(1)

I henhold til artikel 168 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) skal der sikres et højt sundhedsbeskyttelsesniveau ved fastlæggelsen og gennemførelsen af alle Unionens politikker og aktiviteter. Unionens indsats, der skal være et supplement til de nationale politikker, skal være rettet mod at forbedre folkesundheden og forebygge sygdomme – bl.a. kræft – hos mennesker samt imødegå forhold, der kan indebære risiko for den fysiske og mentale sundhed.

(2)

Vaccinationspolitikker, -programmer og -tjenester henhører under medlemsstaternes kompetence og ansvar. Kommissionen støtter og koordinerer imidlertid den nationale indsats på grund af den grænseoverskridende karakter af sygdomme, der kan forebygges ved vaccination. Det sker bl.a. gennem kommunikationsbestræbelser såsom oprettelse af den europæiske vaccinationsinformationsportal, hvor folk kan finde pålidelige oplysninger om vaccination og vacciner, og udvikling af oplysnings- og bevidstgørelseskampagner såsom den igangværende #UnitedInProtection-kampagne, som kan tilpasses nationale udfordringer og behov.

(3)

Visse prækankrøse tilstande og kræftformer forårsaget af humane papillomavirus (HPV) og hepatitis B-virus (HBV) kan forebygges ved vaccination. Vaccination er fortsat en af de mest virkningsfulde og effektive folkesundhedsmæssige foranstaltninger, som medlemsstaterne råder over.

(4)

I Europas kræfthandlingsplan fra 2021 (2) (kræfthandlingsplanen) fremsatte Kommissionen et mål om fuldt ud at vaccinere mindst 90 % af Unionens målgruppe af piger mod HPV og øge vaccinationen af drenge mod HPV betydeligt inden 2030. Desuden meddelte Kommissionen, at den vil bidrage til at sikre adgang til vaccination mod HBV med henblik på at øge vaccinationstilslutningen.

(5)

En række medlemsstater har befolkningsbaserede immuniseringsinformationssystemer til overvågning af vaccinationsdækningen i deres land, herunder på subnationalt plan. Overvågningen er imidlertid fragmenteret i andre medlemsstater, og nogle af landene rapporterer om problemer med at indsamle vaccinationsdata som led i overvågningen af vaccinationsprogrammer i forbindelse med gennemførelsen af forordning (EU) 2016/679 (3), Unionens generelle forordning om databeskyttelse.

(6)

En række medlemsstater er stødt på problemer i forbindelse med de nationale procedurer for indhentning af det nødvendige forældre- eller værgesamtykke til vaccination af mindreårige, hvilket kan have en negativ indvirkning på tilslutningen.

(7)

Enhver behandling af personoplysninger i medlemsstaterne med henblik på vaccination bør være i overensstemmelse med EU's databeskyttelseslovgivning, navnlig den generelle forordning om databeskyttelse, med fokus på bestemmelserne om behandling af særlige kategorier af personoplysninger som omhandlet i artikel 9 i den generelle forordning om databeskyttelse. Denne bestemmelse giver medlemsstaterne mulighed for at opretholde eller indføre yderligere betingelser, herunder begrænsninger, for behandling af genetiske data, biometriske data eller helbredsoplysninger.

(8)

Det er hensigten at yde EU-støtte til medlemsstaterne med henblik på at udvikle eller opgradere elektroniske vaccinationsregistre eller tilsvarende i overensstemmelse med den generelle forordning om databeskyttelse, uden at det berører de nationale databeskyttelsesmyndigheders opgaver og under hensyntagen til enhver relevant vejledning fra Det Europæiske Databeskyttelsesråd, samt at optimere procedurerne for forældre- eller værgesamtykke i overensstemmelse med national lovgivning på området. Dette vil bl.a. ske ved at kortlægge nationale tilgange i hele Unionen og drøfte vellykkede tilgange med medlemsstaterne.

