BILAG

I dette bilag beskrives målene, principperne, de vigtigste relevante aktører og samspillet med andre relevante krise- og beredskabsstyringsmekanismer, samt hvordan en plan for koordinering af reaktionen på hændelser vedrørende kritisk infrastruktur af væsentlig grænseoverskridende relevans (»EU-planen for kritisk infrastruktur«) fungerer og om nødvendigt, hvordan samarbejdet mellem medlemsstaterne og de relevante EU-institutioner, -organer, -kontorer og -agenturer forbedres for så vidt angår sådanne hændelser i overensstemmelse med de gældende regler og procedurer. Denne EU-plan for kritisk infrastruktur påvirker på ingen måde andre ordningers rolle og funktion.

Del I: Mål, principper, aktører og andre instrumenter

1.   Mål

Formålet med EU-planen for kritisk infrastruktur er at fremme følgende tre hovedmål som reaktion på en hændelse vedrørende kritisk infrastruktur af væsentlig grænseoverskridende relevans, hvor det er relevant:

a)

Fælles situationsbevidsthed, eftersom en god forståelse af en hændelse vedrørende kritisk infrastruktur af væsentlig grænseoverskridende relevans i medlemsstaterne, dens årsag og dens potentielle konsekvenser for alle relevante interessenter på operationelt og strategisk/politisk plan er afgørende for at sikre en passende koordineret reaktion.

b)

Koordineret underretning af offentligheden, eftersom dette bidrager til at afbøde de negative virkninger af en hændelse vedrørende kritisk infrastruktur af væsentlig grænseoverskridende relevans og minimere uoverensstemmelser i de budskaber, der formidles til offentligheden mellem medlemsstaterne, med fuld respekt af de nationale kompetencer til krisekommunikation. Hvis det er i offentlighedens interesse, og hvis denne kommunikation ikke hæmmer krise- og krisestyringsoperationer, er klar underretning af offentligheden også vigtig for at afbøde konsekvenserne af desinformation.

c)

En koordineret og effektiv reaktion, eftersom en styrkelse af medlemsstaternes reaktion og samarbejdet mellem dem og med relevante EU-institutioner, -organer, -kontorer og -agenturer kan bidrage til at afbøde virkningerne af en hændelse vedrørende kritisk infrastruktur af væsentlig grænseoverskridende relevans og muliggør hurtig genetablering af væsentlige tjenester på en måde, der minimerer sårbarheden over for yderligere væsentlige hændelser.

2.   Principper

Proportionalitetsprincippet

Hændelser, der forstyrrer kritisk infrastruktur og/eller leveringen af væsentlige tjenester, ligger ofte under tærsklen for, hvad der udgør en hændelse vedrørende kritisk infrastruktur af væsentlig grænseoverskridende relevans som specificeret i denne henstillings punkt 2. Som sådan kan de i princippet håndteres effektivt på nationalt plan. Derfor bør anvendelsen af EU-planen for kritisk infrastruktur begrænses til hændelser vedrørende kritisk infrastruktur af væsentlig grænseoverskridende relevans.

Nærhedsprincippet

Medlemsstaterne har i overensstemmelse med EU-retten det primære ansvar for at reagere på forstyrrelser af kritisk infrastruktur eller væsentlige tjenester, der leveres af kritiske enheder. De relevante EU-institutioner, -organer, -kontorer og -agenturer, navnlig Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (»EU-Udenrigstjenesten«) spiller imidlertid en vigtig supplerende rolle i tilfælde af en hændelse vedrørende kritisk infrastruktur af væsentlig grænseoverskridende relevans, eftersom en sådan hændelse kan påvirke flere eller endda alle dele af den økonomiske aktivitet på det indre marked, livet for borgere, der bor i Unionen, og Unionens sikkerhed og dets internationale forbindelser med partnere, uden at det berører medlemsstaternes ansvar for at varetage national sikkerhed og forsvar.

Komplementaritet

EU-planen for kritisk infrastruktur bør omhandle og afspejle anvendelsen af eksisterende krise- og beredskabsstyringsmekanismer på EU-plan, nemlig Rådets integrerede ordninger for politisk kriserespons (»IPCR«), Kommissionens interne krisekoordinationsproces ARGUS, EU-civilbeskyttelsesmekanismen, der understøttes af Katastrofeberedskabskoordinationscentret (»ERCC«), der blev oprettet under EU-civilbeskyttelsesmekanismen ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1313/2013/EU (1), og EU-Udenrigstjenestens kriseresponsmekanisme. Den bør også trække på sektorspecifikke ordninger, herunder bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2555 om en koordineret håndtering af omfattende cybersikkerhedshændelser (2), EU-SCICF-rammen anbefalet af Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (3) (ESRB), netværket af transportkontaktpunkter (4), krisekoordineringscellen for europæisk luftfart (5) og koordinationsgrupperne for elektricitet (6), gas (7) og olie (8).

EU-planen for kritisk infrastruktur bør bygge på og anvende de eksisterende strukturer og mekanismer på EU-plan, herunder de relevante arbejdsgrupper i Rådet (dvs. Procivgruppen CER), og dem, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2557 (9), navnlig for så vidt angår samarbejdet mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder og med Kommissionen og i Gruppen for Kritiske Enheders Modstandsdygtighed (»CERG«), der er nedsat i henhold til direktiv (EU) 2022/2557. I planen bør der også tages hensyn til de relevante EU-institutioners, -organers, -kontorers og -agenturers ansvar i henhold til den retlige ramme, der gælder for dem. Kriseberedskabsaktiviteter vedrørende kritisk infrastruktur supplerer andre krise- og beredskabsstyringsmekanismer på EU-plan, nationalt plan og sektorplan, som understøtter en tværsektoriel koordinering.

Fortroligheden af oplysninger

I EU-planen for kritisk infrastruktur bør der tages hensyn til betydningen af at sikre fortroligheden af klassificerede informationer og følsomme ikkeklassificerede oplysninger vedrørende kritisk infrastruktur og kritiske enheder.

