Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32024D1900

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2024/1900 af 11. juli 2024 om afslutning af antisubsidieundersøgelsen vedørende import af visse alkylphosphatestere med oprindelse i Folkerepublikken Kina

C/2024/4735

EUT L, 2024/1900, 12.7.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2024/1900/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2024/1900/oj

European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

L-udgaven


2024/1900

12.7.2024

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2024/1900

af 11. juli 2024

om afslutning af antisubsidieundersøgelsen vedørende import af visse alkylphosphatestere med oprindelse i Folkerepublikken Kina

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1037 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (1), særlig artikel 14, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

1.   SAGSFORLØB

(1)

Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) modtog en klage i henhold til artikel 10 i forordning (EU) 2016/1037 (»grundforordningen«), hvori det påstås, at visse alkylphosphatestere med oprindelse i Folkerepublikken Kina importeres til subsidierede priser, hvorved EU-erhvervsgrenen forvoldes skade.

(2)

Klagen blev indgivet den 8. november 2023 af ICL Europe U.A., Lanxess Deutschland GmbH og PCC Rokita S.A (»klagerne«). Klagen blev indgivet på vegne af EU-erhvervsgrenen for visse alkylphosphatestere i henhold til grundforordningens artikel 10, stk. 6.

(3)

Kommissionen indledte den 21. december 2023 en undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 10.

(4)

Den 11. august 2023 havde Kommissionen indledt en antidumpingundersøgelse vedrørende importen af den samme vare fra Folkerepublikken Kina (2), og der blev indført overgangsbestemmelser for denne import fra den 11. april 2024 (3).

2.   TILBAGETRÆKNING AF ANMODNINGEN

(5)

I en e-mail til Kommissionen af 15. april 2024 trak klagerne deres klage tilbage.

(6)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 14, stk. 1, kan proceduren afsluttes, medmindre en sådan afslutning ikke vil være i Unionens interesse.

(7)

Undersøgelsen frembragte ikke oplysninger, hvoraf det fremgik, at en sådan afslutning ikke ville være i Unionens interesse.

3.   KONKLUSION OG FREMLÆGGELSE AF OPLYSNINGER

(8)

Kommissionen konkluderede derfor, at proceduren skulle afsluttes, uden at det er nødvendigt formelt at fastslå de kinesiske eksporterende producenters subsidieringspraksis.

(9)

De interesserede parter blev underrettet herom og fik lejlighed til at fremsætte bemærkninger.

(10)

Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger.

(11)

Denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat i henhold til grundforordningens artikel 25, stk. 1 —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Antisubsidieundersøgelsen vedrørende importen af visse alkylphosphatestere med oprindelse i Folkerepublikken Kina, som i øjeblikket tariferes under KN-kode ex 2919 90 00 (Taric-kode 2919900050 og 2919900065) og KN-kode ex 3824 99 92 (Taric-kode 3824999238), afsluttes hermed.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 11. juli 2024.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)   EUT L 176 af 30.6.2016, s. 55.

(2)  Meddelelse om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende importen af visse alkylphosphatestere med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT C 282 af 11.8.2023, s. 4).

(3)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2024/1064 af 9. april 2024 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af visse alkylphosphatestere med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L, 2024/1064, 10.4.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2024/1064/oj).


ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2024/1900/oj

ISSN 1977-0634 (electronic edition)


Top