BILAG I

EUROPÆISKE STANDARDER FOR BÆREDYGTIGHEDSRAPPORTERING (ESRS)

ESRS 1	Generelle krav
ESRS 2	Generelle oplysninger
ESRS E1	Klimaændringer
ESRS E2	Forurening
ESRS E3	Vand- og havressourcer
ESRS E4	Biodiversitet og økosystemer
ESRS E5	Ressourceanvendelse og cirkulær økonomi
ESRS S1	Egen arbejdsstyrke
ESRS S2	Arbejdstagere i værdikæden
ESRS S3	Berørte samfund
ESRS S4	Forbrugere og slutbrugere
ESRS G1	Virksomhedernes adfærd

ESRS 1

GENERELLE KRAV

Indholdsfortegnelse

Målsætning

1.

Kategorier af ESRS-standarder, rapporteringsområder og udarbejdelse af konventioner

1.1

Kategorier af ESRS-standarder

1.2

Rapporteringsområder og mindstekrav til offentliggørelse af indhold i forbindelse med politikker, foranstaltninger, mål og parametre

1.3

Udarbejdelse af konventioner

2.

Oplysningernes kvalitative karakteristika

3.

Dobbelt væsentlighed som grundlag for bæredygtighedsoplysninger

3.1

Interessenter og deres relevans for processen til vurdering af væsentlighed

3.2

Væsentlige forhold og oplysningernes væsentlighed

3.3

Dobbelt væsentlighed

3.4

Virkningens væsentlighed

3.5

Finansiel væsentlighed

3.6

Væsentlige virkninger eller risici som følge af foranstaltninger til håndtering af bæredygtighedsspørgsmål

3.7

Opdelingsniveau

4.

Rettidig omhu

5.

Værdikæde

5.1

Rapporterende virksomhed og værdikæde

5.2

Estimering ved hjælp af sektorgennemsnit og proxyer

6.

Tidshorisonter

6.1

Rapporteringsperiode

6.2

Sammenkædning af fortid, nutid og fremtid

6.3

Rapportering af fremskridt i forhold til basisåret

6.4

Definition af kort, mellemlang og lang sigt til rapporteringsformål

7

Udarbejdelse og fremlæggelse af bæredygtighedsoplysninger

7.1

Fremlæggelse af sammenlignende oplysninger

7.2

Kilder til estimering og usikkerhed i resultatet

7.3

Ajourføring af oplysninger om begivenheder efter rapporteringsperiodens afslutning

7.4

Ændringer i udarbejdelsen eller fremlæggelsen af bæredygtighedsoplysninger

7.5

Rapporteringsfejl i tidligere perioder

7.6

Konsolideret rapportering og undtagelse for datterselskaber

7.7

Klassificerede og følsomme oplysninger og oplysninger om intellektuel ejendomsret, knowhow eller innovationsresultater

7.8

Rapportering om muligheder

8.

Bæredygtighedserklæringens struktur

8.1

Generelt krav til fremlæggelse

8.2

Bæredygtighedserklæringens indhold og struktur

9.

Forbindelser med andre dele af virksomhedsrapportering og tilknyttede oplysninger

9.1

Integrering ved henvisning

9.2

Tilknyttede oplysninger og sammenhæng med regnskaber

10.

Overgangsbestemmelser

10.1

Overgangsbestemmelse vedrørende enhedsspecifikke oplysninger

10.2

Overgangsbestemmelse vedrørende kapitel 5 Værdikæde

10.3

Overgangsbestemmelse vedrørende afsnit 7.1 Fremlæggelse af sammenlignende oplysninger

10.4

Overgangsbestemmelse: Liste over oplysningskrav, der indfases

Tillæg A:

Anvendelseskrav

–

Enhedsspecifikke oplysninger

–

Dobbelt væsentlighed

–

Estimering ved hjælp af sektorgennemsnit og proxyer

–

Bæredygtighedserklæringens indhold og struktur

Tillæg B:

Oplysningernes kvalitative karakteristika

Tillæg C:

Liste over krav til indfasning af oplysninger

Tillæg D:

ESRS-bæredygtighedserklæringens struktur

Tillæg E:

Flowdiagram til bestemmelse af, hvilke oplysninger der skal medtages

Tillæg F:

Eksempel på ESRS-bæredygtighedserklæringens struktur

Tillæg G:

Eksempel på integrering ved henvisning

Målsætning

1.

Formålet med de europæiske standarder for bæredygtighedsrapportering (ESRS) er at angive de bæredygtighedsoplysninger, som en virksomhed skal offentliggøre i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU (1) som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2464 (2). Rapportering i overensstemmelse med ESRS fritager ikke virksomheder for andre forpligtelser, der er fastsat i EU-retten.

2.

ESRS angiver specifikt de oplysninger, som en virksomhed skal offentliggøre om sine væsentlige virkninger, risici og muligheder i forhold til miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige bæredygtighedsspørgsmål. ESRS kræver ikke, at virksomheder offentliggør oplysninger om miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige emner, der er omfattet af ESRS, når virksomheden har vurderet det pågældende emne som ikke væsentligt (se tillæg Etil denne standard "Flowdiagram til bestemmelse af, hvilke oplysninger der skal medtages"). De oplysninger, der offentliggøres i overensstemmelse med ESRS, gør det muligt for brugerne af bæredygtighedserklæringen at forstå virksomhedens væsentlige virkninger på mennesker og miljø og bæredygtighedsspørgsmålenes væsentlige virkning på virksomhedens udvikling, resultat og situation.

3.

Formålet med denne standard (ESRS 1) er at give en forståelse af ESRS' struktur, de redaktionelle konventioner og de grundlæggende begreber, der anvendes, og de generelle krav til udarbejdelse og fremlæggelse af bæredygtighedsoplysninger i overensstemmelse med direktiv 2013/34/EU, som ændret ved direktiv (EU) 2022/2464.

1.   Kategorier af ESRS-standarder, rapporteringsområder og udarbejdelse af konventioner

1.1    Kategorier af ESRS-standarder

4.

Der er tre kategorier af ESRS: (a) tværgående standarder (b) emnespecifikke standarder (miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige standarder) og (c) sektorspecifikke standarder. Tværgående standarder og emnespecifikke standarder er sektoragnostiske, hvilket betyder, at de gælder for alle virksomheder, uanset hvilken eller hvilke sektorer virksomheden opererer i.

5.

De tværgående standarder ESRS 1 Generelle krav og ESRS 2 Generelle oplysninger finder anvendelse på bæredygtighedsspørgsmål, der er omfattet af emnespecifikke standarder og sektorspecifikke standarder.

6.

Denne standard (ESRS 1) beskriver ESRS-standardernes arkitektur, forklarer udarbejdelsen af konventioner og grundlæggende begreber og fastsætter generelle krav til udarbejdelse og fremlæggelse af bæredygtighedsrelaterede oplysninger.

7.

ESRS 2 fastsætter oplysningskrav vedrørende de oplysninger, som virksomheden skal fremlægge på et generelt plan på tværs af alle væsentlige bæredygtighedsspørgsmål vedrørende rapporteringsområderne styring, strategi, virkning, risiko- og mulighedsstyring samt parametre og mål.

8.

Emnespecifikke ESRS dækker et bæredygtighedsemne og er struktureret i emner og underemner og om nødvendigt under-underemner. Tabellen i anvendelseskrav 16 (AR 16) til denne standard giver et overblik over de bæredygtighedsemner, underemner og under-underemner (samlet "bæredygtighedsspørgsmål"), der er omfattet af emnespecifikke ESRS.

9.

Emnespecifikke ESRS kan omfatte specifikke krav, der supplerer de generelle oplysningskrav i ESRS 2. ESRS 2, tillæg C, om oplysningskrav i aktuelle ESRS, som finder anvendelse sammen med ESRS 2 Generelle oplysninger, indeholder en liste over de yderligere krav i emnespecifikke ESRS, som virksomheden skal anvende sammen med de generelle oplysningskrav i ESRS 2.

10.

Sektorspecifikke standarder gælder for alle virksomheder i en sektor. De omhandler virkninger, risici og muligheder, der sandsynligvis vil være væsentlige for alle virksomheder i en specifik sektor, og som ikke eller ikke i tilstrækkelig grad er omfattet af emnespecifikke standarder. Sektorspecifikke standarder er multitematiske og dækker de emner, der er mest relevante for den pågældende sektor. Sektorspecifikke standarder opnår en høj grad af sammenlignelighed.

11.

Ud over de oplysningskrav, der er fastsat i de tre kategorier af ESRS, skal en virksomhed, når den konkluderer, at en virkning, risiko eller mulighed ikke eller ikke tilstrækkeligt detaljeret er omfattet af en ESRS, men er væsentlig på grund af dens specifikke kendsgerninger og omstændigheder, fremlægge yderligere enhedsspecifikke oplysninger for at sætte brugerne i stand til at forstå virksomhedens bæredygtighedsrelaterede virkninger, risici eller muligheder. Anvendelseskrav AR 1 til AR 5 giver yderligere vejledning om enhedsspecifikke oplysninger.

1.2    Rapporteringsområder og mindstekrav til offentliggørelse af indhold i forbindelse med politikker, foranstaltninger, mål og parametre

12.

Oplysningskravene i ESRS 2, i emnespecifikke ESRS og i sektorspecifikke ESRS er opdelt i følgende rapporteringsområder: (a) Forvaltning (GOV): de forvaltningsprocesser, kontroller og procedurer, der anvendes til at overvåge, styre og føre tilsyn med virkninger, risici og muligheder (jf. ESRS 2, kapitel 2 Forvaltning). (b) Strategi (SBM): hvordan virksomhedens strategi og forretningsmodel interagerer med dens væsentlige virkninger, risici og muligheder, herunder hvordan virksomheden håndterer disse virkninger, risici og muligheder (se ESRS 2, kapitel 3 Strategi). (c) Håndtering af virkninger, risici og muligheder (IRO): de(n) proces(ser), hvorved virksomheden: i. identificerer virkninger, risici og muligheder og vurderer deres væsentlighed (se IRO-1 i afsnit 4.1 i ESRS 2) ii. forvalter væsentlige bæredygtighedsspørgsmål gennem politikker og foranstaltninger (se afsnit 4.2 i ESRS 2). (d) Parametre og mål (MT): virksomhedens resultater, herunder de mål, den har fastsat, og fremskridt i retning af at opfylde dem (se ESRS 2, kapitel 5 Parametre og mål).

13.

ESRS 2 omfatter: (a) i afsnit 4.2 Mindstekrav til oplysninger vedrørende politikker (MDR-P) og foranstaltninger (MDR-A) (b) i afsnit 5 Mindstekrav til oplysninger vedrørende parametre (MDR-M) og mål (MDR-T). Virksomheden skal anvende mindstekravene til oplysninger vedrørende politikker, foranstaltninger, parametre og mål sammen med de tilsvarende oplysningskrav i emnespecifikke og sektorspecifikke ESRS.

1.3    Udarbejdelse af konventioner

14.

I alle ESRS: (a) udtrykket "virkninger" henviser til positive og negative bæredygtighedsrelaterede virkninger, der er forbundet med virksomhedens aktiviteter, som identificeret gennem en vurdering af virkningens væsentlighed (se afsnit 3.4 Virkningens væsentlighed). Den henviser både til faktiske virkninger og potentielle fremtidige virkninger. (b) Udtrykket "risici og muligheder" henviser til virksomhedens bæredygtighedsrelaterede finansielle risici og muligheder, herunder dem, der skyldes afhængighed af naturlige, menneskelige og sociale ressourcer, som identificeret gennem en vurdering af finansiel væsentlighed (se afsnit 3.5). Samlet betegnes disse som "virkninger, risici og muligheder" (IRO'er). De afspejler det dobbelte væsentlighedsperspektiv for ESRS, der er beskrevet i afsnit 3.

15.

I ESRS er termer, der er defineret i ordlisten over definitioner (bilag II), angivet med fede typer og kursiv, undtagen når et defineret udtryk anvendes mere end én gang i samme punkt.

16.

ESRS strukturerer de oplysninger, der skal offentliggøres i henhold til oplysningskravene. Hvert oplysningskrav består af et eller flere særskilte datapunkter. Udtrykket "datapunkt" kan også henvise til et beskrivende delelement i et oplysningskrav.

17.

Ud over oplysningskravene indeholder de fleste ESRS også anvendelseskrav. Anvendelseskrav understøtter anvendelsen af oplysningskrav og har samme myndighed som andre dele af en ESRS.

18.

ESRS anvender følgende udtryk til at skelne mellem forskellige grader af virksomhedens forpligtelse til at offentliggøre oplysninger: (a) "skal offentliggøre" — angiver, at bestemmelsen er foreskrevet i et oplysningskrav eller et datapunkt (b) "kan offentliggøre" — angiver frivillig offentliggørelse for at tilskynde til god praksis. Desuden anvender ESRS udtrykket "skal tage hensyn til", når der henvises til spørgsmål, ressourcer eller metoder, som virksomheden forventes at tage hensyn til eller anvende ved udarbejdelsen af en given offentliggørelse, hvis det er relevant.

2.   Oplysningernes kvalitative karakteristika

19.

Ved udarbejdelsen af sin bæredygtighedserklæring skal virksomheden anvende: (a) oplysningernes grundlæggende kvalitative karakteristika, dvs. relevans og troværdig gengivelse og (b) oplysningernes forbedrende kvalitative karakteristika, dvs. sammenlignelighed, verificerbarhed og forståelighed.

20.

Disse kvalitative karakteristika ved oplysningerne er defineret og beskrevet i tillæg B til denne standard.

3.   Dobbelt væsentlighed som grundlag for bæredygtighedsoplysninger

21.

Virksomheden skal rapportere om bæredygtighedsspørgsmål baseret på princippet om dobbelt væsentlighed som defineret og forklaret i dette kapitel.

3.1    Interessenter og deres relevans for processen til vurdering af væsentlighed

22.

Interessenter er dem, der kan påvirke eller blive påvirket af virksomheden. Der er to hovedgrupper af interessenter: (a) berørte interessenter: enkeltpersoner eller grupper, hvis interesser påvirkes eller kan blive påvirket — positivt eller negativt — af virksomhedens aktiviteter og dens direkte og indirekte forretningsforbindelser i hele dens værdikæde og (b) brugere af bæredygtighedserklæringer: primære brugere af generel regnskabsaflæggelse (eksisterende og potentielle investorer, långivere og andre kreditorer, herunder kapitalforvaltere, kreditinstitutter, forsikringsselskaber) samt andre brugere af bæredygtighedserklæringer, herunder virksomhedens forretningspartnere, fagforeninger og arbejdsmarkedets parter, civilsamfundet og ikkestatslige organisationer, regeringer, analytikere og akademikere.

23.

Nogle, men ikke alle interessenter kan tilhøre begge de grupper, der er omhandlet i punkt 22.

24.

Samarbejde med berørte interessenter er af central betydning for virksomhedens igangværende due diligence-proces (se kapitel 4 Due diligence) og for vurderingen af væsentligheden af bæredygtighed. Dette omfatter dens processer til at identificere og vurdere faktiske og potentielle negative virkninger, som derefter danner grundlag for vurderingsprocessen med henblik på at identificere de væsentlige virkninger i forbindelse med bæredygtighedsrapportering (se afsnit 3.4 i denne standard).

3.2    Væsentlige forhold og oplysningernes væsentlighed

25.

Det er nødvendigt at foretage en væsentlighedsvurdering (se afsnit 3.4 Virkningens væsentlighed og 3.5 Finansiel væsentlighed), for at virksomheden kan identificere de væsentlige virkninger, risici og muligheder, der skal rapporteres.

26.

Væsentlighedsvurdering er udgangspunktet for bæredygtighedsrapportering under ESRS. IRO-1 i afsnit 4.1 i ESRS 2 indeholder generelle oplysningskrav om virksomhedens proces med at identificere virkninger, risici og muligheder og vurdere deres væsentlighed. SBM-3 i ESRS 2 indeholder generelle oplysningskrav om væsentlige virkninger, risici og muligheder som følge af virksomhedens væsentlighedsvurdering.

27.

Anvendelseskravene i tillæg A til denne standard omfatter en liste over bæredygtighedsspørgsmål, der er omfattet af emnespecifikke ESRS, kategoriseret efter emner, underemner og under-underemner, til støtte for væsentlighedsvurderingen. Tillæg E, Flowdiagram til bestemmelse af, hvilke oplysninger der skal medtages, i denne standard illustrerer den væsentlighedsvurdering, der er beskrevet i dette afsnit.

28.

Et bæredygtighedsspørgsmål er "væsentligt", når det opfylder kriterierne for virkningens væsentlighed (se afsnit 3.4 i denne standard) eller finansiel væsentlighed (se afsnit 3.5 i denne standard) eller begge dele.

29.

Uanset resultatet af vurderingen af væsentligheden skal virksomheden altid offentliggøre de oplysninger, der kræves i henhold til: ESR 2 Generelle oplysninger (dvs. alle de oplysningskrav og datapunkter, der er specificeret i ESRS 2) og oplysningskravene (herunder deres datapunkter) i emnespecifikke ESRS vedrørende oplysningskravet IRO-1 Beskrivelse af processen til identifikation og vurdering af væsentlige virkninger, risici og muligheder som anført i ESRS 2, tillæg C, Oplysningskrav/anvendelseskrav i emnespecifikke ESRS, som finder anvendelse sammen med ESRS 2 Generelle oplysninger.

30.

Når virksomheden konkluderer, at et bæredygtighedsspørgsmål er væsentligt som følge af dens væsentlighedsvurdering, hvor ESRS 2 IRO-1, IRO-2 og SBM-3 fastsætter oplysningskrav, skal den: (a) offentliggøre oplysninger i henhold til oplysningskravene (herunder anvendelseskravene) vedrørende det pågældende specifikke bæredygtighedsspørgsmål i de tilsvarende emnespecifikke og sektorspecifikke ESRS og (b) offentliggøre yderligere enhedsspecifikke oplysninger (jf. punkt 11 og AR 1 til AR 5 i denne standard), når det væsentlige bæredygtighedsspørgsmål ikke er omfattet af en ESRS eller er dækket med utilstrækkelig detaljeringsgrad.

31.

De relevante oplysninger, der er foreskrevet i et oplysningskrav, herunder dets datapunkter, eller en enhedsspecifik oplysning, skal offentliggøres, når virksomheden som led i sin vurdering af væsentlige oplysninger vurderer, at oplysningerne er relevante ud fra et eller flere af følgende perspektiver: (a) betydningen af oplysningerne i forhold til det emne, de skal beskrive eller forklare, eller (b) sådanne oplysningers evne til at opfylde brugernes behov i forbindelse med beslutningstagning, herunder behovene hos de primære brugere af den generelle regnskabsaflæggelse, der er beskrevet i punkt 48, og/eller behovene hos brugere, hvis hovedinteresse er oplysninger om virksomhedens virkninger.

32.

Hvis virksomheden konkluderer, at klimaændringer ikke er væsentlige og derfor undlader at opfylde alle oplysningskrav i ESRS E1 Klimaændringer, skal den fremlægge en detaljeret redegørelse for konklusionerne af sin væsentlighedsvurdering med hensyn til klimaændringer (se ESRS 2 IRO-2 Oplysningskrav i ESRS, der er omfattet af virksomhedens bæredygtighedserklæring), herunder en fremadrettet analyse af de forhold, der kan få virksomheden til at konkludere, at klimaændringerne er væsentlige i fremtiden. Hvis virksomheden konkluderer, at et andet emne end klimaændringer ikke er væsentligt og derfor udelader alle oplysningskravene i den tilsvarende emnespecifikke ESRS, kan den kort forklare konklusionerne af sin væsentlighedsvurdering for det pågældende emne.

33.

Når virksomheden offentliggør oplysninger om politikker, foranstaltninger og mål vedrørende et bæredygtighedsspørgsmål, der er blevet vurderet til at være væsentligt, skal den medtage de oplysninger, der er foreskrevet i alle oplysningskrav og datapunkter i de emnespecifikke og sektorspecifikke ESRS vedrørende dette spørgsmål og i det tilsvarende mindstekrav til oplysninger af politikker, foranstaltninger og mål, der kræves i henhold til ESRS 2. Hvis virksomheden ikke kan offentliggøre de oplysninger, der er foreskrevet i enten oplysningskravene og datapunkterne i emnespecifikke eller sektorspecifikke ESRS eller mindstekravene til oplysninger i ESRS 2 om politikker, foranstaltninger og mål, fordi den ikke har vedtaget de respektive politikker, gennemført de respektive foranstaltninger eller fastsat de respektive mål, skal den offentliggøre dette, og den kan rapportere en tidsramme, inden for hvilken den har til hensigt at indføre disse.

34.

Når virksomheden offentliggør oplysninger om parametre for et væsentligt bæredygtighedsspørgsmål i henhold til afsnittet om parametre og mål i den relevante emnespecifikke ESRS, (a) skal den inkludere de oplysninger, der kræves i henhold til et oplysningskrav, hvis den vurderer, at disse oplysninger er væsentlige, og (b) den kan udelade de oplysninger, der er foreskrevet af et datapunkt i et oplysningskrav, hvis den vurderer, at disse oplysninger ikke er væsentlige, og konkluderer, at sådanne oplysninger ikke er nødvendige for at opfylde formålet med oplysningskravet.

35.

Hvis virksomheden udelader de oplysninger, der er foreskrevet i et datapunkt, og som stammer fra anden EU-lovgivning, der er anført i tillæg B til ESRS 2, skal den udtrykkeligt angive, at de pågældende oplysninger er "ikke væsentlige".

36.

Virksomheden skal fastlægge, hvordan den anvender kriterier, herunder passende tærskler, til fastlæggelse af: (a) de oplysninger, den fremlægger om parametre for et væsentligt bæredygtighedsspørgsmål i henhold til afsnittet om parametre og mål i den relevante emnespecifikke ESRS, i overensstemmelse med punkt 34 og (b) de oplysninger, der skal offentliggøres som enhedsspecifikke oplysninger.

3.3    Dobbelt væsentlighed

37.

Dobbelt væsentlighed har to dimensioner, nemlig: virkningens væsentlighed og finansiel væsentlighed. Medmindre andet er angivet, anvendes udtrykkene "væsentlig" og "væsentlighed" i hele ESRS til at henvise til dobbelt væsentlighed.

38.

Vurderinger af virkningens væsentlighed og finansiel væsentlighed er indbyrdes forbundne, og den indbyrdes afhængighed mellem disse to dimensioner skal tages i betragtning. Udgangspunktet er generelt konsekvensanalysen, selv om der også kan være væsentlige risici og muligheder, som ikke er relateret til virksomhedens virkninger. En bæredygtighedsvirkning kan være finansielt væsentlig fra starten eller blive finansielt væsentlig, når den med rimelighed kan forventes at påvirke virksomhedens finansielle stilling, finansielle resultater, pengestrømme, dens adgang til finansiering eller kapitalomkostninger på kort, mellemlang eller lang sigt. Virkningerne registreres af væsentlighedsperspektivet for virkninger, uanset om de er finansielt væsentlige eller ej.

39.

Ved identifikation og vurdering af virkninger, risici og muligheder i virksomhedens værdikæde for at bestemme deres væsentlighed skal virksomheden fokusere på områder, hvor det skønnes sandsynligt, at der vil opstå virkninger, risici og muligheder på grundlag af arten af de pågældende aktiviteter, forretningsforbindelser, geografiske områder eller andre faktorer.

40.

Virksomheden skal tage hensyn til, hvordan den påvirkes af sin afhængighed af tilgængeligheden af naturlige, menneskelige og sociale ressourcer til passende priser og kvalitet, uanset virksomhedens potentielle virkning på disse ressourcer.

41.

En virksomheds vigtigste virkninger, risici og muligheder forstås som de samme som de væsentlige virkninger, risici og muligheder, der er identificeret i henhold til princippet om dobbelt væsentlighed, og som derfor rapporteres i bæredygtighedserklæringen.

42.

Virksomheden skal anvende kriterierne i afsnit 3.4 og 3.5 i denne standard ved hjælp af passende kvantitative og/eller kvalitative tærskler. Passende tærskler er nødvendige for at afgøre, hvilke virkninger, risici og muligheder virksomheden identificerer og håndterer som væsentlige, og for at afgøre, hvilke bæredygtighedsspørgsmål der er væsentlige i forbindelse med rapporteringen. Nogle eksisterende standarder og rammer anvender udtrykket "de vigtigste virkninger", når de henviser til den tærskel, der anvendes til at identificere de virkninger, der i ESRS beskrives som "væsentlige virkninger".

3.4    Virkningens væsentlighed

43.

Et bæredygtighedsspørgsmål er væsentligt ud fra et påvirkningsperspektiv, når det vedrører virksomhedens væsentlige faktiske eller potentielle, positive eller negative virkninger på mennesker eller miljøet på kort, mellemlang eller lang sigt. Virkninger omfatter virkninger i forbindelse med virksomhedens egne aktiviteter og opstrøms og nedstrøms værdikæde, herunder gennem dens produkter og tjenesteydelser samt gennem dens forretningsforbindelser. Forretningsforbindelser omfatter forretningsforbindelser i virksomhedens opstrøms og nedstrøms værdikæde og er ikke begrænset til direkte kontraktforhold.

44.

I denne forbindelse omfatter virkningerne på mennesker eller miljøet virkninger i forbindelse med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige spørgsmål.

45.

Væsentlighedsvurderingen af en negativ virkning er baseret på den due diligence-procedure, der er fastlagt i de internationale instrumenter i FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder og OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder. For faktiske negative virkninger er væsentligheden baseret på virkningens alvorsgrad, mens den for potentielle negative virkninger er baseret på virkningens alvorsgrad og sandsynlighed. Alvorsgraden er baseret på følgende faktorer: (a) virkningens skala (b) omfang og (c) uoprettelige karakter. I tilfælde af en potentiel negativ virkning på menneskerettighederne vejer alvorsgraden af virkningen tungere end sandsynligheden herfor.

46.

For positive virkninger er væsentligheden baseret på: (a) skalaen og omfanget af virkningerne for faktiske virkninger og (b) skalaen, omfanget og sandsynligheden af virkningerne for potentielle virkninger.

3.5    Finansiel væsentlighed

47.

Omfanget af finansiel væsentlighed for bæredygtighedsrapportering er en udvidelse af væsentlighedsområdet, der anvendes i forbindelse med fastlæggelsen af, hvilke oplysninger der skal medtages i virksomhedens regnskaber.

48.

Vurderingen af finansiel væsentlighed omfatter identifikation af oplysninger, der anses for væsentlige for primære brugere af generel regnskabsaflæggelse, når de træffer beslutninger om at stille ressourcer til rådighed for virksomheden. Navnlig anses oplysninger for at være væsentlige for primære brugere af generel regnskabsaflæggelse, hvis udeladelse, urigtige angivelser eller sløring af disse oplysninger med rimelighed kan forventes at påvirke de beslutninger, de træffer på grundlag af virksomhedens bæredygtighedserklæring.

49.

Et bæredygtighedsspørgsmål er væsentligt ud fra et finansielt perspektiv, hvis det udløser eller med rimelighed kan forventes at udløse væsentlige finansielle virkninger for virksomheden. Dette er tilfældet, når et bæredygtighedsspørgsmål skaber risici eller muligheder, som har eller med rimelighed kan forventes at have væsentlig indflydelse på virksomhedens udvikling, finansielle stilling, finansielle resultater, pengestrømme, adgang til finansiering eller kapitalomkostninger på kort, mellemlang eller lang sigt. Risici og muligheder kan stamme fra tidligere begivenheder eller fremtidige begivenheder. Den finansielle væsentlighed af et bæredygtighedsspørgsmål er ikke begrænset til forhold, der ligger inden for virksomhedens kontrol, men omfatter oplysninger om væsentlige risici og muligheder, der kan tilskrives forretningsforbindelser, der ligger uden for rammerne af den konsolidering, som anvendes ved udarbejdelsen af regnskaber.

50.

Afhængighed af naturlige, menneskelige og sociale ressourcer kan være kilder til finansielle risici eller muligheder. Afhængighedsforhold kan udløse virkninger på to måder: (a) de kan påvirke virksomhedens evne til fortsat at anvende eller opnå de ressourcer, der er nødvendige i dens forretningsprocesser, samt kvaliteten og prisfastsættelsen af disse ressourcer, og (b) de kan påvirke virksomhedens evne til at basere sig på de forbindelser, der er nødvendige i dens forretningsprocesser, på acceptable vilkår.

51.

Væsentligheden af risici og muligheder vurderes på grundlag af en kombination af sandsynligheden for, at de opstår, og det potentielle omfang af de finansielle virkninger.

3.6    Væsentlige virkninger eller risici som følge af foranstaltninger til håndtering af bæredygtighedsspørgsmål

52.

Virksomhedens væsentlighedsvurdering kan føre til identifikation af situationer, hvor dens foranstaltninger til at håndtere visse virkninger eller risici eller til at drage fordel af visse muligheder i forbindelse med et bæredygtighedsspørgsmål kan have væsentlige negative virkninger eller medføre væsentlige risici i forbindelse med et eller flere andre bæredygtighedsspørgsmål. F.eks.: (a) en handlingsplan for dekarbonisering af produktionen, der indebærer, at visse produkter opgives, kan have væsentlige negative virkninger for virksomhedens egen arbejdsstyrke og medføre væsentlige risici som følge af fratrædelsesgodtgørelser eller (b) en handlingsplan for en leverandør til bilindustrien, der fokuserer på levering af elbiler, kan føre til strandede aktiver til produktion af reservedele til konventionelle biler.

53.

I sådanne situationer skal virksomheden: (a) oplyse om forekomsten af væsentlige negative virkninger eller væsentlige risici sammen med de foranstaltninger, der skaber dem, med en krydshenvisning til det emne, som virkningerne eller risiciene vedrører, og (b) give en beskrivelse af, hvordan de væsentlige negative virkninger eller væsentlige risici håndteres under det emne, de vedrører.

3.7    Opdelingsniveau

54.

Når det er nødvendigt for en korrekt forståelse af dens væsentlige virkninger, risici og muligheder, skal virksomheden opdele de indberettede oplysninger: (a) efter land, når der er betydelige variationer i væsentlige virkninger, risici og muligheder på tværs af lande, og når fremlæggelse af oplysningerne på et højere aggregeringsniveau vil skjule væsentlige oplysninger om virkninger, risici eller muligheder, eller (b) efter væsentligt produktionssted eller væsentligt aktiv, når væsentlige virkninger, risici og muligheder i høj grad afhænger af en bestemt lokalitet eller et bestemt aktiv.

55.

Ved fastlæggelsen af et passende opdelingsniveau for rapportering skal virksomheden tage hensyn til den opdeling, der er anvendt i dens væsentlighedsvurdering. Afhængigt af virksomhedens specifikke forhold og omstændigheder kan det være nødvendigt med en opdeling efter datterselskab.

56.

Hvis data fra forskellige niveauer eller flere placeringer inden for et niveau aggregeres, skal virksomheden sikre, at denne aggregering ikke skjuler den specificitet og sammenhæng, der er nødvendig for at fortolke oplysningerne. Virksomheden må ikke aggregere væsentlige elementer, der er af forskellig karakter.

57.

Når virksomheden fremlægger oplysninger opdelt efter sektorer, skal den anvende ESRS sektorklassifikation, der skal specificeres i en delegeret retsakt vedtaget af Kommissionen i henhold til artikel 29b, stk. 1, tredje afsnit, nr. ii), i direktiv 2013/34/EU. Når en aktuel eller sektorspecifik ESRS kræver, at der vedtages et specifikt opdelingsniveau ved udarbejdelsen af en specifik oplysning, har kravet i den emnespecifikke eller sektorspecifikke ESRS forrang.

4.   Rettidig omhu

58.

Resultatet af virksomhedens due diligence-procedure for bæredygtighed (benævnt "due diligence" i de internationale instrumenter, der er nævnt nedenfor) indgår i virksomhedens vurdering af dens væsentlige virkninger, risici og muligheder. ESRS pålægger ikke nogen adfærdsmæssige krav i forbindelse med due diligence. De udvider eller ændrer heller ikke den rolle, som virksomhedens administrations-, ledelses- eller tilsynsorganer spiller med hensyn til due diligence-praksis.

59.

Due diligence er den proces, hvorved virksomhederne identificerer, forebygger, afbøder og redegør for, hvordan de håndterer de faktiske og potentielle negative virkninger på miljøet og de personer, der er forbundet med deres virksomhed. Disse omfatter negative virkninger i forbindelse med virksomhedens egne aktiviteter og dens opstrøms og nedstrøms værdikæde, herunder gennem dens produkter eller tjenesteydelser samt gennem dens forretningsforbindelser. Due diligence er en løbende praksis, der reagerer på og kan udløse ændringer i virksomhedens strategi, forretningsmodel, aktiviteter, forretningsforbindelser, drift, indkøb og salg. Denne proces er beskrevet i de internationale instrumenter i FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder og OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder.

60.

Disse internationale instrumenter identificerer en række trin i due diligence-processen, herunder identifikation og vurdering af negative virkninger i forbindelse med virksomhedens egne aktiviteter og opstrøms og nedstrøms værdikæder, herunder gennem dens produkter eller tjenesteydelser samt gennem dens forretningsforbindelser. Hvis virksomheden ikke kan håndtere alle virkninger på én gang, giver due diligence-processen mulighed for at prioritere indsatsen på grundlag af alvorsgraden og sandsynligheden for virkningerne. Det er dette aspekt af due diligence-processen, der ligger til grund for vurderingen af væsentlige virkninger (se afsnit 3.4 i denne standard). Identifikationen af væsentlige virkninger understøtter også identifikationen af væsentlige bæredygtighedsrisici og -muligheder, som ofte er et produkt af sådanne virkninger.

61.

De centrale elementer i due diligence afspejles direkte i oplysningskravene i ESRS 2 og i de emnespecifikke ESRS som illustreret nedenfor: (a) indarbejdelse af due diligence i ledelse, strategi og forretningsmodel (3). Dette behandles under: i. ESRS 2 GOV-2: Oplysninger til og bæredygtighedsspørgsmål behandlet af virksomhedens administrations-, ledelses- og tilsynsorganer ii. ESRS 2 GOV-3: Integrering af bæredygtighedsrelaterede resultater i incitamentsordninger og iii. ESRS 2 SBM-3: Væsentlige virkninger, risici og muligheder og deres samspil med strategi og forretningsmodel. (b) samarbejde med berørte interessenter (4). Dette behandles under: i. ESRS 2 GOV-2 ii. ESRS 2 SBM-2: Interessenternes interesser og synspunkter iii. ESRS 2 IRO-1 iv. ESRS 2 MDR-P og v. emnespecifikke ESRS: afspejling af de forskellige faser og formål med inddragelse af interessenter i hele due diligence-processen. (c) identificering og vurdering af negative virkninger på mennesker og miljø (5). Dette behandles under: i. ESRS 2 IRO-1 (herunder anvendelseskrav vedrørende specifikke bæredygtighedsspørgsmål i de relevante ESRS) og ii. ESRS 2 SBM-3 (d) at træffe foranstaltninger til at imødegå negative virkninger på mennesker og miljø (6). Dette behandles under: i. ESRS 2 MDR-A og ii. emnespecifikke ESRS: afspejling af den vifte af foranstaltninger, herunder omstillingsplaner, hvorigennem virkningerne håndteres. (e) sporing af effektiviteten af disse bestræbelser (7). Dette behandles under: i. ESRS 2 MDR-M ii. ESRS 2 MDR-T og iii. emnespecifikke ESRS: med hensyn til parametre og mål.

