. 4, litra a), i Kommissionens forordning (EF) nr. 378/2005 (7) fandt det ved forordning (EF) nr. 1831/2003 oprettede referencelaboratorium, at konklusionerne og anbefalingerne i den tidligere vurdering af samme tilsætningsstof for så vidt angår analysemetoden tillige er gyldige for og finder anvendelse på den aktuelle ansøgning.

(6)

På baggrund af ovenstående finder Kommissionen, at præparatet af Enterococcus lactis NCIMB 10415 opfylder bestemmelserne, der fremgår af artikel 5 i forordning (EF) nr. 1831/2003. Derfor bør godkendelsen forlænges for så vidt angår formerne »mikroindkapslet« og »mikroindkapslet med shellak« af præparatet til anvendelse i foder til slagtekyllinger, hønniker, mindre udbredte fjerkræarter bestemt til slagtning og opdrættet til æglægning og af formerne »mikroindkapslet«, »mikroindkapslet med shellak« og »ikke-coated granulat« af præparatet til anvendelse i foder til kalve til opdræt, slagtekalve, kid til opdræt, slagtekid, søer (herunder svin opdrættet til avl), pattegrise, fravænnede smågrise og slagtesvin. Præparatet bør desuden godkendes til de nye anvendelser, der ansøges om. Det er hensigtsmæssigt at udvide angivelsen af kompatibiliteten af anvendelsen af præparatet med visse coccidiostatika til også at omfatte kyllinger opdrættet til avl, slagtekalkuner, kalkuner opdrættet til avl og mindre udbredte fjerkræarter opdrættet til avl. Endelig mener Kommissionen, at der bør træffes passende beskyttelsesforanstaltninger for at forhindre sundhedsskadelige virkninger hos brugerne af tilsætningsstoffet.

(7)

Som følge af forlængelsen af godkendelsen af formerne »mikroindkapslet« og »mikroindkapslet med shellak« af præparatet Enterococcus lactis NCIMB 10415 til anvendelse i foder til slagtekyllinger, hønniker, mindre udbredte fjerkræarter bestemt til slagtning og opdrættet til æglægning og af formerne »mikroindkapslet«, »mikroindkapslet med shellak« og »ikke-coated granulat« af dette præparat til anvendelse i foder til kalve til opdræt, slagtekalve, kid til opdræt, slagtekid, søer, pattegrise, fravænnede smågrise og slagtesvin bør gennemførelsesforordning (EU) nr. 1061/2013 ændres, og gennemførelsesforordning (EU) nr. 361/2011, (EU) 2015/518 og (EU) 2019/11 bør ophæves.

(8)

Da der ikke er sikkerhedshensyn, der kræver øjeblikkelig anvendelse af ændringerne af betingelserne for godkendelse af formerne »mikroindkapslet« og »mikroindkapslet med shellak« af præparatet Enterococcus lactis NCIMB 10415 til anvendelse i foder til slagtekyllinger, hønniker, mindre udbredte fjerkræarter bestemt til slagtning og opdrættet til æglægning og af formerne »mikroindkapslet«, »mikroindkapslet med shellak« og »ikke-coated granulat« af dette præparat til anvendelse i foder til kalve til opdræt, slagtekalve, kid til opdræt, slagtekid, søer, pattegrise, fravænnede smågrise og slagtesvin, bør der indrømmes en overgangsperiode, således at de interesserede parter kan forberede sig på at opfylde de nye krav, som forlængelsen af godkendelsen medfører.

(9)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Forlængelse af godkendelsen

Godkendelsen af formerne »mikroindkapslet« og »mikroindkapslet med shellak« af det i bilaget opførte præparat, der tilhører tilsætningsstofkategorien »zootekniske tilsætningsstoffer« og den funktionelle gruppe »tarmflorastabilisatorer« til anvendelse i foder til slagtekyllinger, hønniker, mindre udbredte fjerkræarter bestemt til slagtning og opdrættet til æglægning og af formerne »mikroindkapslet«, »mikroindkapslet med shellak« og »ikke-coated granulat« af dette præparat til anvendelse i foder til kalve til opdræt, slagtekalve, kid til opdræt, slagtekid, søer, pattegrise, fravænnede smågrise og slagtesvin forlænges på de betingelser, der er fastsat i bilaget.

