1.   I denne forordning fastlægges procedurerne for kontrol af, at de CO2-emissions- og brændstofforbrugsværdier, der fremgår af typeattesterne, svarer til ibrugtagne køretøjers CO2-emissioner og brændstofforbrug, og procedurerne for kontrol af, om der i eller for køretøjerne forekommer strategier, der kunstigt forbedrer køretøjets præstation i de prøvninger, der udføres med henblik på typegodkendelse (»kontrol efter ibrugtagning«).

2.   I denne forordning fastsættes også detaljerede regler for indberetning af konstaterede afvigelser i ibrugtagne køretøjers CO2-emissioner i forhold til de specifikke CO2-emissioner, der fremgår af typeattesten, som følge af kontrol efter ibrugtagning og for hensyntagen til disse afvigelser i beregningen af fabrikantens gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner.

3.   Denne forordning finder ikke anvendelse på følgende:

1.   Antallet af kontrolfamilier efter ibrugtagning, der udvælges hvert år af en typegodkendende myndighed, er mindst 2 % af det samlede antal kontrolfamilier efter ibrugtagning, for hvilke den pågældende myndighed har udstedt emissionstypegodkendelser i de tre kalenderår, der går forud for kontrollen efter ibrugtagning.

2.   I forbindelse med udtagelse af kontrolfamilier efter ibrugtagning i overensstemmelse med artikel 3 i delegeret forordning (EU) 2023/2867 skal den typegodkendende myndighed:

3.   Når Kommissionen foretager den i stk. 2, litra b), omhandlede vurdering, tager den som minimum hensyn til følgende elementer, hvis de foreligger:

4.   Hvert år senest den 31. december offentliggør Kommissionen en rapport med en beskrivelse af den metode, der er anvendt til den i stk. 2, litra b), omhandlede vurdering, og de vigtigste resultater af den vurdering, der er foretaget i det pågældende år. Rapporten skal også indeholde en liste over de kontrolfamilier efter ibrugtagning, som der er størst risiko for, omfatter køretøjer med en afvigelse i CO2-emissionsværdierne.

1.   For hver kontrolfamilie efter ibrugtagning, der er udvalgt i et givet kalenderår, jf. artikel 3, udfører den typegodkendende myndighed i det pågældende år mindst én af følgende prøvninger af de udvalgte køretøjer under overholdelse af følgende fordeling:

2.   For hver udvalgt kontrolfamilie efter ibrugtagning udføres prøvning af følgende antal køretøjer:

3.   Den typegodkendende myndighed kan beslutte at medtage resultater af kontrolprøvninger efter ibrugtagning, der er foretaget af Kommissionen, en anden typegodkendende myndighed, en markedsovervågningsmyndighed eller en tredjepart, der opfylder kravene i gennemførelsesforordning (EU) 2022/163, i den statistiske metode, der er beskrevet i bilag I, hvis alle følgende betingelser er opfyldt:

1.   Den typegodkendende myndighed udvælger prøvningskøretøjer, der på tidspunktet for udvælgelsen opfylder alle følgende kriterier:

2.   Uanset stk. 1 kan den typegodkendende myndighed, hvis den ikke er i stand til at udvælge et tilstrækkeligt antal køretøjer, der opfylder disse kriterier, udvælge prøvningskøretøjer, som på tidspunktet for udvælgelsen opfylder alle følgende kriterier:

3.   Den typegodkendende myndighed kontrollerer og sikrer, at prøvningskøretøjerne er i en tilstand, der er repræsentativ for et køretøj, der vedligeholdes og anvendes korrekt, og har egenskaber, som er omfattet af dem, der er fremgår af typeattesten, ved hjælp af køretøjstjeklisten i bilag II.

1.   For hvert prøvningskøretøj, der er udvalgt til chassisdynamometerprøvning, skal belastningsindstillingen af chassisdynamometeret, jf. punkt 8 i bilag B4 til FN-regulativ nr. 154, være i overensstemmelse med køremodstandskoefficienterne f0, f1, f2 og den prøvningsmasse, der er anført i typeattesten for prøvningskøretøjet.

2.   Det prøvningsbrændstof, der anvendes til chassisdynamometerprøvningen, skal være referencebrændstoffet som specificeret i bilag B3 til FN-regulativ nr. 154.

For bi-brændstofkøretøjer, der kører på benzin og flydende gas eller benzin og komprimeret naturgas, og for flex-brændstofkøretøjer, der kører på benzin og ethanol (E85), udføres chassisdynamometerprøvningen med det brændstof, for hvilket medlemsstaterne skal indberette CO2-emissionsværdien som fastsat i del A, punkt 2a, i bilag II til forordning (EU) 2019/631 eller i del A, punkt 2a, i bilag III til forordning (EU) 2019/631.

