(1)

I henhold til artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 (1) skal der vedtages bevarelsesforanstaltninger under hensyn til den foreliggende videnskabelige, tekniske og økonomiske rådgivning, herunder, hvis det er relevant, rapporter udarbejdet af Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) samt rådgivning fra de rådgivende råd.

(2)

Rådet skal vedtage foranstaltninger vedrørende fastsættelse og fordeling af fiskerimuligheder, herunder, hvis det er relevant, visse funktionelt tilknyttede betingelser. I henhold til artikel 16, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1380/2013 skal fiskerimulighederne fastsættes i overensstemmelse med den fælles fiskeripolitiks målsætninger som fastsat i nævnte forordnings artikel 2, stk. 2. I henhold til artikel 16, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013 skal fiskerimulighederne tildeles medlemsstaterne således, at de enkelte medlemsstater sikres relativ stabilitet i fiskeriet efter de enkelte bestande eller i de enkelte fiskerier.

(3)

I overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1380/2013 bør de samlede tilladte fangstmængder (TAC'er) derfor fastlægges på grundlag af den foreliggende videnskabelige rådgivning og under hensyn til biologiske og socioøkonomiske aspekter, samtidig med at der sikres en retfærdig behandling af de forskellige fiskerisektorer, samt de holdninger, som kom til udtryk under høringer af de berørte parter.

(4)

I Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1022 (2) blev der fastsat en flerårig plan for fiskeri efter demersale bestande i det vestlige Middelhav. Denne plan tager sigte på at nå og opretholde maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY) for målbestandene og sikre, at udnyttelsen af havets levende biologiske ressourcer genopretter og opretholder populationer af de befiskede arter over niveauer, der kan give MSY.

(5)

I henhold til artikel 4, stk. 1, i forordning (EU) 2019/1022 skal fiskerimulighederne for de bestande, der er opført på listen i nævnte forordnings artikel 1, fastsættes således, at målet for fiskeridødeligheden ved MSY kan nås på et gradvist stigende grundlag inden udgangen af i 2020, hvis muligt, og senest den 1. januar 2025. Fiskerimulighederne skal udtrykkes som den maksimale tilladte fiskeriindsats for trawlere og langlinefartøjer og fastsættes i overensstemmelse med fiskeriindsatsordningen i artikel 7 i forordning (EU) 2019/1022 og som fangstbegrænsninger for blårød reje (Aristeus antennatus) og rød kæmpereje (Aristaeomorpha foliacea) på dybt hav i overensstemmelse med den videnskabelige rådgivning og med nævnte forordnings artikel 7, stk. 3, litra b).

(6)

STECF gjorde i sin rådgivning opmærksom på, at der er behov for yderligere foranstaltninger for at nå MSY-målene i 2025 for alle fiskebestandene i det vestlige Middelhav, og at det er nødvendigt med en betydelig reduktion af fiskeridødeligheden for trawlere. På grundlag af rådgivningen bør den maksimale tilladte fiskeriindsats for 2024 for trawlere i det vestlige Middelhav reduceres med 9,5 % i forhold til referenceværdien mellem 2015 og 2017, som skal fratrækkes den maksimale tilladte fiskeriindsats, der er fastsat for 2023 ved Rådets forordning (EU) 2023/195 (3).

(7)

I 2023 gjorde STECF i sin rådgivning opmærksom på, at langlinefartøjer har indvirkning på gydefisk, eftersom langlinefartøjer bidrager til 7 % af kulmulelandingerne i Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavets (GFCM's) geografiske underområder 1, 2, 5, 6 og 7, og at de i underområde 10 bidrager til 13 % af de samlede landinger og 6 % i underområder 8, 9, 10 og 11. I 2023 gjorde STECF også i sin rådgivning opmærksom på, at gydebiomassen for kulmule i underområder 1, 5, 6 og 7 og i underområder 8, 9, 10 og 11 stadig ligger under bevarelsesgrænsereferencepunktet (BLIM), jf. artikel 2, stk. 10, i forordning (EU) 2019/1022 og at fangsterne bør reduceres med mindst 89 % i underområder 1, 5, 6 og 7 og 40 % i underområder 8, 9, 10 og 11 for at nå FMSY i 2024. Det er således hensigtsmæssigt at opretholde den maksimale tilladte fiskeriindsats for langlinefartøjer for 2024 på de samme niveauer, der er fastsat for 2023 ved forordning (EU) 2023/195 på grundlag af artikel 7, stk. 5, i forordning (EU) 2019/1022.