Ingen medlemsstat forventes at meddele oplysninger, hvis videregivelse efter dens opfattelse ville stride mod dens væsentlige interesser med hensyn til national sikkerhed, offentlig sikkerhed eller forsvar. Uden at det berører artikel 346 i TEUF, bør oplysninger, der er fortrolige i henhold til EU-regler eller nationale regler, såsom regler om forretningshemmeligheder, kun udveksles med Kommissionen og andre relevante myndigheder, hvor denne udveksling er nødvendig for anvendelsen af denne henstilling. De udvekslede oplysninger bør begrænses til, hvad der er relevant og forholdsmæssigt under hensyn til formålet med udvekslingen. Udvekslingen af oplysninger bør bevare de pågældende oplysningers fortrolighed og beskytte de kritiske enheders sikkerhed og kommercielle interesser, samtidig med at medlemsstaternes sikkerhed respekteres.

3.   Relevante aktører

Hver medlemsstat og de relevante EU-institutioner, -organer, -kontorer og -agenturer, der er omhandlet i litra a)-g) nedenfor, bør i overensstemmelse med de regler og procedurer, der gælder for dem, indkredse de relevante aktører for den enkelte hændelse vedrørende kritisk infrastruktur af væsentlig grænseoverskridende relevans, hvor det er relevant, afhængigt af den berørte sektor og typen af hændelse.

a)   Medlemsstaterne

—

Kompetente myndigheder (f.eks. myndigheder med ansvar for kritisk infrastruktur, relevante sektormyndigheder, centrale kontaktpunkter, der er udpeget eller oprettet i henhold til artikel 9, stk. 2, i direktiv (EU) 2022/2557, og myndigheder, der er udpeget eller oprettet i henhold til artikel 9, stk. 1, i direktiv (EU) 2022/2557).

—	Andre interessenter, herunder enheder eller personer fra den private sektor, som varetager specifikke funktioner, såsom operatører af kritisk infrastruktur, herunder dem, der er indkredset som kritiske enheder.

—	Ministrene med ansvar for kritisk infrastrukturs modstandsdygtighed og/eller ministrene med ansvar for den eller de sektorer, der er mest berørt af den pågældende hændelse vedrørende kritisk infrastruktur af væsentlig grænseoverskridende relevans.

b)   Rådet

—	Formandskabet for Rådet.

—	Coreper, Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité og IPCR-ordningerne.

—	De relevante arbejdsgrupper såsom Civilbeskyttelsesgruppen – kritiske enheders modstandsdygtighed (arbejdsgruppen »Procivgruppen CER«) og formanden/formændene for andre relevante grupper.

—	Generalsekretariatet for Rådet.

c)   Det Europæiske Råd

—	Formanden for Det Europæiske Råd.

d)   Kommissionen

—	Den udpegede ledende tjeneste og Generaldirektoratet for Migration og Indre Anliggender som den ansvarlige tjenestegren på området og, i tilfælde af en tværsektoriel hændelse, Generaldirektoratet for Migration og Indre Anliggender og andre relevante tjenestegrene i Kommissionen.

—	Generaldirektoratet for Kommunikation og Talsmandstjenesten.

—	Generaldirektoratet HERA, Myndigheden for Kriseberedskab og -indsats på Sundhedsområdet

—	CERG, under ledelse af en repræsentant for Kommissionen (Generaldirektoratet for Migration og Indre Anliggender) og andre relevante ekspertgrupper og udvalg.

—	ERCC, der blev oprettet under EU-civilbeskyttelsesmekanismen (katastrofestyringsknudepunkt under EU-civilbeskyttelsesmekanismen i Generaldirektoratet for Civilbeskyttelse og Humanitære Bistandsforanstaltninger på Europæisk Plan, som er operationelt døgnet rundt alle ugens dage).

—	Udvalget for Sundhedssikkerhed, der er nedsat ved artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2371 (10).

—	Kommissionens Generalsekretariat (ARGUS-sekretariatet) og (vice)generalsekretæren (ARGUS-processen), Generaldirektoratet for Menneskelige Ressourcer (Direktoratet for Sikkerhed).

—	Andre relevante ekspertgrupper i Kommissionen, der bistår Kommissionen med koordineringen af foranstaltninger i en nødsituation eller en krisesituation.

—	Andre krise- og katastrofestyringsnetværk, herunder sektorspecifikke (f.eks. netværket af transportkontaktpunkter, der forvaltes af Generaldirektoratet for Mobilitet og Transport, den interinstitutionelle cyberkrisetaskforce (11) og krisekoordineringscellen for europæisk luftfart).

—	Formanden og/eller den ansvarlige næstformand/kommissær.

—	Andre af Kommissionens tjenestegrene, som kan have kompetence inden for specifikke ekspertiseområder.

e)   EU-Udenrigstjenesten

—	Den fælles efterretningsanalysekapacitet (»SIAC«) bestående af Efterretnings- og Situationscentret (»IntCen«) og Efterretningsdirektoratet under EU's Militærstab (»EUMS Int«).

—	Kriseresponscentret (»CRC«).

—	Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik/næstformand for Kommissionen (»den højtstående repræsentant«).

f)   Relevante EU-organer, -kontorer og -agenturer såsom Europol eller ENISA, afhængigt af den berørte sektor (12).

g)   Andre relevante strukturer

—	Det Europæiske Netværk af Forbindelsesorganisationer for Cyberkriser (»EU-CyCLONe«), der er oprettet ved artikel 16 i direktiv (EU) 2022/2555.

—	De enheder, der håndterer IT-sikkerhedshændelser (»CSIRT'er«), og som er oprettet ved artikel 15 i direktiv (EU) 2022/2555.