5.   Værdikæde

5.1    Rapporterende virksomhed og værdikæde

62.

Bæredygtighedserklæringen skal gælde for den samme rapporterende virksomhed som årsregnskabet. Hvis f.eks. den rapporterende virksomhed er et moderselskab, der er forpligtet til at udarbejde konsoliderede regnskaber, vil bæredygtighedserklæringer være for koncernen. Dette krav finder ikke anvendelse, hvis den rapporterende virksomhed ikke er forpligtet til at udarbejde regnskaber, eller hvis den rapporterende virksomhed er ved at udarbejde konsolideret bæredygtighedsrapportering i henhold til artikel 48i i direktiv 2013/34/EU.

63.

Oplysningerne om den rapporterende virksomhed i bæredygtighedserklæringen skal udvides til at omfatte oplysninger om de væsentlige virkninger, risici og muligheder, der er forbundet med virksomheden gennem dens direkte og indirekte forretningsforbindelser i værdikæden opstrøms og/eller nedstrøms ("oplysninger om værdikæden"). Ved udvidelsen af oplysningerne om den rapporterende virksomhed skal virksomheden medtage væsentlige virkninger, risici og muligheder i forbindelse med dens opstrøms og nedstrøms værdikæde: (a) følge resultatet af dens due diligence-procedure og af sin vurdering af væsentligheden og (b) i overensstemmelse med eventuelle specifikke krav vedrørende værdikæden i andre ESRS.

64.

Punkt 63 kræver ikke oplysninger om hver eneste aktør i værdikæden, men kun medtagelse af væsentlige oplysninger om opstrøms og nedstrøms værdikæden. Forskellige bæredygtighedsspørgsmål kan være væsentlige i forhold til forskellige dele af virksomhedens opstrøms og nedstrøms værdikæde. Oplysningerne skal udvides til kun at omfatte oplysninger om værdikæden i forbindelse med de dele af værdikæden, for hvilke sagen er væsentlig.

65.

Virksomheden skal medtage væsentlige oplysninger om værdikæden, når dette er nødvendigt for at: (a) gøre det muligt for brugere af bæredygtighedserklæringer at forstå virksomhedens væsentlige virkninger, risici og muligheder og/eller (b) udarbejde et sæt oplysninger, der opfylder oplysningernes kvalitative karakteristika (se tillæg B til denne standard).

66.

Ved fastlæggelsen af, på hvilket niveau inden for dens egne aktiviteter og dens opstrøms og nedstrøms værdikæde et væsentligt bæredygtighedsspørgsmål opstår, skal virksomheden anvende sin vurdering af virkninger, risici og muligheder i henhold til princippet om dobbelt væsentlighed (se kapitel 3 i denne standard).

67.

Når associerede virksomheder eller joint ventures, der er regnskabsmæssigt behandlet efter den indre værdis metode eller forholdsmæssigt konsolideret i årsregnskabet, indgår i virksomhedens værdikæde, f.eks. leverandører, skal virksomheden medtage oplysninger vedrørende disse associerede virksomheder eller joint ventures i overensstemmelse med punkt 63 i overensstemmelse med den metode, der anvendes for de andre forretningsforbindelser i værdikæden. I dette tilfælde er den associerede virksomheds eller joint venturets data ved fastlæggelsen af effektparametre ikke begrænset til andelen af kapitalandele, men skal tages i betragtning på grundlag af de virkninger, der er forbundet med virksomhedens produkter og tjenesteydelser gennem dens forretningsforbindelser.

5.2    Estimering ved hjælp af sektorgennemsnit og proxyer

68.

Virksomhedens evne til at indhente de nødvendige oplysninger om opstrøms og nedstrøms værdikæden kan variere afhængigt af forskellige faktorer, såsom virksomhedens kontraktlige aftaler, omfanget af den kontrol, den udøver med de transaktioner, der ikke er omfattet af konsolideringen, og dens købekraft. Når virksomheden ikke har mulighed for at kontrollere aktiviteterne i sin opstrøms og/eller nedstrøms værdikæde og sine forretningsforbindelser, kan det være mere udfordrende at indhente oplysninger om værdikæden.

69.

Der er omstændigheder, hvor virksomheden ikke kan indsamle oplysninger om sin opstrøms og nedstrøms værdikæde som krævet i punkt 63 efter at have gjort en rimelig indsats for at gøre dette. Under disse omstændigheder skal virksomheden anslå de oplysninger, der skal rapporteres om dens opstrøms og nedstrøms værdikæde, ved at anvende alle rimelige og dokumenterede oplysninger, som f.eks. sektorgennemsnitsdata og andre proxies.

70.

Det kan også være en udfordring at indhente oplysninger om værdikæden opstrøms og/eller nedstrøms i tilfælde af SMV'er og andre enheder i værdikæden, der ikke er omfattet af den bæredygtighedsrapportering, der kræves i henhold til artikel 19a og 29a i direktiv 2013/34/EU (se ESRS 2 BP-2 Oplysninger i forbindelse med specifikke omstændigheder).

71.

Med hensyn til politikker, tiltag og mål skal virksomhedens rapportering omfatte oplysninger om værdikæden opstrøms og/eller nedstrøms, i det omfang disse politikker, tiltag og mål involverer aktører i værdikæden. Med hensyn til parametre kan virksomheden i mange tilfælde, navnlig for miljøspørgsmål, for hvilke der foreligger tilnærmede værdier, være i stand til at opfylde rapporteringskravene uden at indsamle data fra aktørerne i sin opstrøms og nedstrøms værdikæde, f.eks. ved beregningen af virksomhedens drivhusgasemissioner under anvendelsesområde 3.

72.

Indregning af skøn foretaget ved hjælp af sektorgennemsnitsdata eller andre proxyværdier må ikke resultere i oplysninger, der ikke opfylder oplysningernes kvalitative karakteristika (se kapitel 2 og afsnit 7.2 Kilder til estimering og usikkerhed i resultatet i denne standard).

6.   Tidshorisonter

6.1    Rapporteringsperiode

73.

Rapporteringsperioden for virksomhedens bæredygtighedserklæring skal være i overensstemmelse med regnskabsperioden.

6.2    Sammenkædning af fortid, nutid og fremtid

74.

Virksomheden skal i sin bæredygtighedserklæring etablere passende forbindelser mellem retrospektive og fremadrettede oplysninger, når det er relevant, for at fremme en klar forståelse af, hvordan historiske oplysninger vedrører fremtidsorienterede oplysninger.

6.3    Rapportering af fremskridt i forhold til basisåret

75.

Et basisår er den historiske referencedato eller -periode, for hvilken der foreligger oplysninger, og som efterfølgende oplysninger kan sammenlignes med over tid.

76.

Virksomheden fremlægger sammenlignelige oplysninger for basisåret for beløb rapporteret i den indeværende periode, når udviklingen og fremskridtene hen imod et mål rapporteres, medmindre det relevante oplysningskrav allerede definerer, hvordan fremskridt skal rapporteres. Virksomheden kan også medtage historiske oplysninger om opnåede milepæle mellem basisåret og rapporteringsperioden, hvis dette er relevant.

6.4    Definition af kort, mellemlang og lang sigt til rapporteringsformål

77.

Ved udarbejdelsen af sin bæredygtighedserklæring skal virksomheden vedtage følgende tidsintervaller ved udgangen af rapporteringsperioden: (a) for den kortsigtede tidshorisont: den periode, som virksomheden har valgt som regnskabsperiode i sine regnskaber (b) for den mellemlange tidshorisont: fra slutningen af den kortsigtede rapporteringsperiode i henhold til a) op til fem år og (c) for den langsigtede tidshorisont: over fem år.

78.

Virksomheden skal anvende en yderligere opdeling for den langsigtede tidshorisont, når virkninger eller foranstaltninger forventes over en periode på mere end fem år, hvis det er nødvendigt for at give relevante oplysninger til brugere af bæredygtighedserklæringer.

79.

Hvis der kræves forskellige definitioner af mellem- eller langsigtede tidshorisonter for specifikke oplysningsposter i andre ESRS, har definitionerne i disse ESRS forrang.

80.

Der kan være omstændigheder, hvor anvendelsen af de mellem- eller langsigtede tidshorisonter, der er defineret i punkt 77, resulterer i ikkerelevante oplysninger, da virksomheden anvender en anden definition af i) sine processer til identifikation og håndtering af væsentlige virkninger, risici og muligheder eller ii) definitionen af sine foranstaltninger og fastsættelsen af mål. Disse omstændigheder kan skyldes branchespecifikke karakteristika såsom likviditet og konjunkturforløb, kapitalinvesteringernes forventede varighed, de tidshorisonter, inden for hvilke brugerne af bæredygtighedserklæringer foretager deres vurderinger, eller de planlægningshorisonter, der typisk anvendes i virksomhedens industri til beslutningstagning. Under disse omstændigheder kan virksomheden anvende en anden definition af mellem- og/eller langsigtede tidshorisonter (jf. ESRS 2 BP-2, punkt 9).

81.

Henvisninger til "kortsigtet", "mellemsigtet" og "langsigtet" i ESRS henviser til den tidshorisont, som virksomheden har fastsat i henhold til bestemmelserne i punkt 77-80.

7.   Udarbejdelse og fremlæggelse af bæredygtighedsoplysninger

82.

Dette kapitel indeholder generelle krav, der skal anvendes ved udarbejdelse og fremlæggelse af bæredygtighedsoplysninger.

7.1    Fremlæggelse af sammenlignende oplysninger

83.

Virksomheden skal offentliggøre sammenlignelige oplysninger for den foregående periode for alle kvantitative parametre og pengebeløb, der er offentliggjort i den indeværende periode. Hvis det er relevant for forståelsen af den aktuelle periodes bæredygtighedserklæring, skal virksomheden også offentliggøre sammenlignelige oplysninger med henblik på beskrivende oplysninger.

84.

Hvis virksomheden rapporterer sammenlignelige oplysninger, der afviger fra de oplysninger, der er rapporteret i den foregående periode, skal den offentliggøre: (a) forskellen mellem det tal, der er rapporteret i den foregående periode, og det reviderede sammenlignelige tal og (b) årsagerne til revisionen af tallet.

85.

I nogle tilfælde er det praktisk umuligt at regulere sammenligningstal for et eller flere tidligere regnskabsår for at opnå sammenlignelighed med det aktuelle regnskabsår. For eksempel er data muligvis ikke blevet indsamlet i de(n) tidligere periode(er) på en måde, der gør det muligt enten at anvende en ny definition af en parameter eller et mål med tilbagevirkende kraft eller at korrigere en fejl i en tidligere periode med tilbagevirkende kraft, og det kan være praktisk umuligt at gendanne oplysningerne (se ESRS 2 BP-2). Hvis det ikke er praktisk muligt at justere sammenlignelige oplysninger for en eller flere tidligere perioder, skal virksomheden offentliggøre dette.

86.

Når en ESRS kræver, at virksomheden fremlægger mere end én sammenligningsperiode for en parameter eller et datapunkt, har kravene i den pågældende ESRS forrang.

7.2    Kilder til estimering og usikkerhed i resultatet

87.

Når kvantitative parametre og pengebeløb, herunder oplysninger om værdikæden opstrøms og nedstrøms (se kapitel 5 i denne standard), ikke kan måles direkte og kun kan estimeres, kan der opstå måleusikkerhed.

88.

En virksomhed skal offentliggøre oplysninger, der gør det muligt for brugerne at forstå de væsentligste usikkerhedsmomenter, der påvirker de kvantitative parametre og pengebeløb, der rapporteres om i dens bæredygtighedserklæring.

89.

Anvendelsen af rimelige antagelser og skøn, herunder scenarie- eller følsomhedsanalyser, er en væsentlig del af udarbejdelsen af bæredygtighedsrelaterede oplysninger og undergraver ikke nytten af disse oplysninger, forudsat at antagelserne og skønnene beskrives og forklares nøjagtigt. Selv en høj måleusikkerhed vil ikke nødvendigvis forhindre en sådan antagelse eller et sådant skøn i at give nyttige oplysninger eller opfylde oplysningernes kvalitative karakteristika (se tillæg B til denne standard).

90.

De data og antagelser, der anvendes ved udarbejdelsen af bæredygtighedserklæringen, skal så vidt muligt stemme overens med de tilsvarende finansielle data og antagelser, der er anvendt i virksomhedens regnskaber.

91.

Nogle ESRS kræver offentliggørelse af oplysninger såsom forklaringer om mulige fremtidige begivenheder, der har usikre resultater. Ved vurderingen af, om oplysninger om sådanne mulige fremtidige begivenheder er væsentlige, skal virksomheden henvise til kriterierne i kapitel 3 i denne standard og tage hensyn til: (a) de potentielle finansielle virkninger af begivenhederne (det mulige resultat) (b) alvorsgraden og sandsynligheden af de mulige begivenheders virkning på mennesker eller miljøet under hensyntagen til de alvorlighedsfaktorer, der er anført i punkt 45 og (c) hele spektret af mulige resultater og sandsynligheden for de mulige resultater inden for dette interval.

92.

Ved vurderingen af de mulige resultater skal virksomheden tage hensyn til alle relevante forhold og omstændigheder, herunder oplysninger om resultater med lav sandsynlighed og store konsekvenser, som, når de aggregeres, kan blive væsentlige. Virksomheden kan f.eks. være udsat for flere virkninger eller risici, som hver især kan forårsage den samme type forstyrrelser, såsom forstyrrelser i virksomhedens forsyningskæde. Oplysninger om en individuel risikokilde er muligvis ikke væsentlige, hvis det er højst usandsynligt, at der vil opstå forstyrrelser fra denne kilde. Oplysninger om den samlede risiko for afbrydelse af forsyningskæden fra alle kilder kan dog være væsentlige (se ESRS 2 BP-2).

7.3    Ajourføring af oplysninger om begivenheder efter rapporteringsperiodens afslutning

93.

I nogle tilfælde kan virksomheden modtage oplysninger efter rapporteringsperioden, men inden ledelsesberetningen godkendes til udstedelse. Hvis sådanne oplysninger giver dokumentation for eller indsigt i forhold, der eksisterer ved periodens udløb, skal virksomheden, hvis det er relevant, ajourføre estimater og bæredygtighedsoplysninger i lyset af de nye oplysninger.

94.

Hvis sådanne oplysninger giver dokumentation for eller indsigt i væsentlige transaktioner, andre hændelser og forhold, der opstår efter udgangen af rapporteringsperioden, skal virksomheden, hvis det er relevant, fremlægge beskrivende oplysninger om forekomsten, arten og de potentielle konsekvenser af disse begivenheder efter årets udgang.

7.4    Ændringer i udarbejdelsen eller fremlæggelsen af bæredygtighedsoplysninger

95.

Definitionen og beregningen af parametre, herunder parametre, der anvendes til at fastsætte mål og overvåge fremskridt hen imod dem, skal være konsistente over tid. Virksomheden skal angive justerede sammenligningstal, medmindre dette ikke er praktisk muligt (se ESRS 2 BP-2), når den har: (a) omdefineret eller udskiftet en parameter eller et mål (b) identificeret nye oplysninger i forhold til de anslåede tal, der blev offentliggjort i den foregående periode, og de nye oplysninger giver dokumentation for forhold, der eksisterede i den pågældende periode.

7.5    Rapporteringsfejl i tidligere perioder

96.

Virksomheden skal korrigere væsentlige fejl i tidligere regnskabsår ved at genangive de sammenlignende beløb for de(n) tidligere periode(r), der er oplyst, medmindre det er praktisk umuligt at gøre dette. Dette krav omfatter ikke rapporteringsperioder før det første år, hvor virksomheden anvender ESRS.

97.

Fejl i en foregående periode er udeladelser fra og ukorrekte angivelser i virksomhedens bæredygtighedserklæring for en eller flere foregående perioder. Sådanne fejl skyldes manglende eller forkert anvendelse af pålidelige oplysninger, som: (a) var tilgængelige, da den ledelsesberetning, der indeholder bæredygtighedserklæringen for disse perioder, blev godkendt til udstedelse og (b) med rimelighed kan forventes at være indhentet og taget i betragtning ved udarbejdelsen af bæredygtighedsoplysninger i disse rapporter.

98.

Sådanne fejl omfatter: virkningerne af matematiske fejl, fejl ved anvendelsen af definitionerne for parametre eller mål, forglemmelser eller fejlfortolkninger af fakta og svig.

99.

Potentielle fejl i den aktuelle periode, der opdages i denne periode, korrigeres, inden ledelsesberetningen godkendes til udstedelse. Væsentlige fejl opdages dog undertiden først i en efterfølgende periode.

100.

Når det i praksis ikke er muligt at fastslå virkningen af en fejl på alle tidligere angivne perioder, skal virksomheden tilpasse de sammenlignende oplysninger for at korrigere fejlen fra den tidligst mulige dato. Ved korrektion af oplysninger for et tidligere regnskabsår må virksomheden ikke bruge "bagklogskab" til at fremsætte antagelser om, hvad ledelsens intentioner ville have været i et tidligere regnskabsår, eller til at anslå de beløb, der er oplyst i et tidligere regnskabsår. Dette krav gælder for korrektion af både bagudskuende og fremadskuende oplysninger.

101.

Der skelnes mellem korrektion af fejl og ændringer i skøn. Det kan være nødvendigt at revidere skønnene, når der foreligger yderligere oplysninger (se ESRS 2 BP-2).

7.6    Konsolideret rapportering og undtagelse for datterselskaber

102.

Når virksomheden rapporterer på konsolideret niveau, skal den foretage sin vurdering af væsentlige virkninger, risici og muligheder for hele den konsoliderede koncern, uanset dens koncernretlige struktur. Den skal sikre, at alle datterselskaber er dækket på en måde, der giver mulighed for upartisk identifikation af væsentlige virkninger, risici og muligheder. Kriterier og tærskler for vurdering af en virkning, risiko eller mulighed som væsentlig fastlægges på grundlag af kapitel 3 i denne standard.

103.

Hvis virksomheden identificerer betydelige forskelle mellem væsentlige virkninger, risici eller muligheder på koncernniveau og væsentlige virkninger, risici eller muligheder i et eller flere af dens datterselskaber, skal virksomheden give en fyldestgørende beskrivelse af det eller de pågældende datterselskabers virkninger, risici og muligheder, alt efter hvad der er relevant.

104.

Ved vurderingen af, om forskellene mellem væsentlige virkninger, risici eller muligheder på koncernniveau og væsentlige virkninger, risici eller muligheder i et eller flere af dens datterselskaber er betydelige, kan virksomheden tage hensyn til andre omstændigheder, f.eks. om datterselskabet eller datterselskaberne opererer i en anden sektor end resten af koncernen, eller de omstændigheder, der er afspejlet i afsnit 3.7 Opdelingsniveau.

7.7    Klassificerede og følsomme oplysninger og oplysninger om intellektuel ejendomsret, knowhow eller innovationsresultater

105.

Virksomheden er ikke forpligtet til at offentliggøre klassificerede eller følsomme oplysninger, selv om sådanne oplysninger anses for væsentlige.

106.

I forbindelse med offentliggørelsen af oplysninger om sin strategi, sine planer og foranstaltninger kan virksomheden, hvis en bestemt viden, der svarer til intellektuel ejendomsret, knowhow eller innovationsresultater, er relevant for at opfylde målet med et oplysningskrav, undlade at give denne specifikke oplysning, hvis den: (a) er hemmelig i den forstand, at den ikke i sin helhed eller i den præcise konfiguration eller sammensætning af sine komponenter er almindeligt kendt blandt eller umiddelbart tilgængelige for personer i de kredse, der normalt beskæftiger sig med den pågældende type oplysninger (b) har en forretningsmæssig værdi som følge af sin hemmelige karakter og (c) har været genstand for rimelige foranstaltninger fra virksomhedens side for at hemmeligholde den.

107.

Hvis virksomheden udelader klassificerede eller følsomme oplysninger eller en specifik viden, der svarer til intellektuel ejendomsret, knowhow eller innovationsresultater, fordi disse oplysninger eller denne viden opfylder kriterierne i foregående punkt, skal den overholde den pågældende oplysningspligt ved at videregive alle andre krævede oplysninger.

108.

Virksomheden skal gøre enhver rimelig indsats for at sikre, at den samlede relevans af den pågældende offentliggørelse ikke begrænses ud over udeladelsen af de klassificerede eller følsomme oplysninger eller af den specifikke viden, der svarer til intellektuel ejendomsret, knowhow eller innovationsresultater.

7.8    Rapportering om muligheder

109.

Når der rapporteres om muligheder, bør offentliggørelsen bestå af beskrivende oplysninger, der gør det muligt for læseren at forstå muligheden for virksomheden eller hele sektoren. Ved rapportering om muligheder skal virksomheden tage hensyn til væsentligheden af de oplysninger, der skal offentliggøres. I den forbindelse skal den bl.a. tage hensyn til følgende faktorer: (a) om denne mulighed i øjeblikket udnyttes og indgår i dens generelle strategi i modsætning til en generel mulighed for virksomheden eller sektoren og (b) hvorvidt det er hensigtsmæssigt at medtage kvantitative mål for forventede finansielle virkninger under hensyntagen til antallet af antagelser, som det kan kræve, og den deraf følgende usikkerhed.

8.   Bæredygtighedserklæringens struktur

110.

Dette kapitel danner grundlag for fremlæggelsen af de oplysninger om bæredygtighedsspørgsmål, der er udarbejdet i overensstemmelse med artikel 19a og 29a i direktiv 2013/34/EU(dvs. bæredygtighedserklæringen) i virksomhedens ledelsesberetning. Sådanne oplysninger fremlægges i et særligt afsnit i ledelsesberetningen, der er identificeret som bæredygtighedserklæringen. Tillæg F Eksempel på ESRS-bæredygtighedserklæringens struktur i denne standard giver et illustrativt eksempel på en bæredygtighedserklæring struktureret i overensstemmelse med kravene i dette kapitel.

8.1    Generelt krav til fremlæggelse

111.

Bæredygtighedsoplysninger skal fremlægges: (a) på en måde, der gør det muligt at skelne mellem oplysninger, der kræves i henhold til offentliggørelser i ESRS, og andre oplysninger, der indgår i ledelsesberetningen og (b) i en struktur, der letter adgangen til og forståelsen af bæredygtighedserklæringen, og i et format, der både er menneskeligt læsbart og maskinlæsbart.

8.2    Bæredygtighedserklæringens indhold og struktur

112.

Bortset fra muligheden for at indarbejde oplysninger ved henvisning i overensstemmelse med afsnit 9.1 Integrering ved henvisning til denne standard skal virksomheden rapportere alle de relevante oplysninger, der kræves af ESRS i overensstemmelse med kapitel 1 i denne standard, i et særligt afsnit i ledelsesberetningen.

113.

Virksomheden skal i sin bæredygtighedserklæring medtage de oplysninger i henhold til artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 (8) og Kommissionens delegerede forordninger, der præciserer indholdet af og andre forhold ved disse oplysninger. Virksomheden skal sikre, at disse oplysninger kan identificeres særskilt i bæredygtighedserklæringen. Oplysningerne vedrørende hvert af de miljømål, der er defineret i klassificeringsforordningen, skal fremlægges samlet i en klart identificerbar del af miljøafsnittet i bæredygtighedserklæringen. Disse oplysninger er ikke omfattet af bestemmelserne i ESRS med undtagelse af dette punkt og punkt 115, første punktum, i denne standard.

114.

Hvis virksomheden i sin bæredygtighedserklæring medtager yderligere oplysninger, der stammer fra i) anden lovgivning, som kræver, at virksomheden offentliggør bæredygtighedsoplysninger, eller ii) almindeligt accepterede standarder og rammer for bæredygtighedsrapportering, herunder ikkeobligatorisk vejledning og sektorspecifik vejledning, der er offentliggjort af andre standardiseringsorganer (såsom teknisk materiale udstedt af International Sustainability Standards Board eller Global Reporting-initiativet), skal sådanne oplysninger: a) klart identificeres med en passende henvisning til den relevante lovgivning, standard eller ramme (jf. ESRS 2 BP-2, punkt 15) b) opfylde kravene til kvalitative karakteristika for oplysninger, der er anført i kapitel 2 og tillæg B til denne standard.

115.

Virksomheden skal strukturere sin bæredygtighedserklæring i fire dele i følgende rækkefølge: generelle oplysninger, miljøoplysninger (herunder offentliggørelse i henhold til artikel 8 i forordning (EU) 2020/852), sociale oplysninger og ledelsesoplysninger. I overensstemmelse med bestemmelsen i afsnit 3.6 Væsentlige virkninger eller risici som følge af foranstaltninger til håndtering af bæredygtighedsspørgsmål i denne standard kan virksomheden, når oplysningerne i én del indeholder oplysninger, der skal rapporteres i en anden del, henvise til oplysninger, der fremlægges i en anden del, for at undgå overlapninger. Virksomheden kan anvende den detaljerede struktur, der er illustreret i tillæg F til denne standard.

116.

De oplysninger, der kræves i sektorspecifikke ESRS, grupperes efter rapporteringsområde og, hvor det er relevant, efter bæredygtighedselement. De skal fremlægges sammen med de oplysninger, der kræves i henhold til ESRS 2 og de tilsvarende emnespecifikke ESRS.

117.

Hvis virksomheden udarbejder væsentlige enhedsspecifikke oplysninger i overensstemmelse med punkt 11, skal den rapportere disse oplysninger sammen med de mest relevante sektoragnostiske og sektorspecifikke oplysninger.

9.   Forbindelser med andre dele af virksomhedsrapportering og tilknyttede oplysninger

118.

Virksomheden skal fremlægge oplysninger, der sætter brugerne af dens bæredygtighedserklæring i stand til at forstå forbindelserne mellem de forskellige oplysninger i erklæringen og forbindelserne mellem oplysningerne i bæredygtighedserklæringen og andre oplysninger, som virksomheden fremlægger i andre dele af sin virksomhedsrapportering.

9.1    Integrering ved henvisning

119.

Forudsat at betingelserne i punkt 120 er opfyldt, kan oplysninger, der er foreskrevet i et oplysningskrav i en ESRS, herunder et specifikt datapunkt, der er foreskrevet i et oplysningskrav, medtages i bæredygtighedserklæringen ved henvisning til: (a) et andet afsnit i ledelsesberetningen (b) årsregnskabet (c) redegørelsen for virksomhedsledelse (hvis den ikke er en del af ledelsesberetningen) (d) den aflønningsrapport, der kræves i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/36/EF (9) (e) det universelle registreringsdokument, jf. artikel 9 i forordning (EU) 2017/1129 (10), og (f) offentliggørelse i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 (søjle 3-oplysninger) (11). Hvis virksomheden ved hjælp af referenceoplysninger fra søjle 3-oplysninger indarbejder oplysninger, skal den sikre, at oplysningerne svarer til omfanget af den konsolidering, der anvendes i bæredygtighedserklæringen, ved at supplere de indarbejdede oplysninger med yderligere elementer efter behov.

120.

Virksomheden kan indarbejde oplysninger ved henvisning til de dokumenter eller dele af dokumenter, der er anført i punkt 119, forudsat at de oplysninger, der er indarbejdet ved henvisning: (a) udgør et særskilt informationselement og i det pågældende dokument klart identificeres som en opfyldelse af det relevante oplysningskrav eller det relevante specifikke datapunkt, der er foreskrevet i et oplysningskrav (b) offentliggøres før eller samtidig med ledelsesberetningen (c) er affattet på samme sprog som bæredygtighedserklæringen (d) er underlagt mindst samme grad af sikkerhed som bæredygtighedserklæringen og (e) opfylder de samme tekniske digitaliseringskrav som bæredygtighedserklæringen.

121.

Forudsat at de betingelser, der er fastsat i punkt 120 er opfyldt, kan oplysninger, der er foreskrevet i oplysningskravene i en ESRS, herunder et specifikt datapunkt, der er foreskrevet i et oplysningskrav, medtages i bæredygtighedserklæringen med henvisning til virksomhedens rapport, der er udarbejdet i henhold til EU's ordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS) forordning (EU) nr. 1221/2009 (12). I så fald skal virksomheden sikre, at de oplysninger, der er indarbejdet ved henvisning, udarbejdes på samme grundlag for udarbejdelse af ESRS-oplysninger, herunder omfanget af konsolidering og behandling af oplysninger om værdikæden.

122.

Ved udarbejdelsen af sin bæredygtighedserklæring ved integrering ved henvisning skal virksomheden tage hensyn til den overordnede sammenhæng mellem de indberettede oplysninger og sikre, at integreringen ved henvisning ikke forringer læsbarheden af bæredygtighedserklæringen. Tillæg G Eksempel på integrering ved henvisning til denne standard er et illustrativt eksempel på integrering ved henvisning (se ESRS 2 BP-2).

9.2    Tilknyttede oplysninger og sammenhæng med regnskabet

123.

Virksomheden skal beskrive forholdet mellem de forskellige oplysninger. Dette kan kræve, at beskrivende oplysninger om ledelse, strategi og risikostyring kædes sammen med relaterede parametre og mål. Ved fremlæggelse af tilknyttede oplysninger kan virksomheden f.eks. være nødt til at forklare virkningen eller den sandsynlige virkning af sin strategi på sine regnskaber eller regnskabsplaner eller forklare, hvordan dens strategi hænger sammen med de parametre og mål, der anvendes til at måle fremskridt i forhold til resultater. Desuden kan virksomheden være nødt til at forklare, hvordan dens anvendelse af naturressourcer og ændringer i dens forsyningskæde kan forstærke, ændre eller reducere dens væsentlige virkninger, risici og muligheder. Det kan være nødvendigt at sammenkæde disse oplysninger med de aktuelle eller forventede finansielle virkninger for dens produktionsomkostninger, med dens strategiske reaktion for at afbøde sådanne virkninger eller risici og med dens tilknyttede investering i nye aktiver. Virksomheden kan også være nødt til at knytte beskrivende oplysninger til de tilhørende parametre og mål og til oplysningerne i årsregnskabet. Oplysninger, der beskriver forbindelserne, skal være klare og kortfattede.

124.

Når bæredygtighedserklæringen omfatter pengebeløb eller andre kvantitative datapunkter, der overstiger en væsentlighedstærskel, og som fremlægges i årsregnskabet (direkte sammenhæng mellem de oplysninger, der offentliggøres i bæredygtighedserklæringen, og de oplysninger, der offentliggøres i årsregnskabet), skal virksomheden medtage en henvisning til det relevante afsnit i sit årsregnskab, hvor de tilsvarende oplysninger kan findes.

125.

Bæredygtighedserklæringen kan omfatte pengebeløb eller andre kvantitative datapunkter, der overstiger en væsentlighedstærskel, og som enten er en aggregering af eller en del af pengebeløb eller kvantitative data, der fremlægges i virksomhedens regnskaber (indirekte konnektivitet mellem de oplysninger, der offentliggøres i bæredygtighedserklæringen, og de oplysninger, der offentliggøres i årsregnskabet). Hvis dette er tilfældet, skal virksomheden forklare, hvordan disse beløb eller datapunkter i bæredygtighedserklæringen vedrører de mest relevante beløb i årsregnskabet. Denne oplysning skal indeholde en henvisning til den post og/eller de relevante afsnit i årsregnskabet, hvor de tilsvarende oplysninger kan findes. Hvis det er relevant, kan der foretages en afstemning, og den kan fremlægges i tabelform.

126.

I tilfælde af oplysninger, der ikke er omfattet af punkt 124 og 125, skal virksomheden på grundlag af en væsentlighedstærskel redegøre for overensstemmelsen mellem væsentlige data, antagelser og kvalitative oplysninger, der indgår i dens bæredygtighedserklæring, med de tilsvarende data, antagelser og kvalitative oplysninger i årsregnskabet. Dette kan forekomme, når bæredygtighedserklæringen omfatter: (a) pengebeløb eller andre kvantitative data knyttet til pengebeløb eller andre kvantitative data, der fremlægges i årsregnskabet eller (b) kvalitative oplysninger vedrørende kvalitative oplysninger, der fremlægges i årsregnskabet.

127.

Konsistensen som krævet i punkt 126 skal ligge på niveauet for et enkelt datapunkt og skal omfatte en henvisning til den relevante post eller det relevante afsnit i noterne til årsregnskabet. Hvis væsentlige data, antagelser og kvalitative oplysninger ikke er konsistente, skal virksomheden angive dette og forklare årsagen hertil.

128.

Eksempler på punkter, for hvilke forklaringen i punkt 126 er påkrævet, er: (a) når den samme parameter fremlægges på balancedatoen i årsregnskabet og som en prognose for fremtidige perioder i bæredygtighedserklæringen, og (b) når makroøkonomiske fremskrivninger eller virksomhedsfremskrivninger anvendes til at udvikle parametre i bæredygtighedserklæringen, og de også er relevante for vurderingen af aktivernes genindvindingsværdi, størrelsen af forpligtelser eller hensættelser i årsregnskabet.

129.

Emnespecifikke og sektorspecifikke ESRS kan omfatte krav om at medtage afstemninger eller illustrere konsistensen af data og antagelser for specifikke oplysningskrav. I sådanne tilfælde har kravene i disse ESRS forrang.

10   Overgangsbestemmelser

10.1    Overgangsbestemmelse vedrørende enhedsspecifikke oplysninger

130.

I hvilket omfang bæredygtighedsspørgsmål, der er omfattet af ESRS, forventes at udvikle sig, efterhånden som der udvikles yderligere oplysningskrav. Behovet for enhedsspecifikke oplysninger vil derfor sandsynligvis falde over tid, navnlig som følge af den fremtidige vedtagelse af sektorspecifikke standarder.

131.

Når virksomheden definerer sine enhedsspecifikke oplysninger, kan den vedtage overgangsforanstaltninger for deres udarbejdelse i de første tre årlige bæredygtighedserklæringer, i henhold til hvilke den som en prioritet kan: (a) indføre de enhedsspecifikke oplysninger i sin rapportering, som den har rapporteret i tidligere regnskabsår, hvis disse oplysninger opfylder eller er tilpasset til at opfylde de kvalitative karakteristika for de oplysninger, der er omhandlet i kapitel 2 i denne standard og (b) supplere de oplysninger, den har udarbejdet på grundlag af emnespecifikke ESRS, med et passende sæt yderligere oplysninger til at dække bæredygtighedsspørgsmål, som er væsentlige for virksomheden i dens sektor(er), ved hjælp af tilgængelig bedste praksis og/eller tilgængelige rammer eller rapporteringsstandarder såsom brancherelateret IFRS-vejledning og GRI-sektorstandarder.

10.2    Overgangsbestemmelse vedrørende kapitel 5 Værdikæde

132.