(8)

I 2023 gjorde STECF i sin rådgivning opmærksom på, at fiskeridødeligheden for blårøde rejer i underområder 1, 2, 5, 6 og 7 fortsat ligger langt fra bæredygtige niveauer, og at der derfor er behov for yderligere forvaltningsforanstaltninger. Navnlig påpegede STECF i sin rådgivning, at fangsterne for at nå FMSY senest i 2024 i gennemsnit bør reduceres med 58 %, specifikt 56 % i underområder 1 og 2, 59 % i underområde 5 og 61 % i underområder 6 og 7. I overensstemmelse med artikel 7, stk. 3, litra b), i forordning (EU) 2019/1022 bør fiskeriindsatsordningen derfor fortsat suppleres med fangstbegrænsninger. Fangstbegrænsningerne for blårød reje i underområder 1, 2, 5, 6 og 7 bør reduceres med 5 % i forhold til de fiskerimuligheder, der er fastsat for 2023 ved forordning (EU) 2023/195.

(9)

I 2023 gjorde STECF i sin rådgivning opmærksom på, at der er behov for yderligere forvaltningsforanstaltninger for blårød reje i underområder 8, 9, 10 og 11, og rådede til at reducere den samlede fangst med 39 %. Fiskeriindsatsordningen bør derfor fortsat suppleres med fangstbegrænsninger. Fangstbegrænsningerne for blårød reje i underområder 8, 9, 10 og 11 bør reduceres med 3 % i forhold til de fiskerimuligheder, der er fastsat for 2023 ved forordning (EU) 2023/195.

(10)

I 2023 gjorde STECF i sin rådgivning opmærksom på, at der er behov for yderligere forvaltningsforanstaltninger for rød kæmpereje i underområder 8, 9, 10 og 11, og rådede til at reducere den samlede fangst med 31 %. Fiskeriindsatsordningen bør derfor fortsat suppleres med fangstbegrænsninger. Fangstbegrænsningerne for rød kæmpereje i underområder 8, 9, 10 og 11 bør reduceres med 3 % i forhold til de fiskerimuligheder, der er fastsat for 2023 ved forordning (EU) 2023/195.

(11)

GFCM vedtog på sit 43. årsmøde i 2019 henstilling GFCM/43/2019/5 om en flerårig forvaltningsplan for bæredygtigt demersalt fiskeri i Adriaterhavet (GFCM's geografiske underområde 17 og 18), hvori der for 2020-2026 blev fastsat en fiskeriindsatsordning og et flådekapacitetsloft for visse demersale bestande. Disse foranstaltninger for 2024 bør gennemføres i EU-retten.

(12)

GFCM vedtog på sit 46. årsmøde i 2023 henstilling GFCM/46/2023/6 om gennemførelse af en fiskeriindsatsordning for vigtige demersale bestande i Adriaterhavet i 2024 (underområder 17 og 18), som stammer fra henstilling GFCM/43/2019/5. Henstilling GFCM/46/2023/6 indeholder bestemmelser om en reduktion af fiskeriindsatsordningen for skovltrawlere med 4 % og en videreførelse af indsatsniveauerne for 2023 for bomtrawlere. For at gennemføre disse foranstaltninger i EU-retten bør 4 % derfor fratrækkes den maksimale tilladte fiskeriindsats for skovltrawlere, der er fastsat for 2023 ved forordning (EU) 2023/195, og den maksimale tilladte fiskeriindsats for bomtrawlere bør holdes på 2023-niveauerne.

(13)

GFCM vedtog på sit 44. årsmøde i 2021 henstilling GFCM/44/2021/20 om en flerårig forvaltningsplan for bæredygtig udnyttelse af små pelagiske bestande i Adriaterhavet (GFCM's geografiske underområder 17 og 18), hvori der for 2022-2029 blev fastsat en maksimal fangstmængde og et tilhørende flådekapacitetsloft for notfartøjer og pelagiske trawlere, som fisker efter små pelagiske arter med en dispensation for de nationale flåder, der omfatter mindre end ti notfartøjer eller pelagiske trawlere, som aktivt fisker efter små pelagiske arter. Disse foranstaltninger for 2024 bør gennemføres i EU-retten.