—	Den paneuropæiske ramme for koordinering i tilfælde af systemiske cyberhændelser (»EU-SCICF«) som omhandlet i ESRB's henstilling ESRB/2021/17.

4.   Samspil med andre relevante krise- og beredskabsstyringsmekanismer og -instrumenter

EU-planen for kritisk infrastruktur bør være et fleksibelt redskab, der kortlægger forskellige foranstaltninger, der kan træffes helt eller delvist ved hjælp af forskellige eksisterende ordninger, afhængigt af arten af en hændelse vedrørende kritisk infrastruktur af væsentlig grænseoverskridende relevans, og hvor alvorlig den er, samt behovet for operationel eller strategisk/politisk koordinering.

a)   Integrerede ordninger for politisk kriserespons (»IPCR«)

I overensstemmelse med Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1993 (13) kan EU's respons på politisk niveau omfatte foranstaltninger i henhold til EU-planen for kritisk infrastruktur i tilfælde af en krise, hvor IPCR-ordningerne er blevet aktiveret. I så fald vil beslutningsprocessen for IPCR finde anvendelse, og EU-planen for kritisk infrastruktur kan anvendes som et supplerende redskab, der yder specifik støtte til IPCR vedrørende kritisk infrastruktur for at sikre en velkoordineret respons. IPCR-ordningerne er udformet, så de giver mulighed for en rettidig politisk koordinering og respons på politisk plan i Unionen (Coreper/Rådet) i tilfælde af større nødsituationer eller kriser. IPCR anvendes også på strategisk/politisk niveau til at koordinere responsen på en påberåbelse af solidaritetsbestemmelsen (artikel 222 i TEUF) for at sikre sammenhæng og komplementaritet i Unionens og medlemsstaternes indsats. Ordningerne til Unionens gennemførelse af solidaritetsbestemmelsen er fastlagt i Rådets afgørelse 2014/415/EU (14).

b)   EU-civilbeskyttelsesmekanismen

I henhold til afgørelse 1313/2013/EU kan EU-civilbeskyttelsesmekanismen aktiveres for at reagere på faktiske eller overhængende naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer i og uden for Unionen (herunder katastrofer, der skyldes hændelser, der påvirker kritisk infrastruktur) med operationel støtte fra ERCC. ERCC arbejder tæt sammen med nationale civilbeskyttelsesmyndigheder og relevante EU-organer for at fremme en tværsektoriel tilgang til katastrofehåndtering.

c)   Den hybride EU-værktøjskasse og EU-protokollen om imødegåelse af hybride trusler

EU-protokollen om imødegåelse af hybride trusler (15) (»EU-protokollen om imødegåelse af hybride trusler«) skitserer processer og værktøjer, der finder anvendelse i tilfælde af hybride trusler eller kampagner gennem hele krise- og katastrofestyringscyklussen.

I tilfælde af en væsentlig hændelse vedrørende kritisk infrastruktur med en hybrid dimension finder de processer og værktøjer, der er beskrevet i EU-protokollen om imødegåelse af hybride trusler, anvendelse som supplement til EU-planen for kritisk infrastruktur, hvor det er relevant, f.eks. til specifik information og kommunikation om og analyse af hybride aspekter af hændelsen vedrørende kritisk infrastruktur af væsentlig grænseoverskridende relevans og for så vidt angår samarbejde med eksterne partnere. Navnlig udgør den hybride EU-værktøjskasse (16) en ramme for en koordineret reaktion på hybride kampagner. Eftersom det primære ansvar for at imødegå hybride trusler ligger hos medlemsstaterne, finder den beslutningsproces, der er beskrevet i gennemførelsesretningslinjerne for rammen for en koordineret EU-reaktion på hybride kampagner, anvendelse.

d)   Bestemmelserne om koordineret håndtering af omfattende cybersikkerhedshændelser i direktiv (EU) 2022/2555

Direktiv (EU) 2022/2555 indeholder bestemmelser om koordineret håndtering af omfattende cybersikkerhedshændelser gennem de eksisterende samarbejdsnetværk, navnlig EU-CyCLONe og CSIRT-netværket. EU-CyCLONe og CSIRT-netværket samarbejder på grundlag af proceduremæssige ordninger, der fastlægger den nærmere udformning af dette samarbejde, og undgå dobbeltarbejde.

EU-CyCLONe fungerer som en formidler mellem det tekniske og det politiske niveau under omfattende cybersikkerhedshændelser og kriser og styrker samarbejdet på operationelt plan og støtter beslutningstagningen på politisk plan. EU-CyCLONe bygger på CSIRT-netværkets resultater og anvender sine egne kapaciteter til at udarbejde konsekvensanalyser af omfattende cybersikkerhedshændelser og -kriser. I tilfælde af en hændelse vedrørende kritisk infrastruktur af væsentlig grænseoverskridende relevans, der falder sammen med eller synes at være forbundet med en omfattende cybersikkerhedshændelse, bør de relevante arbejdsgrupper i Rådet fastlægge en passende koordinering på operationelt plan, herunder i samarbejde med EU-CyCLONe. Formålet med koordineringen bør være at fastslå, hvilke aktør(er), værktøj(er) eller mekanisme(r) der kan bidrage mest effektivt til at reagere på hændelsen vedrørende kritisk infrastruktur af væsentlig grænseoverskridende relevans, samtidig med at der undgås dobbeltarbejde og parallelle arbejdsområder. En sådan koordinering bør være sammenhængende med eksisterende relevante ordninger på tidspunktet for hændelsen.

e)   Andre sektorspecifikke eller tværsektorielle mekanismer og instrumenter

EU-planen for kritisk infrastruktur bør ikke overlappe andre sektorspecifikke eller tværsektorielle krise- og katastrofestyringsværktøjer eller koordineringsmekanismer. Hvis der allerede findes sådanne værktøjer eller mekanismer, bør EU-planen for kritisk infrastruktur inden for dens anvendelsesområde anvendes som et supplerende redskab til de sektorspecifikke eller tværsektorielle værktøjer eller mekanismer, men den bør ikke erstatte dem. Det vil være nødvendigt at sikre den nødvendige koordinering mellem de forskellige aktører for at undgå en sådan overlapning. Hvis IPCR aktiveres, vil den politiske og strategiske koordinering finde sted i IPCR. I Kommissionen sker den interne krisekoordinering gennem dens interne krisekoordineringsproces ARGUS, støttet af ERCC.