Artikel 2

Godkendelse

Den i bilaget opførte form »ikke-coated granulat« af præparatet, der tilhører tilsætningsstofkategorien »zootekniske tilsætningsstoffer« og den funktionelle gruppe »tarmflorastabilisatorer«, godkendes som fodertilsætningsstof til slagtekyllinger, hønniker, mindre udbredte fjerkræarter bestemt til slagtning og opdrættet til æglægning på de betingelser, der er fastsat i bilaget. Formerne »mikroindkapslet«, »mikroindkapslet med shellak« og »ikke-coated granulat« af præparatet godkendes som fodertilsætningsstof til anvendelse i foder til kyllinger opdrættet til avl, slagtekalkuner, kalkuner opdrættet til avl, mindre udbredte fjerkræarter opdrættet til avl, prydfugle, lam til opdræt og til slagtning, mindre udbredte drøvtyggere til opdræt og til slagtning samt alle kategorier af mindre udbredte svinearter på de betingelser, der er fastsat i nævnte bilag. Formerne »mikroindkapslet« og »ikke-coated granulat« af præparatet godkendes som fodertilsætningsstof til anvendelse i drikkevand til alle fjerkræarter bestemt til slagtning, opdrættet til æglægning og opdrættet til avl, prydfugle, søer af alle arter af svinefamilien, pattegrise og fravænnede smågrise af alle arter af svinefamilien, slagtesvin af alle arter af svinefamilien, kalve til opdræt, slagtekalve, kid til opdræt, slagtekid, lam til opdræt og til slagtning og mindre udbredte drøvtyggere til opdræt og til slagtning på de betingelser, der er fastsat i bilaget.

Artikel 3

Ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 1061/2013

I bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 1061/2013 udgår første række 4b1705 vedrørende kalve og kid.

Artikel 4

Ophævelse

Gennemførelsesforordning (EU) nr. 361/2011, (EU) 2015/518 og (EU) 2019/11 ophæves.

Artikel 5

Overgangsforanstaltninger

1.   Formerne »mikroindkapslet« og »mikroindkapslet med shellak« af det i bilaget opførte præparat og forblandinger, der indeholder disse former af præparatet, og som er bestemt til anvendelse i foder til slagtekyllinger, hønniker, mindre udbredte fjerkræarter bestemt til slagtning og opdrættet til æglægning, samt formerne »mikroindkapslet«, »mikroindkapslet med shellak« og »ikke-coated granulat« af præparatet og forblandinger, der indeholder disse former af præparatet, og som er bestemt til anvendelse i foder til kalve til opdræt, slagtekalve, kid til opdræt, slagtekid, søer, pattegrise, fravænnede smågrise og slagtesvin, og som er produceret og mærket før den 13. november 2024 i overensstemmelse med de regler, der finder anvendelse før den 13. maj 2024, kan fortsat markedsføres og anvendes, indtil de eksisterende lagre er opbrugt.

2.   Foderblandinger og fodermidler, der indeholder formerne »mikroindkapslet« eller »mikroindkapslet med shellak«, af det i bilaget opførte præparat og forblandinger, der indeholder disse former af præparatet, som er bestemt til anvendelse i foder til slagtekyllinger, hønniker, mindre udbredte fjerkræarter bestemt til slagtning og opdrættet til æglægning, og som indeholder formerne »mikroindkapslet«, »mikroindkapslet med shellak« eller »ikke-coated granulat« af præparatet, som er bestemt til anvendelse i foder til kalve til opdræt, slagtekalve, kid til opdræt, slagtekid, søer, pattegrise, fravænnede smågrise og slagtesvin, og som er produceret og mærket før den 13. maj 2025 i overensstemmelse med de regler, der finder anvendelse før den 13. maj 2024, kan fortsat markedsføres og anvendes, indtil de eksisterende lagre er opbrugt.

Artikel 6

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. april 2024.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)   EUT L 268 af 18.10.2003, s. 29, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2003/1831/oj.

(2)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 361/2011 af 13. april 2011 om godkendelse af Enterococcus faecium NCIMB 10415 som tilsætningsstof til foder til slagtekyllinger (indehaver af godkendelsen er DSM Nutritional Products Ltd repræsenteret ved DSM Nutritional Products Sp. z o.o.) og om ændring af forordning (EF) nr. 943/2005 (EUT L 100 af 14.4.2011, s. 22, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2011/361/2015-04-16).