(14)

GFCM vedtog på sit 46. årsmøde i 2023 henstilling GFCM/46/2023/5 om forlængelse af en fiskeriovergangsordning og fastlæggelse af en fangstbegrænsning for 2024 for små pelagiske bestande i Adriaterhavet (underområder 17 og 18), som stammer fra henstilling GFCM/44/2021/20. Henstilling GFCM/46/2023/5 indeholder bestemmelser om en reduktion af fangsterne af små pelagiske arter med 5 % for ansjos og 9 % for sardin i forhold til 2023-niveauerne. For at gennemføre disse foranstaltninger i EU-retten bør 5 % for ansjos og 9 % for sardiner derfor trækkes fra den maksimale fangstmængde, der er fastsat for 2023 ved forordning (EU) 2023/195.

(15)

Under hensyntagen til de særlige forhold, der gør sig gældende for den slovenske flåde, og dens marginale indvirkning på små pelagiske og demersale bestande samt i overensstemmelse med artikel 33 i henstilling GFCM/44/2021/20 og artikel 13 i henstilling GFCM/43/2019/5 er det hensigtsmæssigt at bevare de nuværende fiskerimønstre og sikre den slovenske flåde adgang til en minimumsmængde af små pelagiske arter og en mindste indsatstildeling for demersale bestande.

(16)

GFCM vedtog på sit 46. årsmøde i 2023 henstilling GFCM/46/2023/16 om en langsigtet forvaltningsplan for europæisk ål. Henstillingen fastholder for 2024 de eksisterende overgangsforanstaltninger, en forbudsperiode på seks måneder og et forbud mod rekreativt fiskeri. Desuden fastsættes det i henstillingen, at de kontraherende parter skal gennemføre yderligere foranstaltninger for at reducere fiskeridødeligheden for glasål med mindst 30 % i 2024 i forhold til referenceperioden 2019-2021. Disse foranstaltninger skal finde anvendelse på alle havområder i Middelhavet, ferskvandsområder og brakvande såsom flodmundinger, kystlaguner og overgangsvande i overensstemmelse med nævnte henstilling. Foranstaltningerne bør gennemføres i EU-retten.

(17)

GFCM vedtog på sit 46. årsmøde i 2023 henstilling GFCM/46/2023/13 om en forvaltningsplan for bæredygtig udnyttelse af ædelkoral (Corallium rubrum) i Middelhavet (de geografiske underområder 1-27), som med et år forlængede bestemmelserne i henstilling GFCM/43/2019/4, hvori der blev fastsat en fastfrysning af fiskeriindsatsen udtrykt som et maksimalt antal fiskeritilladelser og fangstbegrænsninger for ædelkoral. Foranstaltningerne bør gennemføres i EU-retten.

(18)

GFCM vedtog på sit 46. årsmøde i 2023 henstilling GFCM/46/2023/14 om en flerårig forvaltningsplan for bæredygtig udnyttelse af guldmakrel (Coryphaena hippurus) i Middelhavet (geografiske underområder 1-27). Denne henstilling indførte i overensstemmelse med forsigtighedstilgangen og for overgangsperioden 2024-2026 et flådekapacitetsloft, en fastfrysning af anordninger til tiltrækning af fisk (FAD'ernes) kapacitet pr. fartøj, en fangstbegrænsning og en sæsonlukning. For rekreativt fiskeri fastsættes det endvidere i henstilling GFCM/46/2023/14, at der skal overholdes en daglig fangstbegrænsning samt en forbudsperiode for erhvervsfiskeri. Disse foranstaltninger bør gennemføres i EU-retten i overgangsperioden 2024-2026. Disse foranstaltninger berører ikke de forvaltningsforanstaltninger, der vil blive foreslået af Den Rådgivende Videnskabelige Komité inden for rammerne af GFCM for den langsigtede forvaltningsplan for perioden 2027-2031.

(19)

GFCM vedtog på sit 45. årsmøde i 2022 henstilling GFCM/45/2022/4 om en flerårig forvaltningsplan for bæredygtig udnyttelse af demersale bestande i Sicilienstrædet (de geografiske underområder 12-16) og om ophævelse af henstilling GFCM/44/2021/12 og GFCM/42/2018/5. Med henstilling GFCM/45/2022/4 blev der indført en indsatsordning for kulmule (Merluccius merluccius) og fangstbegrænsninger for dybvandsrosenrejer (Parapenaeus longirostris) samt en fastfrysning af fiskerikapaciteten. For 2024 fastsættes der i henstillingen en reduktion på 3 % for fangstbegrænsninger for dybvandsrosenrejer. For at gennemføre disse foranstaltninger i EU-retten bør der derfor trækkes 3 % fra de maksimale tilladte fangstbegrænsninger for dybvandsrosenrejer, som er fastsat for 2023 ved forordning (EU) 2023/195.

