Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32024D3139

Rådets afgørelse (FUSP) 2024/3139 af 16. december 2024 om ændring af afgørelse (FUSP) 2022/2319 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Haiti

ST/15884/2024/INIT

EUT L, 2024/3139, 16.12.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2024/3139/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2024/3139/oj

European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

L-udgaven


2024/3139

16.12.2024

RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2024/3139

af 16. december 2024

om ændring af afgørelse (FUSP) 2022/2319 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Haiti

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 29,

under henvisning til Rådets afgørelse (FUSP) 2022/2319 af 25. november 2022 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Haiti (1), særlig artikel 4, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 25. november 2022 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2022/2319.

(2)

Den 28. juli 2023 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2023/1574 (2), der ændrede afgørelse (FUSP) 2022/2319, som fastlagde en særlig ramme for målrettede restriktive foranstaltninger over for fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er ansvarlige for handlinger, der truer freden, stabiliteten og sikkerheden i Haiti, og for handlinger, der underminerer demokratiet eller retsstaten i Haiti, samt over for fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer med tilknytning til dem.

(3)

I sine konklusioner af 17. oktober 2024 udtalte Det Europæiske Råd, at det fortsat er yderst bekymret over situationen i Haiti. Det opfordrede til fuld indsættelse af den multinationale sikkerhedsstøttemission til at bistå Haitis nationale politi med at bekæmpe bandevold og til at bistå med at genoprette retsstaten. Det Europæiske Råd opfordrede også til nye målrettede sanktioner mod personer og enheder, der er ansvarlige for vold, med det formål at hjælpe med at genoprette fred, sikkerhed, stabilitet, demokrati og retsstaten i Haiti.

(4)

I betragtning af den forværrede politiske, økonomiske, sikkerhedsmæssige og humanitære situation i Haiti, herunder følgerne af den eskalerende bandevold, de vedvarende alvorlige krænkelser af menneskerettighederne begået af banderne, og den fortsatte straffrihed for gerningsmændene, bør tre personer tilføjes til listen over fysiske personer, der er omfattet af restriktive foranstaltninger, jf. bilag II til afgørelse (FUSP) 2022/2319.

(5)

Afgørelse (FUSP) 2022/2319 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Bilag II til afgørelse (FUSP) 2022/2319 ændres som angivet i bilaget til nærværende afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 16. december 2024.

På Rådets vegne

K. KALLAS

Formand


(1)   EUT L 307 af 28.11.2022, s. 135.

(2)  Rådets afgørelse (FUSP) 2023/1574 af 28. juli 2023 om ændring af afgørelse (FUSP) 2022/2319 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Haiti (EUT L 192 af 31.7.2023, s. 21).


BILAG

I bilag II til afgørelse (FUSP) 2022/2319 tilføjes under overskriften »A. Liste over fysiske personer, jf. artikel 2a, stk. 1, og artikel 3a, stk. 1« følgende tabel:

 

»Navn

Identificerende oplysninger

Begrundelse

Dato for opførelse på listen

1.

Jonel CATEL

alias

Johns CATHEL

Stilling: leder af Terre Noire-banden (tilknyttet G9-koalitionen af bander)

Nationalitet: haitisk

Køn: mand

Jonel Catel er leder af Terre Noir-banden, som er tilknyttet G9-koalitionen af bander i Haiti.

Under hans kommando er Terre Noir-banden involveret i vold og kriminelle aktiviteter i Haiti, herunder røveri, kidnapning med henblik på løsepenge, kidnapning, afpresning, mord og voldtægt.

Jonel Catel er derfor ansvarlig for handlinger, der truer freden, stabiliteten og sikkerheden i Haiti, herunder deltagelse i kriminelle aktiviteter og vold, der involverer væbnede grupper og kriminelle netværk, der fremmer vold, herunder kidnapninger, drab og seksuel og kønsbaseret vold.

16.12.2024

2.

Gabriel JEAN-PIERRE

alias Ti-Gabriel, Ti Gabriel, Gabo

Stilling: leder af GPep-koalitionen af bander (tilknyttet en Brooklyn-bande)

Fødselsdato: 31.3.1984

Nationalitet: haitisk

Køn: mand

Gabriel Jean-Pierre er leder af GPep-koalitionen af bander i Haiti, som er tilknyttet en Brooklyn-bande.

Under hans kommando er GPep involveret i vold og kriminelle aktiviteter i Haiti, herunder afpresning, ødelæggelse af ejendom, kidnapning, mord og voldtægt.

Gabriel Jean-Pierre er derfor ansvarlig for handlinger, der truer freden, stabiliteten og sikkerheden i Haiti, herunder deltagelse i kriminelle aktiviteter og vold, der involverer væbnede grupper og kriminelle netværk, der fremmer vold, herunder kidnapninger, drab og seksuel og kønsbaseret vold.

16.12.2024

3.

Ferdens TILUS

alias General Meyer, Jeneral Meyer, Jeneral Meyè

Stilling: leder af Kokorat San Ras-banden

Fødselsdato: 15.9.1995

Nationalitet: haitisk

Køn: mand

Ferdens Tilus er leder af Kokorat San Ras-banden i Haiti (Atribonit/NorthWest-området).

Under hans kommando er Kokorat San Ras-banden involveret i vold og kriminelle aktiviteter i Haiti, herunder mord, tyveri, voldtægt, kidnapning og underslæb med formuegoder.

Ferdens Tilus er derfor ansvarlig for handlinger, der truer freden, stabiliteten og sikkerheden i Haiti, herunder deltagelse i kriminelle aktiviteter og vold, der involverer væbnede grupper og kriminelle netværk, der fremmer vold, herunder kidnapninger, drab og seksuel og kønsbaseret vold.

16.12.2024«


ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2024/3139/oj

ISSN 1977-0634 (electronic edition)


Top