1.   Den typegodkendende myndighed beregner RCB-, målhastigheds- og distancekorrektionerne som omhandlet i bilag B7 eller, hvis det er relevant, B6 eller B8 til FN-regulativ nr. 154, ved hjælp af resultaterne af den udførte chassisdynamometerprøvning.

Ved beregningen af Ki-, KCO2- og ATCT-familiekorrektionsfaktorerne som omhandlet i bilag B6, B7 og B8 til FN-regulativ nr. 154 gør den typegodkendende myndighed et af følgende:

2.   For hvert individuelt prøvningskøretøj, der underkastes chassisdynamometerprøvning, undtagen for OVC-HEV'er, fastslår den typegodkendende myndighed resultatet af chassisdynamometerprøvningen (CO2 ratio) som forholdet mellem den CO2-emissionsværdi, der er beregnet ud fra chassisdynamometerprøvningen, under hensyntagen til de i stk. 1 omhandlede korrektionsfaktorer (CO2, in-service verification), og den samlede CO2-emissionsværdi, der er registreret under punkt 49 i typeattesten for køretøjet (CO2, CoC).

3.   For hvert OVC-HEV, der underkastes chassisdynamometerprøvning, fastslår den typegodkendende myndighed resultatet af chassisdynamometerprøvningen (CO2 ratio) som forholdet mellem den CO2-emissionsværdi, der er beregnet ud fra chassisdynamometerprøvningen i ladningsbevarende funktionsmåde, jf. bilag B8 til FN-regulativ nr. 154, under hensyntagen til de i stk. 1 omhandlede korrektionsfaktorer (CO2, in-service verification), og den samlede CO2-emissionsværdi i ladningsbevarende funktionsmåde, der er registreret under punkt 49 i typeattesten for køretøjet (CO2, CoC).

Derudover bestemmer den typegodkendende myndighed den ækvivalente fuldt elektriske rækkevidde og CO2-emissionsværdi beregnet ud fra chassisdynamometerprøvningen i ladningsforbrugende funktionsmåde, jf. bilag B8 til FN-regulativ nr. 154, under hensyntagen til de i stk. 1 omhandlede korrektionsfaktorer.

Prøvningsrapporten skal indeholde forholdet mellem den vægtede samlede CO2-emissionsværdi beregnet ud fra chassisdynamometerprøvningerne, under hensyntagen til de i stk. 1 omhandlede korrektionsfaktorer, og den vægtede samlede CO2-emissionsværdi, der er registreret under punkt 49 i typeattesten for køretøjet, samt oplysninger om forringelsen af traktionsbatteriet over tid og den ækvivalente fuldt elektriske rækkevidde.

4.   For hvert individuelt prøvningskøretøj aflæser den typegodkendende myndighed før og efter chassisdynamometerprøvningen værdierne for data under faktiske forhold som defineret i artikel 2, litra c), i gennemførelsesforordning (EU) 2021/392 fra køretøjets egendiagnosesystems serielle port ved hjælp af et generisk scanningsværktøj. Den typegodkendende myndighed medtager værdierne i prøvningsrapporten sammen med værdien for »fuel_consumed WLTP« i overensstemmelse med bilag C5 til FN-regulativ nr. 154.

1.   Den typegodkendende myndighed vurderer de chassisdynamometerprøvningsresultaterne for individuelle prøvningskøretøjer, der er opnået i overensstemmelse med artikel 7, for at fastslå, om der er en afvigelse i CO2-emissionsværdierne for den kontrolfamilie efter ibrugtagning, der er underkastet chassisdynamometerprøvning, ved hjælp af metoden i bilag I.

2.   Hvis kontrolfamilien efter ibrugtagning ikke består den statistiske vurdering i bilag I, beregner den typegodkendende myndighed størrelsen af afvigelsen i CO2-emissionsværdierne som følger:

hvor:

1.   Til køremodstandsprøvning kan den typegodkendende myndighed anvende en hvilken som helst af de målemetoder, der er omhandlet i bilag B4 til FN-regulativ nr. 154.

2.   Et køretøj, der er udvalgt til køremodstandsprøvning, skal være tømt for alt ekstraudstyr, og alle elementer, der ikke var til stede på tidspunktet for den første registrering, skal være fjernet. Køretøjets brændstoftankene skal være fyldt til mindst 90 % af deres kapacitet. Køretøjet skal være udstyret med standardudstyr i overensstemmelse med fabrikantens specifikationer, med en yderligere masse på 100 kg og med den masse, der er repræsentativ for køretøjets belastning som defineret i punkt 3.2.26 i FN-regulativ nr. 154. Den typegodkendende myndighed bestemmer køretøjets masse, når det er således forberedt, eller som var det således forberedt, og denne masse betragtes som prøvningsmassen bestemt under køremodstandsprøvning.

3.   Den typegodkendende myndighed sikrer, at dækkene på et køretøj, der er udvalgt til køremodstandsprøvning, opfylder alle følgende betingelser:

Som et alternativ til betingelse a) kan den typegodkendende myndighed anvende en korrektion af køremodstandskoefficienten f0, jf. bilag III. Herefter betragtes f0, measured, corrected som f0 bestemt under køremodstandsprøvning.

4.   Den typegodkendende myndighed sikrer under køremodstandsprøvningen, at kontrollen af køretøjets højde og kølegitre med lukkefunktion for hvert prøvningskøretøj samt andre bevægelige aerodynamiske karrosseridele, der dynamisk ændrer køretøjets aerodynamiske modstand, fungerer i overensstemmelse med kravene i punkt 4.2.1.5 i bilag B4 til FN-regulativ nr. 154.

1.   For hvert individuelt prøvningskøretøj, der underkastes køremodstandsprøvning, undtagen for OVC-HEV'er, beregner den typegodkendende myndighed CO2-emissionsværdien (CO2, in-service verification) ud fra køremodstandskoefficienterne f0, f1, f2 og prøvningsmassen bestemt under køremodstandsprøvning efter metoderne i bilag B7 eller, hvis det er relevant, bilag B8 til FN-regulativ nr. 154 ved hjælp af den målte CO2-emissionsværdi for køretøjets lav og køretøjets høj.

2.   For et OVC-HEV, der underkastes køremodstandsprøvning, beregner den typegodkendende myndighed CO2, in-service verification ud fra køremodstandskoefficienterne f0, f1, f2 og prøvningsmassen bestemt under køremodstandsprøvning efter metoderne i bilag B8 til FN-regulativ nr. 154 ved hjælp af den interpolationslinje, der svarer til ladningsbevarende funktionsmåde.

3.   I tilfælde, hvor interpolationsmetoden ikke er anvendt, beregnes CO2, in-service verification ud fra køremodstandskoefficienterne f0, f1, f2 og prøvningsmassen bestemt under køremodstandsprøvning, jf. bilag IV.

4.   For hvert individuelt prøvningskøretøj, der underkastes køremodstandsprøvning, beregner den typegodkendende myndighed køremodstandsprøvningsresultatet (CO2 ratio) som forholdet mellem CO2, in-service verification bestemt i overensstemmelse med denne artikels stk. 1-3 og den samlede CO2-emissionsværdi eller, for et OVC-HEV, den samlede CO2-emissionsværdi i ladningsbevarende funktionsmåde som registreret under punkt 49 i typeattesten for køretøjet (CO2, CoC).

1.   Den typegodkendende myndighed vurderer de køremodstandsprøvningsresultater, der er opnået i overensstemmelse med artikel 10, for at fastslå, om der er en afvigelse i CO2-emissionsværdierne for den køremodstandsfamilie, der er underkastet køremodstandsprøvning, ved hjælp af metoden i bilag I.

2.   Hvis køremodstandsfamilien ikke består den statistiske vurdering i bilag I, beregner den typegodkendende myndighed størrelsen af afvigelsen i CO2-emissionsværdierne som følger:

hvor:

1.   Den typegodkendende myndighed vurderer resultaterne af de prøvninger, der er udført i overensstemmelse med artikel 12, for at vurdere risikoen for, at der er kunstige strategier i prøvningskøretøjet, ved at sammenligne følgende:

2.   Den typegodkendende myndighed beskriver de kriterier, der er anvendt i vurderingen, i prøvningsrapporten, idet kunstige strategier forstås som enhver software, styrelogik, hardware eller komponent i eller for køretøjet, som reducerer køretøjets CO2-emissions- eller brændstofforbrugsværdier i de prøvninger, der udføres med henblik på emissionstypegodkendelse, men som ikke fungerer konsekvent, når køretøjet er i brug, under hensyntagen til de forskellige betingelser, medmindre dette er krævet i henhold til lovgivningen eller kan begrundes med nødvendigheden af at beskytte køretøjet mod umiddelbare skader eller sørge for en sikker drift af køretøjet.

3.   Hvis den typegodkendende myndighed på grundlag af vurderingen i stk. 1 vurderer risikoen for, at der findes kunstige strategier i prøvningskøretøjet, til at være høj, specificerer og gennemfører den ud over de prøvninger, der foretages i henhold til artikel 12, et specifikt prøvningsprogram for at fastslå, om der forekommer en kunstig strategi eller ej.