(3)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/518 af 26. marts 2015 om godkendelse af et præparat af Enterococcus faecium NCIMB 10415 som fodertilsætningsstof til hønniker, mindre udbredte fjerkræarter bestemt til slagtning og mindre udbredte fjerkræarter opdrættet til æglægning og om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 361/2011 for så vidt angår kompatibiliteten med coccidiostatika (indehaver af godkendelsen er DSM Nutritional products Ltd repræsenteret ved DSM Nutritional Products Sp. z o.o.) (EUT L 82 af 27.3.2015, s. 75, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2015/518/oj).

(4)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1061/2013 af 29. oktober 2013 om godkendelse af et præparat af Enterococcus faecium NCIMB 10415 som tilsætningsstof til foder til kalve, kid, katte og hunde og om ændring af forordning (EF) nr. 1288/2004 (indehaver af godkendelsen er DSM Nutritional Products Ltd repræsenteret ved DSM Nutritional products Sp. Z o.o) (EUT L 289 af 31.10.2013, s. 38, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2013/1061/oj).

(5)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/11 af 3. januar 2019 om godkendelse af præparatet af Enterococcus faecium NCIMB 10415 som tilsætningsstof til foder til søer, pattegrise, fravænnede smågrise og slagtesvin og om ændring af forordning (EF) nr. 252/2006, (EF) nr. 943/2005 og (EF) nr. 1200/2005 (indehaver af godkendelsen er DSM Nutritional products Ltd., repræsenteret ved DSM Nutritional Products Sp. z o.o.) (EUT L 2 af 4.1.2019, s. 17, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2019/11/oj).

(6)   EFSA Journal 2023;21(10):8347.

(7)  Kommissionens forordning (EF) nr. 378/2005 af 4. marts 2005 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 for så vidt angår EF-referencelaboratoriets forpligtelser og opgaver i forbindelse med ansøgninger om godkendelse af fodertilsætningsstoffer (EUT L 59 af 5.3.2005, s. 8, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2005/378/oj).


BILAG

DEL I

Tilsætningsstoffets identifikationsnummer

Navn på indehaveren af godkendelsen

Tilsætningsstof

Sammensætning, kemisk betegnelse, beskrivelse og analysemetode

Dyreart eller -kategori

Maksimumsalder

Minimumsindhold

Maksimumsindhold

Minimumsindhold

Maksimumsindhold

Andre bestemmelser

Godkendelse gyldig til

CFU/kg fuldfoder med et vandindhold på 12 %

CFU/l drikkevand

Kategori: zootekniske tilsætningsstoffer. Funktionel gruppe: tarmflorastabilisatorer

4b1705.

DSM Nutritional Products Ltd., repræsenteret ved DSM Nutritional Products Sp. z o.o.

Enterococcus lactis NCIMB 10415

Tilsætningsstoffets sammensætning

Præparat af Enterococcus lactis NCIMB 10415, der indeholder mindst:

mikroindkapslet: 1 × 1010 CFU/g tilsætningsstof eller

ikke-coated granulat: 3,5 × 1010 CFU/g tilsætningsstof.

Fast form

Aktivstoffets karakteristika

Levedygtige celler af Enterococcus lactis NCIMB 10415

Analysemetode  (1)

Identifikation: DNA-sekventeringsmetoder eller PFG-elektroforese (pulsed field gel electrophoresis) — CEN/TS 17697.

Kvantitativ bestemmelse i fodertilsætningsstoffet, forblandinger, foderblandinger og drikkevand: pladespredning under anvendelse af galdeesculinazidagar (EN 15788)

Alle fjerkræarter bestemt til slagtning

Alle fjerkræarter

opdrættet til æglægning

Alle fjerkræarter

opdrættet til avl

Prydfugle

3 × 108

1,5 × 108

1.

I brugsvejledningen for tilsætningsstoffet og forblandingen angives oplagringsbetingelser og stabilitet over for varmebehandling.

2.

Tilsætningsstoffet kan anvendes i drikkevand.

3.

Tilsætningsstoffet kan anvendes samtidig med følgende coccidiostatika i overensstemmelse med deres respektive betingelser for godkendelse som fodertilsætningsstoffer: decoquinat, monensinnatrium, robenidinhydrochlorid, diclazuril, semduramicin, lasalocid A-natrium, maduramicinammonium, narasin, en kombination af narasin og nicarbazin, salinomycinnatrium.

4.

Tilsætningsstoffet gives til diegivende søer og til pattegrisene samtidig.

5.

