(1)

Den praktiske gennemførelse af forordning (EU) nr. 952/2013 kombineret med Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 (2) har vist, at der er behov for visse ændringer af gennemførelsesforordningen for at tilpasse den bedre til de økonomiske operatørers og toldmyndighedernes behov og for at tage hensyn til overgangen fra papirbaserede dokumenter til brug af elektroniske dataudvekslinger for så vidt angår bevismidler for varers toldmæssige status som EU-varer og visse aspekter af procedurerne for EU-forsendelse.

(2)

Med hensyn til bevismidler for varers toldmæssige status som EU-varer er det nødvendigt at ajourføre de betegnelser, der skal angives for EU-varer, hvis emballage ikke har toldmæssig status som EU-varer. Desuden bør der kun gives tilladelse til efterfølgende udstedelse af sådanne bevismidler i behørigt begrundede tilfælde, og det er nødvendigt at fastsætte den periode, inden for hvilken disse bevismidler kan udstedes efterfølgende.

(3)

I henhold til artikel 128 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/2446 (3) giver lempelsen af udstedelsen af et T2L- eller T2LF-dokument mulighed for at undlade at påtegne det pågældende T2L- eller T2LF-dokument med beviset for varers toldmæssige status som EU-varer. En sådan lempelse bør kun finde anvendelse i den medlemsstat, hvor udstederen har fået tilladelse til at udstede T2L- eller T2LF-dokumentet i henhold til artikel 128 i den delegerede forordning (EU) 2015/2446. Sådanne beviser registreres i kodekssystemet til bevis for EU-status (PoUS), der er omhandlet i bilaget til Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/2151 (4).

(4)

Det bør desuden præciseres, at T2L- eller T2LF-dokumentet kun kan anvendes én gang, nemlig ved den første frembydelse af varerne med henblik på at fastslå deres toldmæssige status som EU-varer, og at der for eventuelle resterende varer i tilfælde af delvis anvendelse af bevismidler for varers toldmæssige status som EU-varer skal udstedes nyt bevismiddel.

(5)

For bedre at imødekomme de fremherskende økonomiske behov bør den person, der frembyder varerne for afgangstoldstedet, ligesom den person, der er ansvarlig for proceduren, have mulighed for at anmode afgangstoldstedet om at forelægge dem et forsendelsesledsagedokument eller et forsendelses-/sikringsledsagedokument.

(6)

For at sikre en forenklet, men harmoniseret tilgang i hele Unionen og i de fælles forsendelseslande bør omladning af containere og lignende intermodale transportenheder på visse betingelser fritages og undtages fra listen over hændelser, der kræver toldmyndighedernes indgriben.

(7)

Gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 bør derfor ændres.

(8)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget —

1)

Artikel 199, stk. 4 og 5, affattes således:

2)

Artikel 200, stk. 3, affattes således:

3)

Følgende artikel 200a indsættes:

4)

Artikel 205, stk. 1, affattes således:

5)

Artikel 303, stk. 4, affattes således:

6)

I artikel 305, stk. 1, indsættes følgende som andet og tredje afsnit:

»I de tilfælde, der er omhandlet i første afsnit, litra c) og f), hvor varerne transporteres i en og samme intermodale transportenhed, og transportformen ændres, uden at varerne i sig selv håndteres, og den intermodale transportenhed er forsynet med et entydigt ID-nummer, betragtes denne ændring ikke som en hændelse med henblik på første afsnit.

Med henblik på andet afsnit er en intermodal transportenhed f.eks. en container, et veksellad eller en sættevogn. Andet afsnit finder også anvendelse på et læsset køretøj, der transporteres på et aktivt transportmiddel.«