Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32024R0377

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2024/377 af 25. januar 2024 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2018/2019 for så vidt angår visse planter til plantning af Malus domestica, med oprindelse i Bosnien-Hercegovina

C/2024/378

EUT L, 2024/377, 26.1.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2024/377/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2024/377/oj

European flag

Tidende
Den Europæiske Unions

DA

Serie L


2024/377

26.1.2024

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2024/377

af 25. januar 2024

om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2018/2019 for så vidt angår visse planter til plantning af Malus domestica, med oprindelse i Bosnien-Hercegovina

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031 af 26. oktober 2016 om beskyttelsesforanstaltninger mod planteskadegørere og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 228/2013, (EU) nr. 652/2014 og (EU) nr. 1143/2014 og om ophævelse af Rådets direktiv 69/464/EØF, 74/647/EØF, 93/85/EØF, 98/57/EF, 2000/29/EF, 2006/91/EF og 2007/33/EF (1), særlig artikel 42, stk. 4, første afsnit, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/2019 (2) oprettes der på grundlag af en foreløbig vurdering en liste over højrisikoplanter, -planteprodukter og andre -objekter.

(2)

Efter en foreløbig vurdering blev 34 slægter og en art af planter til plantning med oprindelse i tredjelande midlertidigt opført i gennemførelsesforordning (EU) 2018/2019 som højrisikoplanter. En af de opførte slægter er Malus Mill.

(3)

Den 13. januar 2022 indgav Bosnien-Hercegovina en anmodning til Kommissionen om eksport til Unionen af op til to år gamle podede barrodsplanter til plantning af Malus domestica, der er hvilende og frie for blade. Anmodningen var ledsaget af det relevante tekniske dossier.

(4)

Den 19. september 2023 vedtog Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (»autoriteten«) en videnskabelig udtalelse om varerisikovurderingen af Malus domestica-planter til plantning fra Bosnien-Hercegovina (3). Autoriteten identificerede Erwinia amylovora som den skadegører, der er relevant for de pågældende planter til plantning. Erwinia amylovora er opført som en beskyttet zone-karantæneskadegører og som en EU-reguleret ikke-karantæneskadegører i bilag III og IV til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072 (4).

(5)

På grundlag af autoritetens videnskabelige udtalelse udgør op til to år gamle podede barrodsplanter til plantning af Malus domestica, der er hvilende og frie for blade, med oprindelse i Bosnien-Hercegovina ikke en uacceptabel risiko på grund af sandsynligheden for, at de fungerer som værter for en EU-karantæneskadegører.

(6)

Derfor bør de pågældende planter til plantning ikke længere betragtes som højrisikoplanter.

(7)

Gennemførelsesforordning (EU) 2018/2019 bør derfor ændres.

(8)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2018/2019 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 25. januar 2024.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)   EUT L 317 af 23.11.2016, s. 4, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2016/2031/oj.

(2)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/2019 af 18. december 2018 om oprettelse af en midlertidig liste over højrisikoplanter, -planteprodukter eller andre -objekter, jf. artikel 42 i forordning (EU) 2016/2031, og en liste over planter, for hvilke der ikke kræves plantesundhedscertifikater ved indførelse på Unionens område, jf. artikel 73 i nævnte forordning (EUT L 323 af 19.12.2018, s. 10, http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2018/2019/oj).

(3)  EFSA PLH Panel (EFSA's ekspertpanel for plantesundhed), 2023. Commodity risk assessment of Malus domestica plants from Bosnia and Herzegovina. EFSA Journal, 21(10), 1–34. https://doi.org/10.2903/j. efsa.2023;8315.

(4)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072 af 28. november 2019 om ensartede betingelser for gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031 for så vidt angår beskyttelsesforanstaltninger mod planteskadegørere og om ophævelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 690/2008 og om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/2019 (EUT L 319 af 10.12.2019, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2019/2072/oj).


BILAG

I tabellen i punkt 1 i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2018/2019, anden kolonne »Beskrivelse«, affattes rækken » Malus Mill.«, således:

» Malus Mill., bortset fra:

et-to år gamle podede barrodsplanter til plantning af Malus domestica, der er hvilende og frie for blade, med oprindelse i Serbien

op til tre år gamle podede barrodsplanter til plantning af Malus domestica, der er hvilende og frie for blade, med oprindelse i Moldova

op til tre år gamle podede barrodsgrundstammer af Malus domestica, der er hvilende og frie for blade, med oprindelse i Ukraine

op til tre år gamle podede barrodsplanter til plantning af Malus domestica, der er hvilende og frie for blade, med oprindelse i Ukraine

op til et år gamle stiklinger af Malus domestica, der er frie for blade, med oprindelse i Det Forenede Kongerige

op til syv år gamle planter til plantning af Malus domestica med oprindelse i Det Forenede Kongerige

op til syv år gamle planter til plantning af Malus sylvestris med en diameter på højst 40 mm nederst på stammen, med oprindelse i Det Forenede Kongerige, og

op til to år gamle podede barrodsplanter til plantning af Malus domestica, der er hvilende og frie for blade, med oprindelse i Bosnien-Hercegovina«.


ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2024/377/oj

ISSN 1977-0634 (electronic edition)


Top