I de første tre år af virksomhedens bæredygtighedsrapportering i henhold til ESRS skal virksomheden, hvis ikke alle de nødvendige oplysninger om dens opstrøms og nedstrøms værdikæde er tilgængelige, redegøre for de bestræbelser, der er gjort for at indhente de nødvendige oplysninger om dens opstrøms og nedstrøms værdikæde, årsagerne til, at ikke alle de nødvendige oplysninger kunne indhentes, og dens planer om at indhente de nødvendige oplysninger i fremtiden.

133.

I de første tre år af dens bæredygtighedsrapportering under ESRS for at tage hensyn til de vanskeligheder, som virksomhederne kan støde på i forbindelse med indsamling af oplysninger fra aktører i hele deres værdikæde, og for at begrænse byrden for SMV'er i værdikæden: (a) når virksomheden offentliggør oplysninger om politikker, foranstaltninger og mål i overensstemmelse med ESRS2 og andre ESRS, kan den begrænse oplysninger om værdikæden opstrøms og nedstrøms til oplysninger, der er tilgængelige internt, såsom data, der allerede er tilgængelige for virksomheden, og offentligt tilgængelige oplysninger og (b) når virksomheden offentliggør parametre, er den ikke forpligtet til at medtage oplysninger om værdikædenopstrøms og nedstrøms, bortset fra datapunkter afledt af anden EU-lovgivning, som anført i tillæg B til ESRS 2.

134.

Punkt 132 og 133 finder anvendelse, uanset om den relevante aktør i værdikæden er en SMV eller ej.

135.

Fra og med det fjerde år af sin rapportering i henhold til ESRS skal virksomheden medtage oplysninger om værdikæden opstrøms og/eller nedstrøms i henhold til punkt 63. I denne forbindelse vil de oplysninger, som kræves i henhold til ESRS fra SMV'er i virksomhedens opstrøms og/eller nedstrøms værdikæde, ikke overstige indholdet af fremtidige ESRS for børsnoterede SMV'er.

10.3    Overgangsbestemmelse vedrørende afsnit 7.1 Fremlæggelse af sammenlignende oplysninger

136.

For at lette førstegangsanvendelsen af denne standard er virksomheden ikke forpligtet til at offentliggøre de sammenlignende oplysninger, der kræves i afsnit 7.1 Fremlæggelse af sammenlignende oplysninger i det første år af udarbejdelsen af bæredygtighedserklæringen i henhold til ESRS. For oplysningskrav, der er anført i tillæg C, Liste over krav om indfasning af oplysninger, finder denne overgangsbestemmelse anvendelse med henvisning til det første år med obligatorisk anvendelse af kravet om indfasning af oplysninger.

10.4    Overgangsbestemmelse: Liste over oplysningskrav, der indfases

137.

Tillæg C Liste over krav til indfasning af oplysninger i denne standard indeholder indfasningsbestemmelser for oplysningskravene eller datapunkterne for oplysningskrav i ESRS, som kan udelades, eller som ikke finder anvendelse i det eller de første år af udarbejdelsen af bæredygtighedserklæringen i henhold til ESRS.

ESRS 2

GENERELLE OPLYSNINGER

Indholdsfortegnelse

Målsætning

1.

Grundlag for udarbejdelsen

–

Oplysningskrav BP-1 — Generelt grundlag for udarbejdelse af bæredygtighedserklæringer

–

Oplysningskrav BP-2 — Oplysninger i forbindelse med specifikke omstændigheder

2.

Forvaltning

–

Oplysningskrav GOV-1 — Administrations-, ledelses- og tilsynsorganernes rolle

–

Oplysningskrav GOV-2 — Oplysninger til og bæredygtighedsspørgsmål behandlet af virksomhedens administrations-, ledelses- og tilsynsorganer

–

Oplysningskrav GOV-3 — Integration af bæredygtighedsrelaterede resultater i incitamentsordninger

–

Oplysningskrav GOV-4 — Erklæring om due diligence

–

Oplysningskrav GOV-5 — Risikostyring og intern kontrol med bæredygtighedsrapportering

3.

Strategi

–

Oplysningskrav SBM-1 — Strategi, forretningsmodel og værdikæde

–

Oplysningskrav SBM-2 — Interessenternes interesser og synspunkter

–

Oplysningskrav SBM-3 — Væsentlige virkninger, risici og muligheder og deres samspil med strategi og forretningsmodel

4.

Håndtering af virkninger, risici og muligheder

4.1

Oplysninger om processen til vurdering af væsentlighed

–

Oplysningskrav IRO-1 — Beskrivelse af processerne til identifikation og vurdering af væsentlige virkninger, risici og muligheder

–

Oplysningskrav IRO-2 — Oplysningskrav i ESRS omfattet af virksomhedens bæredygtighedserklæring

4.2

Mindstekrav til oplysninger om politikker og foranstaltninger

–

Mindstekrav til oplysninger — Politikker MDR-P — Politikker vedtaget til håndtering af væsentlige bæredygtighedsspørgsmål

–

Mindstekrav til oplysninger — Foranstaltninger MDR-A — Foranstaltninger og ressourcer i forbindelse med væsentlige bæredygtighedsspørgsmål

5.

Parametre og mål

–

Mindstekrav til oplysninger — Parametre MDR-M — Parametre i forbindelse med væsentlige bæredygtighedsspørgsmål

–

Mindstekrav til oplysninger — Mål MDR-T — Sporing af effektiviteten af politikker og foranstaltninger gennem mål

Tillæg A:

Anvendelseskrav

1.

Grundlag for udarbejdelsen

–

Oplysningskrav BP-1 — Generelt grundlag for udarbejdelse af bæredygtighedserklæringen

2.

Forvaltning

–

Oplysningskrav GOV-1 — Administrations-, ledelses- og tilsynsorganernes rolle

–

Oplysningskrav GOV-2 — Oplysninger til og bæredygtighedsspørgsmål behandlet af virksomhedens administrations-, ledelses- og tilsynsorganer

–

Oplysningskrav GOV-3 — Integration af bæredygtighedsrelaterede resultater i incitamentsordninger

–

Oplysningskrav GOV-4 — Erklæring om due diligence

–

Oplysningskrav GOV-5 — Risikostyring og intern kontrol med bæredygtighedsrapportering

3.

Strategi

–

Oplysningskrav SBM-1 Strategi, forretningsmodel og værdikæde

–

Oplysningskrav SBM-2 — Interessenternes interesser og synspunkter

–

Oplysningskrav SBM-3 — Væsentlige virkninger, risici og muligheder og deres samspil med strategi og forretningsmodel

4.

Håndtering af virkninger, risici og muligheder

–

Oplysningskrav IRO-2 — Oplysningskrav i ESRS omfattet af virksomhedens bæredygtighedserklæring

–

Mindstekrav til oplysninger — Politikker MDR-P — Politikker vedtaget til håndtering af væsentlige bæredygtighedsspørgsmål

–

Mindstekrav til oplysninger — Foranstaltninger MDR-A — Foranstaltninger og ressourcer i forbindelse med væsentlige bæredygtighedsspørgsmål

5.

Parametre og mål

–

Mindstekrav til oplysninger — Mål MDR-T — Sporing af effektiviteten af politikker og foranstaltninger gennem mål

Tillæg B:

Liste over datapunkter i tværgående og emnespecifikke standarder, der stammer fra anden EU-lovgivning

Tillæg C:

Oplysningskrav/anvendelseskrav i emnespecifikke ESRS, der finder anvendelse sammen med ESRS 2 Generelle oplysninger

Målsætning

1.

Denne ESRS fastsætter de oplysningskrav, der gælder for alle virksomheder uanset deres aktivitetssektor (dvs. sektoragnostisk) og gælder på tværs af bæredygtighedsspørgsmål (dvs. tværgående). Denne ESRS dækker de rapporteringsområder, der er defineret i ESRS 1 Generelle krav, afsnit 1.2 Tværgående standarder og rapporteringsområder.

2.

Ved udarbejdelsen af oplysninger i henhold til denne standard skal virksomheden anvende oplysningskravene (herunder deres datapunkter), der er fastsat i emnespecifikke ESRS, som anført i tillæg C til denne standard, Oplysnings-/anvendelseskrav i emnespecifikke ESRS, som finder anvendelse sammen med ESRS 2 Generelle oplysninger. Virksomheden skal kun anvende de krav, der er anført i tillæg C: (a) i alle tilfælde vedrørende kravene i emnespecifikke standarder vedrørende oplysningskrav IRO-1 Beskrivelse af processerne til identifikation og vurdering af væsentlige virkninger , risici og muligheder og (b) for alle andre krav, der er anført i tillæg C, hvis bæredygtighedsemnet er væsentligt baseret på virksomhedens væsentlighedsvurdering (se ESRS 1, kapitel 3 Dobbelt væsentlighed som grundlag for bæredygtighedsoplysninger).

1.   Grundlag for udarbejdelsen

Oplysningskrav BP-1 — Generelt grundlag for udarbejdelse af bæredygtighedserklæringen

3.

Virksomheden skal offentliggøre det generelle grundlag for udarbejdelsen af sin bæredygtighedserklæring.

4.

Formålet med dette oplysningskrav er at give en forståelse af, hvordan virksomheden udarbejder sin bæredygtighedserklæring, herunder konsolideringens omfang, oplysninger om værdikæden opstrøms og nedstrøms og, hvor det er relevant, om virksomheden har anvendt nogen af de muligheder for udeladelse af oplysninger, der er omhandlet i litra d) og e), i det følgende punkt.

5.

Virksomheden skal offentliggøre følgende oplysninger: (a) om bæredygtighedserklæringen er udarbejdet på konsolideret eller individuelt grundlag (b) for de konsoliderede bæredygtighedserklæringer: i. en bekræftelse af, at konsolideringens omfang er det samme som for årsregnskabet, eller, hvis det er relevant, erklæring om, at den rapporterende virksomhed ikke er forpligtet til at udarbejde regnskaber, eller at den rapporterende virksomhed er ved at udarbejde konsolideret bæredygtighedsrapportering i henhold til artikel 48i i direktiv 2013/34/EU og ii. hvis det er relevant, en angivelse af, hvilke dattervirksomheder, der indgår i konsolideringen, som er undtaget fra individuel eller konsolideret bæredygtighedsrapportering, i henhold til artikel 19a, stk. 9, eller artikel 29a, stk. 8, i direktiv 2013/34/EU. (c) i hvilket omfang bæredygtighedserklæringen omfatter virksomhedens opstrøms og nedstrøms værdikæde (se ESRS 1, afsnit 5.1 Rapporterende virksomhed og værdikæde) (d) om virksomheden har benyttet sig af muligheden for at udelade en bestemt oplysning, der svarer til intellektuel ejendomsret, knowhow eller innovationsresultater (se ESRS 1, afsnit 7.7 Klassificerede og følsomme oplysninger og oplysninger om intellektuel ejendomsret, knowhow eller innovationsresultater) og (e) for virksomheder, der er etableret i en EU-medlemsstat, og som giver mulighed for fritagelse for offentliggørelse af forestående udviklinger eller spørgsmål under forhandling, jf. artikel 19a, stk. 3, og artikel 29a, stk. 3, i direktiv 2013/34/EU, om virksomheden har benyttet sig af denne fritagelse.

Oplysningskrav BP-2 — Oplysninger i forbindelse med specifikke omstændigheder

6.

Virksomheden skal fremlægge oplysninger i forbindelse med specifikke omstændigheder.

7.

Formålet med dette oplysningskrav er at give en forståelse af virkningen af disse specifikke omstændigheder på udarbejdelsen af bæredygtighedserklæringen.

8.

Virksomheden kan rapportere disse oplysninger sammen med de oplysninger, som de henviser til.

Tidshorisonter

9.

Hvis virksomheden har afveget fra de mellem- eller langsigtede tidshorisonter, der er defineret i ESRS 1, afsnit 6.4 Definition af kort, mellemlang og lang sigt til rapporteringsformål, skal den beskrive: (a) dens definitioner af mellem- eller langsigtede tidshorisonter og (b) begrundelsen for at anvende disse definitioner.

Estimering af værdikæden

10.

Hvis parametrene omfatter opstrøms og/eller nedstrøms værdikædedata, der er estimeret ved hjælp af indirekte kilder, såsom sektorgennemsnitsdata eller andre proxyer, skal virksomheden: (a) identificere parametrene (b) beskrive grundlaget for udarbejdelsen (c) beskrive det resulterende nøjagtighedsniveau og (d) beskrive, hvor det er relevant, de planlagte foranstaltninger til forbedring af nøjagtigheden i fremtiden (se ESRS 1, kapitel 5 Værdikæde).

Kilder til estimering og usikkerhed i resultatet

11.

I overensstemmelse med ESRS 1, afsnit 7.2 Kilder til estimering og usikkerhed i resultatet, skal selskabet: (a) identificere de kvantitative parametre og pengebeløb, som den har oplyst, og som er omfattet af en høj grad af måleusikkerhed (b) for de enkelte kvantitative parametre og pengebeløb, der er identificeret: i. oplyse om kilderne til måleusikkerhed (f.eks. beløbets afhængighed af resultatet af en fremtidig begivenhed, af en måleteknik eller af tilgængeligheden og kvaliteten af data fra enhedens opstrøms og/eller nedstrøms værdikæde) og ii. oplyse om de antagelser, tilnærmede værdier og vurderinger, som virksomheden har foretaget i forbindelse med målingen heraf.

12.

Når virksomheden offentliggør fremadrettede oplysninger, kan den angive, at den anser disse oplysninger for at være usikre.

Ændringer i udarbejdelsen eller fremlæggelsen af bæredygtighedsoplysninger

13.

Hvis der sker ændringer i udarbejdelsen og fremlæggelsen af bæredygtighedsoplysninger i forhold til de(n) foregående rapporteringsperiode(r) (se ESRS 1, afsnit 7.4 Ændringer i udarbejdelsen eller fremlæggelsen af bæredygtighedsoplysninger), skal virksomheden: (a) forklare ændringerne og årsagerne til disse ændringer, herunder hvorfor den erstattede parameter giver mere nyttige oplysninger (b) offentliggøre reviderede sammenlignelige tal, medmindre det er praktisk umuligt at gøre det. Hvis det ikke er praktisk muligt at justere sammenlignelige oplysninger for en eller flere tidligere perioder, skal virksomheden offentliggøre dette og (c) oplyse om forskellen mellem det tal, der er oplyst i den foregående periode, og det reviderede sammenlignelige tal

Rapporteringsfejl i tidligere perioder

14.

Hvis virksomheden identificerer væsentlige fejl i tidligere perioder (jf. ESRS 1, afsnit 7.5 Rapporteringsfejl i tidligere perioder), skal virksomheden offentliggøre: (a) arten af den væsentlige fejl i en tidligere periode (b) i det omfang, det er praktisk muligt, korrektionen for hver tidligere periode, der er medtaget i bæredygtighedserklæringen og (c) hvis det ikke er praktisk muligt at korrigere fejlen, de omstændigheder, der førte til eksistensen af dette forhold.

Oplysninger, der stammer fra anden lovgivning eller almindeligt accepterede udtalelser om bæredygtighedsrapportering

15.

Hvis virksomheden i sin bæredygtighedserklæring medtager oplysninger, der stammer fra anden lovgivning, som kræver, at virksomheden fremlægger bæredygtighedsoplysninger, eller fra almindeligt accepterede standarder og rammer for bæredygtighedsrapportering (jf. ESRS 1, afsnit 8.2, Bæredygtighedserklæringens indhold og struktur), skal den ud over de oplysninger, der foreskrives af ESRS, offentliggøre denne kendsgerning. I tilfælde af delvis anvendelse af andre rapporteringsstandarder eller -rammer skal virksomheden give en præcis henvisning til punkterne i den anvendte standard eller ramme.

Integrering ved henvisning

16.

Når virksomheden indarbejder oplysninger ved henvisning (se ESRS 1, afsnit 9.1 Integrering ved henvisning), skal den offentliggøre en liste over ESRS-oplysningskrav eller de specifikke datapunkter, der er pålagt i henhold til et oplysningskrav, og som er blevet indarbejdet ved henvisning.

Anvendelse af indfasningsbestemmelser i overensstemmelse med tillæg C til ESRS 1

17.

Hvis en virksomhed eller en koncern, der på balancedagen ikke overskrider det gennemsnitlige antal på 750 ansatte i løbet af regnskabsåret, beslutter at udelade de oplysninger, der kræves i henhold til ESRS E4, ESRS S1, ESRS S2, ESRS S3 eller ESRS S4 i overensstemmelse med tillæg C til ESRS 1, skal den ikke desto mindre oplyse, om de bæredygtighedsspørgsmål, der er omfattet af henholdsvis ESRS E4, ESRS S1, ESRS S2, ESRS S3 og ESRS S4, er blevet vurderet til at være væsentlige som følge af virksomhedens væsentlighedsvurdering. Hvis et eller flere af disse emner er blevet vurderet til at være væsentlige, skal virksomheden desuden for hvert væsentligt emne: (a) offentliggøre listen over forhold (dvs. emne, underemne eller under-underemne) i AR 16 ESRS 1, tillæg A, som vurderes at være væsentlige, og give en kort beskrivelse af, hvordan virksomhedens forretningsmodel og -strategi tager hensyn til virksomhedens virkninger i forbindelse med disse spørgsmål. Virksomheden kan identificere forholdet på niveauet for emne, underemne eller under-underemne (b) kort beskrive eventuelle tidsbundne mål, som den har fastsat i forbindelse med de pågældende forhold, de fremskridt, den har gjort med hensyn til at nå disse mål, og om dens mål vedrørende biodiversitet og økosystemer er baseret på afgørende videnskabelig dokumentation (c) kort beskrive sine politikker i forbindelse med de pågældende forhold (d) kort beskrive de foranstaltninger, den har truffet for at identificere, overvåge, forebygge, afbøde, afhjælpe eller bringe faktiske eller potentielle negative virkninger i forbindelse med de pågældende forhold til ophør, og resultatet af sådanne foranstaltninger og (e) oplyse om parametre, der er relevante for de pågældende forhold.

2.   Forvaltning

18.

Formålet med dette kapitel er at fastsætte oplysningskrav, der gør det muligt at forstå de forvaltningsprocesser, kontroller og procedurer, der er indført for at overvåge, styre og føre tilsyn med bæredygtighedsspørgsmål.

Oplysningskrav GOV-1 — Administrations-, ledelses- og tilsynsorganernes rolle

19.

Virksomheden skal offentliggøre sammensætningen af administrations-, ledelses- og tilsynsorganerne, deres roller og ansvarsområder og adgang til ekspertise og færdigheder med hensyn til bæredygtighedsspørgsmål.

20.

Formålet med dette oplysningskrav er at give en forståelse af: (a) sammensætningen af og mangfoldigheden i administrations-, ledelses- og tilsynsorganerne (b) administrations-, ledelses- og tilsynsorganernes roller og ansvarsområder i forbindelse med tilsynet med processen for håndtering af væsentlige virkninger, risici og muligheder, herunder ledelsens rolle i disse processer og (c) den ekspertise og de færdigheder, som dens administrations-, ledelses- og tilsynsorganer har med hensyn til bæredygtighedsspørgsmål, eller adgang til denne ekspertise og sådanne færdigheder.

21.

Virksomheden skal offentliggøre følgende oplysninger om sammensætningen af og mangfoldigheden blandt medlemmerne af virksomhedens administrations-, ledelses- og tilsynsorganer: (a) antallet af ledende og menige medlemmer (b) repræsentation af ansatte og andre arbejdstagere (c) erfaring, der er relevant for virksomhedens sektorer, produkter og geografiske placering (d) procentdel efter køn og andre aspekter af mangfoldighed, som virksomheden tager i betragtning. Bestyrelsens kønsdiversitet (13) beregnes som et gennemsnitligt forhold mellem kvindelige og mandlige bestyrelsesmedlemmer og (e) procentdelen af uafhængige bestyrelsesmedlemmer (14). For virksomheder med en enstrenget bestyrelse svarer dette til procentdelen af uafhængige menige bestyrelsesmedlemmer. For virksomheder med en tostrenget bestyrelse svarer den til procentdelen af uafhængige medlemmer af tilsynsorganet.

22.

Virksomheden skal offentliggøre følgende oplysninger om administrations-, ledelses- og tilsynsorganernes roller og ansvarsområder: (a) identiteten af administrations-, ledelses- og tilsynsorganer (f.eks. et bestyrelsesudvalg eller lignende) eller enkeltpersoner i et organ med ansvar for tilsyn med virkninger, risici og muligheder (b) hvordan hvert organs eller enkeltpersons ansvar for virkninger, risici og muligheder afspejles i virksomhedens mandat, bestyrelsesmandater og andre relaterede politikker (c) en beskrivelse af ledelsens rolle i de forvaltningsprocesser, kontroller og procedurer, der anvendes til at overvåge, styre og føre tilsyn med virkninger, risici og muligheder, herunder: i. om denne rolle er uddelegeret til en bestemt stilling på ledelsesniveau eller et specifikt udvalg, og hvordan tilsynet med denne stilling eller det pågældende udvalg udøves ii. oplysninger om rapporteringsveje til administrations-, ledelses- og tilsynsorganerne iii. om der anvendes særlige kontroller og procedurer til håndtering af virkninger, risici og muligheder, og hvordan de i givet fald integreres med andre interne funktioner og (d) hvordan administrations-, ledelses- og tilsynsorganerne og den øverste ledelse fører tilsyn med fastsættelsen af mål vedrørende væsentlige virkninger, risici og muligheder, og hvordan de overvåger fremskridtene hen imod dem.

23.

Offentliggørelsen skal omfatte en beskrivelse af, hvordan administrations-, ledelses- og tilsynsorganerne afgøre, om der er eller vil komme passende færdigheder og ekspertise til rådighed til at føre tilsyn med bæredygtighedsspørgsmål, herunder: (a) den bæredygtighedsrelaterede ekspertise, som organerne som helhed enten direkte besidder eller kan benytte sig af, f.eks. gennem adgang til eksperter eller uddannelse og (b) hvordan disse færdigheder og denne ekspertise hænger sammen med virksomhedens væsentlige virkninger, risici og muligheder.

Oplysningskrav GOV-2 — Oplysninger til og bæredygtighedsspørgsmål behandlet af virksomhedens administrations-, ledelses- og tilsynsorganer

24.

Virksomheden skal offentliggøre, hvordan administrations-, ledelses- og tilsynsorganerne informeres om bæredygtighedsspørgsmål, og hvordan disse spørgsmål blev behandlet i rapporteringsperioden.

25.

Formålet med dette oplysningskrav er at give en forståelse af, hvordan administrations-, ledelses- og tilsynsorganer informeres om bæredygtighedsspørgsmål, og hvilke oplysninger og spørgsmål de har behandlet i rapporteringsperioden. Dette giver igen mulighed for at forstå, om medlemmerne af disse organer var tilstrækkeligt informeret, og om de var i stand til at udfylde deres roller.

26.

Virksomheden skal offentliggøre følgende oplysninger: (a) om, af hvem og hvor ofte administrations-, ledelses- og tilsynsorganerne, herunder deres relevante udvalg, informeres om væsentlige virkninger, risici og muligheder (se oplysningskrav IRO-1 — Beskrivelse af processerne til identifikation og vurdering af væsentlige virkninger, risici og muligheder i forbindelse med denne standard), gennemførelsen af due diligence og resultaterne og effektiviteten af politikker, foranstaltninger, parametre og mål, der er vedtaget for at håndtere dem (b) hvordan administrations-, ledelses- og tilsynsorganerne tager hensyn til virkninger, risici og muligheder, når de fører tilsyn med virksomhedens strategi, dens beslutninger om større transaktioner og dens risikostyringsproces, herunder om de har overvejet afvejninger i forbindelse med disse virkninger, risici og muligheder og (c) en liste over de væsentlige virkninger, risici og muligheder, som administrations-, ledelses- og tilsynsorganerne eller deres relevante udvalg har behandlet i rapporteringsperioden.

Oplysningskrav GOV-3 — Integration af bæredygtighedsrelaterede resultater i incitamentsordninger

27.

Virksomheden skal offentliggøre oplysninger om integrationen af sine bæredygtighedsrelaterede resultater i incitamentsordninger.

28.

Formålet med dette oplysningskrav er at give en forståelse af, om der tilbydes incitamentsordninger til medlemmer af administrations-, ledelses- og tilsynsorganer, der er knyttet til bæredygtighedsspørgsmål.

29.

Virksomheden skal offentliggøre følgende oplysninger om incitamentsordninger og aflønningspolitikker i forbindelse med bæredygtighedsspørgsmål for medlemmer af virksomhedens administrations-, ledelses- og tilsynsorganer, hvis sådanne findes: (a) en beskrivelse af incitamentsordningernes vigtigste karakteristika (b) om resultaterne vurderes i forhold til specifikke bæredygtighedsrelaterede mål og/eller virkninger, og i givet fald hvilke (c) hvorvidt og hvordan bæredygtighedsrelaterede resultatparametre betragtes som præstationsbenchmarks eller medtages i aflønningspolitikker (d) andelen af variabel aflønning, der afhænger af bæredygtighedsrelaterede mål og/eller virkninger og (e) det niveau i virksomheden, hvor vilkårene for incitamentsordningerne godkendes og ajourføres.

Oplysningskrav GOV-4 — Erklæring om due diligence

30.

Virksomheden skal offentliggøre en kortlægning af de oplysninger om due diligence-processen, som den har givet i sin bæredygtighedserklæring.

31.

Formålet med dette oplysningskrav er at lette forståelsen af virksomhedens due diligence-procedure med hensyn til bæredygtighedsspørgsmål.

32.

De vigtigste aspekter og trin i due diligence, der henvises til i ESRS 1, kapitel 4 Due diligence, vedrører en række tværgående og emnespecifikke oplysningskrav i henhold til ESRS. Virksomheden skal fremlægge en kortlægning, der forklarer, hvordan og hvor dens anvendelse af de vigtigste aspekter og trin i due diligence-processen afspejles i dens bæredygtighedserklæring, med henblik på at give et billede af virksomhedens faktiske praksis med hensyn til due diligence (15).

33.

Dette oplysningskrav kræver ikke specifikke adfærdsmæssige krav med hensyn til due diligence-foranstaltninger og udvider eller ændrer ikke administrations-, ledelses- og tilsynsorganernes rolle i henhold til anden lovgivning eller regulering.

Oplysningskrav GOV-5 — Risikostyring og intern kontrol med bæredygtighedsrapportering

34.

Virksomheden skal offentliggøre hovedelementerne i sit risikostyringssystem og interne kontrolsystem i forbindelse med processen for bæredygtighedsrapportering.

35.

Formålet med dette oplysningskrav er at give en forståelse af virksomhedens risikostyringsprocesser og interne kontrolprocesser i forbindelse med bæredygtighedsrapportering.

36.

Virksomheden skal offentliggøre følgende oplysninger: (a) anvendelsesområdet, de vigtigste karakteristika og komponenter i risikostyringsprocessen og de interne kontrolprocesser og -systemer i forbindelse med bæredygtighedsrapportering (b) den anvendte risikovurderingsmetode, herunder risikoprioriteringsmetoden (c) de vigtigste identificerede risici og deres afbødningsstrategier, herunder tilhørende kontroller (d) en beskrivelse af, hvordan virksomheden integrerer resultaterne af sin risikovurdering og sine interne kontroller for så vidt angår bæredygtighedsrapporteringsprocessen i relevante interne funktioner og processer og (e) en beskrivelse af den periodiske rapportering af de resultater, der er omhandlet i litra d), til administrations-, ledelses- og tilsynsorganerne.

3.   Strategi

37.

I dette kapitel fastsættes oplysningskrav, der gør det muligt at forstå: (a) de elementer i virksomhedens strategi, der vedrører eller påvirker bæredygtighedsspørgsmål, dens forretningsmodel og dens værdikæde (b) hvordan der tages hensyn til virksomhedens interessenters interesser og synspunkter i virksomhedens strategi og forretningsmodel og (c) resultatet af virksomhedens vurdering af væsentlige virkninger, risici og muligheder, herunder hvordan de danner grundlag for dens strategi og forretningsmodel.

Oplysningskrav SBM-1 — Strategi, forretningsmodel og værdikæde

38.

Virksomheden skal offentliggøre de elementer i sin strategi, der vedrører eller påvirker bæredygtighedsspørgsmål, dens forretningsmodel og dens værdikæde.

39.

Formålet med dette oplysningskrav er at beskrive de centrale elementer i virksomhedens generelle strategi, der vedrører eller påvirker bæredygtighedsspørgsmål, og de centrale elementer i virksomhedens forretningsmodel og værdikæde med henblik på at give en forståelse af dens eksponering for virkninger, risici og muligheder, og hvor de stammer fra.

40.

Virksomheden skal offentliggøre følgende oplysninger om de centrale elementer i sin generelle strategi, der vedrører eller påvirker bæredygtighedsspørgsmål: (a) en beskrivelse af: i. betydelige grupper af udbudte produkter og/eller tjenesteydelser, herunder ændringer i rapporteringsperioden (nye/fjernede produkter og/eller tjenesteydelser) ii. væsentlige markeder og/eller kundegrupper, herunder ændringer i rapporteringsperioden (nye/fjernede markeder og/eller kundegrupper) iii. antal ansatte efter geografisk område og iv. hvis det er relevant, materiale, produkter og tjenester, der er forbudt på visse markeder (b) en opdeling af de samlede indtægter, jf. årsregnskabene, efter væsentlige ESRS-sektorer. Når virksomheden fremlægger segmentrapportering som krævet i IFRS 8 Driftssegmenter i årsregnskaberne, skal disse sektorindtægter så vidt muligt afstemmes med IFRS 8-oplysninger (c) en liste over yderligere væsentlige ESRS-sektorer ud over dem, der er afspejlet i punkt 40, litra b), såsom aktiviteter, der giver anledning til virksomhedsinterne indtægter, hvor virksomheden udvikler væsentlige aktiviteter, eller hvor den er eller kan være forbundet med væsentlige virkninger. Identifikationen af disse yderligere ESRS-sektorer skal være i overensstemmelse med den måde, hvorpå virksomheden har taget dem i betragtning, når den foretager sin væsentlighedsvurdering, og med den måde, hvorpå den offentliggør væsentlige sektorspecifikke oplysninger (d) hvor det er relevant, en erklæring, der sammen med de relaterede indtægter angiver, at virksomheden er aktiv inden for: i. sektoren for fossile brændstoffer (kul, olie og gas) (16) (dvs. den får indtægter fra efterforskning, minedrift, udvinding, produktion, forarbejdning, oplagring, raffinering eller distribution, herunder transport, oplagring og handel med fossile brændstoffer som defineret i artikel 2, nr. 62), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 (17)), herunder en opdeling af indtægter fra kul, olie og gas samt indtægter fra økonomiske aktiviteter, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, i forbindelse med fossil gas som krævet i henhold til artikel 8, stk. 7, litra a), i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/2178 (18) ii. fremstilling af kemikalier (19), dvs. dens aktiviteter falder ind under hovedgruppe 20.2 i bilag I til forordning (EF) nr. 1893/2006 iii. kontroversielle våben (20) (personelminer, klyngeammunition, kemiske våben og biologiske våben) og/eller iv. dyrkning og produktion af tobak (21) (e) dens bæredygtighedsrelaterede mål med hensyn til betydelige grupper af produkter og tjenester, kundekategorier, geografiske områder og forbindelser med interessenter (f) en vurdering af dens nuværende betydelige produkter og/eller tjenesteydelser og væsentlige markeder og kundegrupper i forhold til dens bæredygtighedsrelaterede mål og (g) de elementer i virksomhedens strategi, der vedrører bæredygtighedsspørgsmål eller påvirker bæredygtighedsspørgsmål, herunder de vigtigste udfordringer, der ligger forude, kritiske løsninger eller projekter, der skal iværksættes, når det er relevant for bæredygtighedsrapportering.

41.

Hvis virksomheden er etableret i en EU-medlemsstat, der giver mulighed for en undtagelse fra kravet om offentliggørelse af de oplysninger, der er omhandlet i artikel 18, punkt 1, litra a), i direktiv 2013/34/EU (22), og hvis virksomheden har gjort brug af denne undtagelse, kan den udelade den opdeling af indtægterne pr. væsentlig ESRS-sektor, der kræves i henhold til punkt 40, litra b). I så fald skal virksomheden ikke desto mindre offentliggøre listen over ESRS-sektorer, der er væsentlige for virksomheden.

42.

Virksomheden skal offentliggøre en beskrivelse af sin forretningsmodel og værdikæde, herunder: (a) dens input og tilgang til indsamling, udvikling og sikring af disse input (b) dens output og resultater i form af nuværende og forventede fordele for kunder, investorer og andre interessenter og (c) de vigtigste karakteristika ved dens opstrøms og nedstrøms værdikæde og virksomhedens position i dens værdikæde, herunder en beskrivelse af de vigtigste forretningsaktører (såsom centrale leverandører, kunder, distributionskanaler og slutbrugere) og deres forhold til virksomheden. Hvis virksomheden har flere værdikæder, skal offentliggørelsen omfatte de centrale værdikæder.

Oplysningskrav SBM-2 — Interessenternes interesser og synspunkter

43.

Virksomheden skal offentliggøre, hvordan dens interessenters interesser og synspunkter tages i betragtning i virksomhedens strategi og forretningsmodel.

44.

Formålet med dette oplysningskrav er at give en forståelse af, hvordan interessenternes interesser og synspunkter bidrager til virksomhedens strategi og forretningsmodel.

45.

Virksomheden skal offentliggøre en kort beskrivelse af: (a) sin inddragelse af interessenter, herunder: i. virksomhedens vigtigste interessenter ii. om der er tale om et samarbejde med dem, og for hvilke kategorier af interessenter iii. hvordan den er organiseret iv. dens formål og v. hvordan virksomheden tager hensyn til resultatet (b) virksomhedens forståelse af dens vigtigste interessenters interesser og synspunkter, for så vidt som de vedrører virksomhedens strategi og forretningsmodel, i det omfang disse blev analyseret i forbindelse med virksomhedens due diligence-procedure og/eller proces til vurdering af væsentlighed (se oplysningskrav IRO-1 i denne standard) (c) hvis det er relevant, ændringer af dens strategi og/eller forretningsmodel, herunder: i. hvordan virksomheden har ændret eller forventer at ændre sin strategi og/eller forretningsmodel for at imødekomme interessenternes interesser og synspunkter ii. eventuelle yderligere skridt, der er ved at blive planlagt, og inden for hvilken tidsplan og iii. hvorvidt det er sandsynligt, at disse skridt vil ændre forholdet til og synspunkterne hos interessenterne og (d) hvorvidt og hvordan administrations-, ledelses- og tilsynsorganerne informeres om de berørte interessenters synspunkter og interesser med hensyn til virksomhedens bæredygtighedsrelaterede virkninger.

Oplysningskrav SBM-3 — Væsentlige virkninger, risici og muligheder og deres samspil med strategi og forretningsmodel

46.

Virksomheden skal offentliggøre sine væsentlige virkninger, risici og muligheder, og hvordan de interagerer med dens strategi og forretningsmodel.

47.

Formålet med dette oplysningskrav er at give en forståelse af de væsentlige virkninger, risici og muligheder, som de følger af virksomhedens væsentlighedsvurdering, og hvordan de stammer fra og udløser tilpasning af virksomhedens strategi og forretningsmodel, herunder dens ressourceallokering. De oplysninger, der skal offentliggøres om styringen af virksomhedens væsentlige virkninger, risici og muligheder, er fastsat i emnespecifikke ESRS og i sektorspecifikke standarder, som skal anvendes sammen med de mindstekrav til oplysninger om politikker, foranstaltninger og mål, der er fastsat i denne standard.

48.

Virksomheden skal offentliggøre: (a) en kort beskrivelse af dens væsentlige virkninger, risici og muligheder som følge af dens væsentlighedsvurdering (se oplysningskrav IRO-1 i denne standard), herunder en beskrivelse af, hvor disse væsentlige virkninger, risici og muligheder er koncentreret i dens forretningsmodel, dets egne aktiviteter og dens opstrøms og nedstrøms værdikæde (b) de nuværende og forventede virkninger af de væsentlige virkninger, risici og muligheder på sin forretningsmodel, værdikæde, strategi og beslutningstagning, og hvordan den har reageret eller planlægger at reagere på disse virkninger, herunder eventuelle ændringer, den har foretaget, eller planer om at foretage af sin strategi eller forretningsmodel som led i sine foranstaltninger til at håndtere særlige væsentlige virkninger eller risici eller til at forfølge særlige væsentlige muligheder (c) for så vidt angår virksomhedens væsentlige virkninger: i. hvordan virksomhedens væsentlige negative og positive virkninger påvirker (eller i tilfælde af potentielle virkninger sandsynligvis vil påvirke) mennesker eller miljøet ii. hvorvidt og hvordan virkningerne stammer fra eller er forbundet med virksomhedens strategi og forretningsmodel iii. de med rimelighed forventede tidshorisonter for disse virkninger og iv. hvorvidt virksomheden er involveret i de væsentlige virkninger gennem sine aktiviteter eller på grund af sine forretningsforbindelser (beskrivelse af arten af de pågældende aktiviteter eller forretningsforbindelser) (d) de aktuelle finansielle virkninger af virksomhedens væsentlige risici og muligheder på dens finansielle stilling, resultat og pengestrømme og de væsentlige risici og muligheder, for hvilke der er væsentlig risiko for en væsentlig justering i løbet af den næste årlige rapporteringsperiode af den regnskabsmæssige værdi af aktiver og passiver, der er rapporteret i det tilhørende årsregnskab (e) de forventede finansielle virkninger af selskabets væsentlige risici og muligheder for dets finansielle stilling, resultat og pengestrømme på kort, mellemlang og lang sigt, herunder de tidshorisonter, der med rimelighed kan forventes for disse virkninger. Dette skal omfatte, hvordan virksomheden forventer, at dens finansielle stilling, resultat og pengestrømme vil ændre sig på kort, mellemlang og lang sigt i betragtning af dens strategi for håndtering af risici og muligheder, idet der tages hensyn til: i. dens investerings- og afhændelsesplaner (f.eks. kapitaludgifter, større overtagelser og afhændelser, joint ventures, virksomhedsomstilling, innovation, nye forretningsområder og udfasning af aktiver), herunder planer, som virksomheden ikke er kontraktligt forpligtet til og ii. dens planlagte finansieringskilder til gennemførelse af strategien. (f) oplysninger om modstandsdygtigheden af virksomhedens strategi og forretningsmodel med hensyn til dens evne til at håndtere dens væsentlige virkninger og risici og til at udnytte dens væsentlige muligheder. Virksomheden skal offentliggøre en kvalitativ og, hvor det er relevant, en kvantitativ analyse af modstandsdygtigheden, herunder hvordan analysen blev udført, og de tidshorisonter, der blev anvendt som defineret i ESRS 1 (se ESRS 1, kapitel 6 Tidstidshorisonter). Når virksomheden fremlægger kvantitative oplysninger, kan den offentliggøre enkelte beløb eller intervaller (g) ændringer af væsentlige virkninger, risici og muligheder i forhold til den foregående rapporteringsperiode og (h) specificering af de virkninger, risici og muligheder, der er omfattet af ESRS-oplysningskrav, i modsætning til dem, der er dækket af virksomheden ved hjælp af yderligere enhedsspecifikke oplysninger.

49.

Virksomheden kan offentliggøre de beskrivende oplysninger, der kræves i henhold til punkt 46, sammen med de oplysninger, der gives i henhold til de tilsvarende emnespecifikke ESRS, og i så fald skal den stadig fremlægge en redegørelse for sine væsentlige virkninger, risici og muligheder sammen med sine oplysninger, der er udarbejdet i henhold til dette kapitel i ESRS 2.

4.   Håndtering af virkninger, risici og muligheder

4.1    Oplysninger om processen til vurdering af væsentlighed

50.

I dette kapitel fastsættes oplysningskrav, der gør det muligt at forstå: (a) processen med at identificere væsentlige virkninger, risici og muligheder og (b) de oplysninger, som virksomheden som følge af sin væsentlighedsvurdering har medtaget i sin bæredygtighedserklæring.

Oplysningskrav IRO-1 — Beskrivelse af processen til identifikation og vurdering af væsentlige virkninger, risici og muligheder

51.

Virksomheden skal offentliggøre sin proces med henblik på at identificere sine virkninger, risici og muligheder og vurdere, hvilke virkninger, risici og muligheder der er væsentlige.

52.

Formålet med dette oplysningskrav er at give en forståelse af den proces, hvorved virksomheden identificerer virkninger, risici og muligheder og vurderer deres væsentlighed som grundlag for fastlæggelsen af oplysningerne i dens bæredygtighedserklæring (se ESRS 1, kapitel 3 og de tilhørende anvendelseskrav, som fastsætter krav og principper for processen til at identificere og vurdere væsentlige virkninger, risici og muligheder baseret på princippet om dobbelt væsentlighed).

53.

Virksomheden skal offentliggøre følgende oplysninger: (a) en beskrivelse af de metoder og antagelser, der er anvendt i den beskrevne proces (b) en oversigt over processen med at identificere, vurdere, prioritere og overvåge virksomhedens potentielle og faktiske virkninger på mennesker og miljøet på grundlag af virksomhedens due diligence-procedure, herunder en redegørelse for, hvorvidt og hvordan processen: i. fokuserer på specifikke aktiviteter, forretningsforbindelser, geografi eller andre faktorer, der giver anledning til øget risiko for negative virkninger ii. tager hensyn til de virkninger, som virksomheden er involveret i gennem sine egne aktiviteter eller som følge af dens forretningsforbindelser iii. omfatter høring af berørte interessenter for at forstå, hvordan de kan blive påvirket, og af eksterne eksperter iv. prioriterer negative virkninger på grundlag af deres relative alvor og sandsynlighed (se ESRS 1, afsnit 3.4, Virkningens væsentlighed) og — hvis det er relevant — positive virkninger på deres relative skala, omfang og sandsynlighed og afgør, hvilke bæredygtighedsspørgsmål der er væsentlige med henblik på rapportering, herunder de kvalitative eller kvantitative tærskler og andre kriterier, der anvendes som foreskrevet i ESRS 1, afsnit 3.4 Virkningens væsentlighed (c) en oversigt over den proces, der anvendes til at identificere, vurdere, prioritere og overvåge risici og muligheder, der har eller kan have finansielle virkninger. Oplysningerne skal omfatte: i. hvordan virksomheden har taget hensyn til forbindelserne mellem dens virkninger og afhængighed af de risici og muligheder, der kan opstå som følge af disse virkninger og afhængighedsforhold ii. hvordan virksomheden vurderer sandsynligheden for, omfanget og arten af virkningerne af den identificerede risiko og de identificerede muligheder (f.eks. de kvalitative eller kvantitative tærskler og andre kriterier, der anvendes som foreskrevet i ESRS 1, afsnit 3.3 Finansiel væsentlighed) iii. hvordan virksomheden prioriterer bæredygtighedsrelaterede risici i forhold til andre typer risici, herunder dens anvendelse af risikovurderingsværktøjer (d) en beskrivelse af beslutningsprocessen og de dertil knyttede interne kontrolprocedurer (e) i hvilket omfang og hvordan processen til identifikation, vurdering og håndtering af virkninger og risici integreres i virksomhedens overordnede risikostyringsproces og anvendes til at evaluere virksomhedens overordnede risikoprofil og risikostyringsprocesser (f) i hvilket omfang og hvordan processen med at identificere, vurdere og forvalte muligheder integreres i virksomhedens overordnede ledelsesproces, hvor det er relevant (g) de inputparametre, den anvender (f.eks. datakilder, omfanget af omfattede operationer og de detaljerede oplysninger, der anvendes i antagelserne) og (h) hvorvidt og hvordan processen har ændret sig i forhold til den foregående rapporteringsperiode, hvornår processen blev ændret sidste gang, og fremtidige datoer for revision af væsentlighedsvurderingen.

Oplysningskrav IRO-2 — Oplysningskrav i ESRS omfattet af virksomhedens bæredygtighedserklæring

54.

Virksomheden skal rapportere om de oplysningskrav, der er opfyldt i dens bæredygtighedserklæringer.

55.

Formålet med dette oplysningskrav er at give en forståelse af oplysningskravene i virksomhedens bæredygtighedserklæring og af de emner, der er udeladt som uvæsentlige som følge af væsentlighedsvurderingen.

56.

Virksomheden skal medtage en liste over de oplysningskrav, der er opfyldt ved udarbejdelsen af bæredygtighedserklæringen, efter resultatet af væsentlighedsvurderingen (se ESRS 1, kapitel 3), herunder sidetal og/eller punkter, hvor de relaterede oplysninger findes i bæredygtighedserklæringen. Dette kan fremlægges som et indholdsindeks. Virksomheden skal også medtage en tabel over alle de datapunkter, der stammer fra anden EU-lovgivning som anført i tillæg B til denne standard, med angivelse af, hvor de kan findes i bæredygtighedserklæringen, herunder dem, som virksomheden har vurderet som ikke væsentlige, i hvilket tilfælde virksomheden skal angive "Ikke væsentlig" i tabellen i overensstemmelse med ESRS 1, stk. 35.

57.

Hvis virksomheden konkluderer, at klimaændringer ikke er væsentlige og derfor undlader at opfylde alle oplysningskrav i ESRS E1 Klimaændringer, skal den fremlægge en detaljeret redegørelse for konklusionerne af sin væsentlighedsvurdering med hensyn til klimaændringer (se ESRS 2 IRO-2 Oplysningskrav i ESRS, der er omfattet af virksomhedens bæredygtighedserklæring), herunder en fremadrettet analyse af de forhold, der kan få virksomheden til at konkludere, at klimaændringerne er væsentlige i fremtiden.

58.

Hvis virksomheden konkluderer, at et andet emne end klimaændringer ikke er væsentligt og derfor udelader alle oplysningskravene i den tilsvarende emnespecifikke ESRS, kan den kort forklare konklusionerne af sin væsentlighedsvurdering for det pågældende emne.

59.

Virksomheden skal redegøre for, hvordan den har fastlagt, hvilke væsentlige oplysninger der skal offentliggøres i forhold til de virkninger, risici og muligheder, som den har vurderet er væsentlige, herunder anvendelsen af tærskler og/eller hvordan den har gennemført kriterierne i ESRS 1, afsnit 3.2 Væsentlige forhold og oplysningernes væsentlighed.

4.2    Mindstekrav til oplysninger om politikker og foranstaltninger

60.

I dette afsnit fastsættes de mindstekrav til oplysninger, der skal medtages, når virksomheden fremlægger oplysninger om sine politikker og foranstaltninger for at forebygge, afbøde og afhjælpe faktiske og potentielle væsentlige virkninger, for at imødegå risici og/eller for at forfølge væsentlige muligheder (samlet kaldet "håndtering af væsentlige bæredygtighedsspørgsmål"). De skal anvendes sammen med oplysningskravene, herunder anvendelseskravene, i de relevante emnespecifikke og sektorspecifikke ESRS. De finder også anvendelse, når virksomheden udarbejder enhedsspecifikke oplysninger.

61.

De tilsvarende oplysninger skal placeres sammen med de oplysninger, der foreskrives i de relevante ESRS. Når en enkelt politik eller samme foranstaltninger vedrører flere indbyrdes forbundne bæredygtighedsspørgsmål, kan virksomheden offentliggøre de krævede oplysninger i sin rapportering under én emnespecifik ESRS og krydshenvise til dem i sin rapportering under andre emnespecifikke ESRS.

62.

Hvis virksomheden ikke kan fremlægge de oplysninger om politikker og foranstaltninger, der kræves i henhold til de relevante ESRS, fordi den ikke har vedtaget politikker og/eller foranstaltninger vedrørende det specifikke bæredygtighedsspørgsmål, skal den offentliggøre dette og begrunde, hvorfor den ikke har vedtaget politikker og/eller foranstaltninger. Virksomheden kan oplyse en tidsramme, inden for hvilken den agter at vedtage dem.

Mindstekrav til oplysninger — Politikker MDR-P — Politikker vedtaget til håndtering af væsentlige bæredygtighedsspørgsmål

63.

Virksomheden skal anvende de mindstekrav til oplysninger, der er fastsat i denne bestemmelse, når den offentliggør de politikker, den har indført med hensyn til hvert bæredygtighedsspørgsmål, der er identificeret som væsentligt.

64.

Formålet med dette mindstekrav til oplysninger er at give en forståelse af de politikker, som virksomheden har indført for at forebygge, afbøde og afhjælpe faktiske og potentielle virkninger, imødegå risici og forfølge muligheder.

65.

Virksomheden skal offentliggøre oplysninger om politikker, der er vedtaget for at håndtere væsentlige bæredygtighedsspørgsmål. Offentliggørelsen skal indeholde følgende oplysninger: (a) en beskrivelse af politikkens centrale indhold, herunder dens generelle mål, og hvilke væsentlige virkninger, risici eller muligheder politikken vedrører, samt overvågningsprocessen (b) en beskrivelse af politikkens anvendelsesområde eller af dens udelukkelser med hensyn til aktiviteter, opstrøms og/eller nedstrøms værdikæde, geografi og, hvis det er relevant, berørte interessentgrupper (c) det højeste ledelsesniveau i virksomhedens organisation, som er ansvarligt for gennemførelsen af politikken (d) en henvisning, hvis det er relevant, til de tredjepartsstandarder eller -initiativer, som virksomheden forpligter sig til at overholde gennem gennemførelsen af politikken (e) hvis det er relevant, en beskrivelse af, hvordan der tages hensyn til de vigtigste interessenters interesser i forbindelse med fastlæggelsen af politikken og (f) hvis det er relevant, hvorvidt og hvordan virksomheden stiller politikken til rådighed for potentielt berørte interessenter og for interessenter, der skal hjælpe med at gennemføre den.

Mindstekrav til oplysninger — Foranstaltninger MDR-A — Foranstaltninger og ressourcer i forbindelse med væsentlige bæredygtighedsspørgsmål

66.

Virksomheden skal anvende kravene til offentliggørelsernes indhold i denne bestemmelse, når den beskriver de foranstaltninger, hvorigennem den forvalter hvert væsentligt bæredygtighedsspørgsmål, herunder handlingsplaner og tildelte og/eller planlagte ressourcer.

67.

Formålet med dette mindstekrav til oplysninger er at give en forståelse af de vigtigste foranstaltninger, der er truffet og/eller planlagt for at forebygge, afbøde og afhjælpe faktiske og potentielle virkninger, og at imødegå risici og muligheder og, hvor det er relevant, nå målsætningerne og målene for relaterede politikker.

68.

Hvis gennemførelsen af en politik kræver foranstaltninger eller en omfattende handlingsplan for at nå dens mål, samt hvis foranstaltninger gennemføres uden en specifik politik, skal virksomheden offentliggøre følgende oplysninger: (a) listen over de vigtigste foranstaltninger, der er truffet i rapporteringsåret, og som er planlagt for fremtiden, deres forventede resultater og, hvor det er relevant, hvordan deres gennemførelse bidrager til opfyldelsen af politikmålsætninger og mål (b) omfanget af de vigtigste foranstaltninger (dvs. dækning med hensyn til aktiviteter, opstrøms og/eller nedstrøms værdikæde, geografi og, hvor det er relevant, berørte interessentgrupper) (c) de tidshorisonter, inden for hvilke virksomheden agter at gennemføre hver af de vigtigste foranstaltninger (d) hvis det er relevant, de vigtigste foranstaltninger, der er truffet (sammen med resultater) for at sikre og samarbejde om eller støtte tilvejebringelsen af afhjælpende foranstaltninger for dem, der lider skade som følge af faktiske væsentlige virkninger (e) hvis det er relevant, kvantitative og kvalitative oplysninger om fremskridtene med de foranstaltninger eller handlingsplaner, der er offentliggjort i tidligere perioder.

69.

Hvis gennemførelsen af en handlingsplan kræver betydelige driftsudgifter (OpEx) og/eller kapitaludgifter (CapEx), skal virksomheden: (a) beskrive typen af nuværende og fremtidige finansielle og andre ressourcer, der er afsat til handlingsplanen, herunder, hvis det er relevant, de relevante vilkår for bæredygtige finansieringsinstrumenter såsom grønne obligationer, sociale obligationer og grønne lån, miljømæssige eller sociale mål, og hvorvidt evnen til at gennemføre foranstaltningerne eller handlingsplanen afhænger af specifikke forudsætninger, f.eks. tildeling af finansiel støtte eller offentlig politik og markedsudvikling (b) angive størrelsen af de aktuelle finansielle ressourcer og forklare, hvordan de hænger sammen med de mest relevante beløb, der er anført i årsregnskabet og (c) angive størrelsen af de fremtidige finansielle ressourcer.

5.   Parametre og mål

70.

I dette kapitel fastsættes mindstekrav til oplysninger, som skal medtages, når virksomheden fremlægger oplysninger om sine parametre og mål vedrørende hvert enkelt spørgsmål om hvert væsentligt bæredygtighedsspørgsmål. De skal anvendes sammen med oplysningskravene, herunder anvendelseskravene, i de relevante emnespecifikke ESRS. De finder også anvendelse, når virksomheden udarbejder enhedsspecifikke oplysninger.

71.

De tilsvarende oplysninger skal placeres sammen med de oplysninger, der foreskrives i emnespecifikke ESRS.

72.

Hvis virksomheden ikke kan fremlægge de oplysninger om mål, der kræves i henhold til den relevante emnespecifikke ESRS, fordi den ikke har fastsat mål med henvisning til det specifikke bæredygtighedsspørgsmål, skal den offentliggøre dette og begrunde, hvorfor den ikke har vedtaget mål. Virksomheden kan oplyse en tidsramme, inden for hvilken den agter at vedtage dem.

Mindstekrav til oplysninger — Parametre MDR-M — Parametre i forbindelse med væsentlige bæredygtighedsspørgsmål

73.

Virksomheden skal anvende kravene til indholdet af offentliggørelser i denne bestemmelse, når den offentliggør oplysninger om de parametre, den har indført med hensyn til hvert væsentligt bæredygtighedsspørgsmål.

74.

Formålet med dette mindstekrav til oplysninger er at give en forståelse af de parametre, som virksomheden anvender til at spore effektiviteten af sine foranstaltninger til at håndtere væsentlige bæredygtighedsspørgsmål.

75.

Virksomheden skal offentliggøre alle parametre, som den anvender til at evaluere resultater og effektivitet i forhold til en væsentlig virkning, risiko eller mulighed.

76.

Parametre skal omfatte de parametre, der er defineret i ESRS, samt parametre, der er identificeret på et enhedsspecifikt grundlag, uanset om de er taget fra andre kilder eller udviklet af virksomheden selv.

77.

For hver parameter skal virksomheden: (a) oplyse om de metoder og væsentlige antagelser, der ligger bag parameteren, herunder de anvendte metoders begrænsninger (b) oplyse, om en parameters måling er valideret af et andet eksternt organ end udbyderen af erklæringsydelser, og i givet fald hvilket organ (c) mærke og definere parameteren med meningsfulde, klare og præcise navne og beskrivelser (d) når valuta er angivet som måleenheden, anvende præsentationsvalutaen fra årsregnskabet.

Mindstekrav til oplysninger — Mål MDR-T — Sporing af effektiviteten af politikker og foranstaltninger gennem mål

78.

Virksomheden skal anvende kravene til indholdet af oplysninger i denne bestemmelse, når den offentliggør oplysninger om de mål, den har fastsat for hvert væsentligt bæredygtighedsspørgsmål.

79.

Formålet med dette mindstekrav til oplysninger er for hvert væsentligt bæredygtighedsspørgsmål at give en forståelse af: (a) hvorvidt og hvordan virksomheden sporer effektiviteten af sine foranstaltninger til at håndtere væsentlige virkninger, risici og muligheder, herunder de parametre, den anvender til at gøre dette (b) målbare tidsbestemte resultatorienterede mål, som virksomheden har fastsat for at opfylde politikkens målsætninger, defineret i form af forventede resultater for mennesker, miljøet eller virksomheden med hensyn til væsentlige virkninger, risici og muligheder (c) de samlede fremskridt hen imod de vedtagne mål over tid (d) hvis virksomheden ikke har fastsat målbare tidsbundne resultatorienterede mål, hvorvidt og hvordan den alligevel sporer effektiviteten af sine foranstaltninger med hensyn til at håndtere væsentlige virkninger, risici og muligheder og måler fremskridtene med hensyn til at nå sine politikmålsætninger og (e) hvorvidt og hvordan interessenter har været involveret i fastsættelsen af mål for hvert væsentligt bæredygtighedsspørgsmål.

80.

Virksomheden skal offentliggøre de målbare, resultatorienterede og tidsbundne mål for væsentlige bæredygtighedsspørgsmål, som den har fastsat for at vurdere fremskridt. For hvert mål skal offentliggørelsen indeholde følgende oplysninger: (a) en beskrivelse af forholdet mellem målet og de politikmålsætninger (b) det definerede målniveau, der skal nås, herunder, hvor det er relevant, om målet er absolut eller relativt, og i hvilken enhed det måles (c) målets omfang, herunder virksomhedens aktiviteter og/eller dens opstrøms og/eller nedstrøms værdikæde, hvor det er relevant, og geografiske grænser (d) referenceværdien og basisåret, hvorfra fremskridtene måles (e) den periode, som målet gælder for, og, hvis det er relevant, eventuelle delmål eller mellemliggende mål (f) de metoder og væsentlige antagelser, der er anvendt til at fastlægge mål, herunder, hvor det er relevant, det valgte scenario, datakilder, tilpasning til nationale, europæiske eller internationale politiske mål, og hvordan målene tager hensyn til den bredere sammenhæng med bæredygtig udvikling og/eller den lokale situation, hvor virkningerne finder sted (g) om virksomhedens miljømål er baseret på afgørende videnskabelig dokumentation (h) hvorvidt og hvordan interessenter har været involveret i fastsættelsen af mål for hvert væsentligt bæredygtighedsspørgsmål (i) eventuelle ændringer i mål og tilsvarende parametre eller underliggende målemetoder, væsentlige antagelser, begrænsninger, kilder og processer til indsamling af data vedtaget inden for den fastsatte tidshorisont. Dette omfatter en redegørelse for begrundelsen for disse ændringer og deres virkning på sammenligneligheden (se oplysningskrav BP-2 Oplysninger i forbindelse med specifikke omstændigheder i denne standard) og (j) resultaterne i forhold til de offentliggjorte mål, herunder oplysninger om, hvordan målet overvåges og revideres, og de anvendte parametre, hvorvidt fremskridtene er i overensstemmelse med det oprindeligt planlagte, og en analyse af tendenser eller væsentlige ændringer i virksomhedens resultater med hensyn til at nå målet.

81.

Hvis virksomheden ikke har fastsat målbare resultatorienterede mål: (a) kan den offentliggøre, om der vil blive fastsat sådanne mål, og tidsrammen for fastsættelsen heraf, eller årsagerne til, at virksomheden ikke har planer om at fastsætte sådanne mål (b) skal den offentliggøre, om den alligevel sporer effektiviteten af sine politikker og foranstaltninger i forhold til den væsentlige bæredygtighedsrelaterede virkning, risiko og mulighed, og i bekræftende fald: i. enhver proces, hvorved den gør dette ii. det fastsatte ambitionsniveau, der skal nås, og eventuelle kvalitative eller kvantitative indikatorer, den anvender til at evaluere fremskridt, herunder den basisperiode, som fremskridtene måles fra.

ESRS E1

KLIMAÆNDRINGER

Indholdsfortegnelse

Målsætning

Interaktioner med andre ESRS

Oplysningskrav

–

ESRS 2 Generelle oplysninger

Forvaltning

–

Oplysningskrav vedrørende ESRS 2 GOV-3 Integration af bæredygtighedsrelaterede resultater i incitamentsordninger

Strategi

–

Oplysningskrav E1-1 — Omstillingsplan for modvirkning af klimaændringer

–

Oplysningskrav i forbindelse med ESRS 2 SBM-3 — Væsentlige virkninger, risici og muligheder og deres samspil med strategi og forretningsmodel

Håndtering af virkninger, risici og muligheder

–

Oplysningskrav vedrørende ESRS 2 IRO-1 — Beskrivelse af processerne til identifikation og vurdering af væsentlige klimarelaterede virkninger, risici og muligheder

–

Oplysningskrav E1-2 — Politikker vedrørende modvirkning af og tilpasning til klimaændringer

–

Oplysningskrav E1-3 — Foranstaltninger og ressourcer i forbindelse med klimaforandringspolitikker

Parametre og mål

–

Oplysningskrav E1-4 — Mål vedrørende modvirkning af og tilpasning til klimaændringer

–

Oplysningskrav E1-5 — Energiforbrug og -miks

–

Oplysningskrav E1-6 — Bruttodrivhusgasemissioner under anvendelsesområde 1, 2, 3 og samlede drivhusgasemissioner

–

Oplysningskrav E1-7 — Projekter vedrørende optag af drivhusgasser og modvirkning af drivhusgasemissioner finansieret ved hjælp af CO2-kreditter

–

Oplysningskrav E1-8 — Intern CO2-prissætning

–

Oplysningskrav E1-9 — Forventede finansielle virkninger af væsentlige fysiske risici og omstillingsrisici og potentielle klimarelaterede muligheder

Tillæg A:

Anvendelseskrav

–

ESRS 2 Generelle oplysninger

Strategi

–

Oplysningskrav E1-1 — Omstillingsplan for modvirkning af klimaændringer

Håndtering af virkninger, risici og muligheder

–

Oplysningskrav E1-2 — Politikker vedrørende modvirkning af og tilpasning til klimaændringer

–

Oplysningskrav E1-3 — Foranstaltninger og ressourcer i forbindelse med klimaforandringspolitikker

Parametre og mål

–

Oplysningskrav E1-4 — Mål vedrørende modvirkning af og tilpasning til klimaændringer

–

Oplysningskrav E1-5 — Energiforbrug og -miks

–

Oplysningskrav E1-6 — Bruttodrivhusgasemissioner under anvendelsesområde 1, 2, 3 og samlede drivhusgasemissioner

–

Oplysningskrav E1-7 — Projekter vedrørende optag af drivhusgasser og modvirkning af drivhusgasemissioner finansieret ved hjælp af CO2-kreditter

–

Oplysningskrav E1-8 — Intern CO2-prissætning

–

Oplysningskrav E1-9 — Forventede finansielle virkninger af væsentlige fysiske risici og omstillingsrisici og potentielle klimarelaterede muligheder

Formål

1.

Formålet med denne standard er at specificere oplysningskrav, som vil gøre det muligt for brugere af bæredygtighedserklæringer at forstå: (a) hvordan virksomheden påvirker klimaændringerne med hensyn til væsentlige positive og negative faktiske og potentielle virkninger (b) virksomhedens tidligere, nuværende og fremtidige modvirkningsindsats i overensstemmelse med Parisaftalen (eller en ajourført international aftale om klimaændringer) og forenelig med begrænsningen af den globale opvarmning til 1,5 °C (c) virksomhedens planer og kapacitet til at tilpasse sin strategi og forretningsmodel i overensstemmelse med omstillingen til en bæredygtig økonomi og til at bidrage til at begrænse den globale opvarmning til 1,5 °C (d) eventuelle andre foranstaltninger, som virksomheden har truffet, og resultatet af sådanne foranstaltninger for at forebygge, afbøde eller afhjælpe faktiske eller potentielle negative virkninger og imødegå risici og muligheder (e) arten, typen og omfanget af virksomhedens væsentlige risici og muligheder som følge af virksomhedens virkninger på og afhængighed af klimaændringer, og hvordan virksomheden forvalter dem og (f) de finansielle virkninger for virksomheden over kort, mellemlang og lang sigt for risici og muligheder som følge af virksomhedens virkninger på og afhængighed af klimaændringer.

2.

Oplysningskravene i denne standard tager hensyn til kravene i relateret EU-lovgivning og -regulering (dvs. EU's klimalov (30), forordningen om klimabenchmarkstandarder (31), forordningen om oplysninger om bæredygtig finansiering (SFDR) (32), EU-klassificeringssystemet (33) og EBA's søjle 3-oplysningskrav (34)).

3.

Denne standard omfatter oplysningskrav vedrørende følgende bæredygtighedsspørgsmål: "modvirkning af klimaændringer" og "tilpasning til klimaændringer". Den dækker også energirelaterede spørgsmål, i det omfang de er relevante for klimaændringerne.

4.

Modvirkning af klimaændringer vedrører virksomhedens bestræbelser på at begrænse stigningen i den globale gennemsnitstemperatur til 1,5 °C over det førindustrielle niveau i overensstemmelse med Parisaftalen. Denne standard omfatter oplysningskrav vedrørende, men ikke begrænset til de syv drivhusgasser kuldioxid (CO2), methan (CH4), dinitrogenoxid (N2O), hydrofluorcarboner (HFC), perfluorcarboner (PCF'er), svovlhexafluorid (SF6) og nitrogentrifluorid (NF3). Den omfatter også oplysningskrav om, hvordan virksomheden håndterer sine drivhusgasemissioner samt de dermed forbundne omstillingsrisici.

5.

Tilpasning til klimaændringer vedrører virksomhedens tilpasningsproces til faktiske og forventede klimaændringer.

6.

Denne standard omfatter oplysningskrav vedrørende klimarelaterede farer, der kan føre til fysiske klimarisici for virksomheden, og dens tilpasningsløsninger med henblik på at reducere disse risici. Den dækker også omstillingsrisici som følge af den nødvendige tilpasning til klimarelaterede farer.

7.

Oplysningskravene vedrørende "energi" omfatter alle typer energiproduktion og -forbrug.

Interaktioner med andre ESRS

8.

Ozonlagsnedbrydende stoffer (ODS), nitrogenoxider (NOx) og svovloxider (SOx) er bl.a. forbundet med klimaændringer og er omfattet af rapporteringskravene i ESRS E2.

9.

Virkninger for mennesker, der kan opstå som følge af omstillingen til en klimaneutral økonomi, er omfattet af ESRS S1 Egen arbejdsstyrke, ESRS 2 Arbejdstagere i værdikæden, ESRS S3 Berørte samfund og ESRS S4 Forbrugere og slutbrugere.

10.

Modvirkning af og tilpasning til klimaændringer hænger tæt sammen med emner, der navnlig behandles i ESRS E3 Vand- og havressourcer og ESRS E4 Biodiversitet og økosystemer. Med hensyn til vand og som illustreret i tabellen over klimarelaterede farer i AR 11 omhandler denne standard akutte og kroniske fysiske risici, der opstår som følge af vand- og havrelaterede farer. Tab af biodiversitet og forringelse af økosystemer, der kan skyldes klimaændringer, behandles i ESRS E4 Biodiversitet og økosystemer.

11.

Denne standard bør læses og anvendes sammen med ESRS 1 Generelle krav og ESRS 2 Generelle oplysninger.

Oplysningskrav

ESRS 2 Generelle oplysninger

12.

Kravene i dette afsnit bør læses og anvendes sammen med de oplysninger, der kræves i henhold til ESRS 2 vedrørende kapitel 2 Forvaltning, kapitel 3 Strategi og kapitel 4 Håndtering af virkninger, risici og muligheder. De resulterende oplysninger skal fremlægges i bæredygtighedserklæringen sammen med de oplysninger, der kræves i henhold til ESRS 2, med undtagelse af ESRS 2 SBM-3 Væsentlige virkninger, risici og muligheder og deres samspil med strategi og forretningsmodel, for hvilke virksomheden i overensstemmelse med ESRS2, punkt 46, kan fremlægge oplysningerne sammen med de andre oplysninger, der kræves i denne emnespecifikke standard.

Forvaltning

Oplysningskrav vedrørende ESRS 2 GOV-3 Integration af bæredygtighedsrelaterede resultater i incitamentsordninger

13.

Virksomheden skal offentliggøre, om og hvordan klimarelaterede hensyn er indregnet i aflønningen af medlemmer af administrations-, ledelses- og tilsynsorganerne, herunder om deres resultater er blevet vurderet i forhold til de mål for reduktion af drivhusgasemissioner, der er rapporteret i henhold til oplysningskrav E1-4, og den procentdel af aflønningen, der er anerkendt i den indeværende periode, og som er knyttet til klimarelaterede hensyn, med en redegørelse for, hvad klimaovervejelserne er.

Strategi

Oplysningskrav E1-1 — Omstillingsplan for modvirkning af klimaændringer

14.

Virksomheden skal offentliggøre sin omstillingsplan for modvirkning af klimaændringer (35)

15.

Formålet med dette oplysningskrav er at gøre det muligt at forstå virksomhedens tidligere, nuværende og fremtidige modvirkningsindsats for at sikre, at dens strategi og forretningsmodel er forenelig med omstillingen til en bæredygtig økonomi og med begrænsningen af den globale opvarmning til 1,5 °C i overensstemmelse med Parisaftalen og målet om at opnå klimaneutralitet senest i 2050 og, hvor det er relevant, virksomhedens eksponering for kul-, olie- og gasrelaterede aktiviteter.

16.

De oplysninger, der kræves i henhold til punkt 14, skal omfatte: (a) med henvisning til mål for reduktion af drivhusgasemissioner (som krævet i oplysningskrav E1-4), en redegørelse for, hvordan virksomhedens mål er forenelige med begrænsningen af den globale opvarmning til 1,5 °C i overensstemmelse med Parisaftalen (b) med henvisning til målene for reduktion af drivhusgasemissioner (som krævet i henhold til oplysningskrav E1-4) og foranstaltningerne til modvirkning af klimaændringer (som krævet i oplysningskrav E1-3), en redegørelse for de identificerede dekarboniseringstiltag og planlagte nøgleforanstaltninger, herunder ændringer i virksomhedens produkt- og tjenesteportefølje og dens indførelse af nye teknologier med hensyn til egne aktiviteter eller opstrøms og/eller nedstrøms værdikæde (c) med henvisning til de foranstaltninger til modvirkning af klimaændringer (som krævet i oplysningskrav E1-3), en redegørelse for og kvantificering af virksomhedens investeringer og finansiering til støtte for gennemførelsen af dens omstillingsplan med henvisning til de centrale resultatindikatorer for CapEx, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, og, hvis det er relevant, CapEx-planerne, som virksomheden fremlægger i overensstemmelse med Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/2178 (d) en kvalitativ vurdering af de potentielle fastlåste drivhusgasemissioner fra virksomhedens vigtigste aktiver og produkter. Dette skal omfatte en redegørelse for, hvorvidt og hvordan disse emissioner kan bringe opfyldelsen af virksomhedens mål for reduktion af drivhusgasemissioner i fare og fremme omstillingsrisiko, og, hvis det er relevant, en redegørelse for virksomhedens planer om at forvalte sine drivhusgasintensive og energiintensive aktiver og produkter (e) for virksomheder med økonomiske aktiviteter, der er omfattet af delegerede forordninger om tilpasning til eller modvirkning af klimaændringer i henhold til klassificeringsforordningen, en redegørelse for eventuelle mål eller planer (CapEx, CapEx-planer, OpEx), som virksomheden har for at tilpasse sine økonomiske aktiviteter (indtægter, CapEx, OpEx) til de kriterier, der er fastsat i Kommissionens delegerede forordning 2021/2139 (36) (f) hvis det er relevant, en oplysning om betydelige CapEx-beløb, der er investeret i rapporteringsperioden, og som vedrører kul-, olie- og gasrelaterede økonomiske aktiviteter (37) (g) oplysning om, hvorvidt virksomheden er udelukket fra Paristilpassede EU-benchmarks (38) (h) en redegørelse for, hvordan omstillingsplanen er integreret i og i overensstemmelse med virksomhedens overordnede forretningsstrategi og finansielle planlægning (i) om omstillingsplanen er godkendt af administrations-, ledelses- og tilsynsorganerne og (j) en redegørelse for virksomhedens fremskridt med gennemførelsen af omstillingsplanen.

17.

Hvis virksomheden ikke har en omstillingsplan, skal den angive, om og i givet fald hvornår den vil vedtage en omstillingsplan.

Oplysningskrav i forbindelse med ESRS 2 SBM-3 — Væsentlige virkninger, risici og muligheder og deres samspil med strategi og forretningsmodel

18.

Virksomheden skal for hver væsentlig klimarelateret risiko, den har identificeret, forklare, om enheden anser risikoen for at være en klimarelateret fysisk risiko eller klimarelateret omstillingsrisiko.

19.

Virksomheden skal beskrive modstandsdygtigheden af sin strategi og forretningsmodel i forhold til klimaændringer. Beskrivelsen skal indeholde: (a) omfanget af analysen af modstandsdygtighed (b) hvordan og hvornår analysen af modstandsdygtigheden er blevet gennemført, herunder anvendelsen af en analyse af klimascenarier som omhandlet i oplysningskravet vedrørende ESRS 2 IRO-1 og de tilhørende punkter om anvendelseskrav og (c) resultaterne af analysen af modstandsdygtigheden, herunder resultaterne af anvendelsen af scenarieanalyse.

Håndtering af virkninger, risici og muligheder

Oplysningskrav vedrørende ESRS 2 IRO-1 — Beskrivelse af processerne til identifikation og vurdering af væsentlige klimarelaterede virkninger, risici og muligheder

20.

Virksomheden skal beskrive processen med at identificere og vurdere klimarelaterede virkninger, risici og muligheder. Denne beskrivelse skal omfatte processen i forbindelse med: (a) virkninger på klimaændringer, navnlig virksomhedens drivhusgasemissioner (som krævet i henhold til oplysningskravet ESRS E1-6) (b) klimarelaterede fysiske risici i forbindelse med egne aktiviteter og i hele værdikæden opstrøms og nedstrøms, navnlig: i. identifikation af klimarelaterede farer, idet der som minimum tages hensyn til klimascenarier med høje emissioner og ii. vurderingen af, hvordan dens aktiver og forretningsaktiviteter kan være eksponeret og er følsomme over for disse klimarelaterede farer, hvilket medfører fysiske bruttorisici for virksomheden (c) klimarelaterede omstillingsrisici i forbindelse med egne aktiviteter og i hele værdikæden opstrøms og nedstrøms, navnlig: i. identifikation af klimarelaterede omstillingshændelser under hensyntagen til som minimum et klimascenario i overensstemmelse med begrænsningen af den globale opvarmning til 1,5 °C med ingen eller begrænset overskridelse og ii. vurderingen af, hvordan dens aktiver og forretningsaktiviteter kan blive eksponeret for disse klimarelaterede omstillingshændelser, hvilket skaber bruttoomstillingsrisici eller -muligheder for virksomheden.

21.

Ved offentliggørelsen af de oplysninger, der kræves i henhold til punkt 20, litra b), og punkt 20, litra c), skal virksomheden redegøre for, hvordan den har anvendt en analyse af klimarelaterede scenarier, herunder en række klimascenarier, som grundlag for at identificere og vurdere fysiske risici og omstillingsrisici og -muligheder på kort, mellemlang og lang sigt.

Oplysningskrav E1-2 — Politikker vedrørende modvirkning af og tilpasning til klimaændringer

22.

Virksomheden skal beskrive sine politikker, der er vedtaget for styre dens væsentlige virkninger, risici og muligheder i forbindelse med modvirkning af og tilpasning til klimaændringer.

23.

Formålet med dette oplysningskrav er at gøre det muligt at forstå, i hvilket omfang virksomheden har politikker, der vedrører identifikation, vurdering, forvaltning og/eller afhjælpning af dens væsentlige virkninger, risici og muligheder for modvirkning af og tilpasning til klimaændringer.

24.

Den offentliggørelse, der kræves i henhold til punkt 22, skal indeholde oplysninger om de politikker, som virksomheden har indført for at styre sine væsentlige virkninger, risici og muligheder i forbindelse med modvirkning af og tilpasning til klimaændringer i overensstemmelse med ESRS 2 MDR-P Politikker vedtaget til håndtering af væsentlige bæredygtighedsspørgsmål.

25.

Virksomheden skal angive, om og hvordan dens politikker tager sigte på følgende områder: (a) modvirkning af klimaændringer (b) tilpasning til klimaændringer (c) energieffektivitet (d) udbredelse af vedvarende energi og (e) andre

Oplysningskrav E1-3 — Foranstaltninger og ressourcer i forbindelse med klimaforandringspolitikker

26.

Virksomheden skal offentliggøre sine foranstaltninger til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer og de ressourcer, der er afsat til deres gennemførelse.

27.

Formålet med dette oplysningskrav er at give en forståelse af de vigtigste foranstaltninger, der er truffet og planlagt for at nå klimarelaterede politikmålsætninger og mål.

28.

Beskrivelsen af de foranstaltninger og ressourcer, der vedrører modvirkning af og tilpasning til klimaændringer, skal følge principperne i ESRS 2 MDR-A Foranstaltninger og ressourcer i forbindelse med væsentlige bæredygtighedsspørgsmål.

29.

Ud over ESRS 2 MDR-A skal virksomheden: (a) ved opstillingen af de vigtigste foranstaltninger, der er truffet i rapporteringsåret og planlagt for fremtiden, fremlægge foranstaltningerne til modvirkning af klimaændringer ved hjælp af dekarboniseringstiltag, herunder de naturbaserede løsninger (b) ved beskrivelsen af resultaterne af foranstaltningerne til modvirkning af klimaændringer medtage de opnåede og forventede reduktioner af drivhusgasemissionerne og (c) relatere betydelige beløb i CapEx og OpEx, der er nødvendige for at gennemføre trufne eller planlagte foranstaltninger, til: i. de relevante regnskabsposter eller noter i årsregnskabet ii. de centrale resultatindikatorer, der kræves i henhold til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/2178 og iii. hvis det er relevant, CapEx-planen, der kræves i henhold til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/2178.

Parametre og mål

Oplysningskrav E1-4 — Mål vedrørende modvirkning af og tilpasning til klimaændringer

30.

Virksomheden skal offentliggøre de klimarelaterede mål, den har fastsat.

31.

Formålet med dette oplysningskrav er at gøre det muligt at forstå de mål, som virksomheden har fastsat for at støtte sine politikker til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer og håndtere dens væsentlige klimarelaterede virkninger, risici og muligheder.

32.

Offentliggørelsen af de mål, der kræves i punkt 30, skal indeholde de oplysninger, der kræves i ESRS 2 MDR-T Sporing af effektiviteten af politikker og foranstaltninger gennem mål.

33.

Med henblik på den offentliggørelse, der kræves i henhold til punkt 30, skal virksomheden offentliggøre, om og hvordan den har fastsat mål for reduktion af drivhusgasemissioner og/eller andre mål for håndtering af væsentlige klimarelaterede virkninger, risici og muligheder, f.eks. udbredelse af vedvarende energi, energieffektivitet, tilpasning til klimaændringer og fysisk risikobegrænsning eller afbødning af omstillingsrisici.

34.

Hvis virksomheden har fastsat mål for reduktion af drivhusgasemissioner (39), finder ESRS 2 MDR-T og følgende krav anvendelse: (a) mål for reduktion af drivhusgasemissioner skal oplyses i absolut værdi (enten i ton CO2-ækvivalenter eller som en procentdel af emissionerne i et basisår) og, hvor det er relevant, i intensitetsværdi (b) mål for reduktion af drivhusgasemissioner skal offentliggøres for drivhusgasemissioner under anvendelsesområde 1, 2 og 3, enten separat eller kombineret. Virksomheden skal, hvis der er tale om kombinerede mål for reduktion af drivhusgasemissioner, angive, hvilke anvendelsesområder for drivhusgasemissioner (1, 2 og/eller 3) der er omfattet af målet, den andel, der vedrører hvert enkelt anvendelsesområde for drivhusgasemissioner, og hvilke drivhusgasser der er omfattet. Virksomheden skal forklare, hvordan overensstemmelsen mellem disse mål og grænserne for drivhusgasopgørelsen sikres (som krævet i oplysningskrav E1-6). Målene for reduktion af drivhusgasemissioner skal være bruttomål, hvilket betyder, at virksomheden ikke må medtage drivhusgasoptag, CO2-kreditter eller undgåede emissioner som et middel til at nå målene for reduktion af drivhusgasemissioner (c) virksomheden skal offentliggøre sit nuværende basisår og sin referenceværdi og fra 2030 og fremefter ajourføre basisåret for sine reduktionsmål for drivhusgasemissioner efter hver femårsperiode derefter. Virksomheden kan offentliggøre de hidtidige fremskridt med hensyn til at nå sine mål inden det indeværende basisår, forudsat at disse oplysninger er i overensstemmelse med kravene i denne standard (d) målene for reduktion af drivhusgasemissioner skal som minimum omfatte målværdier for 2030 og, hvis de foreligger, for 2050. Fra 2030 fastsættes der målværdier efter hver femårsperiode derefter (e) virksomheden skal angive, om målene for reduktion af drivhusgasemissioner er videnskabeligt baserede og forenelige med begrænsningen af den globale opvarmning til 1,5 °C. Virksomheden skal angive, hvilken ramme og metode der er anvendt til at fastsætte disse mål, herunder om de er udledt ved hjælp af en sektorspecifik dekarboniseringsvej, og hvad de underliggende klima- og politikscenarier er, og om målene er blevet bekræftet eksternt. Som led i de kritiske antagelser for fastsættelse af mål for reduktion af drivhusgasemissioner skal virksomheden kort redegøre for, hvordan den har taget hensyn til den fremtidige udvikling (f.eks. ændringer i salgsmængder, ændringer i kundernes præferencer og efterspørgsel, lovgivningsmæssige faktorer og nye teknologier), og hvordan disse potentielt vil påvirke både dens drivhusgasemissioner og emissionsreduktioner og (f) virksomheden skal beskrive de forventede dekarboniseringsltiltag og deres samlede kvantitative bidrag til at nå målene for reduktion af drivhusgasemissioner (f.eks. energi- eller materialeeffektivitet og reduktion af forbrug, brændselsomlægning, anvendelse af vedvarende energi, udfasning eller substitution af produkter og processer).

Oplysningskrav E1-5 — Energiforbrug og -miks

35.

Virksomheden skal fremlægge oplysninger om sit energiforbrug og sit energimiks.

36.

Formålet med dette oplysningskrav er at give en forståelse af virksomhedens samlede energiforbrug i absolut værdi, forbedring af energieffektiviteten, eksponering for kul-, olie- og gasrelaterede aktiviteter og andelen af vedvarende energi i dens samlede energimiks.

37.

De oplysninger, der kræves i henhold til punkt 35, skal omfatte det samlede energiforbrug i MWh i forbindelse med egne aktiviteter opdelt efter: (a) samlet energiforbrug fra fossile kilder (40) (b) samlet energiforbrug fra nukleare kilder (c) samlet energiforbrug fra vedvarende energikilder opdelt efter: i. brændstofforbrug til vedvarende energikilder, herunder biomasse (der også omfatter industriaffald og kommunalt affald af biologisk oprindelse), biobrændstoffer, biogas, brint fra vedvarende kilder (41) osv. ii. forbrug af købt eller erhvervet elektricitet, varme, damp og køling fra vedvarende energikilder og iii. forbrug af egenproduceret vedvarende energi, der ikke er brændsel.

38.

En virksomhed med aktiviteter i sektorer med stor klimapåvirkning (42) skal yderligere opdele sit samlede energiforbrug fra fossile kilder efter: (a) brændstofforbrug fra kul og kulprodukter (b) brændstofforbrug fra råolie og olieprodukter (c) brændstofforbrug fra naturgas (d) brændstofforbrug fra andre fossile kilder (e) forbrug af købt eller erhvervet elektricitet, varme, damp eller køling fra fossile kilder

39.

Desuden skal virksomheden, hvor det er relevant, opdele og offentliggøre sin produktion af ikkevedvarende energi og produktionen af vedvarende energi særskilt i MWh (43).

Energiintensitet baseret på nettoindtægter  (44)

40.

Virksomheden skal fremlægge oplysninger om energiintensiteten (samlet energiforbrug pr. nettoindtægt) i forbindelse med aktiviteter i sektorer med stor klimapåvirkning.

41.

De oplysninger om energiintensitet, der kræves i henhold til punkt 40, må kun udledes af det samlede energiforbrug og nettoindtægterne fra aktiviteter i sektorer med stor klimapåvirkning.

42.

Virksomheden skal angive de sektorer med stor klimapåvirkning, der anvendes til at bestemme den energiintensitet, som kræves i henhold til punkt 40.

43.

Virksomheden skal offentliggøre afstemningen med den eller de relevante poster eller noter i årsregnskabet om nettoindtægterne fra aktiviteter i sektorer med stor klimapåvirkning (nævneren i beregningen af den energiintensitet, der kræves i henhold til punkt 40).

Oplysningskrav E1-6 — Bruttodrivhusgasemissioner under anvendelsesområde 1, 2, 3 og samlede drivhusgasemissioner

44.

Virksomheden skal offentliggøre følgende i ton CO2-ækvivalenter (45) : (a) bruttodrivhusgasemissioner under anvendelsesområde 1 (b) bruttodrivhusgasemissioner under anvendelsesområde 2 (c) bruttodrivhusgasemissioner under anvendelsesområde 3 og (d) drivhusgasemissioner i alt.

45.

Formålet med oplysningskravet i punkt 44 for så vidt angår: (a) bruttodrivhusgasemissioner under anvendelsesområde 1 som krævet i punkt 44, litra a), skal give en forståelse af virksomhedens direkte virkning på klimaændringer og den andel af dens samlede drivhusgasemissioner, der er reguleret under emissionshandelsordninger (b) bruttodrivhusgasemissioner under anvendelsesområde 2 som krævet i punkt 44, litra b), skal give en forståelse af de indirekte virkninger på klimaændringer som følge af virksomhedens forbrug af energi, uanset om den købes eksternt eller erhverves (c) bruttodrivhusgasemissioner under anvendelsesområde 3 som krævet i punkt 44, litra c), skal give en forståelse af de drivhusgasemissioner, der forekommer i virksomhedens opstrøms og nedstrøms værdikæde ud over dens drivhusgasemissioner under anvendelsesområde 1 og 2. For mange virksomheder kan drivhusgasemissioner under anvendelsesområde 3 være hovedkomponenten i deres drivhusgasopgørelse, og de er en vigtig drivkraft for virksomhedens omstillingsrisici (d) de samlede drivhusgasemissioner som krævet i punkt 44, litra d), skal give en overordnet forståelse af virksomhedens drivhusgasemissioner, og om de stammer fra dens egne aktiviteter eller opstrøms og nedstrøms værdikæde. Denne offentliggørelse er en forudsætning for at måle fremskridt hen imod reduktion af drivhusgasemissioner i overensstemmelse med virksomhedens klimarelaterede mål og EU's politikmål. Oplysningerne fra dette oplysningskrav er også nødvendige for at forstå virksomhedens klimarelaterede omstillingsrisici.

46.

Når virksomheden offentliggør de oplysninger om drivhusgasemissioner, der kræves i henhold til punkt 44, skal den henvise til ESRS 1, punkt 62 til 67. I princippet er data om drivhusgasemissioner fra dens associerede virksomheder eller joint ventures, der indgår i virksomhedens opstrøms og nedstrøms værdikæde (ESRS 1, punkt 67), ikke begrænset til andelen af kapitalandele. For associerede virksomheder, joint ventures, ikkekonsoliderede dattervirksomheder (investeringsenheder) og kontraktlige ordninger, som er fælles ordninger, der ikke er struktureret gennem en virksomhed (dvs. fælles kontrollerede aktiviteter og aktiver), skal virksomheden medtage drivhusgasemissionerne i overensstemmelse med omfanget af virksomhedens operationelle kontrol over dem.

47.

I tilfælde af væsentlige ændringer i definitionen af, hvad der udgør den rapporterende virksomhed og dens opstrøms og nedstrøms værdikæde, skal virksomheden offentliggøre disse ændringer og redegøre for deres virkning på sammenligneligheden fra år til år af dens rapporterede drivhusgasemissioner (dvs. virkningen på sammenligneligheden af de aktuelle drivhusgasemissioner i forhold til den foregående rapporteringsperiode).

48.

De oplysninger om bruttodrivhusgasemissioner under anvendelsesområde 1, der kræves i henhold til punkt 44, litra a), skal omfatte: (a) bruttodrivhusgasemissioner under anvendelsesområde 1 i ton CO2-ækvivalenter og (b) procentdelen af drivhusgasemissioner under anvendelsesområde 1 fra regulerede emissionshandelsordninger.

49.

De oplysninger om bruttodrivhusgasemissioner under anvendelsesområde 2, der kræves i henhold til punkt 44, litra b), skal omfatte: (a) lokalitetsbaserede bruttodrivhusgasemissioner under anvendelsesområde 2 i ton CO2-ækvivalenter og (b) de markedsbaserede bruttodrivhusgasemissioner under anvendelsesområde 2 i ton CO2-ækvivalenter.

50.

For så vidt angår emissioner under anvendelsesområde 1 og anvendelsesområde 2, der offentliggøres som krævet i henhold til punkt 44, litra a) og b), skal virksomheden offentliggøre oplysningerne med særskilt offentliggørelse af emissioner fra: (a) den konsoliderede regnskabskoncern (modervirksomheden og datterselskaberne) og (b) virksomheder, der er investeret i, såsom associerede virksomheder, joint ventures eller ikkekonsoliderede dattervirksomheder, der ikke er fuldt konsoliderede i den konsoliderede regnskabskoncerns årsregnskab, samt kontraktlige ordninger, som er fælles ordninger, der ikke er struktureret gennem en virksomhed (dvs. fælles kontrollerede aktiviteter og aktiver), som den har operationel kontrol over.

51.

Den offentliggørelse af bruttodrivhusgasemissioner under anvendelsesområde 3, der kræves i henhold til punkt 44, litra c), skal omfatte drivhusgasemissioner i ton CO2-ækvivalenter fra hver væsentlig kategori under anvendelsesområde 3 (dvs. hver kategori under anvendelsesområde 3, som er en prioritet for virksomheden).

52.

Den offentliggørelse af de samlede drivhusgasemissioner, der kræves i henhold til punkt 44, litra d), skal være summen af drivhusgasemissioner under anvendelsesområde 1, 2 og 3, jf. punkt 44, litra a)-c). De samlede drivhusgasemissioner skal offentliggøres med en opdeling, der skelner mellem: (a) de samlede drivhusgasemissioner udledt af de underliggende drivhusgasemissioner under anvendelsesområde 2 målt ved hjælp af den lokalitetsbaserede metode og (b) de samlede drivhusgasemissioner udledt af de underliggende drivhusgasemissioner under anvendelsesområde 2 målt ved hjælp af den markedsbaserede metode.

Drivhusgasintensitet baseret på nettoindtægter  (46)

53.

Virksomheden skal offentliggøre intensiteten af sine drivhusgasemissioner (samlede drivhusgasemissioner pr. nettoindtægt).

54.

De oplysninger om drivhusgasintensitet, der kræves i henhold til punkt 53, skal indeholde de samlede drivhusgasemissioner i ton CO2-ækvivalenter (krævet i henhold til punkt 44, litra d)) pr. nettoindtægt.

55.

Virksomheden skal offentliggøre afstemningen med den eller de relevante poster eller noter i årsregnskabet om nettoindtægterne (nævneren i beregningen af drivhusemissionsintensiteten, jf. punkt 53).

Oplysningskrav E1-7 — Projekter vedrørende optag af drivhusgasser og modvirkning af drivhusgasemissioner finansieret ved hjælp af CO2-kreditter

56

Virksomheden skal offentliggøre: (a) drivhusgasoptag og -lagring i ton CO2-ækvivalenter som følge af projekter, som den kan have udviklet i sine egne aktiviteter eller bidraget til i sin opstrøms og nedstrøms værdikæde og (b) mængden af reduktioner af drivhusgasemissioner eller optag fra projekter til modvirkning af klimaændringer uden for dens værdikæde, som den har finansieret eller har til hensigt at finansiere gennem køb af CO2-kreditter.

57.

Formålet med dette oplysningskrav er: (a) at give en forståelse af virksomhedens foranstaltninger til permanent at fjerne eller aktivt støtte fjernelsen af drivhusgasser fra atmosfæren, eventuelt med henblik på at opnå nettonulmål (som anført i punkt 60) (b) at give en forståelse af omfanget og kvaliteten af CO2-kreditter, som virksomheden har købt eller har til hensigt at købe fra det frivillige marked, eventuelt med henblik på at støtte sine påstande om drivhusgasneutralitet (som anført i punkt 61).

58.

De oplysninger om optag og lagring af drivhusgasser, der kræves i henhold til punkt 56, litra a), skal, hvis det er relevant, omfatte: (a) den samlede mængde drivhusgasoptag og -lagring i ton CO2-ækvivalenter, der er opdelt og offentliggjort særskilt for den mængde, der vedrører virksomhedens egne aktiviteter og dens opstrøms og nedstrøms værdikæde, og opdelt efter optagsaktivitet og (b) de beregningsantagelser, -metoder og -rammer, som virksomheden anvender.

59.

De oplysninger om CO2-kreditter, der kræves i henhold til punkt 56, litra b), skal, hvis det er relevant, omfatte: (a) den samlede mængde CO2-kreditter uden for virksomhedens værdikæde i ton CO2-ækvivalenter, der verificeres i forhold til anerkendte kvalitetsstandarder og annulleres i rapporteringsperioden og (b) den samlede mængde CO2-kreditter uden for virksomhedens værdikæde i ton CO2-ækvivalenter, der forventes annulleret i fremtiden, og om de er baseret på eksisterende kontraktlige aftaler eller ej.

60.

Hvis virksomheden fremlægger et nettonulmål ud over målene for reduktion af bruttodrivhusgasemissioner i overensstemmelse med oplysningskrav E1-4, punkt 30, skal den redegøre for anvendelsesområdet, metoderne og rammerne, og hvordan det er hensigten, at de resterende drivhusgasemissioner (efter ca. 90-95 % reduktion af drivhusgasemissioner med mulighed for begrundede sektorspecifikke variationer i overensstemmelse med en anerkendt sektorspecifik dekarboniseringsvej) skal neutraliseres ved f.eks. drivhusgasoptag i dens egne aktiviteter og opstrøms og nedstrøms værdikæde.

61.

Hvis virksomheden har fremsat offentlige påstande om drivhusgasneutralitet, der indebærer anvendelse af CO2-kreditter, skal den forklare: (a) hvorvidt og hvordan disse påstande ledsages af mål for reduktion af drivhusgasemissioner som krævet i oplysningskrav ESRS E1-4 (b) hvorvidt og hvordan disse påstande og afhængigheden af CO2-kreditter hverken hindrer eller reducerer opfyldelsen af dens mål for reduktion af drivhusgasemissioner (47) eller, hvis det er relevant, dens nettonulmål og (c) troværdigheden og integriteten af de anvendte CO2-kreditter, herunder ved henvisning til anerkendte kvalitetsstandarder.

Oplysningskrav E1-8 — Intern CO2-prissætning

62.

Virksomheden skal offentliggøre, om den anvender interne CO2-prissætningsordninger, og i bekræftende fald, hvordan de støtter dens beslutningstagning og tilskynder til gennemførelse af klimarelaterede politikker og mål.

63.

De oplysninger, der kræves i punkt 62, skal omfatte: (a) typen af intern CO2-prisfastsættelsesordning, f.eks. de skyggepriser, der anvendes på investeringsbeslutninger vedrørende CapEx eller forskning og udvikling (FoU), interne CO2-gebyrer eller interne kulstoffonde (b) det specifikke anvendelsesområde for CO2-prissætningsordningerne (aktiviteter, geografiske områder, enheder osv.) (c) de anvendte kulstofpriser i henhold til ordningens art og kritiske antagelser for at fastsætte priserne, herunder kilden til de anvendte kulstofpriser, og hvorfor disse anses for relevante for den valgte anvendelse. Virksomheden kan offentliggøre beregningsmetoden for kulstofpriserne, herunder i hvilket omfang disse er blevet fastsat ved hjælp af videnskabelige retningslinjer, og hvordan deres fremtidige udvikling hænger sammen med videnskabeligt baserede CO2-prissætningsforløb og (d) det indeværende års omtrentlige bruttodrivhusgasemissionsmængder under anvendelsesområde 1, 2 og, hvor det er relevant, anvendelsesområde 3 i ton CO2-ækvivalenter, der er omfattet af disse ordninger, samt deres andel af virksomhedens samlede drivhusgasemissioner for hvert af de respektive anvendelsesområder.

Oplysningskrav E1-9 — Forventede finansielle virkninger af væsentlige fysiske risici og omstillingsrisici og potentielle klimarelaterede muligheder

64.

Virksomheden skal offentliggøre: (a) forventede finansielle virkninger af væsentlige fysiske risici (b) forventede finansielle virkninger af væsentlige omstillingsrisici og (c) potentialet for at drage fordel af væsentlige klimarelaterede muligheder.

65.

De oplysninger, der kræves i henhold til punkt 64, supplerer de oplysninger om aktuelle finansielle virkninger, der kræves i henhold til ESRS 2 SBM-3, punkt 48, litra d). Formålet med dette oplysningskrav, der vedrører: (a) de forventede finansielle virkninger som følge af væsentlige fysiske risici og omstillingsrisici, skal give en forståelse af, hvordan disse risici har (eller med rimelighed kan forventes at få) en væsentlig indflydelse på virksomhedens finansielle stilling, indtjening og pengestrømme på kort, mellemlang og lang sigt. Resultaterne af den scenarieanalyse, der anvendes til at foretage en analyse af modstandsdygtigheden, jf. punkt AR 10 til AR 13, bør indgå i vurderingen af de forventede finansielle virkninger af væsentlige fysiske risici og omstillingsrisici (b) potentialet for at forfølge væsentlige klimarelaterede muligheder, består i at gøre det muligt at forstå, hvordan virksomheden kan drage økonomisk fordel af materielle klimarelaterede muligheder. Denne oplysning supplerer de centrale resultatindikatorer, der skal offentliggøres i overensstemmelse med Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/2178.

66.

Offentliggørelsen af forventede finansielle virkninger af væsentlige fysiske risici i henhold til punkt 64, litra a), skal omfatte (48): (a) pengebeløbet og andelen (i procent) af aktiver med væsentlig fysisk risiko på kort, mellemlang og lang sigt, inden der tages hensyn til foranstaltninger til tilpasning til klimaændringer med de monetære beløb for disse aktiver opdelt efter akut og kronisk fysisk risiko (49) (b) andelen af aktiver med væsentlig fysisk risiko, der er omfattet af foranstaltningerne til tilpasning til klimaændringer (c) placeringen af væsentlige aktiver med væsentlig fysisk risiko (50) og (d) pengebeløbet og andelen (procent) af nettoindtægterne fra virksomhedens forretningsaktiviteter med væsentlig fysisk risiko på kort, mellemlang og lang sigt.

67.

Offentliggørelsen af forventede finansielle virkninger af væsentlige omstillingsrisici i henhold til punkt 64, litra b), skal omfatte: (a) pengebeløbet og andelen (procent) af aktiver med væsentlig omstillingsrisiko på kort, mellemlang og lang sigt, inden der tages hensyn til foranstaltninger til modvirkning af klimaændringer (b) andelen af aktiver med væsentlig omstillingsrisiko, der er omfattet af foranstaltningerne til modvirkning af klimaændringer (c) en opdeling af den bogførte værdi af virksomhedens ejendomsaktiver efter energieffektivitetsklasser (51) (d) forpligtelser, der eventuelt skal indregnes i årsregnskabet over kort, mellemlang og lang sigt og (e) pengebeløb og andel (procent) af nettoindtægterne fra dens forretningsaktiviteter med væsentlig omstillingsrisiko over kort, mellemlang og lang sigt, herunder, hvor det er relevant, nettoindtægterne fra virksomhedens kunder, der beskæftiger sig med kul-, olie- og gasrelaterede aktiviteter.

68.

Virksomheden skal offentliggøre afstemninger med de relevante poster eller noter i årsregnskabet vedrørende følgende: (a) betydelige aktiver og nettoindtægter med væsentlig fysisk risiko (som krævet i punkt 66) (b) betydelige beløb af aktiver, passiver og nettoindtægter med væsentlig omstillingsrisiko (som krævet i punkt 67).

69.

Med henblik på offentliggørelse af potentialet for at forfølge klimarelaterede muligheder i henhold til punkt 64, litra c), skal virksomheden tage hensyn til (52): (a) de forventede omkostningsbesparelser som følge af foranstaltninger til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer og (b) den potentielle markedsstørrelse eller forventede ændringer i nettoindtægterne fra kulstoffattige produkter og tjenesteydelser eller tilpasningsløsninger, som virksomheden har eller kan have adgang til.

70.

En kvantificering af de finansielle virkninger, der opstår som følge af muligheder, er ikke påkrævet, hvis en sådan offentliggørelse ikke opfylder de kvalitative karakteristika for nyttige oplysninger i ESRS 1, tillæg B Oplysningernes kvalitative karakteristika.

ESRS E2

FORURENING

Indholdsfortegnelse

Målsætning

Interaktion med andre ESRS

Oplysningskrav

–

ESRS 2 Generelle oplysninger

Håndtering af virkninger, risici og muligheder

–

Oplysningskrav vedrørende ESRS 2 IRO-1 — Beskrivelse af processerne til identifikation og vurdering af væsentlige forureningsrelaterede virkninger, risici og muligheder

–

Oplysningskrav E2-1 — Politikker vedrørende forurening

–

Oplysningskrav E2-2 — Foranstaltninger og ressourcer i forbindelse med forurening

Parametre og mål

–

Oplysningskrav E2-3 — Mål vedrørende forurening

–

Oplysningskrav E2-4 — Forurening af luft, vand og jord

–

Oplysningskrav E2-5 — Problematiske stoffer og særligt problematiske stoffer

–

Oplysningskrav E2-6 — Forventede finansielle konsekvenser af forureningsrelaterede virkninger, risici og muligheder

Tillæg A:

Anvendelseskrav

–

ESRS 2 Generelle oplysninger

Håndtering af virkninger, risici og muligheder

–

Oplysningskrav E2-1 — Politikker vedrørende forurening

–

Oplysningskrav E2-2 — Foranstaltninger og ressourcer i forbindelse med forurening

Parametre og mål

–

Oplysningskrav E2-3 — Mål vedrørende forurening

–

Oplysningskrav E2-4 — Forurening af luft, vand og jord

–

Oplysningskrav E2-5 — Problematiske stoffer og særligt problematiske stoffer

–

Oplysningskrav E2-6 — Forventede finansielle konsekvenser af forureningsrelaterede risici og muligheder

Målsætning

1.

Formålet med denne standard er at specificere oplysningskrav, som vil gøre det muligt for brugerne af bæredygtighedserklæringen at forstå: (a) hvordan virksomheden har indvirkning på forurening af luft, vand og jord med hensyn til væsentlige positive og negative faktiske eller potentielle virkninger (b) eventuelle foranstaltninger, der er truffet, og resultatet af sådanne foranstaltninger, der har til formål at forebygge eller afbøde faktiske eller potentielle negative virkninger og håndtere risici og muligheder (c) virksomhedens planer og kapacitet til at tilpasse sin strategi og forretningsmodel til omstillingen til en bæredygtig økonomi og behovet for at forebygge, kontrollere og eliminere forurening. Formålet er at skabe et giftfrit miljø med nul forurening, også til støtte for EU's handlingsplan "Mod en nulforurening for luft, vand og jord" (d) arten, typen og omfanget af virksomhedens væsentlige risici og muligheder i forbindelse med virksomhedens forureningsrelaterede virkninger og afhængighedsforhold samt forebyggelse, kontrol, eliminering eller reduktion af forurening, herunder hvor dette skyldes anvendelsen af regler, og hvordan virksomheden styrer dette og (e) de finansielle virkninger for virksomheden på kort, mellemlang og lang sigt for væsentlige risici og muligheder som følge af virksomhedens forureningsrelaterede virkninger og afhængighed.

2.

Denne standard indeholder oplysningskrav vedrørende følgende bæredygtighedsspørgsmål: forurening af luft, vand, jord, problematiske stoffer, herunder særligt problematiske stoffer.

3.

"Luftforurening" henviser til virksomhedens emissioner til luften (både indendørs og udendørs) samt forebyggelse, bekæmpelse og reduktion af sådanne emissioner.

4.

"Vandforurening" henviser til virksomhedens emissioner til vand samt forebyggelse, bekæmpelse og reduktion af sådanne emissioner.

5.

"Jordforurening" henviser til virksomhedens emissioner til jorden og forebyggelse, bekæmpelse og reduktion af sådanne emissioner.

6.

Med hensyn til "problematiske stoffer" omfatter denne standard virksomhedens produktion, anvendelse og/eller distribution og markedsføring af problematiske stoffer, herunder særligt problematiske stoffer. Oplysningskravene vedrørende problematiske stoffer har til formål at give brugerne en forståelse af de faktiske eller potentielle virkninger af sådanne stoffer, idet der også tages hensyn til eventuelle begrænsninger for deres anvendelse og/eller distribution og markedsføring.

Interaktion med andre ESRS

7.

Emnet forurening er tæt forbundet med andre miljømæssige underemner såsom klimaændringer, vand- og havressourcer, biodiversitet og cirkulær økonomi. For at give et samlet overblik over, hvad der kan være væsentligt for forurening, er de relevante krav til offentliggørelse således omfattet af andre miljøstandarder som følger: (a) ESRS E1 Klimaændringer, som omhandler følgende syv drivhusgasser, der er forbundet med luftforurening: kuldioxid (CO2), methan (CH4), nitrogenoxid (N2O), hydrofluorcarboner (HFC), perfluorocarboner (PFC'er), svovlhexafluorid (SF6) og nitrogentrifluorid (NF3). (b) ESRS E3 Vand- og havressourcer, der omhandler vandforbrug, navnlig i områder med vandrisiko, samt genanvendelse og lagring af vand. Dette omfatter også ansvarlig forvaltning af havressourcer, herunder arten og mængden af havressourcerelaterede råvarer (f.eks. grus, dybhavsmineraler, fisk og skaldyr), der anvendes af virksomheden. Denne standard dækker de negative virkninger i form af forurening af vand- og havressourcer, herunder mikroplast, som forårsages af sådanne aktiviteter. (c) ESRS E4 Biodiversitet og økosystemer, der omhandler økosystemer og arter. Forurening som en direkte årsag til tab af biodiversitet behandles i denne standard. (d) ESRS E5 Ressourceanvendelse og cirkulær økonomi, som navnlig omhandler omstillingen væk fra udvinding af ikkevedvarende ressourcer og gennemførelsen af praksisser, der forhindrer affaldsproduktion, herunder forurening genereret af affald.

8.

Virksomhedens forureningsrelaterede virkninger kan påvirke mennesker og samfund. Væsentlige negative virkninger på de berørte samfund som følge af forureningsrelaterede virkninger, der kan tilskrives virksomheden, er omfattet af ESRS S3 Berørte samfund.

9.

Denne standard bør læses sammen med ESRS 1 Generelle krav og ESRS 2 Generelle oplysninger.

Oplysningskrav

ESRS 2 Generelle oplysninger

10.

Kravene i dette afsnit bør læses sammen med og rapporteres sammen med de oplysninger, der kræves i ESRS 2, kapitel 4 Håndtering af virkninger, risici og muligheder.

Håndtering af virkninger, risici og muligheder

Oplysningskrav vedrørende ESRS 2 IRO-1 — Beskrivelse af processerne til identifikation og vurdering af væsentlige forureningsrelaterede virkninger, risici og muligheder

11.

Virksomheden skal beskrive processen til identifikation af væsentlige virkninger, risici og muligheder og fremlægge oplysninger om: (a) om virksomheden har screenet sine steder og forretningsaktiviteter med henblik på at identificere sine faktiske og potentielle forureningsrelaterede virkninger, risici og muligheder i sine egne aktiviteter og i opstrøms og nedstrøms værdikæde, og i givet fald de metoder, antagelser og værktøjer, der er anvendt i screeningen (b) hvorvidt og hvordan virksomheden har gennemført høringer, navnlig med de berørte samfund.

Oplysningskrav E2-1 — Politikker vedrørende forurening

12.

Virksomheden skal beskrive sine politikker for håndtering af dens væsentlige virkninger, risici og muligheder i forbindelse med forebyggelse og bekæmpelse af forurening.

13.

Formålet med dette oplysningskrav er at gøre det muligt at forstå, i hvilket omfang virksomheden har politikker, der vedrører identifikation, vurdering, forvaltning og/eller afhjælpning af materialeforureningsrelaterede virkninger, risici og muligheder.

14.

Den offentliggørelse, der kræves i henhold til punkt 12, skal indeholde oplysninger om de politikker, som virksomheden har indført for at forvalte sine væsentlige virkninger, risici og muligheder i forbindelse med forurening i overensstemmelse med ESRS 2 MDR-P Politikker vedtaget til håndtering af væsentlige bæredygtighedsspørgsmål.

15.

Virksomheden skal med hensyn til sine egne aktiviteter og sin opstrøms og nedstrøms værdikæde angive, om og hvordan dens politikker adresserer følgende områder, hvor det er væsentligt: (a) afbødning af negative virkninger i forbindelse med luft-, vand- og jordforurening, herunder forebyggelse og bekæmpelse (b) erstatning og minimering af anvendelsen af problematiske stoffer og udfasning af særligt problematiske stoffer, navnlig til ikkevæsentlig samfundsmæssig anvendelse og i forbrugerprodukter og (c) undgåelse af hændelser og nødsituationer, og hvis og når de indtræffer, kontrollere og begrænse deres virkning på mennesker og miljø.

Oplysningskrav E2-2 — Foranstaltninger og ressourcer i forbindelse med forurening

16.

Virksomheden skal offentliggøre sine forureningsrelaterede foranstaltninger og de ressourcer, der er afsat til deres gennemførelse.

17.

Formålet med dette oplysningskrav er at gøre det muligt at forstå de vigtigste foranstaltninger, der er truffet og planlagt for at nå de forureningsrelaterede politikmålsætninger og mål.

18.

Beskrivelsen af de forureningsrelaterede handlingsplaner og ressourcer skal indeholde de oplysninger, der er foreskrevet i ESRS 2 MDR-A Foranstaltninger og ressourcer i forbindelse med væsentlige bæredygtighedsspørgsmål.

19.

Ud over ESRS 2 MDR-A kan virksomheden angive, hvilket lag i følgende afbødningshierarki der kan tildeles en foranstaltning og ressourcer: (a) undgå forurening, herunder udfasning af materialer eller forbindelser, der har en negativ virkning (forebyggelse af forurening ved kilden) (b) mindske forurening, herunder: enhver udfasning af materialer eller forbindelser opfylde håndhævelseskrav såsom krav om bedste tilgængelige teknik (BAT) eller opfylde kriterierne om ikke at gøre væsentlig skade for forebyggelse og bekæmpelse af forurening i henhold til EU-klassificeringsforordningen og dens delegerede retsakter (minimering af forurening) og (c) genoprette, regenerere og omdanne økosystemer, hvor forurening har fundet sted (kontrol af virkningerne af både regelmæssige aktiviteter og hændelser).

Parametre og mål

Oplysningskrav E2-3 — Mål vedrørende forurening

20.

Virksomheden skal offentliggøre de forureningsrelaterede mål, den har fastsat.

21.

Formålet med dette oplysningskrav er at gøre det muligt at forstå de mål, som virksomheden har fastsat for at støtte sine forureningsrelaterede politikker og håndtere dens væsentlige forureningsrelaterede virkninger, risici og muligheder.

22.

Beskrivelsen af målene skal indeholde de oplysningskrav, der er defineret i ESRS 2 MDR-T Sporing af effektiviteten af politikker og foranstaltninger gennem mål.

23.

Den offentliggørelse, der kræves i henhold til punkt 20, skal angive, om og hvordan dens mål vedrører forebyggelse og bekæmpelse af: (a) luftforurenende stoffer og de respektive specifikke belastninger (b) emissioner til vand og de respektive specifikke belastninger (c) forurening af jordbunden og de respektive specifikke belastninger og (d) problematiske stoffer og særligt problematiske stoffer.

24.

Ud over ESRS 2 MDR-T kan virksomheden angive, om økologiske tærskler (f.eks. biosfærens integritet, stratosfærisk ozonnedbrydning, atmosfærisk aerosolbelastning, udpining af jorden, havforsuring) og enhedsspecifikke allokeringer blev taget i betragtning ved fastsættelsen af mål. Hvis dette er tilfældet, kan virksomheden angive: (a) de identificerede økologiske tærskler og den metode, der er anvendt til at identificere sådanne tærskler (b) hvorvidt tærsklerne er enhedsspecifikke, og i givet fald hvordan de blev fastsat og (c) hvordan ansvaret for at overholde identificerede økologiske tærskler fordeles i virksomheden.

25.

Virksomheden skal som en del af de kontekstuelle oplysninger angive, om de mål, den har fastsat og fremlagt, er obligatoriske (krævet ifølge lovgivning) eller frivillige.

Oplysningskrav E2-4 — Forurening af luft, vand og jord

26.

Virksomheden skal offentliggøre de forurenende stoffer, som den udleder gennem sine egne aktiviteter, samt den mikroplast, den genererer eller anvender.

27.

Formålet med dette oplysningskrav er at give en forståelse af de emissioner, som virksomheden genererer til luft, vand og jord i forbindelse med sine egne aktiviteter, og af dens produktion og anvendelse af mikroplast.

28.

Virksomheden skal offentliggøre mængden af: (a) hvert forurenende stof, der er opført i bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 166/2006 (64) (europæisk register over udledning og overførsel af forurenende stoffer "E-PRTR-forordningen"), der udledes i luft, vand og jord, med undtagelse af emissioner af drivhusgasser, der offentliggøres i overensstemmelse med ESRS E1 Klimaændringer (65) (b) mikroplast, der genereres eller anvendes af virksomheden.

29.

De mængder, der er omhandlet i punkt 28, skal være konsoliderede mængder, herunder emissionerne fra de anlæg, som virksomheden har finansiel kontrol over, og dem, som den har driftskontrol over. Konsolideringen omfatter kun emissioner fra anlæg, for hvilke den gældende tærskelværdi i bilag II til forordning (EF) nr. 166/2006 er overskredet.

30.

Virksomheden skal sætte sin offentliggørelse i en sammenhæng og beskrive: (a) ændringerne over tid (b) målemetoderne og (c) processen/processerne til indsamling af data til forureningsrelateret regnskab og rapportering, herunder den type data, der er behov for, og informationskilderne.

31.

Hvis der vælges en ringere metode end direkte måling af emissioner til kvantificering af emissioner, skal virksomheden redegøre for årsagerne til valget af denne ringere metode. Hvis virksomheden anvender estimater, skal den offentliggøre den standard, sektorundersøgelse eller de kilder, som danner grundlag for dets estimater, samt den mulige grad af usikkerhed og omfanget af estimater, der afspejler måleusikkerheden.

Oplysningskrav E2-5 — Problematiske stoffer og særligt problematiske stoffer

32.

Virksomheden skal offentliggøre oplysninger om produktion, anvendelse, distribution, markedsføring og import/eksport af problematiske stoffer og særligt problematiske stoffer i sig selv, i blandinger eller i artikler.

33.

Formålet med dette oplysningskrav er at muliggøre en forståelse af virksomhedens indvirkning på sundhed og miljø gennem problematiske stoffer og gennem særligt problematiske stoffer i sig selv. Det skal også gøre det muligt at forstå virksomhedens væsentlige risici og muligheder, herunder eksponering for disse stoffer og risici som følge af ændringer i lovgivningen.

34.

De oplysninger, der kræves i henhold til punkt 32, skal omfatte de samlede mængder problematiske stoffer, der genereres eller anvendes under produktionen, eller som indkøbes, og de samlede mængder problematiske stoffer, der forlader virksomhedens anlæg som emissioner, som produkter eller som en del af produkter eller tjenesteydelser, der er opdelt i hovedfareklasser for problematiske stoffer.

35.

Virksomheden skal særskilt fremlægge oplysninger om særligt problematiske stoffer.

Oplysningskrav E2-6 — Forventede finansielle konsekvenser af væsentlige forureningsrelaterede risici og muligheder

36.

Virksomheden skal offentliggøre de forventede finansielle virkninger af væsentlige forureningsrelaterede risici og muligheder.

37.

De oplysninger, der kræves i punkt 36, supplerer oplysningerne om aktuelle finansielle virkninger på virksomhedens finansielle stilling, indtjening og pengestrømme i rapporteringsperioden, som kræves i henhold til ESRS 2 SBM-3, punkt 48, litra d).

38.

Formålet med dette oplysningskrav er at give en forståelse af: (a) forventede finansielle virkninger som følge af væsentlige risici som følge af forureningsrelaterede virkninger og afhængighedsforhold, og hvordan disse risici har (eller med rimelighed kan forventes at få) en væsentlig indflydelse på virksomhedens finansielle stilling, indtjening og pengestrømme på kort, mellemlang og lang sigt. (b) forventede finansielle virkninger som følge af væsentlige muligheder i forbindelse med forebyggelse og bekæmpelse af forurening.

39.

Oplysningerne skal omfatte: (a) en kvantificering af de forventede finansielle virkninger i pengeværdi, inden forureningsrelaterede foranstaltninger tages i betragtning, eller, hvis det ikke er muligt uden unødige omkostninger eller bestræbelser, kvalitative oplysninger. For finansielle virkninger som følge af muligheder er en kvantificering ikke påkrævet, hvis den ville føre til offentliggørelse, der ikke opfylder oplysningernes kvalitative karakteristika (se ESRS 1, tillæg B, Oplysningernes kvalitative karakteristika) (b) en beskrivelse af de virkninger, der er taget i betragtning, de dermed forbundne virkninger og de tidshorisonter, inden for hvilke de sandsynligvis vil blive til virkelighed og (c) de kritiske antagelser, der er anvendt til at kvantificere de forventede finansielle virkninger, samt kilderne til og graden af usikkerhed ved disse antagelser.

40.

De oplysninger, der gives i henhold til punkt 38, litra a), skal omfatte: (a) andelen af nettoindtægter fra produkter og tjenester, der er eller indeholder problematiske stoffer, og andelen af nettoindtægter fra produkter og tjenester, der er eller indeholder særligt problematiske stoffer (b) drifts- og kapitaludgifter afholdt i rapporteringsperioden i forbindelse med større hændelser og deponeringer (c) bestemmelserne om omkostninger til miljøbeskyttelse og afhjælpning, f.eks. til retablering af forurenede produktionssteder, genopdyrkning af deponeringsanlæg, fjernelse af miljøforurening på eksisterende produktions- eller oplagringssteder og lignende foranstaltninger.

41.

Virksomheden skal offentliggøre alle relevante kontekstuelle oplysninger, herunder en beskrivelse af væsentlige hændelser og deponeringer, hvor forurening har haft negative virkninger på miljøet og/eller forventes at få negative virkninger for virksomhedens pengestrømme, finansielle stilling og finansielle resultater med kort-, mellem- og langsigtede tidshorisonter.

ESRS E3

VAND- OG HAVRESSOURCER

Indholdsfortegnelse

Målsætning

Interaktion med andre ESRS

Oplysningskrav

–

ESRS 2 Generelle oplysninger

Håndtering af virkninger, risici og muligheder

–

Oplysningskrav i forbindelse med ESRS 2 IRO-1 — Beskrivelse af processerne til identifikation og vurdering af væsentlige virkninger, risici og muligheder i forbindelse med vand- og havressourcer

–

Oplysningskrav E3-1 — Politikker vedrørende vand- og havressourcer

–

Oplysningskrav E3-2 — Foranstaltninger og ressourcer i forbindelse med vand- og havressourcer

Parametre og mål

–

Oplysningskrav E3-3 — Mål vedrørende vand- og havressourcer

–

Oplysningskrav E3-4 — Vandforbrug

–

Oplysningskrav E3-5 — Forventede finansielle konsekvenser af vand- og havressourcerelaterede virkninger, risici og muligheder

Tillæg A:

Anvendelseskrav

–

ESRS 2 Generelle oplysninger

Håndtering af virkninger, risici og muligheder

–

Oplysningskrav i forbindelse med ESRS 2 IRO-1 — Beskrivelse af processerne til identifikation og vurdering af væsentlige virkninger, risici og muligheder i forbindelse med vand- og havressourcer

–

Oplysningskrav E3-1 — Politikker vedrørende vand- og havressourcer

–

Oplysningskrav E3-2 — Foranstaltninger og ressourcer i forbindelse med vand- og havressourcepolitikker

Parametre og mål

–

Oplysningskrav E3-3 — Mål vedrørende vand- og havressourcer

–

Oplysningskrav E3-4 — Vandforbrug

–

Oplysningskrav E3-5 — Forventede finansielle konsekvenser af vand- og havressourcerelaterede risici og muligheder

Målsætning

1.

Formålet med denne standard er at specificere oplysningskrav, som vil gøre det muligt for brugerne af bæredygtighedserklæringen at forstå: (a) hvordan virksomheden påvirker vand- og havressourcer med hensyn til væsentlige positive og negative faktiske eller potentielle virkninger (b) eventuelle foranstaltninger, der er truffet, og resultatet af sådanne foranstaltninger for at forebygge eller afbøde materielle faktiske eller potentielle negative virkninger, beskytte vand- og havressourcer, også med hensyn til reduktion af vandforbruget, og imødegå risici og muligheder (c) hvorvidt, hvordan og i hvilket omfang virksomheden bidrager til den europæiske grønne pagts ambitioner om frisk luft, rent vand, sund jordbund og biodiversitet samt til den blå økonomis og fiskerisektorernes bæredygtighed under hensyntagen til følgende: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF (68) (EU's vandrammedirektiv, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF (69) (EU's havstrategirammedirektiv), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/89/EU (70) (EU's direktiv om maritim fysisk planlægning), målene for bæredygtig udvikling (navnlig verdensmål 6 Rent vand og sanitet og mål 14 Livet i havet) og respekt for de globale miljøgrænser (f.eks. biosfærens integritet, havforsuring, brug af ferskvand og biogeokemiske strømme, planetære grænser) (d) virksomhedens planer og kapacitet til at tilpasse sin strategi og forretningsmodel til fremme af bæredygtig vandanvendelse baseret på langsigtet beskyttelse af tilgængelige vandressourcer beskyttelse af akvatiske økosystemer og genopretning af ferskvands- og havhabitater (e) arten, typen og omfanget af virksomhedens væsentlige risici og muligheder som følge af virksomhedens virkninger på og afhængighed af vand- og havressourcer, og hvordan virksomheden forvalter dem og (f) de finansielle virkninger for virksomheden på kort, mellemlang og lang sigt af væsentlige risici og muligheder som følge af virksomhedens virkninger på og afhængighed af vand- og havressourcer.

2.

Denne standard fastsætter oplysningskrav vedrørende vand- og havressourcer. For så vidt angår "vand" omfatter denne standard overfladevand og grundvand. Den omfatter oplysningskrav om vandforbrug i forbindelse med virksomhedens aktiviteter, produkter og tjenesteydelser samt relaterede oplysninger om vandudtag og spildevandsudledning.

3.

Med hensyn til "havressourcer" omfatter denne standard udvinding og anvendelse af sådanne ressourcer og dermed forbundne økonomiske aktiviteter.

Interaktion med andre ESRS

4.

Emnet vand- og havressourcer er tæt forbundet med andre miljørelaterede emner såsom klimaændringer, forurening, biodiversitet og cirkulær økonomi. For at give et samlet overblik over, hvad der kan være væsentligt for vand- og havressourcer, er de relevante oplysningskrav således omfattet af andre miljømæssige ESRS som følger: (a) ESRS E1 Klimaændringer, som navnlig omhandler akutte og kroniske fysiske risici, der opstår som følge af vand- og havrelaterede farer, der forårsages eller forværres af klimaændringer, herunder stigende vandtemperatur, ændringer i nedbørsmønstre og -typer (regn, hagl, sne/is), nedbør eller hydrologisk variabilitet, forsuring af havene, saltvandsstigning, tørke, høj vandstress, kraftig nedbør, oversvømmelse og oversvømmelser fra gletsjersøer (b) ESRS E2 Forurening, som navnlig omhandler emissioner til vand, herunder emissioner til havene, og anvendelse og produktion af mikroplast (c) ESRS E4 Biodiversitet og økosystemer, som navnlig omhandler bevaring og bæredygtig anvendelse af og virkning på akvatiske ferskvandsøkosystemer samt på oceaner og have og (d) ESRS E5 Ressourceanvendelse og cirkulær økonomi, som navnlig omhandler affaldshåndtering, herunder plast, og omstillingen til udvinding af ikkevedvarende ressourcer fra spildevand , reduceret brug af plast og genanvendelse af spildevand.

5.

Virksomhedens virkninger på vand- og havressourcer påvirker mennesker og lokalsamfund. Væsentlige negative virkninger på berørte samfund som følge af vand- og havressourcerelaterede virkninger, der kan tilskrives virksomheden, er omfattet af ESRS S3 Berørte samfund.

6.

Denne standard bør læses sammen med ESRS 1 Generelle krav og ESRS 2 Generelle oplysninger.

Oplysningskrav

ESRS 2 Generelle oplysninger

7.

Kravene i dette afsnit bør læses sammen med og rapporteres sammen med de oplysninger, der kræves i ESRS 2, kapitel 4 Håndtering af virkninger, risici og muligheder.

Håndtering af virkninger, risici og muligheder

Oplysningskrav i forbindelse med ESRS 2 IRO-1 — Beskrivelse af processerne til identifikation og vurdering af væsentlige virkninger, risici og muligheder i forbindelse med vand- og havressourcer

8.

Virksomheden skal beskrive processen til identifikation af væsentlige virkninger, risici og muligheder og fremlægge oplysninger om: (a) hvorvidt og hvordan virksomheden har screenet sine aktiver og aktiviteter med henblik på at identificere sine faktiske og potentielle vand- og havressourcerelaterede virkninger, risici og muligheder i sine egne aktiviteter og i opstrøms og nedstrøms værdikæde, og i givet fald de metoder, antagelser og værktøjer, der er anvendt i screeningen (b) hvorvidt og hvordan den har gennemført høringer, navnlig med de berørte samfund (71).

Oplysningskrav E3-1 — Politikker vedrørende vand- og havressourcer

9.

Virksomheden skal beskrive sine politikker for håndtering af dens væsentlige virkninger, risici og muligheder i forbindelse med vand- og havressourcer (72).

10.

Formålet med dette oplysningskrav er at gøre det muligt at forstå, i hvilket omfang virksomheden har politikker, der vedrører identifikation, vurdering, forvaltning og/eller afhjælpning af dens væsentlige vand- og havressourcerelaterede virkninger, risici og muligheder.

11.

Den offentliggørelse, der kræves i henhold til punkt 9, skal indeholde oplysninger om de politikker, som virksomheden har indført for at forvalte sine væsentlige virkninger, risici og muligheder i forbindelse med vand- og havressourcer i overensstemmelse med ESRS 2 MDR-P Politikker vedtaget til håndtering af væsentlige bæredygtighedsspørgsmål.

12.

Virksomheden skal angive, om og hvordan dens politikker adresserer følgende spørgsmål, hvor det er væsentligt: (a) vandforvaltning, herunder: i. anvendelse og tilvejebringelse af vand- og havressourcer i forbindelse med egne aktiviteter ii. vandbehandling som led i dens mere bæredygtige vandforsyning og iii. forebyggelse og bekæmpelse af vandforurening som følge af dens aktiviteter. (b) produkt- og tjenestedesign med henblik på at behandle vandrelaterede problemer og bevare havressourcer og (c) tilsagn om at reducere væsentligt vandforbrug i områder med vandrisiko i sine egne aktiviteter og i hele værdikæden opstrøms og nedstrøms. 13. Hvis mindst et af virksomhedens steder er beliggende i et område med høj vandstress og ikke er omfattet af en politik, skal virksomheden angive dette og begrunde, hvorfor den ikke har vedtaget en sådan politik. Virksomheden kan offentliggøre en tidsramme, inden for hvilken den agter at vedtage en sådan politik (73). 14. Virksomheden skal angive, om den har vedtaget politikker eller praksis vedrørende bæredygtige have (74).

Oplysningskrav E3-2 — Foranstaltninger og ressourcer i forbindelse med vand- og havressourcer

15.

Virksomheden skal offentliggøre sine vand- og havressourcerelaterede foranstaltninger og de ressourcer, der er afsat til deres gennemførelse.

16.

Formålet med dette oplysningskrav er at gøre det muligt at forstå de vigtigste foranstaltninger, der er truffet og planlagt for at nå politikmålsætningerne og målene vedrørende vand- og havressourcer.

17.

Beskrivelsen af foranstaltningerne og ressourcerne skal følge de principper, der er defineret i ESRS 2 MDR-A Foranstaltninger og ressourcer i forbindelse med væsentlige bæredygtighedsspørgsmål. Ud over ESRS 2 MDR-A kan virksomheden angive, hvilket lag i afbødningshierarkiet en foranstaltning og

18.

ressourcer kan allokeres til: (a) undgå brug af vand- og havressourcer (b) reducere brugen af vand- og havressourcer, f.eks. ved hjælp af effektivitetsforanstaltninger (c) genvinding og genudnyttelse af vand eller (d) genopretning og regenerering af akvatiske økosystemer og vandområder

19.

Virksomheden skal specificere foranstaltninger og ressourcer i forbindelse med områder med vandrisiko, herunder områder med høj vandstress.

Parametre og mål

Oplysningskrav E3-3 — Mål vedrørende vand- og havressourcer

20.

Virksomheden skal offentliggøre de vand- og havressourcerelaterede mål, den har fastsat.

21.

Formålet med dette oplysningskrav er at gøre det muligt at forstå de mål, som virksomheden har vedtaget for at støtte sine vand- og havressourcerelaterede politikker og håndtere dens virkninger, risici og muligheder i forbindelse med materiale- og havressourcer.

22.

Beskrivelsen af målene skal indeholde de oplysningskrav, der er defineret i ESRS 2 MDR-T — Sporing af effektiviteten af politikker og foranstaltninger gennem mål.

23.

De oplysninger, der kræves i henhold til punkt 20, skal angive, om og hvordan virksomhedens mål vedrører: (a) håndtering af væsentlige virkninger, risici og muligheder i forbindelse med områder med vandrisiko, herunder forbedring af vandkvaliteten (b) ansvarlig forvaltning af havressourcers virkning, risici og muligheder, herunder arten og mængden af havressourcerelaterede råvarer (f.eks. grus, dybhavsmineraler, fisk og skaldyr), som virksomheden anvender og (c) reduktion af vandforbruget, herunder en redegørelse for, hvordan disse mål vedrører områder med vandrisiko, herunder områder med høj vandstress.

24.

Ud over ESRS 2 MDR-T kan virksomheden angive, om der er taget hensyn til økologiske tærskler og enhedsspecifikke tildelinger ved fastsættelsen af mål. Hvis dette er tilfældet, kan virksomheden angive: (a) de identificerede økologiske tærskler og den metode, der er anvendt til at identificere sådanne tærskler (b) hvorvidt tærsklerne er enhedsspecifikke, og i givet fald hvordan de blev fastsat og (c) hvordan ansvaret for at overholde identificerede økologiske tærskler fordeles i virksomheden.

25.

Virksomheden skal som en del af de kontekstuelle oplysninger angive, om de mål, den har fastsat og fremlagt, er obligatoriske (krævet ifølge lovgivning) eller frivillige.

Oplysningskrav E3-4 — Vandforbrug

26.

Virksomheden skal offentliggøre oplysninger om sit vandforbrug i forbindelse med virksomhedens væsentlige virkninger, risici og muligheder.

27.

Formålet med dette oplysningskrav er at give en forståelse af virksomhedens vandforbrug og virksomhedens eventuelle fremskridt i forhold til sine mål.

28.

De oplysninger, der kræves i henhold til punkt 26, vedrører egne aktiviteter og skal omfatte: (a) samlet vandforbrug i m3 (b) samlet vandforbrug i m3 i områder med vandrisiko, herunder områder med høj vandstress (c) samlet genanvendt og genbrugt vand i m3 (75) (d) samlet oplagret vand og ændringer i oplagringen i m3 og (e) alle nødvendige kontekstuelle oplysninger vedrørende litra a)-d), herunder vandområdernes vandkvalitet og -mængde, hvordan dataene er blevet indsamlet, såsom eventuelle standarder, metoder og antagelser, herunder om oplysningerne er beregnet, estimeret, modelleret eller indhentet fra direkte målinger, og den tilgang, der er valgt til dette formål, såsom anvendelsen af sektorspecifikke faktorer

29.

Virksomheden skal fremlægge oplysninger om sin vandintensitet: samlet vandforbrug fra egne aktiviteter i m3 pr. mio. EUR nettoindtægt (76).

Oplysningskrav E3-5 — Forventede finansielle konsekvenser af væsentlige vand- og havressourcerelaterede risici og muligheder

30.

Virksomheden skal offentliggøre de forventede finansielle konsekvenser af væsentlige vand- og havressourcerelaterede virkninger, risici og muligheder.

31.

De oplysninger, der kræves i punkt 30, supplerer oplysningerne om aktuelle finansielle virkninger på virksomhedens finansielle stilling, indtjening og pengestrømme i rapporteringsperioden, som kræves i henhold til ESRS 2 SBM-3, punkt 48, litra d).

32.

Formålet med dette oplysningskrav er at give en forståelse af: (a) forventede finansielle virkninger som følge af væsentlige risici som følge af vand- og havressourcerelaterede virkninger og afhængighedsforhold, og hvordan disse risici har (eller med rimelighed kan forventes at få) en væsentlig indflydelse på virksomhedens finansielle stilling, indtjening og pengestrømme på kort, mellemlang og lang sigt og (b) forventede finansielle virkninger som følge af væsentlige muligheder i forbindelse med vand- og havressourcer.

33.

Oplysningerne skal omfatte: (a) en kvantificering af de forventede finansielle virkninger i pengeværdi, inden vand- og havressourcerelaterede foranstaltninger tages i betragtning, eller hvis det ikke er muligt uden unødige omkostninger eller bestræbelser, kvalitative oplysninger. For finansielle virkninger som følge af muligheder er en kvantificering ikke påkrævet, hvis den ville føre til offentliggørelse, der ikke opfylder oplysningernes kvalitative karakteristika (se ESRS 1, tillæg B, Oplysningernes kvalitative karakteristika) (b) en beskrivelse af de virkninger, der tages i betragtning, de virkninger og afhængighedsforhold, som de vedrører, og de tidshorisonter, inden for hvilke de sandsynligvis vil blive til virkelighed og (c) de kritiske antagelser, der er anvendt til at kvantificere de forventede finansielle virkninger, samt kilderne til og graden af usikkerhed ved disse antagelser.

ESRS E4

BIODIVERSITET OG ØKOSYSTEMER

Indholdsfortegnelse

Målsætning

Interaktion med andre ESRS

Oplysningskrav

–

ESRS 2 Generelle oplysninger

Strategi

–

Oplysningskrav E4-1 — Omstillingsplan og hensyntagen til biodiversitet og økosystemer i strategi og forretningsmodel

–

Oplysningskrav i forbindelse med ESRS 2 SBM-3 — Væsentlige virkninger, risici og muligheder og deres samspil med strategi og forretningsmodel

Håndtering af virkninger, risici og muligheder

–

Oplysningskrav i forbindelse med ESRS 2 IRO-1 Beskrivelse af processer til identifikation og vurdering af væsentlige virkninger, risici og muligheder for biodiversitet og økosystemer

–

Oplysningskrav E4-2 — Politikker vedrørende biodiversitet og økosystemer

–

Oplysningskrav E4-3 — Foranstaltninger og ressourcer vedrørende biodiversitet og økosystemer

Parametre og mål

–

Oplysningskrav E4-4 — Mål vedrørende biodiversitet og økosystemer

–

Oplysningskrav E4-5 — Konsekvensparametre i forbindelse med biodiversitet og ændringer i økosystemer

–

Oplysningskrav E4-6 — Forventede finansielle konsekvenser af biodiversitets- og økosystemrelaterede risici og muligheder

Tillæg A:

Anvendelseskrav

–

ESRS 2 Generelle oplysninger

Håndtering af virkninger, risici og muligheder

–

Oplysningskrav E4-1 — Omstillingsplan og hensyntagen til biodiversitet og økosystemer i strategi og forretningsmodel

–

Oplysningskrav i forbindelse med ESRS 2 IRO-1 Beskrivelse af processer til identifikation og vurdering af væsentlige virkninger, risici og muligheder for biodiversitet og økosystemer

–

Oplysningskrav E4-2 — Politikker vedrørende biodiversitet og økosystemer

–

Oplysningskrav E4-3 — Foranstaltninger og ressourcer vedrørende biodiversitet og økosystemer

Parametre og mål

–

Oplysningskrav E4-4 — Mål vedrørende biodiversitet og økosystemer

–

Oplysningskrav E4-5 — Konsekvensparametre i forbindelse med biodiversitet og ændringer i økosystemer

–

Oplysningskrav E4-6 — Forventede finansielle konsekvenser af biodiversitets- og økosystemrelaterede risici og muligheder

Målsætning

1.

Formålet med denne standard er at specificere oplysningskrav, som vil gøre det muligt for brugerne af bæredygtighedserklæringen at forstå: (a) hvordan virksomheden påvirker biodiversitet og økosystemer med hensyn til væsentlige positive og negative, faktiske og potentielle virkninger, herunder i hvilket omfang den bidrager til drivkræfterne bag tab og forringelse af biodiversitet og økosystemer (b) eventuelle foranstaltninger, der er truffet, og resultatet af sådanne foranstaltninger for at forebygge eller afbøde væsentlige negative faktiske eller potentielle virkninger og for at beskytte og genoprette biodiversitet og økosystemer og imødegå risici og muligheder og (c) virksomhedens planer og kapacitet til at tilpasse sin strategi og forretningsmodel til: i. overholdelse af planetære grænser i forbindelse med biosfærens integritet og ændringer af arealsystemer ii. visionen i den globale Kunming-Montreal-ramme for biodiversitet og dens relevante mål og mål iii. relevante aspekter af EU's biodiversitetsstrategi for 2030 (77) iv. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF og Rådets direktiv 92/43/EØF (EU's fugle- og habitatdirektiver) (78) og v. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF (havstrategirammedirektivet) (79) (d) arten, typen og omfanget af virksomhedens væsentlige risici, afhængighedsforhold og muligheder i forbindelse med biodiversitet og økosystemer, og hvordan virksomheden styrer dem og (e) de finansielle virkninger for virksomheden på kort, mellemlang og lang sigt for væsentlige risici og muligheder som følge af virksomhedens virkninger på og afhængighed af biodiversitet og økosystemer.

2.

Denne standard fastsætter oplysningskrav vedrørende virksomhedens forhold til land-, ferskvands- og marine habitater, økosystemer og bestande af beslægtede dyre- og plantearter, herunder diversitet inden for arter, mellem arter og økosystemer og deres indbyrdes forhold til oprindelige folk og andre berørte samfund.

3.

Udtrykkene "biodiversitet" og "biologisk mangfoldighed" henviser til variabiliteten blandt levende organismer fra alle kilder, herunder bl.a. terrestriske økosystemer, ferskvandsøkosystemer, marine økosystemer og andre akvatiske økosystemer og de økologiske komplekser, som de er en del af.

Interaktion med andre ESRS

4.

"Biodiversitet og økosystemer" er tæt forbundet med andre miljøspørgsmål. De vigtigste direkte drivkræfter bag biodiversitet og ændringer i økosystemerne er klimaændringer, forurening, ændringer i arealanvendelsen, ændringer i anvendelsen af ferskvand og ændringer i anvendelsen af havet, direkte udnyttelse af organismer og invasive ikkehjemmehørende arter. Disse drivkræfter er omfattet af denne standard, bortset fra klimaændringer (omfattet af ESRS E1) og forurening (omfattet af ESRS E2).

5.

For at opnå en omfattende forståelse af væsentlige virkninger på og afhængighed af biodiversitet og økosystemer bør oplysningskravene i andre miljømæssige ESRS læses og fortolkes i sammenhæng med de specifikke oplysningskrav i denne standard. De relevante oplysningskrav, der er omfattet af andre miljømæssige ESRS, er: (a) ESRS E1 Klimaændringer, som navnlig omhandler drivhusgasemissioner og energiressourcer (energiforbrug) (b) ESRS E2 Forurening, som omhandler forurening af luft, vand og jord (c) ESRS E3 Vand- og havressourcer, som navnlig omhandler vandressourcer (vandforbrug) og havressourcer (d) ESRS E5 Ressourceanvendelse og cirkulær økonomi, som navnlig omhandler omstillingen væk fra udvinding af ikkevedvarende ressourcer og gennemførelsen af praksisser, der forhindrer affaldsproduktion, herunder forurening genereret af affald.

6.

Virksomhedens virkning på biodiversitet og økosystemer påvirker mennesker og samfund. Ved rapportering om væsentlige negative virkninger på berørte samfund som følge af ændringer i biodiversitet og økosystemer i henhold til ESRS E4 skal virksomheden tage hensyn til kravene i ESRS S3 Berørte samfund.

7.

Denne standard bør læses sammen med ESRS 1 Generelle krav og ESRS 2 Generelle oplysninger.

Oplysningskrav

ESRS 2 Generelle oplysninger

8.

Kravene i dette afsnit bør læses sammen med de oplysninger, der kræves i henhold til ESRS 2 vedrørende kapitel 2 Forvaltning, kapitel 3 Strategi og kapitel 4 Håndtering af virkninger, risici og muligheder.

9.

De deraf følgende oplysninger skal fremlægges sammen med de oplysninger, der kræves i henhold til ESRS 2, undtagen for ESRS 2 SBM-3, for hvilke virksomheden har mulighed for at fremlægge oplysningerne sammen med de emnespecifikke oplysninger.

10.

Ud over kravene i ESRS 2 omfatter denne standard også det emnespecifikke oplysningskrav E4-1 Omstillingsplan og hensyntagen til biodiversitet og økosystemer i strategi og forretningsmodel.

Strategi

Oplysningskrav E4-1 — Omstillingsplan og hensyntagen til biodiversitet og økosystemer i strategi og forretningsmodel

11.

Virksomheden skal offentliggøre, hvordan dens biodiversitets- og økosystemers virkning, afhængighed, risici og muligheder stammer fra og udløser tilpasning af dens strategi og forretningsmodel.

12.

Formålet med dette oplysningskrav er at muliggøre en forståelse af modstandsdygtigheden af virksomhedens strategi og forretningsmodel i forhold til biodiversitet og økosystemer og af foreneligheden af virksomhedens strategi og forretningsmodel med hensyn til relevante lokale, nationale og globale offentlige politiske mål vedrørende biodiversitet og økosystemer.

13.

Virksomheden skal beskrive modstandsdygtigheden af sin strategi og forretningsmodel i forhold til biodiversitet og økosystemer. Beskrivelsen skal omfatte: (a) en vurdering af den nuværende forretningsmodels og strategis modstandsdygtighed over for biodiversitet og økosystemrelaterede fysiske, omstillingsmæssige og systemiske risici (b) omfanget af analysen af modstandsdygtighed i forhold til virksomhedens egne aktiviteter og dens opstrøms og nedstrøms værdikæde og i forhold til de risici, der indgår i denne analyse (c) de vigtigste antagelser (d) de anvendte tidshorisonter (e) resultaterne af analysen af modstandsdygtighed og (f) inddragelse af interessenter, herunder, hvor det er relevant, indehavere af indfødte og lokale kundskaber.

14.

Hvis de oplysninger, der er specificeret i dette oplysningskrav, offentliggøres af virksomheden som en del af de oplysninger, der kræves i henhold til ESRS 2 SBM-3, kan virksomheden henvise til de oplysninger, den har fremlagt i henhold til ESRS 2 SBM-3.

15.

Virksomheden kan offentliggøre sin omstillingsplan for at forbedre og i sidste ende opnå tilpasning af sin forretningsmodel og strategi til visionen i den globale Kunming-Montreal-ramme for biodiversitet og dens relevante mål og målsætninger, EU's biodiversitetsstrategi for 2030 og med respekt for de planetære grænser relateret til biosfærens integritet og ændringer i arealsystemer.

Oplysningskrav SBM-3 — Væsentlige virkninger, risici og muligheder og deres samspil med strategi og forretningsmodel

16.

Virksomheden skal offentliggøre: (a) en liste over væsentlige steder, herunder steder, den har operationel kontrol over, baseret på resultaterne af punkt 17, litra a). Virksomheden skal offentliggøre disse steder ved at: i. præcisere de aktiviteter, der har en negativ virkning på biodiversitetsfølsomme områder (80) ii. give en opdeling af produktionssteder efter de identificerede virkninger og afhængighedsforhold og efter områdernes økologiske tilstand (med henvisning til økosystemets specifikke basisniveau), hvor de er beliggende og iii. angive de berørte biodiversitetsfølsomme områder, således at brugerne kan bestemme stedet og den ansvarlige kompetente myndighed med hensyn til de aktiviteter, der er omhandlet i punkt 16, litra a), nr. i (b) om den har identificeret væsentlige negative virkninger med hensyn til jordforringelse, ørkendannelse eller arealbefæstelse (81) og (c) om den har aktiviteter, der påvirker truede arter (82).

Håndtering af virkninger, risici og muligheder

Oplysningskrav i forbindelse med ESRS 2 IRO-1 Beskrivelse af processer til identifikation og vurdering af væsentlige virkninger, risici, afhængighedsforhold og muligheder for biodiversitet og økosystemer

17.

Virksomheden skal beskrive sin proces med at identificere væsentlige virkninger, risici, afhængighedsforhold og muligheder. Beskrivelsen af processen skal omfatte, hvorvidt og hvordan virksomheden: (a) identificerede og vurderede faktiske og potentielle virkninger på biodiversiteten og økosystemerne på egne steder og i værdikæden opstrøms og nedstrøms, herunder de anvendte vurderingskriterier (b) identificerede og vurderede afhængighed af biodiversitet og økosystemer og deres tjenester på egne steder og i værdikæden opstrøms og nedstrøms, herunder anvendte vurderingskriterier, og om denne vurdering omfatter økosystemtjenester, der er forstyrret eller sandsynligvis vil blive det (c) identificerede og vurderede omstillingsrisici og fysiske risici og muligheder i forbindelse med biodiversitet og økosystemer, herunder de vurderingskriterier, der anvendes på grundlag af dens virkninger og afhængighedsforhold (d) vurderede systemiske risici (e) gennemførte høringer af berørte samfund om bæredygtighedsvurderinger af fælles biologiske ressourcer og økosystemer og navnlig: i. når et produktionssted, en råstofproduktion eller råstofindkøb sandsynligvis vil have en negativ virkning på biodiversiteten og økosystemerne, identificeringen af de specifikke produktionssteder, råstofproduktionen eller -indkøbene med negative eller potentielt negative virkninger for de berørte samfund ii. hvis det er sandsynligt, at de berørte samfund vil blive påvirket, skal virksomheden offentliggøre, hvordan disse samfund har været involveret i væsentlighedsvurderingen og iii. med hensyn til virkninger på økosystemtjenester, der er relevante for de berørte samfund i virksomhedens egne aktiviteter, skal virksomheden angive, hvordan negative virkninger kan undgås. Hvis disse virkninger er uundgåelige, kan virksomheden angive sine planer for at minimere dem og gennemføre afbødende foranstaltninger, der har til formål at bevare værdien og funktionaliteten af prioriterede tjenester.

18.

Virksomheden kan offentliggøre, om og hvordan den har anvendt scenarieanalyser for biodiversitet og økosystemer som grundlag for identifikation og vurdering af væsentlige risici og muligheder på kort, mellemlang og lang sigt. Hvis virksomheden har anvendt en sådan scenarieanalyse, kan den offentliggøre følgende oplysninger: (a) hvorfor de undersøgte scenarier blev udvalgt (b) hvordan de undersøgte scenarier ajourføres i overensstemmelse med ændrede forhold og nye tendenser og (c) om scenarierne er baseret på forventninger offentliggjort af autoritative mellemstatslige organer såsom konventionen om den biologiske mangfoldighed og, hvor det er relevant, ved videnskabelig konsensus som den, der er udtrykt af Den Mellemstatslige Videnspolitikplatform vedrørende Biodiversitet og Økosystemydelser (IPBES).

19.

Virksomheden skal specifikt oplyse: (a) om den har steder beliggende i eller i nærheden af biodiversitetsfølsomme områder, og om aktiviteterne i forbindelse med disse steder har en negativ virkning på disse områder ved at medføre forringelse af naturtyperne og levestederne for arterne samt forstyrrelse af de arter, for hvilke der er udpeget et beskyttet område og (b) om det er blevet konkluderet, at det er nødvendigt at gennemføre afbødende foranstaltninger vedrørende biodiversitet som dem, der er identificeret i: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF om beskyttelse af vilde fugle Rådets direktiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, en miljøkonsekvensvurdering (VVM) som defineret i artikel 1, stk. 2, litra g), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU (83) om vurdering af visse offentlige og private projekters virkning på miljøet og for aktiviteter i tredjelande i overensstemmelse med tilsvarende nationale bestemmelser eller internationale standarder, såsom International Finance Corporation (IFC) Performance Standard 6: Bevarelse af biodiversitet og bæredygtig forvaltning af levende naturressourcer.

Oplysningskrav E4-2 — Politikker vedrørende biodiversitet og økosystemer

20.

Virksomheden skal beskrive sine politikker for håndtering af forvaltningen af sine væsentlige virkninger, risici, afhængighedsforhold og muligheder i forbindelse med biodiversitet og økosystemer.

21.

Formålet med dette oplysningskrav er at gøre det muligt at forstå, i hvilket omfang virksomheden har politikker, der vedrører identifikation, vurdering, forvaltning og/eller afhjælpning af dens væsentlige biodiversitet og økosystemrelaterede virkninger, afhængighedsforhold, risici og muligheder.

22.

Den offentliggørelse, der kræves i henhold til punkt 20, skal indeholde oplysninger om de politikker, som virksomheden har indført for at styre sine væsentlige virkninger, risici, afhængighedsforhold og muligheder i forbindelse med biodiversitet og økosystemer i overensstemmelse med ESRS 2 MDR-P Politikker vedtaget til håndtering af væsentlige bæredygtighedsspørgsmål).

23.

Ud over bestemmelserne i ESRS 2 MDR-P skal virksomheden beskrive, hvorvidt og hvordan dens biodiversitets- og økosystemrelaterede politikker: (a) vedrører de forhold, der er specificeret i ESRS E4 AR 4 (b) vedrører dens væsentlige biodiversitets- og økosystemrelaterede virkninger (c) vedrører væsentlige afhængighedsforhold og materielle fysiske risici og omstillingsrisici og -muligheder (d) støtter sporbarheden af produkter, komponenter og råmaterialer med væsentlige faktiske eller potentielle virkninger på biodiversiteten og økosystemerne i hele værdikæden (e) adresserer produktion, tilvejebringelse eller forbrug fra økosystemer, der forvaltes med henblik på at opretholde eller forbedre betingelserne for biodiversitet, som påvist ved regelmæssig overvågning og rapportering af biodiversitetsstatus og -gevinster eller -tab og (f) tager fat på de sociale konsekvenser af biodiversitets- og økosystemrelaterede virkninger.

24.

Virksomheden skal specifikt oplyse, om den har vedtaget: (a) politik for beskyttelse af biodiversitet og økosystemer, der omfatter driftssteder, der ejes, udlejes eller forvaltes i eller i nærheden af et biodiversitetsfølsomt område (b) bæredygtige jord-/landbrugspraksisser eller -politikker (84) (c) bæredygtige praksisser eller politikker for oceaner/have (85) og (d) politikker til bekæmpelse af skovrydning (86).

Oplysningskrav E4-3 — Foranstaltninger og ressourcer vedrørende biodiversitet og økosystemer

25.

Virksomheden skal offentliggøre sine biodiversitets- og økosystemrelaterede foranstaltninger og de ressourcer, der er afsat til deres gennemførelse.

26.

Formålet med dette oplysningskrav er at gøre det muligt at forstå de vigtigste foranstaltninger, der er truffet og planlagt, og som i væsentlig grad bidrager til at nå politikmålsætningerne og målene vedrørende biodiversitet og økosystemer.

27.

Beskrivelsen af centrale foranstaltninger og ressourcer skal følge det obligatoriske indhold, der er defineret i ESRS 2 MDR-A Foranstaltninger og ressourcer i forbindelse med væsentlige bæredygtighedsspørgsmål.

28.

Desuden gælder det, at virksomheden: (a) kan oplyse, hvordan den har anvendt afbødningshierarkiet med hensyn til sine foranstaltninger (undgåelse, minimering, genopretning/retablering samt kompensation eller udligninger) (b) skal oplyse, om den har anvendt biodiversitetsudligninger i sine handlingsplaner. Hvis foranstaltningerne indeholder biodiversitetsudligninger, skal virksomheden medtage følgende oplysninger: i. formålet med kompensationen og de anvendte nøgleindikatorer ii. de finansielle virkninger (direkte og indirekte omkostninger) af biodiversitetsudligninger målt i penge og iii. en beskrivelse af udligninger, herunder areal, type, anvendte kvalitetskriterier og de standarder, som biodiversitetsudligningerne overholder (c) skal beskrive, om og hvordan den har indarbejdet lokal og oprindelig viden og naturbaserede løsninger i biodiversitets- og økosystemrelaterede foranstaltninger.

Parametre og mål

Oplysningskrav E4-4 — Mål vedrørende biodiversitet og økosystemer

29.

Virksomheden skal offentliggøre de biodiversitets- og økosystemrelaterede mål, den har fastsat.

30.

Formålet med dette oplysningskrav er at gøre det muligt at forstå de mål, som virksomheden har vedtaget for at støtte dens biodiversitets- og økosystempolitikker og håndtere dens væsentlige relaterede virkninger, afhængighed, risici og muligheder.

31.

Beskrivelsen af målene skal følge det obligatoriske indhold, der er defineret i ESRS 2 MDR-T Sporing af effektiviteten af politikker og foranstaltninger gennem mål.

32.

De oplysninger, der kræves i henhold til punkt 29, skal omfatte følgende oplysninger: (a) om der blev anvendt økologiske tærskler og tildelinger af virkninger til virksomheden ved fastsættelsen af mål. I så fald skal virksomheden angive: i. de identificerede økologiske tærskelværdier og den metode, der er anvendt til at identificere sådanne tærskler ii. hvorvidt tærsklerne er enhedsspecifikke, og i givet fald hvordan de blev fastsat og iii. hvordan ansvaret for at overholde identificerede økologiske tærskler fordeles i virksomheden (b) om målene er baseret på og/eller tilpasset den globale Kunming-Montreal-ramme for biodiversitet, relevante aspekter af EU's biodiversitetsstrategi for 2030 og andre nationale politikker og lovgivning vedrørende biodiversitet og økosystemer (c) hvordan målene hænger sammen med de virkninger, afhængighedsforhold, risici og muligheder for biodiversitet og økosystemer, som virksomheden har identificeret i forhold til dens egne aktiviteter og dens opstrøms og nedstrøms værdikæde (d) målenes geografiske anvendelsesområde, hvis det er relevant (e) hvorvidt virksomheden anvendte biodiversitetskompensationer ved fastsættelsen af sine mål og (f) til hvilket lag i afbødningshierarkiet målet kan tildeles (dvs. undgåelse, minimering, genopretning og genetablering, kompensation eller udligning).

Oplysningskrav E4-5 — Konsekvensparametre i forbindelse med biodiversitet og ændringer i økosystemer

33.

Virksomheden skal rapportere parametre for sine væsentlige virkninger på biodiversiteten og økosystemerne.

34.

Formålet med dette oplysningskrav er at gøre det muligt at forstå virksomhedens resultater i forhold til de virkninger, der er identificeret som væsentlige i væsentlighedsvurderingen af biodiversitet og ændringer i økosystemer.

35.

Hvis virksomheden har identificeret steder beliggende i eller i nærheden af biodiversitetsfølsomme områder, som den har en negativ virkning på (jf. punkt 19, litra a)), skal virksomheden offentliggøre antallet af og arealet (i hektar) af arealer, der ejes, forpagtes eller forvaltes i eller nær disse beskyttede områder eller centrale biodiversitetsområder.

36.

Hvis virksomheden har identificeret væsentlige virkninger med hensyn til ændringer i arealanvendelsen eller virkning på økosystemernes omfang og tilstand, kan den også offentliggøre deres arealanvendelse på grundlag af en livscyklusvurdering.

37.

For de datapunkter, der er omhandlet i punkt 38-41, skal virksomheden tage hensyn til sine egne aktiviteter.

38.

Hvis virksomheden har konkluderet, at den bidrager direkte til drivkræfterne for virkninger på ændringer i arealanvendelsen, ændringer i ferskvandsanvendelsen og/eller ændringer i anvendelsen af havet, skal den rapportere relevante parametre. Virksomheden kan offentliggøre parametre, der måler: (a) omlægning over tid (f.eks. et eller fem år) af arealdække (f.eks. skovrydning eller minedrift) (b) ændringer over tid (f.eks. et eller fem år) i forvaltningen af økosystemet (f.eks. gennem intensivering af landbrugsforvaltningen eller anvendelse af bedre forvaltningspraksis eller skovhugst) (c) ændringer i landskabets geografiske konfiguration (f.eks. fragmentering af levesteder, ændringer i økosystemforbindelser) (d) ændringer i økosystemets strukturelle konnektivitet (f.eks. habitaters permeabilitet baseret på fysiske karakteristika og arrangementer i habitatområder) og (e) den funktionelle konnektivitet (f.eks. hvor godt gener eller individer bevæger sig gennem land, ferskvand og havområder).

39.

Hvis virksomheden konkluderer, at den direkte bidrager til utilsigtet eller frivillig introduktion af invasive ikkehjemmehørende arter, kan virksomheden offentliggøre de parametre, den anvender til at håndtere introduktionsveje og spredningsveje for invasive ikkehjemmehørende arter og de risici, der er forbundet med invasive ikkehjemmehørende arter.

40.

Hvis virksomheden har identificeret væsentlige virkninger i forbindelse med arternes tilstand, kan virksomheden rapportere parametre, som den anser for relevante. Virksomheden kan: (a) henvise til relevante oplysningskrav i ESRS E1, ESRS E2, ESRS E3 og ESRS E5 (b) tage bestandsstørrelse, udbredelsesområde inden for specifikke økosystemer samt udryddelsesrisiko i betragtning. Disse aspekter giver indsigt i en enkelt artsbestands sundhed og dens relative modstandsdygtighed over for menneskeskabte og naturligt forekommende forandringer (c) offentliggøre parametre, der måler ændringer i antallet af individer af en art inden for et bestemt område (d) offentliggøre parametre for arter i fare for udryddelse (87), der måler: i. arternes trusselsstatus, og hvordan aktiviteter/pres kan påvirke trusselsstatussen, eller ii. ændringer i det relevante levested for en truet art som indikator for virksomhedens virkning på den lokale bestands udryddelsesrisiko.

41.

Hvis virksomheden har identificeret væsentlige virkninger i forbindelse med økosystemer, kan den offentliggøre: (a) for så vidt angår økosystemernes udstrækning, parametre, der måler arealdækningen af et bestemt økosystem uden nødvendigvis at tage hensyn til kvaliteten af det område, der vurderes, såsom habitatdække. Skovdække er f.eks. et mål for omfanget af en bestemt økosystemtype, uden at der tages hensyn til økosystemets tilstand (f.eks. angive området uden at beskrive artsdiversiteten i skoven) (b) med hensyn til økosystemernes tilstand: i. parametre, der måler økosystemernes kvalitet i forhold til en forudbestemt referencetilstand ii. parametre, der måler flere arter i et økosystem snarere end antallet af individer inden for en enkelt art i et økosystem (f.eks.: videnskabeligt fastsatte indikatorer for artsrigdom og tæthed, der måler udviklingen af (hjemmehørende) artssammensætning i et økosystem i forhold til referencetilstanden i begyndelsen af den første rapporteringsperiode samt den målrettede tilstand, der er beskrevet i den globale Kunming-Montreal-ramme for biodiversitet, eller en aggregering af arternes bevaringsstatus, hvis det er relevant) eller iii. parametre, der afspejler strukturelle komponenter i tilstanden såsom habitatkonnektivitet (dvs. hvor forbundne levesteder er med hinanden).

Oplysningskrav E4-6 — Forventede finansielle konsekvenser af væsentlige biodiversitets- og økosystemrelaterede risici og muligheder

42.

Virksomheden skal offentliggøre sine forventede finansielle virkninger af væsentlige biodiversitets- og økosystemrelaterede risici og muligheder.

43.

De oplysninger, der kræves i punkt 42, supplerer oplysningerne om aktuelle finansielle virkninger på virksomhedens finansielle stilling, indtjening og pengestrømme i rapporteringsperioden, som kræves i henhold til ESRS 2 SBM-3, punkt 48, litra d).

44.

Formålet med dette oplysningskrav er at give en forståelse af: (a) forventede finansielle virkninger som følge af væsentlige risici som følge af biodiversitets- og økosystemrelaterede virkninger og afhængighedsforhold, og hvordan disse risici har (eller med rimelighed kan forventes at få) en væsentlig indflydelse på virksomhedens finansielle stilling, indtjening og pengestrømme på kort, mellemlang og lang sigt og (b) forventede finansielle virkninger som følge af væsentlige muligheder i forbindelse med biodiversitet og økosystemer.

45.

Oplysningerne skal omfatte: (a) en kvantificering af de forventede finansielle virkninger i pengeværdi, inden biodiversitets- og økosystemrelaterede foranstaltninger tages i betragtning, eller, hvis det ikke er muligt uden unødige omkostninger eller bestræbelser, kvalitative oplysninger. For finansielle virkninger som følge af væsentlige muligheder er en kvantificering ikke påkrævet, hvis den ville føre til offentliggørelse, der ikke opfylder oplysningernes kvalitative karakteristika (se ESRS 1, tillæg B, Oplysningernes kvalitative karakteristika). Kvantificeringen af de forventede finansielle virkninger i pengeværdi kan være et enkelt beløb eller et interval (b) en beskrivelse af de virkninger, der tages i betragtning, de virkninger og afhængighedsforhold, som de vedrører, og de tidshorisonter, inden for hvilke de sandsynligvis vil blive til virkelighed og (c) de kritiske antagelser, der er anvendt til at kvantificere de forventede finansielle virkninger, samt kilderne til og graden af usikkerhed ved disse antagelser.

ESRS E5

RESSOURCEANVENDELSE OG CIRKULÆR ØKONOMI

Indholdsfortegnelse

Målsætning

Interaktioner med andre ESRS

Oplysningskrav

–

ESRS 2 Generelle oplysninger

Håndtering af virkninger, risici og muligheder

–

Oplysningskrav i forbindelse med ESRS 2 IRO-1 — Beskrivelse af processerne til identifikation og vurdering af væsentligt ressourceforbrug og virkninger, risici og muligheder i forbindelse med den cirkulære økonomi

–

Oplysningskrav E5-1 — Politikker vedrørende ressourceforbrug og cirkulær økonomi

–

Oplysningskrav E5-2 — Foranstaltninger og ressourcer i forbindelse med ressourceanvendelse og cirkulær økonomi

Parametre og mål

–

Oplysningskrav E5-3 — Mål vedrørende ressourceforbrug og cirkulær økonomi

–

Oplysningskrav E5-4 — Ressourcetilstrømning

–

Oplysningskrav E5-5 — Ressourceudstrømning

–

Oplysningskrav E5-6 — Forventede finansielle virkninger af ressourceforbrug og virkninger, risici og muligheder i forbindelse med den cirkulære økonomi

Tillæg A:

Anvendelseskrav

–

ESRS 2 Generelle oplysninger

Håndtering af virkninger, risici og muligheder

–

Oplysningskrav i forbindelse med ESRS 2 IRO-1 — Beskrivelse af processerne til identifikation og vurdering af væsentligt ressourceforbrug og virkninger, risici og muligheder i forbindelse med den cirkulære økonomi

–

Oplysningskrav E5-1 — Politikker vedrørende ressourceforbrug og cirkulær økonomi

–

Oplysningskrav E5-2 — Foranstaltninger og ressourcer i forbindelse med ressourceanvendelse og cirkulær økonomi

Parametre og mål

–

Oplysningskrav E5-3 — Mål vedrørende ressourceforbrug og cirkulær økonomi

–

Oplysningskrav E5-4 — Ressourcetilstrømning

–

Oplysningskrav E5-5 — Ressourceudstrømning

–

Oplysningskrav E5-6 — Forventede finansielle virkninger af ressourceforbrug og risici og muligheder i forbindelse med den cirkulære økonomi

Målsætning

1.

Formålet med denne standard er at specificere oplysningskrav, som vil gøre det muligt for brugerne af bæredygtighedserklæringen at forstå: (a) hvordan virksomheden påvirker ressourceforbruget, herunder ressourceeffektivitet, undgåelse af udtømning af ressourcer og bæredygtig tilvejebringelse og anvendelse af vedvarende ressourcer (i denne standard benævnt "ressourceforbrug og cirkulær økonomi") med hensyn til væsentlige positive og negative faktiske eller potentielle virkninger (b) eventuelle foranstaltninger, der er truffet, og resultatet af sådanne foranstaltninger for at forebygge eller afbøde faktiske eller potentielle negative virkninger som følge af ressourceanvendelse, herunder foranstaltninger, der skal bidrage til at afkoble den økonomiske vækst fra anvendelsen af materialer og imødegå risici og muligheder (c) virksomhedens planer og kapacitet til at tilpasse sin strategi og forretningsmodel til principperne for den cirkulære økonomi, herunder, men ikke begrænset til, minimering af affald, opretholdelse af værdien af produkter, materialer og andre ressourcer til den højeste værdi og forbedring af deres effektive anvendelse i produktion og forbrug (d) arten, typen og omfanget af virksomhedens væsentlige risici og muligheder i forbindelse med virksomhedens virkninger og afhængighed som følge af ressourceforbrug og cirkulær økonomi, og hvordan virksomheden forvalter dem og (e) de finansielle virkninger for virksomheden på kort, mellemlang og lang sigt for væsentlige risici og muligheder som følge af virksomhedens virkninger på og afhængighed af ressourceforbrug og cirkulær økonomi.

2.

Denne standard indeholder oplysningskrav vedrørende "ressourceforbrug" og "cirkulær økonomi", og navnlig om: (a) ressourcetilstrømning, herunder cirkulariteten af tilstrømningen af væsentlige ressourcer, under hensyntagen til vedvarende og ikkevedvarende ressourcer og (b) ressourceudstrømning, herunder oplysninger om produkter og materialer og (c) affald.

3.

"Cirkulær økonomi": et økonomisk system, hvorved værdien af produkter, materialer og andre ressourcer i økonomien bevares længst muligt, hvilket forbedrer den effektive anvendelse heraf i produktion og forbrug, hvorved miljøvirkningen af denne anvendelse reduceres, og affaldsproduktionen og udledningen af farlige stoffer minimeres på alle stadier af livscyklussen, herunder ved anvendelse af affaldshierarkiet. Målet er at maksimere og bevare værdien af de tekniske og biologiske ressourcer, produkter og materialer ved at skabe et system, der giver mulighed for holdbarhed, optimal anvendelse eller genbrug, istandsættelse, genfremstilling, genanvendelse og næringsstofkredsløb.

4.

Denne standard bygger på EU's relevante lovgivningsmæssige rammer og politikker, herunder EU's handlingsplan for den cirkulære økonomi, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF (90) (affaldsrammedirektivet) og EU's industristrategi.

5.

For at evaluere omstillingen fra business as usual, dvs. en økonomi, hvor begrænsede ressourcer udvindes for at fremstille produkter, der anvendes og derefter smides væk ("take-make-affald"), til et cirkulært økonomisk system, er denne standard baseret på identifikation af de fysiske strømme af ressourcer, materialer og produkter, der anvendes og genereres af virksomheden gennem oplysningskrav E5-4 Ressourcetilstrømning og oplysningskrav E5-5 Ressourceudstrømning.

Interaktioner med andre ESRS

6.

Ressourceforbrug er en vigtig drivkraft for andre miljøpåvirkninger såsom klimaændringer, forurening, vand- og havressourcer og biodiversitet. En cirkulær økonomi er et system, der har en tendens til bæredygtig anvendelse af ressourcer inden for udvinding, forarbejdning, produktion, forbrug og håndtering af affald. Et sådant system medfører flere miljømæssige fordele, navnlig reduktion af materiale- og energiforbrug og emissioner til luften (drivhusgasemissioner eller anden forurening), begrænsning af vandudtagning og -udledninger og genopretning af naturen, der begrænser virkningen på biodiversiteten.

7.

For at give et samlet overblik over, hvilke andre miljøspørgsmål der kan være væsentlige for ressourceforbruget og den cirkulære økonomi, er relevante oplysningskrav omfattet af andre miljømæssige ESRS som følger: (a) ESRS E1 Klimaændringer, som navnlig omhandler drivhusgasemissioner og energiressourcer (energiforbrug) (b) ESRS E2 Forurening, som navnlig omhandler emissioner til vand, luft og jord samt problematiske stoffer (c) ESRS E3 Vand- og havressourcer, som navnlig omhandler vandressourcer (vandforbrug) og havressourcer og (d) ESRS E4 Biodiversitet og økosystemer, som navnlig omhandler økosystemer, arter og råmaterialer.

8.

Virksomhedens virkninger i forbindelse med ressourceanvendelse og cirkulær økonomi, navnlig virkninger i forbindelse med affald, kan påvirke mennesker og lokalsamfund. Væsentlige negative virkninger på de berørte samfund fra ressourceforbrug og cirkulær økonomi, der kan tilskrives virksomheden, er omfattet af ESRS S3 Berørte samfund. Effektiv og cirkulær anvendelse af ressourcer gavner også konkurrenceevnen og den økonomiske velfærd.

9.

Denne standard bør læses sammen med ESRS 1 Generelle krav og ESRS 2 Generelle oplysninger.

Oplysningskrav

ESRS 2 Generelle oplysninger

10.

Kravene i dette afsnit bør læses sammen med og rapporteres sammen med de oplysninger, der kræves i ESRS 2, kapitel 4 Håndtering af virkninger, risici og muligheder.

Håndtering af virkninger, risici og muligheder

Oplysningskrav i forbindelse med ESRS 2 IRO-1 — Beskrivelse af processerne til identifikation og vurdering af væsentligt ressourceforbrug og virkninger, risici og muligheder i forbindelse med den cirkulære økonomi

11.

Virksomheden skal beskrive processen med at identificere væsentlige virkninger, risici og muligheder i forbindelse med ressourceanvendelse og cirkulær økonomi, navnlig med hensyn til ressourcetilstrømning, ressourceudstrømning og affald, og skal fremlægge oplysninger om: (a) hvorvidt virksomheden har screenet sine aktiver og aktiviteter med henblik på at identificere sine faktiske og potentielle virkninger, risici og muligheder i sine egne aktiviteter og i opstrøms og nedstrøms værdikæde, og i givet fald de metoder, antagelser og værktøjer, der er anvendt i screeningen (b) hvorvidt og hvordan virksomheden har gennemført høringer, navnlig med de berørte samfund.

Oplysningskrav E5-1 — Politikker vedrørende ressourceforbrug og cirkulær økonomi

12.

Virksomheden skal beskrive sine politikker for håndtering af forvaltningen af sine væsentlige virkninger, risici og muligheder i forbindelse med ressourceanvendelse og cirkulær økonomi.

13.

Formålet med dette oplysningskrav er at gøre det muligt at forstå, i hvilket omfang virksomheden har politikker, der vedrører identifikation, vurdering, forvaltning og/eller afhjælpning af dens væsentlige virkninger, risici og muligheder i forbindelse med ressourceanvendelse og cirkulær økonomi.

14.

Den offentliggørelse, der kræves i henhold til punkt 12, skal indeholde oplysninger om de politikker, som virksomheden har indført for at forvalte sine væsentlige virkninger, risici og muligheder i forbindelse med ressourceanvendelse og cirkulær økonomi i overensstemmelse med ESRS 2 MDR-P Politikker vedtaget til håndtering af væsentlige bæredygtighedsspørgsmål.

15.

I resuméet skal virksomheden angive, om og hvordan dens politikker adresserer følgende spørgsmål, hvor det er væsentligt: (a) omstilling væk fra brug af nye ressourcer, herunder relative stigninger i anvendelsen af sekundære (genanvendte) ressourcer (b) bæredygtig tilvejebringelse og anvendelse af vedvarende ressourcer.

16.

Politikkerne skal tage højde for væsentlige virkninger, risici og muligheder i dens egne aktiviteter og i hele værdikæden opstrøms og nedstrøms.

Oplysningskrav E5-2 — Foranstaltninger og ressourcer i forbindelse med ressourceanvendelse og cirkulær økonomi

17.

Virksomheden skal offentliggøre sine foranstaltninger vedrørende ressourceanvendelse og cirkulær økonomi og de ressourcer, der er afsat til deres gennemførelse.

18.

Formålet med dette oplysningskrav er at gøre det muligt at forstå de vigtigste foranstaltninger, der er truffet og planlagt for at nå politikmålsætningerne og målene vedrørende ressourceforbruget og den cirkulære økonomi.

19.

Beskrivelsen af ressourceforbruget og de foranstaltninger og ressourcer, der er forbundet med den cirkulære økonomi, skal følge de principper, der er defineret i ESRS 2 MDR-A Foranstaltninger og ressourcer i forbindelse med væsentlige bæredygtighedsspørgsmål.

20.

Ud over ESRS 2 MDR-A kan virksomheden angive, om og hvordan en foranstaltning og ressourcer dækker: (a) højere niveauer af ressourceeffektivitet i anvendelsen af tekniske og biologiske materialer og vand, navnlig i forbindelse med kritiske råmaterialer og sjældne jordarter som anført i informationssystemet for råmaterialer (b) højere udnyttelsesgrader for sekundære råmaterialer (genanvendte materialer) (c) anvendelse af cirkulært design, der fører til øget produktholdbarhed og optimering af anvendelsen og højere rater af: Genbrug, reparation, istandsættelse, genfremstilling, ændret anvendelse og genanvendelse. (d) anvendelse af cirkulær forretningspraksis såsom i) værdibevarende foranstaltninger (vedligeholdelse, reparation, istandsættelse, genfremstilling, komponentindsamling, opgradering og omvendt logistik, lukkede kredsløbssystemer, genbrugsdetailhandel), ii) værdimaksimerende tiltag (produkttjenestesystemer, kollaborative og deleøkonomiske forretningsmodeller), iii) end-of-life-tiltag (genbrug, upcycling, udvidet producentansvar) og iv) systemeffektivitetstiltag (industriel symbiose) (e) foranstaltninger til forebyggelse af affaldsproduktion i virksomhedens opstrøms og nedstrøms værdikæde og (f) optimering af affaldshåndtering i overensstemmelse med affaldshierarkiet.

