This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32024R0877
Commission Implementing Regulation (EU) 2024/877 of 21 March 2024 amending Annex VIII to Regulation (EC) No 999/2001 of the European Parliament and of the Council as regards the approval of the negligible risk status for classical scrapie of Czechia
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2024/877 af 21. marts 2024 om ændring af bilag VIII til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 for så vidt angår godkendelse af Tjekkiets status som havende ubetydelig risiko for klassisk scrapie
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2024/877 af 21. marts 2024 om ændring af bilag VIII til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 for så vidt angår godkendelse af Tjekkiets status som havende ubetydelig risiko for klassisk scrapie
C/2024/1764
EUT L, 2024/877, 22.3.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2024/877/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
|
Tidende |
DA Serie L |
|
2024/877 |
22.3.2024 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2024/877
af 21. marts 2024
om ændring af bilag VIII til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 for så vidt angår godkendelse af Tjekkiets status som havende ubetydelig risiko for klassisk scrapie
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 af 22. maj 2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier (1), særlig bilag VIII, kapitel A, afsnit A, punkt 2.2, andet afsnit, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Ved forordning (EF) nr. 999/2001 er der fastsat regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af transmissible spongiforme encephalopatier (TSE) hos kvæg, får og geder. I nævnte forordnings artikel 15, stk. 1, er det bl.a. fastsat, at for markedsføring eller i givet fald eksport af kvæg, får og geder, herunder deres sæd, embryoner og æg, gælder de betingelser, der er fastsat i bilag VIII til nævnte forordning. |
|
(2) |
I kapitel A, afsnit A, i bilag VIII til forordning (EF) nr. 999/2001 er der bl.a. fastsat betingelser for markedsføring af får og geder samt sæd og embryoner heraf. I henhold til nævnte afsnits punkt 2.1 skal en medlemsstat, der mener, at der på dens område eller en del af dens område er ubetydelig risiko for klassisk scrapie, forelægge Kommissionen behørigt bevismateriale for, at kriterierne i nævnte punkt er opfyldt. Desuden fastsættes det i nævnte afsnits punkt 2.2, at Kommissionen kan godkende medlemsstatens eller medlemsstatens områdes status som havende ubetydelig risiko for klassisk scrapie. Nævnte afsnits punkt 2.3 indeholder en liste over de medlemsstater, hvis status som havende ubetydelig risiko for klassisk scrapie er godkendt. |
|
(3) |
Den 22. maj 2022 indgav Tjekkiet en ansøgning til Kommissionen om at blive anerkendt som havende ubetydelig risiko for klassisk scrapie. Den 25. januar 2023 anmodede Kommissionen Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) om videnskabelig og teknisk bistand til at vurdere, hvorvidt den pågældende medlemsstat i sin ansøgning havde dokumenteret, at kapitel A, afsnit A, punkt 2.1, litra c), og punkt 2.2, i bilag VIII til forordning (EF) nr. 999/2001 var overholdt. |
|
(4) |
Den 24. oktober 2023 offentliggjorde EFSA en videnskabelig rapport (2) som svar på Kommissionens anmodning (»EFSA's rapporten«). I EFSA-rapporten konkluderes det på grundlag af testfølsomheden fra tidligere evalueringer af diagnostiske screeningtest foretaget af EFSA og Det Fælles Forskningscenters Institut for Referencematerialer og Måling (IRMM), at Tjekkiet har dokumenteret overensstemmelse med kapitel A, punkt 2.1, litra c), i bilag VIII til forordning (EF) nr. 999/2001 i hvert af de foregående syv år. |
|
(5) |
I EFSA-rapporten konkluderes det også — på grundlag af testfølsomheden som beskrevet i de tidligere evalueringer af diagnostiske screeningstest fra EFSA og IRMM — at Tjekkiets intentioner vedrørende overvågning af klassisk scrapie fremover ville være i overensstemmelse med kapitel A, afsnit A, punkt 2.2, i bilag VIII til forordning (EF) nr. 999/2001. |
|
(6) |
Under hensyntagen til EFSA-rapporten og det positive resultat af Kommissionens vurdering af denne ansøgnings opfyldelse af de øvrige kriterier, der er fastsat i kapitel A, afsnit A, punkt 2.1, i bilag VIII til forordning (EF) nr. 999/2001, bør Tjekkiet opføres som en medlemsstat med ubetydelig risiko for klassisk scrapie. |
|
(7) |
Kapitel A, afsnit A, punkt 2.3, i bilag VIII til forordning (EF) nr. 999/2001 bør derfor ændres for at tilføje Tjekkiet til listen over medlemsstater med ubetydelig risiko for klassisk scrapie. |
|
(8) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Bilag VIII til forordning (EF) nr. 999/2001 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 21. marts 2024.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EFT L 147 af 31.5.2001, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2001/999/oj.
(2) https://www.efsa.europa.eu/en/efsajournal/pub/8335.
BILAG
Bilag VIII, kapitel A, afsnit A, punkt 2.3, til forordning (EF) nr. 999/2001 affattes således:
|
»2.3. |
Medlemsstater eller områder i medlemsstater med ubetydelig risiko for klassisk scrapie er:
|
ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2024/877/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)