(9)

HPV-infektion kan føre til prækankrøse tilstande i livmoderhalsen og livmoderhalskræft hos kvinder. I Unionen og Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) er der hvert år ca. 28 600 tilfælde af og 13 700 dødsfald som følge af livmoderhalskræft (4). Infektion med HPV kan også føre til andre anogenitale kræftformer hos både kvinder og mænd (vulva-, vaginal-, penis- og analkræft) samt hoved- og halskræft såsom orofaryngeal kræft, hvoraf der var ca. 19 700 tilfælde i Unionen og EØS i 2022, hovedsagelig (ca. 15 000) hos mænd (5). Dette understreger betydningen af og behovet for at vaccinere alle unge piger og drenge mod HPV og at muliggøre lige adgang til vaccination for at opnå en høj vaccinationsdækning ikke kun hos piger, men også hos drenge.

(10)

Risikobaseret screening i overensstemmelse med Rådets henstilling om bedre forebyggelse gennem tidlig påvisning: en ny EU-tilgang til kræftscreening (6) kan bidrage til at forebygge livmoderhalskræft hos kvinder. Der anbefales dog på nuværende tidspunkt ingen organiserede befolkningsbaserede eller målrettede screeningprogrammer i medlemsstaterne og EØS-landene for kvinder med henblik på at forebygge andre kræftformer forårsaget af HPV-infektion. Og indtil videre anbefales der ingen organiseret screening af mænd for sådanne kræftformer. Desuden kan sekundære forebyggelsesprogrammer være et vigtigt bidrag til at reducere den HPV-relaterede kræftbyrde, navnlig i risikogrupper i befolkningen.

(11)

Vaccination mod HPV inden for rammerne af nationale immuniseringsprogrammer er afgørende for forebyggelsen af kræft hos både kvinder og mænd, men det er også vigtigt at sikre adgang ud over disse rammer med henblik på bredere dækning og beskyttelse.

(12)

Alle medlemsstater anbefaler vaccination af unge piger mod HPV. Mange medlemsstater anbefaler det også for drenge i disse aldersgrupper, og nogle af landene udvider anbefalingerne til også, gennem målrettede catch-up-kampagner, at omfatte unge voksne, der ikke blev vaccineret eller fuldt vaccineret i teenage- eller førteenagealderen.

(13)

Data vedrørende vaccinationstilslutning viser, at selv om nogle få EU-medlemsstater har vaccineret mere end 90 % af alle unge piger med en ud af de to doser, der kræves for disse aldersgrupper (7), er dette tal fortsat lavt, under 50 %, i andre EU-medlemsstater (8). Der foreligger i øjeblikket kun begrænsede data om vaccinationstilslutning for drenge og unge voksne.

(14)

Offentlighedens tillid til HPV-vacciner er faldende i hele Unionen, navnlig blandt unge. Selv om de sundhedsprofessionelles tillid til disse vacciner generelt er høj, varierer den fra medlemsstat til medlemsstat (9).

(15)

Spørgsmål om sikkerhed i forbindelse med HPV-vaccination bør tackles ved at tage fat på vedvarende sikkerhedsmæssige betænkeligheder samt opfattelsen af en lav risiko for at få kræft som følge af HPV-infektion. Undervurderingen af betydningen af HPV-vaccination som et værktøj til forebyggelse af kræft, navnlig blandt drenge og deres forældre eller værger, bør også imødegås ved at fortsætte kommunikationsindsatsen og ved at overvåge og håndtere mis- og desinformation i forbindelse med HPV-infektion og HPV-vaccination.

(16)

Adgangsproblemer i forbindelse med HPV-vaccination bør løses ved hjælp af lettilgængelige vaccinationstilbud og uddannelse. Dette kunne omfatte gratis vaccination i f.eks. skoler og uddannelsesmiljøer, et struktureret indkaldelses- og påmindelsessystem og en målrettet indsats, herunder ved at samarbejde med sundhedsprofessionelle, lokale sammenslutninger og betroede enkeltpersoner på lokalt plan, for at tackle strukturelle hindringer og øge tilslutningen til HPV-vaccination blandt unge piger og drenge, der tilhører vanskeligt stillede grupper, såsom personer med handicap, personer, der oplever hjemløshed, migranter, asylansøgere og flygtninge, fordrevne personer fra Ukraine, romaer, personer med seksuel adfærd med høj risiko (f.eks. sexarbejdere) og LGBTI (10)-personer.