(20)

GFCM vedtog på sit 45. årsmøde i 2022 henstilling GFCM/45/2022/5 om en flerårig forvaltningsplan for bæredygtig udnyttelse af bestandene af rød kæmpereje og blårød reje i Sicilienstrædet (de geografiske underområder 12-16) og om ophævelse af henstilling GFCM/44/2021/7 og GFCM/43/2019/6. I henstilling GFCM/45/2022/5 blev der fastsat en fangstbegrænsning og en fastfrysning af fiskerikapaciteten. For 2024 fastsættes der i henstillingen en reduktion på 3 % for fangstbegrænsninger for rød kæmpereje og blårød reje. For at gennemføre disse foranstaltninger i EU-retten bør der derfor trækkes 3 % fra de maksimale tilladte fangstbegrænsninger for rød kæmpereje og blårød reje, som er fastsat for 2023 ved forordning (EU) 2023/195.

(21)

GFCM vedtog på sit 45. årsmøde i 2022 henstilling GFCM/45/2022/6 om en flerårig forvaltningsplan for bæredygtig udnyttelse af bestandene af rød kæmpereje og blårød reje i Det Joniske Hav (de geografiske underområder 19-21) og om ophævelse af henstilling GFCM/44/2021/8 og GFCM/42/2018/4. I henstilling GFCM/45/2022/6 blev der fastsat en fangstbegrænsning og en fastfrysning af fiskerikapaciteten. For 2024 fastsættes der i henstillingen en reduktion på 3 % for fangstbegrænsninger for rød kæmpereje og blårød reje. For at gennemføre disse foranstaltninger i EU-retten bør der derfor trækkes 3 % fra de maksimale tilladte fangstbegrænsninger for rød kæmpereje og blårød reje, som er fastsat for 2023 ved forordning (EU) 2023/195.

(22)

GFCM vedtog på sit 45. årsmøde i 2022 henstilling GFCM/45/2022/7 om en flerårig forvaltningsplan for bæredygtig udnyttelse af bestandene af rød kæmpereje og blårød reje i Det Levantiske Hav (de geografiske underområder 24-27) og om ophævelse af henstilling GFCM/44/2021/8 og GFCM/42/2018/4. I henstilling GFCM/45/2022/7 blev der fastsat en fangstbegrænsning og en fastfrysning af fiskerikapaciteten. For 2024 fastsættes der i henstillingen en reduktion på 3 % for fangstbegrænsninger for rød kæmpereje og blårød reje. For at gennemføre disse foranstaltninger i EU-retten bør der derfor trækkes 3 % fra de maksimale tilladte fangstbegrænsninger for rød kæmpereje og blårød reje, som er fastsat for 2023 ved forordning (EU) 2023/195.

(23)

GFCM vedtog på sit 45. årsmøde i 2022 henstilling GFCM/45/2022/3 om en flerårig forvaltningsplan for bæredygtig udnyttelse af spidstandet blankesten (Pagellus bogaraveo) i Alboránhavet (de geografiske underområder 1-3) og om ophævelse af henstilling GFCM/44/2021/4, GFCM/43/2019/2 og GFCM/41/2017/2. I henstilling GFCM/45/2022/3 blev der fastsat maksimale fangstmængder for 2023, 2024 og 2025, et maksimalt antal tilladte langlinefartøjer og håndliner og nye foranstaltninger for rekreativt fiskeri. For at gennemføre disse foranstaltninger i EU-retten bør der derfor trækkes 7 % fra de maksimale tilladte fangstbegrænsninger for spidstandet blankesten, som er fastsat for 2023 ved forordning (EU) 2023/195.

(24)

GFCM vedtog på sit 43. årsmøde i 2019 henstilling GFCM/43/2019/3 om ændring af henstilling GFCM/41/2017/4 om en flerårig forvaltningsplan for fiskeriet efter pighvar (Scophthalmus maximus) i Sortehavet (GFCM's geografiske underområde 29). Med henstilling GFCM/43/2019/3 blev der for 2020-2024 indført en ajourført regional TAC og en kvotefordelingsnøgle for pighvar samt yderligere bevarelsesforanstaltninger, navnlig en forbudsperiode på to måneder og en begrænsning af fiskedagene til 180 dage om året. I overensstemmelse med henstilling GFCM/43/2019/3 er disse yderligere bevarelsesforanstaltninger funktionelt tilknyttet fiskerimulighederne, da TAC-niveauet for pighvar uden disse foranstaltninger ellers skulle have været reduceret for at sikre artens genopretning. Disse foranstaltninger bør gennemføres i EU-retten.

