(1)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/879 (2) medførte en ændring af definitionen af »nedskrivningsrelevante passiver« som på det pågældende tidspunkt fastsat i artikel 2, stk. 1, nr. 71), i direktiv 2014/59/EU. I henhold til den nye definition er »nedskrivningsrelevante passiver« udelukkende passiver, der er omfattet af kravet til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver (MREL). Nævnte ændring bør afspejles i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/63 (3), der omhandler ex ante-bidrag til afviklingsfinansieringsordninger. Mere specifikt bør henvisningerne i nævnte delegerede retsakt til den tidligere definition af »nedskrivningsrelevante passiver«, der blev fastsat i artikel 2, stk. 1), nr. 71), i direktiv 2014/59/EU, tilpasses til artikel 2, stk. 1), nr. 71a), i nævnte direktiv, hvor den nye definition er fastsat. Den formel, der anvendes til at beregne indikatoren »Instituttets kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver ud over MREL« i bilag I, TRIN I, i delegeret forordning (EU) 2015/63 bør desuden tilpasses, så den kun omfatter passiver, der er omfattet af MREL.

(2)

Direktiv (EU) 2019/879 medførte også en ændring af artikel 45, stk. 1 og 2, i direktiv 2014/59/EU, hvorved der blev fastsat en ny beregning af MREL, således at MREL nu beregnes som en procentdel af både det samlede risikoeksponeringsbeløb (TREA) og som en procentdel af det samlede eksponeringsmål (TEM) for den pågældende enhed. Det bør derfor angives, hvilken parameter der skal danne grundlag for beregning af indikatoren »Instituttets kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver ud over MREL«, som omhandlet i delegeret forordning (EU) 2015/63. For at sikre en tilstrækkelig forsigtig ansat værdi af den pågældende indikator bør det desuden fastsættes, at der i beregningen af indikatoren skal anvendes den højeste værdi af henholdsvis MREL beregnet i henhold til TREA og MREL beregnet i henhold til TEM.

(3)

Direktiv (EU) 2019/879 medførte også en forlængelse af afviklingsmyndighedernes mulighed for at yde dispensation til visse individuelle enheder på individuelt niveau fra MREL-kravet og i stedet stille MREL-krav på konsolideret niveau, og særlig under de omstændigheder, der er omhandlet i artikel 45f, stk. 3 og 4, og artikel 45g i direktiv 2014/59/EU. Nævnte ændring af direktiv 2014/59/EU bør derfor afspejles i artikel 8, stk. 2, i delegeret forordning (EU) 2015/63.

(4)

I øjeblikket foreskriver artikel 20, stk. 5, i delegeret forordning (EU) 2015/63 en overgangsordning, der tillader mindre institutter at bidrage til nationale afviklingsfinansieringsordninger eller til SRF med et fast beløb i stedet for med et udelukkende risikoafpasset bidrag. Den pågældende overgangsordning løber indtil udløbet af den indledende periode, der er fastsat for at nå målniveauet for SRF, som i henhold til artikel 69 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 (4) udløber den 31. december 2023. Men i henhold til artikel 102, stk. 1, i direktiv 2014/59/EU udløber den indledende periode for at nå målniveauet for de nationale afviklingsfinansieringsordninger et år senere, dvs. den 31. december 2024. Denne situation medfører ulige behandling at institutter, der bidrager til nationale afviklingsfinansieringsordninger, og institutter, der bidrager til SRF. For at gøre det muligt for institutter, der bidrager til nationale afviklingsfinansieringsordninger, at bidrage med et fast beløb indtil udløbet af den indledende periode for deres respektive nationale afviklingsfinansieringsordninger, bør overgangsordningen forlænges med et år indtil den 31. december 2024 ved at erstatte henvisningen i artikel 20, stk. 5, i delegeret forordning (EU) 2015/63 til artikel 69, stk. 1, i forordning (EU) nr. 806/2014 med en henvisning til artikel 102, stk. 1, i direktiv 2014/59/EU.

(5)

Delegeret forordning (EU) 2015/63 bør derfor ændres.

(6)

Det er nødvendigt at give afviklingsmyndighederne tilstrækkelig tid til at vedtage og underrette om deres afgørelser om bidrag til afviklingsfinansieringsordninger i overensstemmelse med de ændrede krav. Det er derfor nødvendigt at fastsætte en overgangsordning for 2024, der forlænger fristerne for sådanne underretninger.

(7)

Da afviklingsmyndighederne skal anvende de ændrede krav til beregning og opkrævning af bidragene for 2024 så hurtigt som muligt, er det nødvendigt at fastsætte, at denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen.

(8)

I henhold til artikel 14, stk. 4, i delegeret forordning (EU) 2015/63 skal institutterne forelægge afviklingsmyndighederne de oplysninger, der er relevante for beregningen af bidragene, senest den 31. januar hvert år. Det er nødvendigt at give institutterne yderligere en måned til at indgive disse oplysninger i 2024.

(9)

Det er nødvendigt for at undgå retsusikkerhed om den metode, der skal anvendes til indberetning af oplysninger og beregning af bidrag til nationale afviklingsfinansieringsordninger. Derfor bør afviklingsmyndighederne, i god tid før den fastsatte frist for opkrævning af bidragene i 2024, være i stand til at give institutterne instrukser om de oplysninger, der skal fremlægges til beregning af deres årlige bidrag, idet der tages højde for forlængelsen af overgangsordningen med et fast beløb i 2024. For at sikre kontinuitet i rapportering af oplysninger og beregningsmetoden igennem bidragsperioderne og for at gøre det muligt for afviklingsmyndighederne at udstede de nødvendige instrukser fra den 1. december 2023, bør forlængelsen af den overgangsordning, der fastsættes ved artikel 20, stk. 5, 8 og 9, finde anvendelse med tilbagevirkende kraft fra den pågældende dato —

1)

Artikel 3, nr. 17), affattes således:

2)

Artikel 8, stk. 2, affattes således:

3)

Artikel 20, stk. 5, affattes således:

4)

I artikel 20 tilføjes følgende som stk. 8 og 9:

5)

Bilag I ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.