(17)

I 2022 blev den fælles aktion PartnERship to Contrast HPV (PERCH) (11) iværksat for at samle europæiske lande om at bekæmpe kræft forårsaget af HPV-infektion ud fra en lang række perspektiver.

(18)

En koordineret tilgang til forebyggelse af HPV-relateret kræft i Unionen, der bygger på det mål, der er fastsat i kræfthandlingsplanen, samt det arbejde, der udføres af den fælles aktion PartnERship to Contrast HPV (PERCH), og under hensyntagen til medlemsstaternes individuelle situationer med hensyn til kræftbyrden som følge af HPV-infektion, kan styrke den nationale indsats på området. Fastsættelsen af et specifikt mål for procentdelen af Unionens målgruppe af drenge, der bør vaccineres senest i 2030 af hensyn til folkesundheden, kan bidrage hertil.

(19)

Infektion med HBV kan blive kronisk og udvikle sig til kronisk leversygdom, cirrhose og leverkræft. For 2021 indberettede 30 EU-medlemsstater og EØS-lande 16 187 nyligt diagnosticerede HBV-infektioner, hvoraf en stor del (43 %) var klassificeret som kroniske (12). På trods af et støt fald i den samlede forekomst af HBV over tid som følge af effektive vaccinationsprogrammer og andre forebyggelsesstrategier anslås det, at ca. 3,6 millioner mennesker i medlemsstaterne og EØS-landene lever med en kronisk HBV-infektion (13).

(20)

Infektionsbyrden som følge af HBV i medlemsstaterne og EØS-landene er større i visse befolkningsgrupper, herunder migranter, asylansøgere og flygtninge fra lande med en høj endemisk forekomst af HBV, fængselsindsatte, personer med seksuel adfærd med høj risiko (f.eks. sexarbejdere), stiknarkomaner og mænd, der har sex med mænd, end i den almindelige befolkning. Heteroseksuelt samleje er dog fortsat den almindelige smittevej for HBV-overførsel i Europa, og selv om vertikal overførsel ikke er almindelig i denne del af verden, er der behov for forebyggelsesstrategier, da de fleste perinatalt inficerede spædbørn vil være kronisk smittede (14).

(21)

Vaccination mod HBV som led i nationale immuniseringsprogrammer er afgørende for at forebygge sygdomme forårsaget af kronisk infektion med HBV, herunder leverkræft.

(22)

De fleste medlemsstater anbefaler vaccination af alle børn mod HBV. De har også forskellige strategier til forebyggelse af (vertikal) overførsel fra mor til barn, herunder vaccination af spædbørn med den første HBV-vaccinedosis senest 24 timer efter fødslen (også kendt som »fødselsdosis«), screening af gravide kvinder for hepatitis B-overfladeantigen (HBsAg) og posteksponeringsprofylakse rettet mod spædbørn født af HBV-smittede mødre.

(23)

Mange medlemsstater har HBV-vaccinationsanbefalinger for personer i højrisikogrupper og undertiden vanskelige situationer såsom stiknarkomaner, fængselsindsatte, personer med seksuel adfærd med høj risiko (f.eks. sexarbejdere), mænd, der har sex med mænd, transkønnede personer og migranter, asylansøgere og flygtninge fra lande med en høj endemisk forekomst af HBV, samt for sundhedsprofessionelle. Der mangler dog data vedrørende vaccinationstilslutningen.

(24)

I 2017 målsatte WHO i handlingsplanen for sundhedssektorens indsats mod viral hepatitis i WHO's europæiske region at udrydde hepatitis som en trussel mod folkesundheden i den europæiske region senest i 2030 (15).

(25)

Specifikt med hensyn til vaccination fastsatte WHO foreløbige mål for 2020 om 1) 95 % dækning med tre doser HBV-vaccine i lande, hvor der gennemføres universel vaccination af børn, og 2) 90 % dækning med tiltag for at forhindre vertikal overførsel (HBV-vaccination med fødselsdosis eller andre tilgange) (16).

(26)

I 2022 ajourførte WHO den regionale handlingsplan og fastsatte 2030-mål om 1) en vaccinationsdækning på 95 % (tredje dosis) for HBV-vaccination af børn, 2) en dækning på 95 % for screening af gravide kvinder for HBsAg og 3) en dækning på 95 % for antallet af nyfødte, der får rettidig (inden for 24 timer efter fødslen) HBV-vaccination som fødselsdosis (17).

(27)

ECDC støtter overvågningen af medlemsstaternes fremskridt i retning af WHO's mål for udryddelse af hepatitis, herunder målene i forbindelse med vaccination af børn og forebyggelse af vertikal overførsel af HBV. Data fra 2021 viser, trods mangler, at dækningen i mange medlemsstater stadig skal forbedres for at nå selv de foreløbige mål for 2020 (18). For 2030-målene er udfordringen ikke mindre.

(28)

Problemer med offentlighedens tillid til HBV-vaccination bør løses ved at forbedre sundhedskompetencerne blandt personer i højrisikogrupper og undertiden vanskelige situationer, såsom stiknarkomaner, fængselsindsatte, personer med seksuel adfærd med høj risiko (f.eks. sexarbejdere), mænd, der har sex med mænd, transkønnede personer og migranter, asylansøgere og flygtninge fra lande, hvor HBV er endemisk, samt blandt sundhedsprofessionelle, og ved at slå til lyd for HBV-vaccination som et værktøj til forebyggelse af kræft.

(29)

Adgangsproblemer i forbindelse med HBV-vaccination bør løses gennem en målrettet indsats for at forstå strukturelle hindringer og ved at tilbyde vaccination på lokalt niveau, som er tilpasset målgrupperne i overensstemmelse med deres risikoprofil og situation, f.eks. ved at gøre brug af mobile enheder, tilbyde vaccination i forbindelse med andre sundhedstilbud såsom lægeundersøgelser, eller sikre, at vaccinationen tilbydes gratis.

(30)

Opmærksomheden bør især rettes mod ældre og personer, der lever i afsidesliggende områder, samt mod stiknarkomaner og personer, der oplever hjemløshed, idet HBV-vaccination gøres rutinemæssig inden for stofbehandling, fængselsvæsenet og skadesreducerende tilbud, i et miljø uden stigmatisering, på frivillig basis, uden omkostninger for den person, der vaccineres, og med mulighed for at få adgang til en fremskyndet dosisplan.

(31)

I henhold til det udvidede mandat, som Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) har fået inden for rammerne af den europæiske sundhedsunion (19), har ECDC til opgave at overvåge vaccinationsdækningen i medlemsstaterne på grundlag af pålidelige data fra landene.

(32)

Rådet noterer sig, at Kommissionen inden udgangen af 2024 agter at anmode ECDC om at præsentere tilgængelige nationale data om dækningsgraden for HPV- og HBV-vaccination i medlemsstaterne på en særlig resultattavle sammen med nationale overvågningsmetoder og målsætninger (20), som skal nås. Koordinering med relevante internationale organer bør fremmes, og dobbeltrapportering bør undgås.

(33)

Der er behov for en bedre integrering af HPV- og HBV-vaccination i forebyggelsesprogrammer på operationelt plan, men også for at tilvejebringe integreret sundhedskommunikation om kræftforebyggelse, idet vaccination fremmes som et værktøj til forebyggelse af kræft ud over at være et værktøj til at sikre seksuel/reproduktiv sundhed. Der er også behov for at koordinere vaccinations-, screening- og kræftregistre eller tilsvarende for at måle den samlede virkning af vaccinations- og kræftforebyggelsesprogrammer, herunder med henblik på i sidste ende at øge screeningprogrammernes omkostningseffektivitet. Da målet er at øge vaccinationsdækningen blandt børn og unge, bør der især være fokus på de sociale medier og digitale platforme og deres rolle og virkninger.

(34)

Rådet noterer sig, at Kommissionen har til hensigt at udvikle en model for evidensbaserede oplysningskampagner på EU-plan om betydningen af HPV- og HBV-vaccination som kræftforebyggelsesværktøjer, der kan tilpasses nationale udfordringer og behov, og med inddragelse af interessentorganisationer på europæisk plan, herunder sammenslutninger af sundhedsprofessionelle, videnskabelige partnere og nationale modparter, og med en indbygget strategi for fortsat overvågning og håndtering af mis- og desinformation, der specifikt vedrører HPV-infektion og HPV-vaccination, herunder på de sociale medier. Ikke desto mindre bør der i kommunikationskampagnerne tages hensyn til de særlige nationale forhold i medlemsstaterne.