Del II: Informationsudveksling og en koordineret reaktion

De foranstaltninger, der er beskrevet nedenfor, består af forskellige samarbejdsformer, nemlig informationsudveksling, koordineret kommunikation og reaktion. Denne struktur svarer til metoderne i Rådets krisekoordinationsmekanisme IPCR og tager mere generelt hensyn til den potentielle anvendelse af de krisekoordinationsmekanismer, der allerede findes på EU-plan. Denne struktur viser, hvordan disse samarbejdsformer kan integreres heri, hvis de anvendes. De fleste af disse foranstaltninger kan dog også træffes selvstændigt: De afhænger ikke af anvendelsen af denne mekanisme, men supplerer den. Foranstaltningerne præsenteres i kronologisk rækkefølge, samtidig med at der tages hensyn til, at der i tilfælde af en omfattende krise, der udgør en hændelse vedrørende kritisk infrastruktur af væsentlig grænseoverskridende relevans, kan træffes flere foranstaltninger samtidigt og løbende.

1.   Informationsudveksling

a)   På operationelt niveau

De medlemsstater, der er berørt af en vedrørende kritisk infrastruktur af væsentlig grænseoverskridende relevans, bør anvende deres egne beredskabsforanstaltninger, sikre koordinering med relevante nationale krise- og beredskabsstyringsmekanismer og sikre inddragelse af alle relevante nationale, regionale og lokale aktører, alt efter hvad der er relevant.

For så vidt angår bistand til civilbeskyttelse og EU-civilbeskyttelsesmekanismen, sikres koordineringen, hvor det er relevant, mellem medlemsstaterne og med Kommissionen gennem ERCC og medlemsstaternes kontaktpunkter i overensstemmelse med de retlige bestemmelser om EU-civilbeskyttelsesmekanismen.

i)   De nationale kompetente myndigheders udveksling af oplysninger og underretning

Ud over underretnings- og oplysningsforpligtelserne i henhold til artikel 15 i direktiv (EU) 2022/2557 og i overensstemmelse med de relevante nationale retlige rammer bør de nationale kompetente myndigheder med ansvar for kritisk infrastruktur i de medlemsstater, der er berørt af en hændelse vedrørende kritisk infrastruktur af væsentlig grænseoverskridende relevans, med formandskabet for Rådet og Kommissionen gennem deres centrale kontaktpunkter og uden unødig forsinkelse dele relevante oplysninger, som kan omfatte oplysninger fra kritiske enheder eller operatøren/operatørerne af kritisk infrastruktur eller fra andre kilder, om de krise- og beredskabsstyringsmekanismer, der er blevet aktiveret, medmindre de operationelt er ude af stand til dette.

Udvekslingen af oplysninger om en hændelse vedrørende kritisk infrastruktur af væsentlig grænseoverskridende relevans bør begrænses til, hvad der er relevant og forholdsmæssigt under hensyn til formålet med den pågældende udveksling og bør finde sted via passende kommunikationskanaler til Kommissionens relevante tjenestegrene. Hvor det er relevant og hensigtsmæssigt, kan IPCR-platformen og ERCC anvendes. Oplysninger bør håndteres i overensstemmelse med fastlagte procedurer og regler, herunder håndtering af klassificerede informationer. Den potentielle anvendelse af ERCC bør ikke påvirke EU-civilbeskyttelsesmekanismens ressourcer eller ERCC's tilgængelighed med hensyn til fortsat at betjene EU-civilbeskyttelsesmekanismen fuldt ud.

En sådan informationsudveksling kan, hvor det er relevant, omfatte arten af og årsagen til hændelsen vedrørende kritisk infrastruktur af væsentlig grænseoverskridende relevans, den observerede eller anslåede indvirkning af forstyrrelsen af den kritiske infrastruktur og for leveringen af væsentlige tjenester, konsekvenserne af hændelsen på tværs af sektorer og grænser og de afbødende foranstaltninger, der enten allerede er truffet eller påtænkes på nationalt plan eller med andre relevante medlemsstater og Kommissionen gennem eksisterende ordninger, f.eks. informationsudvekslingsordningerne. jf. artikel 9 og 15 i direktiv (EU) 2022/2557. Denne informationsudveksling bør ske, uden at den kritiske infrastrukturs eller i nogle tilfælde den kritiske enheds eller medlemsstaternes ressourcer omdirigeres fra aktiviteter i forbindelse med håndtering af hændelser, som er dem, der skal prioriteres.

For at sikre opfølgningen herpå bør de underrettede tjenestegrene i Kommissionen, herunder dem med ansvar for den sektor, hvori hændelsen vedrørende kritisk infrastruktur af væsentlig grænseoverskridende relevans indtraf, orientere kontaktpunktet i Generaldirektoratet for Migration og Indre Anliggender og Kommissionens Generalsekretariat.

Hvis oplysningerne kan være relevante for, hvordan der tages hånd om en cybersikkerhedsdimension, eller være relateret til en cybersikkerhedshændelse, bør Kommissionen og formandskabet for Rådet dele relevante oplysninger med EU-CyCLONe. De kompetente myndigheder i henhold til direktiv (EU) 2022/2557 og (EU) 2022/2555 bør også samarbejde og udveksle oplysninger uden unødig forsinkelse i forbindelse med sådanne hændelser.

På det maritime område bør de nationale kompetente myndigheder overveje muligheden for at anvende den fælles ramme for informationsudveksling (»CISE«) til at udveksle oplysninger uden unødig forsinkelse.

ii)   Informationsudveksling på EU-plan

Kommissionen indkalder snarest muligt CERG for at lette udvekslingen af relevante oplysninger mellem de nationale kompetente myndigheder med ansvar for kritisk infrastruktur og de relevante EU-institutioner, -organer, -kontorer og -agenturer om hændelsen (art, årsag, indvirkning og konsekvenser på tværs af sektorer og grænser) og underretter formandskabet for Rådet herom. Da dette møde i CERG vil fokusere på den relevante hændelse vedrørende kritisk infrastruktur af væsentlig grænseoverskridende relevans og dens konsekvenser, mindes medlemsstaterne om, at de kan anmode Kommissionen om at indbyde nationale eksperter i emnet til dette møde i CERG for at fremme den mest hensigtsmæssige repræsentation af medlemsstaterne. Afhængigt af hændelsens tyngdepunkt kan de relevante tjenestegrene i Kommissionen blive tæt knyttet til mødet i CERG med henblik på at udveksle de oplysninger, der er indsamlet gennem eksisterende sektorspecifikke instrumenter.

I tilfælde af hændelser med en kombination af cybersikkerhedsmæssige aspekter og ikkecyberrelaterede fysiske aspekter vil CSIRT-netværket og EU-CyCLONe samarbejde på grundlag af de proceduremæssige ordninger, der er nævnt i artikel 15, stk. 6, i direktiv (EU) 2022/2555. Formandskabet bør sikre koordinering med de relevante arbejdsgrupper, Kommissionens relevante tjenestegrene, EU-Udenrigstjenesten, CERT-EU, ENISA og Europol. Om nødvendigt vil CERT-EU dele relevante oplysninger med CSIRT-netværket, mens Kommissionen vil dele oplysninger med EU-CyCLONe. Efter aftale med de respektive formænd kan Kommissionen (Generaldirektoratet for Migration og Indre Anliggender og Generaldirektoratet for Kommunikationsnet, Indhold og Teknologi), hvor det er relevant, foreslå et fælles møde mellem CERG og EU-CyCLONe og CSIRT-netværket og underrette formandskabet for Rådet herom.

I tilfælde af en tværsektoriel hændelse vedrørende kritisk infrastruktur af væsentlig grænseoverskridende relevans og med vidtrækkende konsekvenser eller politisk betydning på EU-plan kan formandskabet for Rådet på eget initiativ og efter høring af de berørte medlemsstater, Kommissionen og den højtstående repræsentant eller efter anmodning fra en eller flere medlemsstater undersøge mulighederne for tværsektoriel koordinering gennem IPCR. Hvis IPCR aktiveres, f.eks. i informationsudvekslingsfunktionen, vil den politiske og strategiske koordinering finde sted i IPCR, hvor EU-planen for kritisk infrastruktur leverer det nødvendige input om kritisk infrastruktur til støtte for IPCR's arbejde.

Hvis en hændelse vedrørende kritisk infrastruktur af væsentlig grænseoverskridende relevans også berører et tredjeland, bør formandskabet for Rådet i samråd med de berørte medlemsstater og Kommissionen overveje hensigtsmæssigheden af og de nærmere bestemmelser for samarbejdet med tredjelandet.

iii)   Støtte fra Kommissionen og Unionens agenturer

Hvis det er relevant, forelægger Europol i overensstemmelse med sit mandat en rapport om situationen på EU-plan, hvad angår hændelsen. Andre EU-agenturer indberetter, hvor det er relevant, i overensstemmelse med deres respektive mandater relevante oplysninger, der bidrager til situationsbevidstheden om eller til en koordineret reaktion på en hændelse vedrørende kritisk infrastruktur af væsentlig grænseoverskridende relevans, til deres respektive »modergeneraldirektorater«, der til gengæld rapporterer til Kommissionen (Generaldirektoratet for Migration og Indre Anliggender) som formand for CERG. Kommissionen holder formandskabet for Rådet tilstrækkeligt underrettet.

Kommissionen kan yde et bidrag til situationsbevidstheden ved hjælp af aktiverne i Unionens rumprogram (17) såsom Copernicus, Galileo eller EGNOS, hvor det er relevant og i overensstemmelse med de gældende EU-retlige og nationale retlige rammer.

b)   På strategisk niveau

i)   Udarbejdelse af rapporter baseret på medlemsstaternes bidrag

Kommissionen udarbejder en rapport inden for kritisk infrastrukturs modstandsdygtighed på grundlag af oplysninger (om hændelsen vedrørende kritisk infrastruktur af væsentlig grænseoverskridende relevans og eksisterende bedste praksis for håndtering af en sådan hændelse), som de nationale kompetente myndigheder deler på et møde i CERG eller på fælles møder med relevante tjenestegrene, ekspertgrupper eller netværk, og andre tilgængelige oplysninger. Denne rapport vil blive distribueret til medlemmerne af CERG, medlemmerne af Procivgruppen CER og – i samråd med formandskabet for Rådet – til andre relevante interessenter. Om nødvendigt klassificeres rapporten på et passende niveau og distribueres under alle omstændigheder til relevante modtagere i medlemsstaterne i overensstemmelse med de regler og procedurer vedrørende informationssikkerhed, der er fastsat i de gældende retlige rammer.

I denne rapport vil der, hvor det er relevant, blive taget hensyn til resultaterne af de relevante risikovurderinger, evalueringer og scenarier på EU-plan ud fra et cybersikkerhedsmæssigt perspektiv, herunder dem, der er foretaget af Kommissionen og den højtstående repræsentant og Samarbejdsgruppen.

I tilfælde af aktivering af IPCR kan denne rapport bidrage til den integrerede situationsbevidsthed og analyse (»ISAA«), der udarbejdes af Kommissionens tjenestegrene og EU-Udenrigstjenesten.

