Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32024D2893

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2024/2893 af 12. november 2024 om godkendelse af ændringer af Grækenlands nationale plan for gennemførelse af valideringssystemet i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 (meddelt under nummer C(2024) 7905)

C/2024/7905

EUT L, 2024/2893, 15.11.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2024/2893/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2024/2893/oj

European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

L-udgaven


2024/2893

15.11.2024

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2024/2893

af 12. november 2024

om godkendelse af ændringer af Grækenlands nationale plan for gennemførelse af valideringssystemet i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009

(meddelt under nummer C(2024) 7905)

(Kun den græske udgave er autentisk)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en kontrolordning for Unionen med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik, om ændring af forordning (EF) nr. 847/96, (EF) nr. 2371/2002, (EF) nr. 811/2004, (EF) nr. 768/2005, (EF) nr. 2115/2005, (EF) nr. 2166/2005, (EF) nr. 388/2006, (EF) nr. 509/2007, (EF) nr. 676/2007, (EF) nr. 1098/2007, (EF) nr. 1300/2008, (EF) nr. 1342/2008 og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2847/93, (EF) nr. 1627/94 og (EF) nr. 1966/2006 (1), særlig artikel 109, stk. 8,

under henvisning til forelæggelsen af ændringerne af den nationale plan for Grækenlands gennemførelse af valideringssystemet, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 109, stk. 8, i forordning (EF) nr. 1224/2009 skal medlemsstaterne etablere en national plan til gennemførelse af et valideringssystem for data i henhold til denne forordning, som skal gøre det muligt for medlemsstaterne at opstille prioriteter for validering og krydskontrol og efterfølgende opfølgning af uoverensstemmelser på basis af risikostyring. Ændringer af planen forelægges Kommissionen til godkendelse.

(2)

Den 19. juli 2024 forelagde Grækenland Kommissionen ændringer af medlemsstatens gældende nationale plan, som godkendt af Kommissionen ved gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/2277 (2), til godkendelse. Disse ændringer opfylder betingelserne i artikel 109 i forordning (EF) nr. 1224/2009 og artikel 143-145 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 404/2011 (3). De bør derfor godkendes.

(3)

Denne afgørelse udgør en godkendelse som omhandlet i artikel 109, stk. 8, i forordning (EF) nr. 1224/2009.

(4)

Kommissionen følger anvendelsen af den nationale plan for at sikre, at den fungerer effektivt. Hvis resultaterne af det kontrol-, inspektions- og revisionsarbejde, som Kommissionen har udført i henhold til afsnit X i forordning (EF) nr. 1224/2009, viser, at planen ikke vil kunne sikre, at data, der rapporteres til Kommissionen i henhold til artikel 33 i forordning (EF) nr. 1224/2009, er nøjagtige og fuldstændige og indsendt inden for de fastsatte frister, kan Kommissionen anmode medlemsstaten om at ændre planen i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Ændringer af den nationale plan for gennemførelse af valideringssystemer forelagt af Grækenland den 19. juli 2024 i overensstemmelse med artikel 109, stk. 8, i Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009, godkendes.

Artikel 2

Hvis Kommissionen på baggrund af resultaterne af det kontrol-, inspektions- og revisionsarbejde, den har udført i henhold til afsnit X i forordning (EF) nr. 1224/2009, vurderer, at den valideringsplan, der er blevet godkendt i overensstemmelse med artikel 1, ikke sikrer effektiv gennemførelse i medlemsstaten af forpligtelserne i artikel 109 i forordning (EF) nr. 1224/2009, kan den, efter at have konsulteret den berørte medlemsstat, anmode om, at planen bliver ændret. Medlemsstaten ændrer sin valideringsplan i overensstemmelse med en sådan anmodning.

Artikel 3

Denne afgørelse er rettet til Den Hellenske Republik.

Udfærdiget i Bruxelles, den 12. november 2024.

På Kommissionens vegne

Maroš ŠEFČOVIČ

Ledende næstformand


(1)   EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1.

(2)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/2277 af 2. december 2015 om Kommissionens godkendelse af nationale planer for gennemførelse af valideringssystemer i overensstemmelse med artikel 109, stk. 8, i Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 (EUT L 322 af 8.12.2015, s. 53).

(3)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 404/2011 af 8. april 2011 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik (EUT L 112 af 30.4.2011, s. 1).


ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2024/2893/oj

ISSN 1977-0634 (electronic edition)


Top