(35)

Rådet noterer sig, at Kommissionen har til hensigt at anmode Det Europæiske Lægemiddelagentur og ECDC om regelmæssigt at oplyse om resultaterne af ajourførte gennemgange og undersøgelser af sikkerheden og virkningen af HPV- og HBV-vacciner med henblik på at tilvejebringe ajourførte oplysninger og løse sikkerhedsmæssigt begrundede problemer med accept i EU, bl.a. via den europæiske vaccinationsinformationsportal.

(36)

Rådet noterer sig, at Kommissionen i overensstemmelse med sin samlede tilgang til mental sundhed (21) under hensyntagen til EU-strategien for børns rettigheder (22) og den europæiske børnegaranti (23) har til hensigt at udvikle en forebyggelsesværktøjskasse, der tager fat på forbindelserne mellem mental og fysisk sundhed hos børn, herunder fysisk sundhed i forbindelse med vaccination, og dermed gøre en forskel i de mest sårbare og dannende år af deres liv.

(37)

Vaccinationsdata bør også leveres i digital, struktureret og genanvendelig form, og EU-borgernes adgang til deres vaccinationsdata bør lettes yderligere via eksisterende initiativer og under hensyntagen til nye infrastrukturer. Dette vil sætte dem i stand til bedre at følge deres vaccinationshistorik og træffe beslutninger om vaccination. Udvekslingen af sådanne data med henblik på kontinuitet i plejen i hele Unionen bør også lettes yderligere.

(38)

Kommissionen og Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har indgået et partnerskab om at udvikle WHO's globale digitale sundhedscertificeringsnetværk, der anvender teknologien i EU's digitale covidcertifikat. Denne teknologi kan anvendes i andre tilfælde såsom rutinemæssige immuniseringsregistre, med henblik på at levere bedre sundhedsydelser til EU's borgere.

(39)

Medlemsstaternes fortsatte brug af finansieringsmuligheder fra Unionens budget, herunder Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus og EU4Health-programmet, i overensstemmelse med hvert instruments fokus og retsgrundlag, til gennemførelse af HPV- og HBV-vaccinationsprogrammer, herunder kommunikationsaktiviteter for at fremme dem, kan mindske uligheder og uretfærdighed på sundhedsområdet i forbindelse med adgang til og tilgængelighed af vaccination.

(40)

Rådet noterer sig, at Kommissionen agter at støtte udviklingen af modelleringsværktøjer og analyser med henblik på at vurdere omkostningseffektiviteten af forebyggelse af kræft forårsaget af HPV- og HBV-infektion ved vaccination for at støtte EU-medlemsstaterne i deres beslutningstagning om at integrere disse typer vaccination i deres nationale immuniseringsprogrammer og forebyggelsesprogrammer, navnlig vedrørende kræft. Kommissionen har også til hensigt at fremme forskning, udvikling og innovation i forbindelse med HPV- og HBV-vacciner på EU-plan, herunder gennem Horisont Europa-programmet og dets efterfølgende programmer.

(41)

Det er hensigten yderligere at fremme Unionens indsats med henblik på at øge dækningsgraden for HPV-vaccination og HBV-vaccination på globalt plan, herunder med hensyn til at identificere adfærdsmæssige faktorer, der er bestemmende for vaccinationstilslutningen, og tackle hindringer for vaccination i samarbejde med internationale partnere som WHO, Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) og De Forenede Nationers Børnefond (UNICEF).

(42)

Rådet noterer sig, at Kommissionen har til hensigt at opfordre medlemsstaterne til regelmæssigt at fremlægge oplysninger (ved brug af, medmindre andet er begrundet, eksisterende data, indikatorer og indsendelsesdatoer, herunder dem, der anvendes for internationale organisationer) med henblik på at overvåge gennemførelsen af henstillingerne i denne henstilling fra Rådet gennem ekspertgruppen om folkesundhed og aflægge rapport til medlemsstaterne om gennemførelsen af henstillingerne gennem ajourføringer i ekspertgruppen om folkesundhed efter fire år og igen i 2030 –