SIAC fremlægger en ajourført efterretningsbaseret vurdering af hændelsen, hvor det er relevant.

ii)   Aktivering af EU-krisekoordineringsmekanismer og anvendelse af EU-værktøjer

I overensstemmelse med de retlige bestemmelser om EU-civilbeskyttelsesmekanismen kan ERCC begynde at yde støtte til skabelsen af situationsbevidsthed om hændelsen, når EU-civilbeskyttelsesmekanismen aktiveres (18). Desuden kan de berørte medlemsstater anmode om satellitbilleder af deres område via Copernicus-Beredskabsstyringstjenesten.

Hvis det anses for hensigtsmæssigt at udveksle oplysninger på tværs af Kommissionen med EU-Udenrigstjenesten og relevante EU-agenturer, aktiverer det ansvarlige generaldirektorat eller Generaldirektoratet for Migration og Indre Anliggender i samarbejde med Generalsekretariatet Kommissionens interne krisekoordineringsproces ARGUS fase I ved at åbne en hændelse i Argus IT-værktøjet. Kommissionen sikrer, at relevante oplysninger deles med medlemsstaterne på IPCR-rundbordsdiskussionerne og via IPCR-platformen.

Formandskabet for Rådet kan aktivere IPCR-ordningerne i informationsudvekslingsfunktionen, hvilket indebærer, at Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten udarbejder ISAA-rapporter med bidrag fra nationale kompetente myndigheder og andre kilder, hvor det er relevant. Selv uden at aktivere IPCR kan formandskabet for Rådet åbne en overvågningsside på IPCR-webplatformen. Generalsekretariatet for Rådet kan efter aftale med formandskabet oprette en overvågningsside, eventuelt efter anmodning fra en berørt medlemsstat, Kommissionens tjenestegrene eller EU-Udenrigstjenesten.

Andre (sektorspecifikke) EU-krise- og beredskabsstyringsmekanismer og -værktøjer kan aktiveres efter de respektive procedurer, hvis det er relevant. Kommissionen vil sikre koordineringen mellem disse mekanismer og værktøjer.

Hvis den fysiske hændelse falder sammen med eller synes at være forbundet med en omfattende cybersikkerhedshændelse som defineret i artikel 6, nr. 7), i direktiv (EU) 2022/2555, kan formandskabet for Rådet også anvende bestemmelserne om koordineret håndtering af omfattende cybersikkerhedshændelser, der er fastsat i direktiv (EU) 2022/2555, til at fastlægge en passende koordinering, der bl.a. involverer Den Horisontale Gruppe vedrørende Cyberspørgsmål, Procivgruppen CER, CERG, EU-CyCLONe og CSIRT-netværket, i overensstemmelse med deres egne regler og procedurer.

iii)   Koordinering af underretningen af offentligheden

De medlemsstater, der er berørt af en hændelse vedrørende kritisk infrastruktur af væsentlig grænseoverskridende relevans, bør så vidt muligt koordinere deres underretning af offentligheden om krisen, samtidig med at de respekterer de nationale kompetencer og administrative rammer i den henseende. IPCR-krisekommunikationsnetværket kan inddrages, hvis det er relevant.

På grundlag af den fælles situationsbevidsthed kan Procivgruppen CER i samarbejde med de berørte medlemsstater og i samråd med Kommissionen tilrettelægge en udveksling af synspunkter om medlemsstaternes og Kommissionens offentlige kommunikationstilgange. Procivgruppen CER bør om nødvendigt forsøge at finde et fælles grundlag for at lette koordineringen mellem medlemsstaterne.

Dette bør ske, samtidig med at der tages hensyn til, at kommunikationsindsatsen ikke bør undergrave de nationale krise- og beredskabsstyringsoperationer.

Europol og andre relevante EU-agenturer koordinerer deres aktiviteter i forbindelse med underretningen af offentligheden med Kommissionens talsmandstjeneste på grundlag af fælles situationsbevidsthed og i samråd med de berørte medlemsstater. ERCC vil ifølge planen ikke spille en rolle i krisekommunikation til offentligheden.

Hvis hændelsen vedrørende kritisk infrastruktur af væsentlig grænseoverskridende relevans har en ekstern eller hybrid dimension, koordineres underretningen af offentligheden med EU-Udenrigstjenesten og Kommissionens talsmandstjeneste som skitseret i EU-protokollen om imødegåelse af hybride trusler.

2.   Reaktion (herunder løbende foranstaltninger beskrevet under informationsudveksling og yderligere foranstaltninger på strategisk/politisk plan)

a)   På strategisk niveau

i)   Løbende udarbejdelse af situationsrapporter

Procivgruppen CER bør underrettes om udarbejdelsen af rapporterne (f.eks. ISAA i tilfælde af IPCR-aktivering eller den rapport, der er baseret på medlemsstaternes bidrag på området kritisk infrastrukturs modstandsdygtighed, som Kommissionen har udarbejdet), og bør forberede Coreper, hvis sidstnævnte endnu ikke er indkaldt, eller der ikke er indkaldt til møde i Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité, alt efter hvad der er relevant.

SIAC intensiverer sit opsøgende arbejde over for medlemsstaternes efterretningstjenester, samler alle kildeoplysninger og udarbejder en analyse og vurdering af hændelsen samt sikrer regelmæssige ajourføringer, hvis det er nødvendigt.

ii)   Tilrettelæggelse af koordineringsmøder

På grundlag af den fælles situationsbevidsthed bør formandskabet for Rådet hurtigst muligt indkalde til møder i Procivgruppen CER for på området kritisk infrastrukturs modstandsdygtighed at drøfte mangler i Unionens reaktion på hændelsen vedrørende kritisk infrastruktur af væsentlig grænseoverskridende relevans og undersøge koordineringsmulighederne mellem medlemsstaterne og Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer. Hvis IPCR skal aktiveres, vil formandskabet kunne bidrage med resultaterne fra disse møder til IPCR-kriserundbordsdiskussionerne. IPCR-kriserundbordsdiskussionerne kan også identificere visse specifikke mangler i reaktionen på hændelser vedrørende kritisk infrastruktur af væsentlig grænseoverskridende relevans og pålægge bl.a. Procivgruppen CER at tackle disse og rapportere resultaterne tilbage til fremtidige IPCR-kriserundbordsdiskussioner for at støtte IPCR's politiske og strategiske koordineringsindsats.

iii)   Fuld aktivering af EU-krisekoordineringsmekanismer og anvendelse af EU-instrumenter

Hvis IPCR aktiveres fuldt ud af formandskabet for Rådet sker der følgende:

Koordineringen af reaktionen på Unionens politiske plan bør varetages af Rådet med anvendelse af IPCR-ordningerne.

Formandskabet for Rådet opfordrer til en rettidig uformel rundbordsdiskussion med deltagelse af de relevante nationale aktører, EU-aktører og internationale aktører, hvor den eller de berørte medlemsstater kan rapportere om hændelsen, formandskabet kan rapportere om resultaterne fra de relevante arbejdsgrupper i Rådet, og Kommissionens tjenestegrene kan rapportere om det eller de tidligere indkaldte møder i gruppen, eventuelt suppleret af EU-Udenrigstjenesten.

SIAC og de relevante EU-agenturer kan på dette møde opfordres til at give en opdatering af hændelsen vedrørende kritisk infrastruktur af væsentlig grænseoverskridende relevans.

Den ledende ISAA-tjeneste (Kommissionens ledende tjenestegren eller EU-Udenrigstjenesten) udarbejder ISAA-rapporten med bidrag fra relevante tjenestegrene i Kommissionen, relevante EU-organer, -kontorer og -agenturer og nationale kompetente myndigheder. Medlemsstaterne opfordres også til at give input via IPCR-webplatformen.

Hvis Kommissionens formand aktiverer Kommissionens interne krisekoordineringsproces ARGUS fase II, indkaldes der med kort varsel til møder i Krisekoordineringsudvalget med deltagelse af de relevante tjenestegrene i Kommissionen, agenturer og EU-Udenrigstjenesten for at koordinere alle aspekter af hændelsen vedrørende kritisk infrastruktur af væsentlig grænseoverskridende relevans.

I tilfælde af en hændelse vedrørende kritisk infrastruktur af væsentlig grænseoverskridende relevans, der har fælles interesse for Unionen og NATO, kan Kommissionens tjenestegrene og EU-Udenrigstjenesten indkalde til et møde inden for rammerne af den strukturerede dialog mellem EU og NATO om modstandsdygtighed for at bidrage til fælles situationsbevidsthed og udvekslingen af oplysninger om de foranstaltninger, der er truffet af Unionen og NATO, under fuld overholdelse af Unionens og medlemsstaternes kompetencer i henhold til traktaterne og de centrale principper for samarbejdet mellem Unionen og NATO som fastlagt af Det Europæiske Råd, navnlig gensidighed, inklusion og beslutningsautonomi og fuld gennemsigtighed over for alle medlemsstater. Idet betydningen af uhindret udveksling af oplysninger mellem EU og NATO bekræftes, kan oplysninger om hændelser, der af den berørte medlemsstat anses for følsomme, deles med NATO med den berørte medlemsstats udtrykkelige samtykke. Medlemsstaterne vil blive underrettet om resultaterne af den strukturerede dialog vedrørende anvendelsen af EU-planen for kritisk infrastruktur.

iv)   Underretning af offentligheden

Hvis det er relevant, bør Rådet lette udvekslingen af offentlige kommunikationstilgange og om nødvendigt forsøge at finde et fælles grundlag for at lette koordineringen mellem medlemsstaterne og med Kommissionen. Det uformelle krisekommunikationsnetværk, der er oprettet via IPCR, kan understøtte dette arbejde. Kommissionens tjenestegrene udarbejder også kommunikationsmeddelelser til offentligheden, hvis det er relevant og i samråd med de berørte medlemsstater.

Hvis hændelsen vedrørende kritisk infrastruktur af væsentlig grænseoverskridende relevans har en ekstern eller hybrid dimension, bør underretningen af offentligheden koordineres med EU-Udenrigstjenesten og Kommissionens talsmandstjeneste. ERCC vil ifølge planen ikke spille en rolle i krisekommunikation til offentligheden.

v)   Støtte til medlemsstaterne og en effektiv indsats

Formandskabet for Rådet kan indkalde til flere møder i Procivgruppen CER og andre relevante arbejdsgrupper for at støtte aktiviteterne inden for rammerne af IPCR, hvis de aktiveres.

De medlemsstater, der er berørt af hændelsen vedrørende kritisk infrastruktur af væsentlig grænseoverskridende relevans, kan anmode om teknisk støtte fra andre medlemsstater bilateralt eller gennem formandskabet for Rådet og/eller Procivgruppen CER, f.eks. specifik ekspertise til at afbøde de negative virkninger af hændelsen vedrørende kritisk infrastruktur af væsentlig grænseoverskridende relevans.

De medlemsstater, der er berørt af hændelsen vedrørende kritisk infrastruktur af væsentlig grænseoverskridende relevans, kan også anmode om teknisk og/eller finansiel støtte fra Kommissionen eller relevante EU-agenturer. Efter en sådan anmodning vurderer Kommissionen i samarbejde med de relevante EU-agenturer sin mulige støtte og aktiverer, hvor det er relevant og med samtykke fra berørte medlemsstater, tekniske afbødende foranstaltninger på EU-plan i overensstemmelse med agenturernes respektive procedurer og koordinerer den tekniske kapacitet, der er nødvendig for at standse eller reducere virkningen af hændelsen vedrørende kritisk infrastruktur af væsentlig grænseoverskridende relevans. Kommissionen og formandskabet bør holde hinanden tilstrækkeligt underrettet om disse anmodninger med henblik på at sikre en effektiv koordinering.

De berørte lande kan aktivere EU-civilbeskyttelsesmekanismen til at anmode om bistand, hvorefter ERCC vil samarbejde med medlemsstaternes kontaktpunkter i overensstemmelse med de retlige bestemmelser om EU-civilbeskyttelsesmekanismen for at koordinere ydelsen af bistand.

Europol og andre relevante EU-agenturer kan inden for deres respektive mandater og efter anmodning støtte de medlemsstater, der er berørt af en hændelse vedrørende kritisk infrastruktur af væsentlig grænseoverskridende relevans, i forbindelse med efterforskningen af hændelsen.

b)   På politisk niveau

Formandskabet for Rådet kan overveje, om det er nødvendigt at indkalde til IPCR-rundbordsdiskussioner, møder i Rådets arbejdsgrupper, Coreper eller rådsmøder for at udveksle oplysninger om den mulige årsag til og de forventede konsekvenser af hændelsen vedrørende kritisk infrastruktur af væsentlig grænseoverskridende relevans for medlemsstaterne og for Unionen, nå til enighed om fælles retningslinjer og vedtage de nødvendige foranstaltninger for at støtte de medlemsstater, der er berørt af denne hændelse, og afbøde dens virkninger. Det Europæiske Råd kan også behandle spørgsmålet.

Skematisk oversigt over EU-planen for kritisk infrastruktur

---

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1313/2013/EU af 17. december 2013 om en EU-civilbeskyttelsesmekanisme (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 924).

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2555 af 14. december 2022 om foranstaltninger til sikring af et højt fælles cybersikkerhedsniveau i hele Unionen, om ændring af forordning (EU) nr. 910/2014 og direktiv (EU) 2018/1972 og om ophævelse af direktiv (EU) 2016/1148 (NIS 2-direktivet) (EUT L 333 af 27.12.2022, s. 80).

(3)  Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risicis henstilling af 2. december 2021 om en paneuropæisk ramme for relevante myndigheders koordinering i tilfælde af systemiske cyberhændelser (ESRB/2021/17).

(4)  Meddelelse fra Kommissionen af 23. maj 2022 – En beredskabsplan for transport (COM(2022) 211 final).

(5)  Oprettet ved artikel 19 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/123 af 24. januar 2019 om detaljerede bestemmelser for gennemførelsen af netfunktioner for lufttrafikstyring (ATM) og om ophævelse af Kommissionens forordning (EU) nr. 677/2011 (EUT L 28 af 31.1.2019, s. 1).

(6)  Kommissionens afgørelse 2012/C 353/02 af 15. november 2012 om oprettelse af elektricitetskoordinationsgruppen (EUT C 353 af 17.11.2012, s. 2).

(7)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1938 af 25. oktober 2017 om foranstaltninger til opretholdelse af gasforsyningssikkerheden og ophævelse af forordning (EU) nr. 994/2010 (EUT L 280 af 28.10.2017, s. 1).

(8)  Rådets direktiv 2009/119/EF af. 14. september 2009 om forpligtelse for medlemsstaterne til at holde minimumslagre af råolie og/eller olieprodukter (EUT L 265 af 9.10.2009, s. 9).

(9)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2557 af 14. december 2022 om kritiske enheders modstandsdygtighed og om ophævelse af Rådets direktiv 2008/114/EF (EUT L 333 af 27.12.2022, s. 164).

(10)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2371 af 23. november 2022 om alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler og om ophævelse af afgørelse nr. 1082/2013/EU (EUT L 314 af 6.12.2022, s. 26).

(11)  En uformel gruppe bestående af relevante tjenestegrene i Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten, Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed (»ENISA«), CERT-EU og Europol, der ledes i fællesskab af Generaldirektoratet for Kommunikationsnet, Indhold og Teknologi og EU-Udenrigstjenesten.

(12)  Såsom, på transportområdet: Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur (»EASA«), Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed (»EMSA«) og Det Europæiske Jernbaneagentur (»ERA«); på sundhedsområdet: Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (»ECDC«) og Det Europæiske Lægemiddelagentur (»EMA«); på energiområdet: Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (»ACER«); på rumområdet: Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet (»EUSPA«); på fødevareområdet: Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (»EFSA«); på det maritime område: EU-Fiskerikontrolagenturet (»EFCA«); på området cybersikkerhedshændelser: enheder, der håndterer IT-sikkerhedshændelser (»CSIRT'er«), IT-beredskabsenheden for Unionens institutioner, organer og agenturer (»CERT-EU«), ECB, ESRB og europæiske tilsynsmyndigheder (»ESA'er«).

(13)  Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1993 af 11. december 2018 om EU's integrerede ordninger for politisk kriserespons (EUT L 320 af 17.12.2018, s. 28).

(14)  Rådets afgørelse 2014/415/EU af 24. juni 2014 om ordninger til Unionens gennemførelse af solidaritetsbestemmelsen (EUT L 192 af 1.7.2014, s. 53).

(15)  Joint Staff Working Document – EU Protocol for countering hybrid threats (SWD (2023) 116 final) (foreligger ikke på dansk).

(16)  Rådets konklusioner af 21. juni 2022 om en ramme for en koordineret EU-reaktion på hybride kampagner; Gennemførelsesretningslinjer for rammen for en koordineret EU-reaktion på hybride kampagner (15880/22).

(17)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/696 af 28. april 2021 om oprettelse af Unionens rumprogram og Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet og om ophævelse af forordning (EU) nr. 912/2010, (EU) nr. 1285/2013 og (EU) nr. 377/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU (EUT L 170 af 12.5.2021, s. 69).

(18)  F.eks. offentliggørelse af medieovervågningsprodukter, meddelelser om civilbeskyttelse, Analytical Briefs, ECHO Daily Maps, ECHO Daily Flashes og andre skræddersyede produkter.