(1)

Ved traktaten mellem Den Franske Republik og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om private koncessionshaveres bygning og drift af en fast forbindelse under Den Engelske Kanal, der blev undertegnet i Canterbury den 12. februar 1986 (»Canterburytraktaten«), blev der oprettet en mellemstatslig kommission til at føre tilsyn med alle spørgsmål vedrørende bygningen og driften af den faste forbindelse under Den Engelske Kanal (»den mellemstatslige kommission«).

(2)

Siden udløbet af den overgangsperiode, der er fastsat i aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritanniens og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (3), har infrastrukturforvalteren for kanalforbindelsen og de jernbaneselskaber, der opererer i kanalforbindelsen, været underlagt to forskellige retlige regelsæt hvad angår jernbanesikkerhed og interoperabilitet.

(3)

Ved skrivelse af 16. juli 2020 anmodede Den Franske Republik Unionen om bemyndigelse til at forhandle og indgå en international aftale med Det Forenede Kongerige om sikkerheds- og interoperabilitetskrav i kanalforbindelsen. I overensstemmelse med denne anmodning bemyndigede Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2020/1531 (4). Den Franske Republik til at forhandle en aftale med henblik på at sikre en ensartet og dynamisk anvendelse af EU-retten, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/796 (5) samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/797 (6) og (EU) 2016/798 (7), på hele kanalforbindelsen. Afgørelse (EU) 2020/1531 fastlagde også betingelserne for den mellemstatslige kommissions fortsatte varetagelse af rollen som national sikkerhedsmyndighed med ansvar for den del af kanalforbindelsen, der er under Den Franske Republiks jurisdiktion.

(4)

Det er ud fra forhandlingerne mellem Den Franske Republik og Det Forenede Kongerige blevet klart, at en aftale på de betingelser, der er fastsat i den pågældende afgørelse, ikke vil føre til en aftale, der er tilfredsstillende for begge parter. Følgelig meddelte Den Franske Republik ved skrivelse af 23. marts 2023, at den agter at forhandle og indgå en anden aftale. Der foreslås derfor en alternativ bemyndigelse.

(5)

En international aftale med et tredjeland om sikkerhed og interoperabilitet i jernbanesystemet på tværs af grænser vil sandsynligvis påvirke et område, der i vid udstrækning er omfattet af EU-retten og navnlig forordning (EU) 2016/796 og direktiv (EU) 2016/798 og (EU) 2016/797. Derfor hører en sådan eventuel aftale ind under Unionens eksterne enekompetence. Medlemsstaterne kan kun forhandle eller indgå en sådan aftale, hvis Unionen har bemyndiget dem hertil i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Eftersom en sådan aftale vedrører områder, der er omfattet af gældende EU-ret på transportområdet, skal en sådan bemyndigelse også gives af EU-lovgiveren i overensstemmelse med den lovgivningsprocedure, der er omhandlet i artikel 91 i TEUF.

(6)

I betragtning af kanalforbindelsens særlige stilling som en jernbaneforbindelse bestående af et fælles, komplekst ingeniøranlæg, som er beliggende delvist på Den Franske Republiks område og delvist i et tredjeland, bør Den Franske Republik bemyndiges til at forhandle, undertegne og indgå en international aftale med Det Forenede Kongerige vedrørende anvendelsen af ensartede regler om sikkerhed og interoperabilitet i kanalforbindelsen (»aftalen«) samt til at sikre samarbejdet mellem den franske nationale sikkerhedsmyndighed, Établissement Public de Sécurité Ferroviaire (»EPSF«), og Det Forenede Kongeriges nationale sikkerhedsmyndighed, Office of Rail and Road (»ORR«).

(7)

Den del af kanalforbindelsen, der er under Den Franske Republiks jurisdiktion, bør fortsat være underlagt EU-retten. Principperne om EU-rettens forrang og, hvor det er relevant, direkte virkning og EU-institutionernes og -organernes respektive beføjelser bør beskyttes.