Til brugerne af tilsætningsstoffet og forblandingerne skal foderstofvirksomhedslederne iværksætte driftsprocedurer og administrative foranstaltninger med henblik på at imødegå risici ved anvendelse. Hvis disse risici ikke kan fjernes gennem sådanne procedurer og foranstaltninger, skal tilsætningsstoffet og forblandingerne anvendes med personlige værnemidler som åndedrætsværn og hudbeskyttelse samt øjenbeskyttelse i forbindelse med ikke-coated granulat.

13. maj 2034

Søer af alle arter af svinefamilien

7 × 108

3,5 × 108

Pattegrise af alle arter af svinefamilien

Kalve, kid, lam og mindre udbredte drøvtyggere til opdræt

Kalve, kid, lam og mindre udbredte drøvtyggere til slagtning

1 × 109

0,5 × 109

Fravænnede smågrise af alle arter af svinefamilien

Slagtesvin af alle arter af svinefamilien

3,5 × 108

2 × 108

DEL II

Tilsætningsstoffets identifikationsnummer

Navn på indehaveren af godkendelsen

Tilsætningsstof

Sammensætning, kemisk betegnelse, beskrivelse og analysemetode

Dyreart eller -kategori

Maksimumsalder

Minimumsindhold

Maksimumsindhold

Andre bestemmelser

Godkendelse gyldig til

CFU/kg fuldfoder med et vandindhold på 12 %

Kategori: zootekniske tilsætningsstoffer. Funktionel gruppe: tarmflorastabilisatorer

4b1705i.

DSM Nutritional Products Ltd., repræsenteret ved DSM Nutritional Products Sp. z o.o.

Enterococcus lactis NCIMB 10415

Tilsætningsstoffets sammensætning

Præparat af Enterococcus lactis NCIMB 10415, der indeholder mindst:

mikroindkapslet med shellak: 2 × 1010 CFU/g tilsætningsstof.

Fast form

Aktivstoffets karakteristika

Levedygtige celler af Enterococcus lactis NCIMB 10415

Analysemetode  (2)

Identifikation: DNA-sekventeringsmetoder eller PFG-elektroforese (pulsed field gel electrophoresis) — CEN/TS 17697.

Kvantitativ bestemmelse i fodertilsætningsstoffet, forblandinger, foderblandinger og drikkevand: pladespredning under anvendelse af galdeesculinazidagar (EN 15788)

Alle fjerkræarter bestemt til slagtning

Alle fjerkræarter opdrættet til æglægning

Alle fjerkræarter opdrættet til avl

Prydfugle

3 × 108

1.

I brugsvejledningen for tilsætningsstoffet og forblandingen angives oplagringsbetingelser og stabilitet over for varmebehandling.

2.

Tilsætningsstoffet kan anvendes samtidig med følgende coccidiostatika i overensstemmelse med deres respektive betingelser for godkendelse som fodertilsætningsstoffer: decoquinat, monensinnatrium, robenidinhydrochlorid, diclazuril, semduramicin, lasalocid A-natrium, maduramicinammonium, narasin, en kombination af narasin og nicarbazin, salinomycinnatrium.

3.

Tilsætningsstoffet gives til diegivende søer og til pattegrisene samtidig.

4.

Til brugerne af tilsætningsstoffet og forblandingerne skal foderstofvirksomhedslederne iværksætte driftsprocedurer og administrative foranstaltninger med henblik på at imødegå risici ved anvendelse. Hvis disse risici ikke kan fjernes gennem sådanne procedurer og foranstaltninger, skal tilsætningsstoffet og forblandingerne anvendes med personlige værnemidler som åndedrætsværn og hudbeskyttelse.

13. maj 2034

Søer af alle arter af svinefamilien

7 × 108

Pattegrise af alle arter af svinefamilien

Kalve, kid, lam og mindre udbredte drøvtyggere til opdræt

Kalve, kid, lam og mindre udbredte drøvtyggere til slagtning

1 × 109

Fravænnede smågrise af alle arter af svinefamilien

Slagtesvin af alle arter af svinefamilien

3,5 × 108


(1)  Podrobné informace o analytických metodách lze získat na internetové stránce referenční laboratoře: https://joint-research-centre.ec.europa.eu/eurl-fa-eurl-feed-additives/eurl-fa-authorisation/eurl-fa-evaluation-reports_en

(2)  Podrobné informace o analytických metodách lze získat na internetové stránce referenční laboratoře: https://joint-research-centre.ec.europa.eu/eurl-fa-eurl-feed-additives/eurl-fa-authorisation/eurl-fa-evaluation-reports_en


ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2024/1161/oj

ISSN 1977-0634 (electronic edition)


Top