(1)

Ved Kommissionens delegerede afgørelse (EU) 2015/2290 (2) blev det fastslået, at den solvensordning, der er gældende i bl.a. USA, og som finder anvendelse på forsikrings- og genforsikringsselskaber med hovedsæde i dette tredjeland, anses for at være midlertidigt ækvivalent med ordningen i afsnit I, kapitel VI, i direktiv 2009/138/EF. Denne midlertidige ækvivalens blev indrømmet for en periode på ti år fra og med den 1. januar 2016. I artikel 227, stk. 6, andet afsnit, i direktiv 2009/138/EF gives der mulighed for at forlænge denne midlertidige ækvivalens med yderligere perioder på ti år, forudsat at kriterierne i nævnte direktivs artikel 227, stk. 5, fortsat er opfyldt, og på grundlag af en delegeret retsakt fra Kommissionen desangående. Desuden bistår Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (»EIOPA«) Kommissionen, når denne træffer en sådan afgørelse.

(2)

De amerikanske myndigheder og EU's myndigheder fører regelmæssigt dialoger med sigte på at forbedre deres gensidige forståelse af hinandens regulerings- og tilsynsordninger på forsikringsområdet. Det fremgik af disse dialoger og bistanden fra EIOPA, at den solvensordning, der er gældende i USA, fortsat opfylder kriterierne i artikel 227, stk. 5, i direktiv 2009/138/EF.

(3)

I USA skal forsikringsselskaberne overholde gældende lovgivning i hver af de delstater, hvor de udsteder policer, og forsikringstilsynet varetages af uafhængige tilsynsmyndigheder på delstatsniveau, som er underlagt de pågældende delstaters insurance commissioners. Delstaternes kapitaldækningskrav er baseret på modellove fra National Association of Insurance Commissioners (NAIC) vedrørende Risk-Based Capital (RBC), som alle delstaterne har vedtaget. RBC-standardformlen dækker de væsentligste risici for hver af de vigtigste forsikringstyper (livsforsikring, ulykkesforsikring og sygeforsikring), og der kan anvendes interne modeller i forbindelse med særlige produkter og risikomoduler. RBC beregnes ved at anvende faktorer på diverse aktiver og på poster vedrørende præmier, skadesanmeldelser, udgifter og reserver. Der findes fire niveauer af kvantitative kapitalkrav med hver deres tilsynsmæssige indgreb: Company Action Level, Regulatory Action Level, Authorised Control Level og Mandatory Control Level. USA's ordning omfatter en vurdering af forsikringsselskabernes egenrisiko og solvens (Own Risk and Solvency Assessment), som kan sammenlignes med den, der er fastsat i direktiv 2009/138/EF. For så vidt angår indberetning og gennemsigtighed, findes der standardiserede indberetningskrav, som hovedsagelig dækker: forretning og resultater, risikoprofil, anvendte værdiansættelsesmetoder og -forudsætninger, kapitalkrav samt ledelse. Årsregnskaber, herunder aktuarudtalelse og revisionserklæring, skal offentliggøres. Delstaternes insurance commissioners kan udveksle fortrolige oplysninger med udenlandske tilsynsmyndigheder, forudsat at modtageren indvilliger i at behandle oplysningerne som fortrolige oplysninger. Delstaternes insurance commissioners kan også indgå aftale om udveksling og brug af fortrolige oplysninger.

(4)

Der er undertegnet flere aftalememoranda om udveksling af oplysninger mellem Unionens tilsynsmyndigheder og forsikringsmyndighederne i de amerikanske delstater. Siden Kommissionens delegerede afgørelse (EU) 2015/2290 blev vedtaget, har yderligere 11 amerikanske delstater undertegnet den internationale sammenslutning af forsikringstilsynsmyndigheders multilaterale aftalememorandum om samarbejde og udveksling af oplysninger (Multilateral Memorandum of Understanding on Cooperation and Information Exchange of the International Association of Insurance Supervisors). Fortrolighedsregler baseret på NAIC's modellove er indarbejdet i delstaternes lovgivning og kræver, at delstaternes tilsynsmyndigheder og disses ansatte skal behandle oplysninger, som de har modtaget fra udenlandske tilsynsmyndigheder, som fortrolige oplysninger.

(5)

På grundlag af EIOPA's bistand og i lyset af de solvenskrav, der er gældende i USA, står det klart, at den solvensordning, der er gældende i USA, og som finder anvendelse på selskaber med hovedsæde i USA, fortsat opfylder kriterierne i artikel 227, stk. 5, i direktiv 2009/138/EF. Fastslåelsen i delegeret afgørelse (EU) 2015/2290 af, at denne solvensordning er midlertidigt ækvivalent med ordningen i afsnit I, kapitel VI, i direktiv 2009/138/EF, bør derfor forlænges. Kommissionen kan dog på et hvilket som helst tidspunkt foretage en særlig gennemgang, hvis den relevante udvikling nødvendiggør en revurdering af den ækvivalens, der er fastslået ved nærværende afgørelse, herunder den globale udvikling. Sådanne regelmæssige eller særlige gennemgange kan føre til ændring eller ophævelse af nærværende afgørelse. Kommissionen bør således fortsat — bistået af EIOPA — overvåge udviklingen i den solvensordning, der er gældende i USA, og opfyldelsen af de betingelser, hvorpå nærværende afgørelse er vedtaget.

(6)

For at give virksomhederne i Unionen den nødvendige retssikkerhed bør de midlertidige afgørelser forlænges i god tid i forvejen i overensstemmelse med Kommissionens praksis. Denne afgørelse omfatter USA, fordi Kommissionen råder over alle de oplysninger, der er nødvendige for at forlænge fastslåelsen af, at den solvensordning, der er gældende i USA, er midlertidigt ækvivalent med reglerne i afsnit I, kapitel VI, i direktiv 2009/138/EF. Kommissionen vil igangsætte processen med at forlænge midlertidige ækvivalensafgørelser for andre tredjelande og træffe en endelig afgørelse om hver enkelt forlængelse, når den har modtaget EIOPA's vurderinger af de pågældende tredjelande —