4.   Hvis den typegodkendende myndighed konstaterer, at der forekommer kunstige strategier, bestemmer den størrelsen af afvigelsen i CO2-emissionsværdierne ved at sammenligne CO2-emissionsværdien med og uden kunstige strategier. Hvis størrelsen af afvigelsen ikke kan bestemmes ud fra de prøvninger, der er foretaget i henhold til artikel 12, og, hvis det er relevant, stk. 3, er størrelsen af afvigelsen i CO2-emissionsværdierne 10 % af CO2-emissionsværdien for køretøjets høj for kontrolfamilien efter ibrugtagning eller, for OVC-HEV'er, 10 % af CO2-emissionsværdien i ladningsbevarende funktionsmåde for køretøjets høj for kontrolfamilien efter ibrugtagning, i begge tilfælde med et minimum på 14 g/km.

1.   Den typegodkendende myndighed medtager i de prøvningsrapporter, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, i delegeret forordning (EU) 2023/2867, som minimum følgende oplysninger for hver prøvet kontrolfamilie efter ibrugtagning og for hver type prøvning:

2.   Senest 20 arbejdsdage efter afslutningen af prøvningerne stilles prøvningsrapporten til rådighed for fabrikanten af de pågældende køretøjer, og prøvningsrapporten uploades sammen med følgende data for hvert individuelt prøvningskøretøj i et krypteret format til Kommissionens særlige server:

Dataene og parametrene i litra a) og b) offentliggøres ikke.

Hvis alle data er korrekt uploadet for alle prøvede køretøjer i kontrolfamilien efter ibrugtagning, sendes der en kvittering fra Kommissionens server til den enhed, der har uploadet dataene.

1.   Hvis resultaterne af kontrollen efter ibrugtagning viser, at der ikke er nogen afvigelse i CO2-emissionsværdierne, drager den typegodkendende myndighed konklusion herom og vedlægger den prøvningsrapporten.

2.   Hvis resultaterne af kontrollen efter ibrugtagning viser, at der er en afvigelse i CO2-emissionsværdierne, kan fabrikanten anfægte resultaterne senest 20 arbejdsdage efter modtagelsen af prøvningsrapporten ved at fremlægge dokumentation for, at de CO2-emissionsværdier, der er fremgår af typeattesterne, og værdierne fra kontrollen efter ibrugtagning stemmer overens.

Hvis fabrikanten ikke reagerer, anses denne for at have accepteret resultaterne af kontrollen efter ibrugtagning.

3.   Under hensyntagen til de af fabrikanten fremlagte oplysninger, jf. stk. 2, drager den typegodkendende myndighed en konklusion om, hvorvidt der ved kontrollen efter ibrugtagning er konstateret manglende overensstemmelse mellem CO2-emissionsværdierne i kontrollen efter ibrugtagning og de værdier, der fremgår af typeattesterne, samt om der forekommer kunstige strategier eller ej.

Den typegodkendende myndighed fremsender sin konklusion til den pågældende fabrikant og til Kommissionen senest 40 arbejdsdage efter at have underrettet fabrikanten i overensstemmelse med stk. 2.

4.   Den typegodkendende myndigheds konklusioner, jf. stk. 3, skal som minimum omfatte følgende:

5.   Senest den 1. marts i hvert kalenderår offentliggør den typegodkendende myndighed en oversigt over de kontroller efter ibrugtagning, der er udført i det foregående kalenderår, og sine konklusioner i det pågældende år, jf. stk. 1 og 3, i det format, der er fastsat i bilag VI. For kontrolprøvninger efter ibrugtagning, for hvilke der ikke er draget nogen konklusion før offentliggørelsen af oversigten, medtages konklusionen i den næste årlige oversigt.

1.   Hvis den typegodkendende myndighed har draget en konklusion, jf. artikel 15, stk. 4, litra b), anvender Kommissionen på grundlag af oplysningerne i denne konklusion og for det kalenderår, hvori konklusionen blev draget, og for de følgende kalenderår størrelsen af afvigelsen i CO2-emissionsværdierne i sin foreløbige beregning af de gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner i henhold til artikel 7, stk. 4, i forordning (EU) 2019/631 og underretter fabrikanten i overensstemmelse med artikel 7, stk. 5, i forordning (EU) 2019/631.

2.   Kommissionen anvender også størrelsen af afvigelsen i CO2-emissionsværdierne som anført i den i artikel 15, stk. 4, litra b), omhandlede konklusion til at korrigere fabrikantens gennemsnitlige specifikke CO2-emissioner for de ti kalenderår, der går forud for det år, hvori konklusionen blev draget, dog ikke tidligere end kalenderåret 2021. Kommissionen ændrer de gennemførelsesretsakter, der er vedtaget i henhold til artikel 9, stk. 1, i forordning (EU) 2019/631, i overensstemmelse hermed.