This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32024D2703
Council Decision (EU) 2024/2703 of 10 October 2024 on the position to be taken on behalf of the European Union within the International Sugar Council as regards the extension of the International Sugar Agreement, 1992
Rådets afgørelse (EU) 2024/2703 af 10. oktober 2024 om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Det Internationale Sukkerråd, til forlængelsen af den internationale sukkeroverenskomst af 1992
Rådets afgørelse (EU) 2024/2703 af 10. oktober 2024 om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Det Internationale Sukkerråd, til forlængelsen af den internationale sukkeroverenskomst af 1992
ST/13268/2024/INIT
EUT L, 2024/2703, 17.10.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2024/2703/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
|
Den Europæiske Unions |
DA L-udgaven |
|
2024/2703 |
17.10.2024 |
RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2024/2703
af 10. oktober 2024
om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Det Internationale Sukkerråd, til forlængelsen af den internationale sukkeroverenskomst af 1992
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 207, stk. 4, første afsnit, sammenholdt med artikel 218, stk. 9,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Den internationale sukkeroverenskomst af 1992 (1) (»overenskomsten«) blev indgået af Unionen ved Rådets afgørelse 92/580/EØF (2) og trådte i kraft den 1. januar 1993. Overenskomsten blev indgået for en periode på tre år indtil den 31. december 1995. |
|
(2) |
Det Internationale Sukkerråd (»ISC«) er nedsat ved overenskomstens artikel 3 og 8 med henblik på at vedtage visse beslutninger. I henhold til overenskomstens artikel 45, stk. 2, kan ISC forlænge overenskomsten for yderligere perioder, der hver gang ikke må være på mere end to år. Siden overenskomsten blev indgået, er den med regelmæssige mellemrum blevet forlænget for yderligere perioder på to år ad gangen. Overenskomsten blev senest forlænget ved en beslutning truffet af ISC i november 2023 og gælder indtil den 31. december 2024. |
|
(3) |
I 2021 besluttede ISC at ændre overenskomsten, særlig artikel 1, 23, 25, 32, 33 og 34. Ændringerne af overenskomsten skulle oprindeligt træde i kraft den 1. januar 2024. ISC besluttede på sin 62. samling at forlænge den periode, hvor medlemmerne kunne deponere deres instrument til accept af ændringerne, indtil den 30. april 2024, mens ikrafttrædelsen af den ændrede overenskomst blev udsat til den 1. januar 2025. På ISC's 64. samling blev disse datoer udsat endnu en gang til henholdsvis den 30. juni 2026 og den 1. januar 2027. Gyldigheden af overenskomsten i dens nuværende affattelse bør derfor forlænges. |
|
(4) |
ISC skal på sin 65. samling den 29. november 2024 vedtage en beslutning om forlængelse af overenskomsten i dens nuværende affattelse indtil den 31. december 2026. |
|
(5) |
Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne på den 65. samling i ISC, bør fastlægges, da en forlængelse af overenskomsten er i Unionens interesse — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne på den 65. samling i Det Internationale Sukkerråd, er at stemme for, at den internationale sukkeroverenskomst af 1992 forlænges med yderligere en periode på to år fra den 1. januar 2025 til den 31. december 2026.
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.
Udfærdiget i Luxembourg, den 10. oktober 2024.
På Rådets vegne
PINTÉR S.
Formand
(1) EFT L 379 af 23.12.1992, s. 16.
(2) Rådets afgørelse 92/580/EØF af 13. november 1992 om undertegnelse og indgåelse af den internationale sukkeroverenskomst af 1992 (EFT L 379 af 23.12.1992, s. 15, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/1992/580/oj).
ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2024/2703/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)