(25)

GFCM vedtog på sit 46. årsmøde i 2023 henstilling GFCM/46/2023/7 om en flerårig forvaltningsplan for fiskeriet efter pighvar i Sortehavet (det geografiske underområde 29) og om ændring af henstilling GFCM/43/2019/3. I nævnte henstilling blev den eksisterende TAC opretholdt indtil den 31. december 2024. Foranstaltningerne bør gennemføres i EU-retten.

(26)

GFCM godkendte på sit 46. årsmøde i 2023 en overførsel af den uudnyttede EU-kvote for pighvar i 2022 i betragtning af den ekstraordinære situation, som den regionale kontekst i Sortehavet har skabt. Denne foranstaltning bør gennemføres i EU-retten. Den fordeling af de fiskerimuligheder, der skyldes underudnyttelsen, bør gennemføres på grundlag af de enkelte medlemsstaters respektive andele i underudnyttelsen uden at ændre den i forordning (EU) 2023/195 fastsatte fordelingsnøgle for den årlige fordeling af TAC'er.

(27)

På grundlag af den foreliggende videnskabelige rådgivning fra GFCM's arbejdsgruppe om Sortehavet bør det nuværende niveau for fiskeridødeligheden for brisling (Sprattus sprattus) opretholdes for at sikre brislingebestandenes bæredygtighed i Sortehavet. Der bør derfor fortsat fastsættes en autonom kvote for disse bestande.

(28)

De fiskerimuligheder for EU-fiskerfartøjer, der fastsættes i nærværende forordning, er underlagt Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 (4), særlig artikel 33 og 34 om registrering af fangster og fiskeriindsats og om indberetning af data om opbrugte fiskerimuligheder. Det er derfor nødvendigt at fastsætte de koder, som medlemsstaterne skal benytte til at sende data til Kommissionen om landinger af bestande, der er omfattet af denne forordning.

(29)

For at fremme anvendelsen af selektive redskaber og etablere effektive områdelukninger for at beskytte ungfisk og gydefisk blev der ved Rådets forordning (EU) 2022/110 (5) fastsat en kompensationsordning i forbindelse med indsatsordningen for trawlere. Eftersom STECF fortsat anbefaler yderligere forbedring af fiskeredskabers selektivitet og af effektive områdelukninger i 2024 for at beskytte ungfisk og gydefisk, bør der tildeles 4,5 % af fiskedagene. Hvis et fartøj opfylder to betingelser, kan en medlemsstat forhøje den yderligere tildeling af fiskedage til 5 %. Hvis et fartøj opfylder mindst tre betingelser, kan en medlemsstat forhøje den yderligere tildeling af fiskedage til 6 %.

(30)

Ved Rådets forordning (EF) nr. 847/96 (6) er der indført supplerende betingelser for forvaltningen af TAC'er fra år til år, herunder i artikel 3 og 4 fleksibilitetsbestemmelser for præventive og analytiske TAC'er. I henhold til nævnte forordnings artikel 2 skal Rådet ved fastsættelsen af TAC'er navnlig på grundlag af bestandenes biologiske tilstand beslutte, hvilke bestande der ikke skal være omfattet af nævnte forordnings artikel 3 og 4. For at undgå en uforholdsmæssig høj grad af fleksibilitet, som vil underminere princippet om fornuftig og ansvarlig udnyttelse af havets levende biologiske ressourcer, hindre opnåelsen af målsætningerne i den fælles fiskeripolitik og medføre, at bestandenes biologiske tilstand forværres, bør det derfor udtrykkeligt fastsættes, at artikel 3, stk. 2 og 3, og artikel 4 i forordning (EF) nr. 847/96 kun anvendes på analytiske TAC'er, når den årsbaserede fleksibilitet, der er fastsat i artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013, ikke anvendes.

(31)

For at undgå afbrydelse af fiskeriet og sikre, at Unionens fiskere kan leve af fiskeri, bør denne forordning finde anvendelse fra den 1. januar 2024. Denne forordning bør på grund af sin hastende karakter træde i kraft dagen efter offentliggørelsen —