1.   I denne forordning fastsættes de vejledende principper og kriterier for fastlæggelse af procedurerne for kontrol af, at de værdier for CO2-emissioner og brændstofforbrug, der fremgår af kundeinformationsfilerne, svarer til CO2-emissionerne fra og brændstofforbruget for ibrugtagne tunge køretøjer. Desuden fastsættes procedurerne for kontrol af, om der i eller for køretøjerne findes eventuelle strategier, som kunstigt forbedrer køretøjets præstationer i forbindelse med de prøvninger eller de beregninger, der foretages med henblik på at bestemme CO2-emissioner og brændstofforbrug (»kontrol efter ibrugtagning«).

2.   Denne forordning finder ikke anvendelse på tunge nulemissionskøretøjer som defineret i artikel 3 i forordning (EU) 2019/1242.

1.   Hver godkendende myndighed udtager for hver indberetningsperiode en stikprøve af køretøjer fra de fabrikanter, som den har givet licens til at anvende simuleringsværktøjet, jf. forordning (EF) nr. 595/2009 (3) og de heraf afledte gennemførelsesbestemmelser, navnlig artikel 6 og 7 i forordning (EU) 2017/2400.

For hver indberetningsperiode og for hver fabrikant skal alle kontrolprøvninger efter ibrugtagning, jf. artikel 4, stk. 2, som minimum udføres et passende antal gange baseret på gennemsnittet over de tre indberetningsperioder, der går forud for kontrollen efter ibrugtagning, af en given fabrikants samlede antal køretøjer som fastsat i henhold til artikel 9 i forordning (EU) 2017/2400 eller artikel 8 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/1362 (4).

2.   Hvis en fabrikant er ansvarlig for registrering i Unionen af mindre end 100 nye køretøjer i indberetningsperioden for året to år før indberetningsperioden for det år, hvor køretøjerne udtages i henhold til stk. 1, kan den godkendende myndighed beslutte ikke at udføre kontrolprøvning efter ibrugtagning for den pågældende fabrikant.

1.   Med henblik på de i stk. 2 omhandlede prøvninger udtager den godkendende myndighed ibrugtagne køretøjer, som er i en tilstand, der er repræsentativ for et køretøj, der vedligeholdes og anvendes korrekt, og hvis egenskaber er omfattet af dem, der fremgår af kundeinformationsfilen eller typeattesten.

2.   Den godkendende myndighed kontrollerer, at de specifikke værdier for CO2-emissioner og brændstofforbrug, der fremgår af kundeinformationsfilen for køretøjer udtaget i overensstemmelse med stk. 1, svarer til CO2-emissionerne fra og brændstofforbruget for ibrugtagne køretøjer, og om der forefindes kunstige strategier, ved hjælp af en hvilken som helst af følgende prøvninger:

3.   Den godkendende myndighed betror udførelsen af de prøvninger, der er omhandlet i stk. 2, til en teknisk tjeneste, som for de pågældende køretøjer ikke har udført den samme type prøvninger med henblik på certificering af de CO2-emissions- og brændstofforbrugsrelaterede egenskaber ved komponenter, separate tekniske enheder og systemer, der er fastsat i forordning (EU) 2017/2400.

4.   Den godkendende myndighed evaluerer prøvningsresultaterne for de individuelle prøvninger og fastslår, om CO2-emissionerne fra og brændstofforbruget for ibrugtagne køretøjer er højere end de værdier for CO2-emissioner og brændstofforbrug, der fremgår af kundeinformationsfilerne, under hensyntagen til den statistiske evaluering af de prøvninger, der er omhandlet i stk. 2, litra a)-d), og om der forefindes kunstige strategier.

5.   Enhver fabrikant skal efter anmodning give den godkendende myndighed og enhver enhed, der udfører kontrolprøvning efter ibrugtagning, al den information, dokumentation og tekniske specifikationer eller støtte, der er nødvendig for, at kontrollen efter ibrugtagning kan udføres på passende vis.

1.   Den godkendende myndighed sikrer, at de prøvninger, der udføres i overensstemmelse med artikel 4, dokumenteres, og at prøvningsrapporterne stilles til rådighed for Kommissionen, fabrikanten af de pågældende køretøjer og, efter anmodning, andre godkendelsesmyndigheder, markedsovervågningsmyndigheder og tredjeparter, der opfylder kravene i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/163 (6).

2.   Den godkendende myndighed skal senest 10 måneder efter påbegyndelsen af en prøvning drage en konklusion om, hvorvidt der ved kontrollen efter ibrugtagning er konstateret manglende overensstemmelse mellem værdierne for CO2-emissioner og brændstofforbrug for de ibrugtagne køretøjer og de værdier, der fremgår af kundeinformationsfilerne, samt om der forefindes kunstige strategier.

3.   Den godkendende myndigheds konklusion i overensstemmelse med stk. 2 finder anvendelse på alle berørte køretøjer, som først er taget i brug i Unionen.