Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32024R1003

    Kommissionens forordning (EU) 2024/1003 af 4. april 2024 om ændring af forordning (EU) 2023/915 for så vidt angår maksimalgrænseværdier for summen af 3-monochlorpropandiol (3-MCPD) og 3-MCPD-fedtsyreestere i modermælkserstatninger, tilskudsblandinger, fødevarer til særlige medicinske formål bestemt til spædbørn og småbørn og tilskudsdrikke til småbørn

    C/2024/1991

    EUT L, 2024/1003, 5.4.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1003/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1003/oj

    European flag

    Tidende
    Den Europæiske Unions

    DA

    L-udgaven


    2024/1003

    5.4.2024

    KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2024/1003

    af 4. april 2024

    om ændring af forordning (EU) 2023/915 for så vidt angår maksimalgrænseværdier for summen af 3-monochlorpropandiol (3-MCPD) og 3-MCPD-fedtsyreestere i modermælkserstatninger, tilskudsblandinger, fødevarer til særlige medicinske formål bestemt til spædbørn og småbørn og tilskudsdrikke til småbørn

    (EØS-relevant tekst)

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 315/93 af 8. februar 1993 om fællesskabsprocedurer for forurenende stoffer i levnedsmidler (1), særlig artikel 2, stk. 3, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Ved Kommissionens forordning (EU) 2023/915 (2) er der fastsat maksimalgrænseværdier for bestemte forurenende stoffer, herunder for summen af 3-monochlorpropandiol (3-MCPD) og 3-MCPD-fedtsyreestere i fødevarer.

    (2)

    Da maksimalgrænseværdierne for summen af 3-monochlorpropandiol (3-MCPD) og 3-MCPD-fedtsyreestere i modermælkserstatninger, tilskudsblandinger og fødevarer til særlige medicinske formål bestemt til spædbørn og småbørn og tilskudsdrikke til småbørn blev fastsat ved Kommissionens forordning (EU) 2020/1322 (3), blev det fastsat, at disse maksimalgrænseværdier skal revideres med henblik på at sænke dem inden for to år fra datoen for anvendelsen af nævnte forordning.

    (3)

    Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (»autoriteten«) konkluderede i 2018, at forekomsten af 3-MCPD-estere og glycidylestere i visse fødevarer var et sundhedsproblem, navnlig i fødevarer til spædbørn og småbørn (4).

    (4)

    Ved forordning (EU) 2020/1322 blev der fastsat maksimalgrænseværdier for summen af 3-monochlorpropandiol (3-MCPD) og 3-MCPD-fedtsyreestere i modermælkserstatninger, tilskudsblandinger og fødevarer til særlige medicinske formål bestemt til spædbørn og småbørn og tilskudsdrikke til småbørn, og disse maksimalgrænseværdier blev indarbejdet i forordning (EU) 2023/915.

    (5)

    De seneste data om forekomst, der kommer fra kontrol udført af medlemsstaterne, og som er tilgængelige i autoritetens database for prøveudtagningsårene 2020-2022 indikerer, at der allerede kan opnås lavere niveauer af 3-MCPD og 3-MCPD-fedtsyreestere i modermælkserstatninger, tilskudsblandinger og fødevarer til særlige medicinske formål bestemt til spædbørn og småbørn og tilskudsdrikke til småbørn ved at benytte god praksis. Disse maksimalgrænseværdier bør derfor sænkes for at sikre et højt sundhedsbeskyttelsesniveau.

    (6)

    Forordning (EU) 2023/915 bør derfor ændres.

    (7)

    For at give de erhvervsdrivende mulighed for at forberede sig på de nye regler, der indføres ved denne forordning, bør der fastsættes en rimelig frist, inden de nye maksimalgrænseværdier finder anvendelse. Der bør også fastsættes en overgangsperiode for fødevarer, der er blevet markedsført på lovlig vis inden datoen for anvendelsen af denne forordning.

    (8)

    Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

    VEDTAGET DENNE FORORDNING:

    Artikel 1

    Bilag I til forordning (EU) 2023/915 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

    Artikel 2

    De fødevarer, der er opført i bilaget, og som er blevet markedsført på lovlig vis inden den 1. januar 2025, kan fortsat markedsføres frem til »bedst før«-datoen eller sidste anvendelsesdato.

    Artikel 3

    Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Den anvendes fra den 1. januar 2025.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 4. april 2024.

    På Kommissionens vegne

    Ursula VON DER LEYEN

    Formand


    (1)   EFT L 37 af 13.2.1993, s. 1.

    (2)  Kommissionens forordning (EU) 2023/915 af 25. april 2023 om maksimalgrænseværdier for bestemte forurenende stoffer i fødevarer og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1881/2006 (EUT L 119 af 5.5.2023, s. 103).

    (3)  Kommissionens forordning (EU) 2020/1322 af 23. september 2020 om ændring af forordning (EF) nr. 1881/2006 for så vidt angår grænseværdier for 3-monochlorpropandiol (»3-MCPD«), 3-MCPD-fedtsyreestere og glycidylfedtsyreestere i visse fødevarer (EUT L 310 af 24.9.2020, s. 2).

    (4)  EFSA's Ekspertpanel for Forurenende Stoffer i Fødevarekæden, 2018: Scientific Opinion on the update of the risk assessment on 3-monochloropropane diol and its fatty acid esters. (EFSA Journal 2018; 16 (1): 5083, s. 48: https://doi.org/10.2903/j.efsa.2018.5083).


    BILAG

    Del 5, række 5.3.3, i bilag I til forordning (EU) 2023/915 affattes således:

    »5.3.3

    Modermælkserstatninger, tilskudsblandinger og fødevarer til særlige medicinske formål bestemt til spædbørn og småbørn (3) og tilskudsdrikke til småbørn (4)

     

    Maksimalgrænseværdien gælder for produktet, som det markedsføres.

    5.3.3.1

    der markedsføres i pulverform

    80

     

    5.3.3.2

    der markedsføres i flydende form

    12«

     


    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1003/oj

    ISSN 1977-0634 (electronic edition)


    Top