(8)

Tvister mellem Den Franske Republik og Det Forenede Kongerige om anvendelsen af aftalen bør ikke behandles af den voldgiftsret, der er oprettet i henhold til artikel 19 i Canterburytraktaten, eller af nogen anden form for retligt bindende tvistbilæggelsesmekanisme.

(9)

I overensstemmelse med artikel 3 i forordning (EU) 2016/796 bør Den Europæiske Unions Jernbaneagentur fortsat have enekompetence for så vidt angår de funktioner og beføjelser, som det har fået tildelt, og EPSF bør i overensstemmelse med artikel 16 i direktiv (EU) 2016/798 fortsat være uafhængig med hensyn til beslutningstagning. Derfor bør den rolle, som den mellemstatslige kommission og den sikkerhedsmyndighed, der er oprettet ved Canterburytraktaten, varetager med hensyn til de spørgsmål, der er omfattet af aftalen, være begrænset til at koordinere EPSF's og ORR's aktiviteter. De forskrifter, som den mellemstatslige kommission og sikkerhedsmyndigheden vedtager, eller virkningerne heraf bør ikke påvirke EPSF's beslutningsautonomi i overensstemmelse med EU-retten.

(10)

For at sikre, at EU-retten til enhver tid anvendes korrekt på den del af kanalforbindelsen, der er under Den Franske Republiks jurisdiktion, og for at sikre, at Kommissionen kan føre tilsyn med anvendelsen heraf under Domstolens kontrol, herunder i hastende situationer, bør Den Franske Republik bevare retten til ensidigt at suspendere eller opsige aftalen.

(11)

For at tage hensyn til eventuelle fremtidige ændringer af EU-retten, navnlig forordning (EU) 2016/796 og direktiv (EU) 2016/797 og (EU) 2016/798, bør aftalen også indeholde bestemmelser om ændring af aftalen. Kommissionen bør tillægges beføjelse til bemyndige Den Franske Republik til at ændre aftalen i overensstemmelse med den ændringsprocedure, der er fastsat i den pågældende aftale, forudsat at sådanne ændringer er begrænset til tilpasninger med henblik på at afspejle ændringer af EU-retten.

(12)

I Unionens interesse bør Den Franske Republik også bemyndiges til at forhandle yderligere ændringer af den aftale, der indgås på grundlag af den bemyndigelse, der er indeholdt i nærværende afgørelse, og som afspejler de betingelser, der er fastsat i afgørelse (EU) 2020/1531. Den bemyndigelse, som Unionen har givet i afgørelse (EU) 2020/1531, bør derfor forblive gyldig, for så vidt som den aftale, der indgås på grundlag af nærværende bemyndigelse, kan ændres for at afspejle de betingelser, der er fastsat i nævnte afgørelse —

a)

Aftalen skal være forenelig med EU-retten i enhver henseende. Overholdelse af principperne om EU-rettens forrang og, hvis det er relevant, direkte virkning skal sikres.

b)

Tvister mellem Den Franske Republik og Det Forenede Kongerige om anvendelsen af aftalen må ikke behandles af den voldgiftsret, der er oprettet i henhold til artikel 19 i Canterburytraktaten, eller af nogen anden form for retligt bindende tvistbilæggelsesmekanisme.

c)

Den Franske Republik skal bevare retten til ensidigt at suspendere eller ophæve aftalen for at sikre en fuldstændig, korrekt og effektiv anvendelse af EU-retten på den del af kanalforbindelsen, der er under Den Franske Republiks jurisdiktion.

d)

Aftalen skal indeholde en mekanisme til ændring af aftalen, således at den kan tilpasses til ændringer af EU-retten.

e)

Det skal sikres, at Den Europæiske Unions Jernbaneagentur og EPSF som den nationale sikkerhedsmyndighed som omhandlet i direktiv (EU) 2016/798 kan handle uafhængigt og udøve deres respektive beføjelser som fastsat i EU-retten, og navnlig skal: