EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32024R0967

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2024/967 af 2. april 2024 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2019/1996 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse former for sukkermajs, tilberedt eller konserveret, i form af kerner, med oprindelse i Kongeriget Thailand efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036

C/2024/1860

EUT L, 2024/967, 3.4.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2024/967/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2024/967/oj

European flag

Tidende
Den Europæiske Unions

DA

L-udgaven


2024/967

3.4.2024

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2024/967

af 2. april 2024

om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2019/1996 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse former for sukkermajs, tilberedt eller konserveret, i form af kerner, med oprindelse i Kongeriget Thailand efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (1), særlig artikel 14, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Importen af visse former for sukkermajs, tilberedt eller konserveret, i form af kerner, med oprindelse i Thailand er pålagt en endelig antidumpingtold, der blev indført ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/1996 (2).

(2)

Sun Sweet Co., Ltd., Taric (3)-tillægskode A792, en virksomhed, der er pålagt en individuel antidumpingtold på 11,1 %, meddelte den 7. marts 2023 Kommissionen, at den havde ændret navn til Sunsweet Public Company Limited.

(3)

Virksomheden har anmodet Kommissionen om at bekræfte, at navneændringen ikke påvirker virksomhedens ret til at drage fordel af den individuelle antidumpingtoldsats, der gjaldt for virksomheden under dens tidligere navn.

(4)

Kommissionen undersøgte de indsendte oplysninger og konkluderede, at navneændringen var behørigt registreret hos de relevante myndigheder og ikke førte til nye forbindelser med andre grupper af virksomheder, der er involveret i salg af varen, og som ikke blev undersøgt af Kommissionen.

(5)

Navneændringen påvirker således ikke konklusionerne i gennemførelsesforordning (EU) 2019/1996, herunder især den antidumpingtoldsats, der gælder for virksomheden.

(6)

Navneændringen bør få virkning pr. 7. marts 2023. Virksomheden blev kontaktet vedrørende den gældende dato. Virksomheden bekræftede, at selv om navnet blev ændret pr. 4. september 2017, anmodede den kun Kommissionen om at bekræfte navneændringen pr. 7. marts 2023.

(7)

I betragtning af overvejelserne i ovenstående betragtninger fandt Kommissionen det hensigtsmæssigt at ændre gennemførelsesforordning (EU) 2019/1996 for at afspejle navneændringen på den virksomhed, der tidligere var tildelt Taric-tillægskode A792.

(8)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1036 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

1.   Artikel 1, stk. 2, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/1996 ændres således:

»Sun Sweet Co., Ltd, 9 M. 1, Sanpatong, Chiang Mai 50120, Thailand

11,1

A792«

erstattes af:

»Sunsweet Public Company Limited, 9 M. 1, Sanpatong, Chiang Mai 50120, Thailand

11,1

A792«.

2.   Taric-tillægskode A792, der tidligere var tildelt Sun Sweet Co., Ltd., finder anvendelse på Sunsweet Public Company Limited fra den 7. marts 2023. I overensstemmelse med gældende toldlovgivning ydes der godtgørelse af eller fritagelse for enhver endelig told, der er betalt på importen af varer fremstillet af Sunsweet Public Company Limited, der overstiger den antidumpingtold, der er fastsat i artikel 1, stk. 2, i gennemførelsesforordning (EU) 2019/1996, for så vidt angår Sun Sweet Co., Ltd.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 2. april 2024.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)   EUT L 176 af 30.6.2016, s. 21.

(2)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/1996 af 28. november 2019 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse former for sukkermajs, tilberedt eller konserveret, i form af kerner, med oprindelse i Kongeriget Thailand efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i forordning (EU) 2016/1036 (EUT L 310 af 2.12.2019, s. 6 ).

(3)  Den Europæiske Unions integrerede toldtarif.


ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2024/967/oj

ISSN 1977-0634 (electronic edition)


Top