Parametre og mål

Oplysningskrav E5-3 — Mål vedrørende ressourceforbrug og cirkulær økonomi

21.

Virksomheden skal offentliggøre ressourceforbruget og de mål for den cirkulære økonomi, den har fastsat.

22.

Formålet med dette oplysningskrav er at gøre det muligt at forstå de mål, som virksomheden har vedtaget for at støtte sin politik for ressourceforbrug og cirkulær økonomi og håndtere dens væsentlige virkninger, risici og muligheder.

23.

Beskrivelsen af målene skal indeholde de oplysningskrav, der er defineret i ESRS 2 MDR-T — Sporing af effektiviteten af politikker og foranstaltninger gennem mål.

24.

De oplysninger, der kræves i henhold til punkt 21, skal angive, om og hvordan virksomhedens mål vedrører ressourcetilstrømning og ressourceudstrømning, herunder affald og produkter og materialer, og mere specifikt om: (a) øget cirkulært produktdesign (herunder f.eks. design med henblik på holdbarhed, demontering, reparationsmuligheder, genanvendelighed osv.) (b) stigningen i udnyttelsesgraden for cirkulært materiale (c) minimering af primære råmaterialer (d) bæredygtig tilvejebringelse og anvendelse (i overensstemmelse med kaskadeprincippet) af vedvarende ressourcer (e) affaldshåndtering, herunder forberedelse til korrekt behandling og (f) andre spørgsmål vedrørende ressourceanvendelse eller cirkulær økonomi.

25.

Virksomheden skal angive, hvilket lag i affaldshierarkiet målet vedrører.

26.

Ud over ESRS 2 MDR-T kan virksomheden angive, om der er taget hensyn til økologiske tærskler og enhedsspecifikke tildelinger ved fastsættelsen af mål. Hvis dette er tilfældet, kan virksomheden angive: (a) de identificerede økologiske tærskler og den metode, der er anvendt til at identificere sådanne tærskler (b) hvorvidt tærsklerne er enhedsspecifikke, og i givet fald hvordan de blev fastsat og (c) hvordan ansvaret for at overholde identificerede økologiske tærskler fordeles i virksomheden.

27.

Virksomheden skal som en del af de kontekstuelle oplysninger angive, om de mål, den har fastsat og fremlagt, er obligatoriske (krævet ifølge lovgivning) eller frivillige.

Oplysningskrav E5-4 — Ressourcetilstrømning

28.

Virksomheden skal offentliggøre oplysninger om sine ressourcetilstrømninger i forbindelse med sine væsentlige virkninger, risici og muligheder.

29.

Formålet med dette oplysningskrav er at gøre det muligt at forstå ressourceanvendelsen i virksomhedens egne aktiviteter og den opstrøms værdikæde.

30.

De oplysninger, der kræves i henhold til punkt 28, skal omfatte en beskrivelse af dens ressourcetilstrømning, hvis den er væsentlig: produkter (herunder emballage) og materialer (med angivelse af kritiske råmaterialer og sjældne jordarter), vand og ejendom, anlæg og udstyr, der anvendes i virksomhedens egne aktiviteter og i hele værdikæden opstrøms.

31.

Når en virksomhed vurderer, at ressourcetilstrømning er et væsentligt bæredygtighedsspørgsmål, skal den offentliggøre følgende oplysninger om de materialer, der er anvendt til at fremstille virksomhedens produkter og tjenesteydelser i rapporteringsperioden, i ton eller kg: (a) den samlede vægt af produkter og tekniske og biologiske materialer, der er anvendt i rapporteringsperioden (b) procentdelen af biologiske materialer (og biobrændstoffer, der anvendes til ikkeenergimæssige formål), der anvendes til at fremstille virksomhedens produkter og tjenesteydelser (herunder emballage), og som stammer fra bæredygtige kilder, med oplysninger om den anvendte certificeringsordning og om anvendelsen af kaskadeprincippet og (c) vægten i både absolut værdi og procent af sekundære genbrugte eller genanvendte komponenter, sekundære mellemprodukter og sekundære materialer, der anvendes til fremstilling af virksomhedens produkter og tjenesteydelser (herunder emballage).

32.

Virksomheden skal fremlægge oplysninger om de metoder, der er anvendt til at beregne dataene. Den skal angive, om dataene stammer fra direkte målinger eller skøn, og oplyse om de vigtigste anvendte antagelser.

Oplysningskrav E5-5 — Ressourceudstrømning

33.

Virksomheden skal offentliggøre oplysninger om sin ressourceudstrømning, herunder affald, i forbindelse med sine væsentlige virkninger, risici og muligheder.

34.

Formålet med dette oplysningskrav er at give en forståelse af: (a) hvordan virksomheden bidrager til den cirkulære økonomi ved i) at designe produkter og materialer i overensstemmelse med principperne for den cirkulære økonomi og ii) at øge eller maksimere det omfang, hvori produkter, materialer og affaldsforarbejdning gencirkuleres i praksis efter første anvendelse og (b) virksomhedens affaldsreduktions- og affaldshåndteringsstrategi, i hvilket omfang virksomheden ved, hvordan dens affald fra forbrugsleddet håndteres i forbindelse med dens egne aktiviteter.

Produkter og materialer

35.

Virksomheden skal fremlægge en beskrivelse af de vigtigste produkter og materialer, der resulterer af virksomhedens produktionsproces, og som er udformet efter cirkulære principper, herunder holdbarhed, genbrugelighed, reparationsmuligheder, demontering, genfremstilling, istandsættelse, genanvendelse, recirkulation i den biologiske cyklus eller optimering af anvendelsen af produktet eller materialet gennem andre cirkulære forretningsmodeller.

36.

virksomheder, for hvilke udstrømninger er væsentlige, skal offentliggøre: (a) Den forventede holdbarhed af de produkter, som virksomheden markedsfører, i forhold til gennemsnittet for industrien for hver produktgruppe (b) De reparerbare produkter, om muligt ved hjælp af et etableret klassificeringssystem (c) Andelen af genanvendeligt indhold i produkter og deres emballage.

Affald

37.

Virksomheden skal offentliggøre følgende oplysninger om sin samlede mængde affald fra sine egne aktiviteter i ton eller kilogram: (a) den samlede mængde produceret affald (b) den samlede mængde efter vægt, der er omdirigeret fra bortskaffelse, med en opdeling mellem farligt affald og ikke-farligt affald og en opdeling efter følgende typer nyttiggørelsesoperationer: i. forberedelse med henblik på genbrug ii. genanvendelse og iii. andre nyttiggørelsesoperationer (c) den mængde efter vægt, der bortskaffes efter affaldsbehandlingstype, og den samlede mængde, der opsummerer alle tre typer, med en opdeling mellem farligt affald og ikkefarligt affald. De affaldsbehandlingstyper, der skal offentliggøres, er: i. forbrænding ii. deponering og iii. andre bortskaffelsesoperationer (d) den samlede mængde og procentdel af ikkegenanvendt affald (91).

38.

Ved offentliggørelsen af affaldets sammensætning skal virksomheden angive: (a) de affaldsstrømme, der er relevante for dens sektor eller aktiviteter (f.eks. tailings for virksomheder i minesektoren, elektronisk affald for virksomheder i forbrugerelektroniksektoren eller madaffald for virksomheder i landbrugs- eller hotel- og restaurationssektoren) og (b) de materialer, der findes i affaldet (f.eks. biomasse, metaller, ikkemetalliske mineraler, plast, tekstiler, kritiske råmaterialer og sjældne jordarter).

39.

Virksomheden skal også oplyse den samlede mængde farligt affald og radioaktivt affald frembragt af virksomheden, hvis radioaktivt affald er defineret i artikel 3, stk. 7, i Rådets direktiv 2011/70/Euratom (92).

40.

Virksomheden skal fremlægge kontekstuelle oplysninger om de metoder, der anvendes til at beregne dataene, og navnlig de kriterier og antagelser, der anvendes til at bestemme og klassificere produkter, der er udformet efter cirkulære principper i henhold til punkt 35. Den skal angive, om dataene stammer fra direkte målinger eller skøn, og oplyse om de vigtigste antagelser, der er anvendt.

Oplysningskrav E5-6 — Forventede finansielle virkninger af væsentlige ressourceforbrug og risici og muligheder i forbindelse med den cirkulære økonomi

41.

Virksomheden skal offentliggøre de forventede finansielle virkninger af væsentlige risici og muligheder som følge af ressourceforbrug og virkninger i forbindelse med den cirkulære økonomi.

42.

De oplysninger, der kræves i punkt 41, omfatter desuden oplysninger om aktuelle finansielle virkninger på virksomhedens finansielle stilling, indtjening og pengestrømme i rapporteringsperioden, som kræves i henhold til ESRS 2 SBM-3, punkt 48, litra d). Formålet med dette oplysningskrav er at give en forståelse af: (a) forventede finansielle virkninger som følge af væsentlige risici som følge af materialeforbrug og den cirkulære økonomis virkninger og afhængighedsforhold, og hvordan disse risici har eller med rimelighed kan forventes at få en væsentlig indflydelse på virksomhedens finansielle stilling, indtjening og pengestrømme på kort, mellemlang og lang sigt og (b) forventede finansielle virkninger som følge af væsentlige muligheder i forbindelse med ressourceanvendelse og cirkulær økonomi.

43.

Oplysningerne skal omfatte: (a) en kvantificering af de forventede finansielle virkninger i pengeværdi, inden ressourceforbrug og foranstaltninger relateret til den cirkulære økonomi tages i betragtning, eller hvis det ikke er muligt uden unødige omkostninger eller bestræbelser, kvalitative oplysninger. For finansielle virkninger som følge af væsentlige muligheder er en kvantificering ikke påkrævet, hvis den ville føre til offentliggørelse, der ikke opfylder oplysningernes kvalitative karakteristika (se ESRS 1, tillæg B, Oplysningernes kvalitative karakteristika). (b) en beskrivelse af de virkninger, der tages i betragtning, de virkninger og afhængighedsforhold, som de vedrører, og de tidshorisonter, inden for hvilke de sandsynligvis vil blive til virkelighed (c) de kritiske antagelser, der er anvendt til at kvantificere de forventede finansielle virkninger, samt kilderne til og graden af usikkerhed ved disse antagelser.

ESRS S1

EGEN ARBEJDSSTYRKE

Indholdsfortegnelse

Målsætning

Interaktion med andre ESRS

Oplysningskrav

–

ESRS 2 Generelle oplysninger

Strategi

–

Oplysningskrav i forbindelse med ESRS 2 SBM-2 — Interessenternes interesser og synspunkter

–

Oplysningskrav i forbindelse med ESRS 2 SBM-3 — Væsentlige virkninger, risici og muligheder og deres samspil med strategi og forretningsmodel

Håndtering af virkninger, risici og muligheder

–

Oplysningskrav S1-1 — Politikker vedrørende egen arbejdsstyrke

–

Oplysningskrav S1-2 — Processer for samarbejde med egne arbejdstagere og arbejdstagerrepræsentanter om virkninger

–

Oplysningskrav S1-3 — Processer til afhjælpning af negative virkninger og kanaler, hvor egne arbejdstagere kan give udtryk for bekymring

–

Oplysningskrav S1-4 — Etablering af foranstaltninger vedrørende væsentlige virkninger på egen arbejdsstyrke og tilgange til at afbøde væsentlige risici og forfølge væsentlige muligheder i forbindelse med egen arbejdsstyrke og effektiviteten af disse foranstaltninger

Parametre og mål

–

Oplysningskrav S1-5 — Mål vedrørende håndtering af væsentlige negative virkninger, fremme af positive virkninger og håndtering af væsentlige risici og muligheder

–

Oplysningskrav S1-6 — Karakteristika for virksomhedens ansatte

–

Oplysningskrav S1-7 — Karakteristika for ikkeansatte arbejdstagere i virksomhedens egen arbejdsstyrke

–

Oplysningskrav S1-8 — Kollektive overenskomstforhandlinger og social dialog

–

Oplysningskrav S1-9 — Mangfoldighedsparametre

–

Oplysningskrav S1-10 — Tilstrækkelige lønninger

–

Oplysningskrav S1-11 — Social beskyttelse

–

Oplysningskrav S1-12 — Personer med handicap

–

Oplysningskrav S1-13 — Parametre for uddannelse og kompetenceudvikling

–

Oplysningskrav S1-14 — Sundheds- og sikkerhedsparametre

–

Oplysningskrav S1-15 — Parametre for balancen mellem arbejdsliv og privatliv

–

Oplysningskrav S1-16 — Kompensationsparametre (lønforskel og samlet kompensation)

–

Oplysningskrav S1-17 — Hændelser, klager og alvorlige virkninger på menneskerettighederne

Tillæg A:

Anvendelseskrav

–

Målsætning

–

ESRS 2 Generelle oplysninger

Strategi

–

Oplysningskrav i forbindelse med ESRS 2 SBM-2 — Interessenternes interesser og synspunkter

–

Oplysningskrav i forbindelse med ESRS 2 SBM-3 — Væsentlige virkninger, risici og muligheder og deres samspil med strategi og forretningsmodel

Håndtering af virkninger, risici og muligheder

–

Oplysningskrav S1-1 — Politikker vedrørende egen arbejdsstyrke

–

Oplysningskrav S1-2 — Processer for samarbejde med egne arbejdstagere og arbejdstagerrepræsentanter om virkninger

–

Oplysningskrav S1-3 — Processer til afhjælpning af negative virkninger og kanaler, hvor egne arbejdstagere kan give udtryk for bekymring

–

Oplysningskrav S1-4 — Etablering af væsentlige virkninger og tilgange til at afbøde væsentlige risici og forfølge væsentlige muligheder i forbindelse med egen arbejdsstyrke og effektiviteten af disse foranstaltninger og tilgange

Parametre og mål

–

Oplysningskrav S1-5 — Mål vedrørende håndtering af væsentlige virkninger, fremme af positive virkninger samt risici og muligheder

–

Oplysningskrav S1-6 — Karakteristika for virksomhedens ansatte

–

Oplysningskrav S1-7 — Karakteristika for ikkeansatte arbejdstagere i virksomhedens egen arbejdsstyrke

–

Oplysningskrav S1-8 — Kollektive overenskomstforhandlinger og social dialog

–

Oplysningskrav S1-9 — Mangfoldighedsparametre

–

Oplysningskrav S1-10 — Tilstrækkelige lønninger

–

Oplysningskrav S1-11 — Social beskyttelse

–

Oplysningskrav S1-12 — Personer med handicap

–

Oplysningskrav S1-13 — Parametre for uddannelse og udvikling af færdigheder

–

Oplysningskrav S1-14 — Sundheds- og sikkerhedsparametre

–

Oplysningskrav S1-15 — Balance mellem arbejdsliv og privatliv

–

Oplysningskrav S1-16 — Parametre for vederlag (lønforskel og samlet aflønning)

–

Oplysningskrav S1-17 — Hændelser, klager og alvorlige virkninger på menneskerettighederne

Tillæg A.1:

Anvendelseskrav for ESRS 2-relaterede oplysninger

Tillæg A.2:

Anvendelseskrav for ESRS S1-1 Politikker vedrørende egen arbejdsstyrke

Tillæg A.3:

Anvendelseskrav for ESRS S1-4 Etablering af foranstaltninger vedrørende væsentlige virkninger på egen arbejdsstyrke og tilgange til at afbøde væsentlige risici og forfølge væsentlige muligheder i forbindelse med egen arbejdsstyrke og effektiviteten af disse foranstaltninger

Tillæg A.4:

Anvendelseskrav for ESRS S1-5 Mål vedrørende håndtering af væsentlige negative virkninger, fremme af positive virkninger og håndtering af væsentlige risici og muligheder

Målsætning

1.

Formålet med denne standard er at specificere oplysningskrav, som vil gøre det muligt for brugerne af bæredygtighedserklæringen at forstå virksomhedens væsentlige virkning på dens egen arbejdsstyrke samt dermed forbundne væsentlige risici og muligheder, herunder: (a) hvordan virksomheden påvirker sin egen arbejdsstyrke med hensyn til væsentlige positive og negative faktiske eller potentielle virkninger (b) eventuelle foranstaltninger, der er truffet, og resultatet af sådanne foranstaltninger for at forebygge, afbøde eller afhjælpe faktiske eller potentielle negative virkninger og for at imødegå risici og muligheder (c) arten, typen og omfanget af virksomhedens væsentlige risici og muligheder i forbindelse med dens virkninger på og afhængighed af dens egen arbejdsstyrke, og hvordan virksomheden forvalter dem og (d) de finansielle virkninger for virksomheden på kort, mellemlang og lang sigt for væsentlige risici og muligheder som følge af virksomhedens virkninger på og afhængighed af dens egen arbejdsstyrke.

2.

For at opfylde målet kræver denne standard også en redegørelse for den generelle tilgang, som virksomheden anvender til at identificere og håndtere enhver væsentlig faktisk og potentiel virkning på dens egen arbejdsstyrke i forbindelse med følgende sociale, herunder menneskerettigheder, faktorer eller spørgsmål: (a) arbejdsvilkår, herunder: i. sikker beskæftigelse ii. arbejdstid. iii. tilstrækkelige lønninger iv. arbejdsmarkedsdialogen v. foreningsfrihed, eksistensen af samarbejdsudvalg og arbejdstagernes ret til information, høring og deltagelse vi. kollektive overenskomstforhandlinger, herunder andelen af ansatte i virksomheden, der er omfattet af kollektive overenskomster vii. balance mellem arbejdsliv og privatliv og viii. sundhed og sikkerhed. (b) ligebehandling og lige muligheder for alle, herunder: i. ligestilling mellem kønnene og lige løn for arbejde af samme værdi ii. uddannelse og kompetenceudvikling iii. beskæftigelse og inklusion af personer med handicap iv. foranstaltninger mod vold og chikane på arbejdspladsen og v. mangfoldighed. (c) andre arbejdsrelaterede rettigheder, herunder dem, der vedrører: i. børnearbejde ii. tvangsarbejde iii. ordentlige boligforhold og iv. privatlivets fred.

3.

Denne standard kræver også en redegørelse for, hvordan sådanne virkninger samt virksomhedens afhængighed af dens egen arbejdsstyrke kan skabe væsentlige risici eller muligheder for virksomheden. Med hensyn til lige muligheder kan forskelsbehandling af kvinder i forbindelse med ansættelse og forfremmelse f.eks. begrænse virksomhedens adgang til kvalificeret arbejdskraft og skade dens omdømme. Omvendt kan politikker, der har til formål at øge kvinders repræsentation i arbejdsstyrken og i den øverste ledelse, have positive virkninger, f.eks. ved at øge puljen af kvalificeret arbejdskraft og forbedre virksomhedens omdømme.

4.

Denne standard omfatter en virksomheds egen arbejdsstyrke, som omfatter både personer, der er i et ansættelsesforhold med virksomheden ("ansatte"), og ikkeansatte, som enten er personer med kontrakt med virksomheden om at levere arbejdskraft ("selvstændige") eller personer leveret af virksomheder, der primært beskæftiger sig med "beskæftigelse" (N78 i NACE). Se anvendelseskrav 3 for eksempler på, hvem der er omfattet af egen arbejdsstyrke. De oplysninger, der skal gives om ikkeansatte, berører ikke deres status i henhold til gældende arbejdsret.

5.

Denne standard omfatter ikke arbejdstagere i virksomhedens opstrøms eller nedstrøms værdikæde disse kategorier af arbejdstagere er omfattet af ESRS S2-Arbejdstagere i værdikæden.

6.

Standarden kræver, at virksomhederne beskriver deres egen arbejdsstyrke, herunder de vigtigste karakteristika ved de ansatte og ikkeansatte, der er en del af den. Denne beskrivelse giver brugerne en forståelse af strukturen i virksomhedens egen arbejdsstyrke og bidrager til at kontekstualisere oplysninger, der gives gennem andre oplysninger.

7.

Formålet med standarden er også at sætte brugerne i stand til at forstå, i hvilket omfang virksomheden tilpasser sig eller overholder internationale og europæiske menneskerettighedsinstrumenter og -konventioner, herunder de internationale grundlæggende menneskerettighedsinstrumenter, FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder og OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder, Den Internationale Arbejdsorganisations erklæring om grundlæggende principper og rettigheder på arbejdet og ILO's grundlæggende konventioner, FN's konvention om personer med handicap, den europæiske menneskerettighedskonvention, den reviderede europæiske socialpagt, Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, EU's politiske prioriteter som fastsat i den europæiske søjle for sociale rettigheder og EU-lovgivningen, herunder gældende EU-ret på det arbejdsretlige område.

Interaktion med andre ESRS

8.

Denne standard skal læses i sammenhæng med ESRS 1 Generelle principper og ESRS 2 Generelle krav.

9.

Denne standard skal læses i sammenhæng med ESRS S2 Arbejdstagere i værdikæden, ESRS S3 Berørte samfund og ESRS S4 Forbrugere og slutbrugere.

10.

Rapporteringen i henhold til denne standard skal være konsekvent, sammenhængende og, hvor det er relevant, være klart forbundet med rapportering af virksomhedens egen arbejdsstyrke i henhold til ESRS S2 for at sikre effektiv rapportering.

Oplysningskrav

ESRS 2 Generelle oplysninger

11.

Kravene i dette afsnit bør læses i sammenhæng med de oplysninger, der kræves i ESRS 2 om strategi (SBM). De deraf følgende oplysninger skal fremlægges sammen med de oplysninger, der kræves i henhold til ESRS 2, undtagen for ESRS 2 SBM-3, for hvilke virksomheden har mulighed for at fremlægge oplysningerne sammen med den emnespecifikke offentliggørelse.

Strategi

Oplysningskrav i forbindelse med ESRS 2 SBM-2 — Interessenternes interesser og synspunkter

12.

Ved besvarelsen af ESRS 2 SBM-2, skal virksomheden offentliggøre, hvordan interesserne, synspunkterne og rettighederne for personer i dens egen arbejdsstyrke, herunder respekt for deres menneskerettigheder, danner grundlag for dens strategi og forretningsmodel. Virksomhedens egen arbejdsstyrke er en vigtig gruppe af berørte interessenter.

Oplysningskrav i forbindelse med ESRS 2 SBM-3 — Væsentlige virkninger, risici og muligheder og deres samspil med strategi og forretningsmodel

13.

Ved besvarelsen af ESRS 2 SBM-3, punkt 48, skal virksomheden offentliggøre: (a) hvorvidt og hvordan den faktiske og potentielle virkning på dens egen arbejdsstyrke som identificeret i ESRS 2 IRO-1 Beskrivelse af processerne til identifikation og vurdering af væsentlige virkninger, risici og muligheder: i) stammer fra eller er forbundet med virksomhedens strategi og forretningsmodeller og ii) informerer og bidrager til at tilpasse virksomhedens strategi og forretningsmodel og (b) forholdet mellem dens væsentlige risici og muligheder som følge af virkninger på og afhængighed af egen arbejdsstyrke og dens strategi og forretningsmodel.

14.

Når virksomheden opfylder kravene i punkt 48, skal den offentliggøre, om alle personer i dens egen arbejdsstyrke, som kan blive væsentligt påvirket af virksomheden, er omfattet af dens offentliggørelse i henhold til ESRS 2. Disse væsentlige virkninger skal omfatte virkninger, der er forbundet med virksomhedens egne aktiviteter og dens værdikæde, herunder gennem dens produkter eller tjenesteydelser samt gennem dens forretningsforbindelser. Desuden skal virksomheden fremlægge følgende oplysninger: (a) en kort beskrivelse af de typer ansatte og ikkeansatte i dens egen arbejdsstyrke, som er genstand for væsentlige virkninger af dens aktiviteter, og det præciseres, om de er ansatte, selvstændige eller personer, der leveres af tredjepartsvirksomheder, der primært beskæftiger sig med ansættelsesaktiviteter (b) i tilfælde af væsentlige negative virkninger, uanset om de enten er i) udbredte eller systemiske i situationer, hvor virksomheden opererer (f.eks. børnearbejde eller tvangsarbejde eller obligatorisk arbejde i specifikke lande eller regioner uden for EU), eller ii) vedrører individuelle hændelser (f.eks. en industriulykke eller et olieudslip) (c) hvis der er tale om væsentlige positive virkninger, en kort beskrivelse af de aktiviteter, der resulterer i positive virkninger, de typer af ansatte og ikkeansatte i dens egen arbejdsstyrke, der påvirkes positivt eller kan påvirkes positivt virksomheden kan også oplyse, om de positive virkninger forekommer i bestemte lande eller regioner (d) eventuelle væsentlige risici og muligheder for virksomheden som følge af virkninger på og afhængighed af dens egen arbejdsstyrke (e) enhver væsentlig virkning på dens egen arbejdsstyrke, som kan opstå som følge af omstillingsplaner for reduktion af negative virkninger på miljøet og opnåelse af grønnere og klimaneutrale aktiviteter, herunder oplysninger om virkningerne på egen arbejdsstyrke som følge af virksomhedens planer og foranstaltninger til reduktion af CO2-emissioner i overensstemmelse med internationale aftaler. Virkninger, risici og muligheder omfatter omstruktureringer og tab af arbejdspladser samt muligheder som følge af jobskabelse og omskoling eller opkvalificering (f) operationer, hvor der er betydelig risiko for tilfælde af tvangsarbejde (94), enten med hensyn til: i. type af proces (f.eks. fremstillingsanlæg) eller ii. lande eller geografiske områder med operationer, der anses for at være risikobehæftede (g) operationer med betydelig risiko for tilfælde af børnearbejde (95), enten med hensyn til: i. type af proces (f.eks. fremstillingsanlæg) eller ii. lande eller geografiske områder med operationer, der anses for at være i fare.

15.

Ved beskrivelsen af de vigtigste typer personer i dens egen arbejdsstyrke, som påvirkes eller kan blive negativt påvirket, på grundlag af væsentlighedsvurderingen i ESRS 2 IRO 1, skal virksomheden offentliggøre, om og hvordan den har udviklet en forståelse af, hvordan personer med særlige karakteristika, personer, der arbejder i særlige sammenhænge, eller personer, der udfører bestemte aktiviteter, kan være udsat for større risiko for skade.

16.

Virksomheden skal offentliggøre, hvilke af dens eventuelle væsentlige risici og muligheder, der opstår som følge af virkninger på og afhængighed af personer i dens egen arbejdsstyrke, der vedrører specifikke grupper af personer (f.eks. bestemte aldersgrupper eller personer, der arbejder i en bestemt fabrik eller et bestemt land) snarere end hele dens egen arbejdsstyrke (f.eks. en generel lønnedsættelse eller uddannelse, der tilbydes alle personer i dens egen arbejdsstyrke).

Håndtering af virkninger, risici og muligheder

Oplysningskrav S1-1 — Politikker vedrørende egen arbejdsstyrke

17.

Virksomheden skal beskrive sine politikker for håndtering af dens væsentlige virkning på sin egen arbejdsstyrke, samt tilknyttede væsentlige risici og muligheder.

18.

Formålet med dette oplysningskrav er at gøre det muligt at forstå, i hvilket omfang virksomheden har politikker, der specifikt vedrører identifikation, vurdering, ledelse og/eller afhjælpning af væsentlige virkninger på virksomhedens egen arbejdsstyrke, samt politikker, der omfatter væsentlige virkninger, risici og muligheder i forbindelse med dens egen arbejdsstyrke.

19.

Den offentliggørelse, der kræves i henhold til punkt 17, skal indeholde oplysninger om virksomhedens politikker for håndtering af dens væsentlige virkninger, risici og muligheder i forbindelse med dens egen arbejdsstyrke i overensstemmelse med ESRS 2 MDR-P Politikker vedtaget til håndtering af væsentlige bæredygtighedsspørgsmål. Desuden skal virksomheden angive, om sådanne politikker omfatter specifikke grupper inden for dens egen arbejdsstyrke eller hele dens egen arbejdsstyrke.

20.

Virksomheden skal beskrive sine menneskerettighedspolitiske forpligtelser (96), der er relevante for dens egen arbejdsstyrke, herunder de processer og mekanismer til overvågning af overholdelsen af FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder, ILO's erklæring om grundlæggende principper og rettigheder på arbejdet og OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder (97). I sin offentliggørelse skal den fokusere på de spørgsmål, der er væsentlige i forbindelse med, samt sin generelle tilgang til: (a) respekt for menneskerettighederne, herunder arbejdstagerrettigheder, for personer i dens egen arbejdsstyrke (b) samarbejde med mennesker i dens egen arbejdsstyrke og (c) foranstaltninger, der skal tilvejebringe og/eller gøre det muligt at afhjælpe virkninger på menneskerettighederne.

21.

Virksomheden skal offentliggøre, om og hvordan dens politikker med hensyn til dens egen arbejdsstyrke er i overensstemmelse med relevante internationalt anerkendte instrumenter, herunder FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder (98).

22.

Virksomheden skal angive, om dens politikker i forhold til dens egen arbejdsstyrke udtrykkeligt omhandler menneskehandel (99), tvangsarbejde og børnearbejde.

23.

Virksomheden skal angive, om den har en politik for forebyggelse af arbejdsulykker eller et ledelsessystem (100).

24.

Virksomheden skal offentliggøre: (a) om den har specifikke politikker til bekæmpelse af forskelsbehandling, herunder chikane, fremme af lige muligheder og andre måder at fremme mangfoldighed og inklusion på (b) om følgende grunde til forskelsbehandling specifikt er omfattet af politikken: race og etnisk oprindelse, farve, køn, seksuel orientering, kønsidentitet, handicap, alder, religion, politisk anskuelse, national udvinding eller social oprindelse eller andre former for forskelsbehandling, der er omfattet af EU-lovgivningen og national lovgivning (c) om virksomheden har specifikke politiske forpligtelser vedrørende inklusion eller positiv særbehandling af personer fra grupper, der er særligt udsatte for sin egen arbejdsstyrke, og i bekræftende fald hvilke forpligtelser der er tale om, og (d) hvorvidt og hvordan disse politikker gennemføres ved hjælp af specifikke procedurer for at sikre, at forskelsbehandling forebygges, afbødes og følges op, når den er opdaget, samt for at fremme mangfoldighed og inklusion generelt.

Oplysningskrav S1-2 — Processer for samarbejde med egen arbejdsstyrke og arbejdstagerrepræsentanter om virkninger

25.

Virksomheden skal offentliggøre sine generelle processer for dialog med personer i dens egen arbejdsstyrke og arbejdstagerrepræsentanter om de faktiske og potentielle konsekvenser for dens egen arbejdsstyrke.

26.

Formålet med dette oplysningskrav er at gøre det muligt at forstå, hvordan virksomheden som led i sin igangværende due diligence-proces engagerer sig med personer i dens egen arbejdsstyrke og arbejdstagerrepræsentanter om væsentlige, faktiske og potentielle, positive og/eller negative virkninger, der påvirker eller sandsynligvis vil påvirke dem, og om og hvordan der tages hensyn til dens egne arbejdsstyrkers perspektiver i virksomhedens beslutningsprocesser.

27.

Virksomheden skal offentliggøre, om og hvordan perspektiverne for dens egen arbejdsstyrke danner grundlag for dens beslutninger eller aktiviteter, der har til formål at styre de faktiske og potentielle virkninger for dens egen arbejdsstyrke. Dette skal, hvor det er relevant, omfatte en redegørelse for: (a) om der er tale om direkte kontakt med virksomhedens egen arbejdsstyrke eller arbejdstagerrepræsentanter (b) de(n) fase(er), hvor engagementet finder sted, typen af engagement og engagementets hyppighed (c) den funktion og den øverste rolle i virksomheden, der har det operationelle ansvar for at sikre, at dette engagement finder sted, og at resultaterne danner grundlag for virksomhedens tilgang (d) hvor det er relevant, en global rammeaftale eller andre aftaler, som virksomheden har med arbejdstagerrepræsentanter vedrørende overholdelse af menneskerettighederne for dens egen arbejdsstyrke, herunder en redegørelse for, hvordan aftalen sætter virksomheden i stand til at få indsigt i perspektiverne for dens egen arbejdsstyrke, og (e) hvis det er relevant, hvordan virksomheden vurderer effektiviteten af sit engagement med sin egen arbejdsstyrke, herunder, hvor det er relevant, eventuelle aftaler eller resultater, der resulterer heri.

28.

Hvor det er relevant, skal virksomheden offentliggøre, hvilke skridt den tager for at få indsigt i perspektiverne for personer i dens egen arbejdsstyrke, som kan være særligt sårbare over for virkninger og/eller marginaliserede (f.eks. kvinder, migranter, personer med handicap).

29.

Hvis virksomheden ikke kan fremlægge ovennævnte krævede oplysninger, fordi den ikke har vedtaget en generel procedure for samarbejde med sine egen arbejdsstyrke, skal den offentliggøre, at dette er tilfældet. Den kan offentliggøre en tidsramme, inden for hvilken den har til hensigt at indføre en sådan proces.

Oplysningskrav S1-3 — Processer til afhjælpning af negative virkninger og kanaler, hvor egen arbejdsstyrke kan give udtryk for bekymring

30.

Virksomheden skal beskrive de processer, den har indført for at sørge for eller samarbejde om at afhjælpe negative virkninger for personer i dens egen arbejdsstyrke, som virksomheden er forbundet med, samt de kanaler, der er til rådighed for dens egen arbejdsstyrke til at give udtryk for betænkeligheder og få dem adresseret.

31.

Formålet med dette oplysningskrav er at gøre det muligt at forstå de formelle måder, hvorpå virksomhedens egen arbejdsstyrke kan gøre deres bekymringer og behov direkte tilgængelige for virksomheden, og/eller hvorigennem virksomheden støtter tilgængeligheden af sådanne kanaler (f.eks. klagemekanismer) på arbejdspladsen, og hvordan der følges op på de pågældende personer med hensyn til de rejste spørgsmål og disse kanalers effektivitet.

32.

Virksomheden beskriver de processer, der er indført for at dække de områder, der er defineret i punkt 2 i afsnittet Formål, ved at offentliggøre følgende oplysninger: (a) sin generelle tilgang til og processer for tilvejebringelse af eller bidrag til afhjælpning, hvis den har forårsaget eller bidraget til en væsentlig negativ virkning på personer i dens egen arbejdsstyrke, herunder hvorvidt og hvordan virksomheden vurderer, at de leverede afhjælpende foranstaltninger er effektive (b) eventuelle specifikke kanaler, som den har indført, for at dens egen arbejdsstyrke kan give udtryk for sine bekymringer eller behov direkte over for virksomheden og få dem adresseret, herunder om disse er etableret af virksomheden selv og/eller gennem deltagelse i tredjepartsmekanismer (c) hvorvidt virksomheden har en klagemekanisme i forbindelse med personalespørgsmål (101), og (d) de processer, hvorigennem virksomheden støtter tilgængeligheden af sådanne kanaler på arbejdspladsen for sin egen arbejdsstyrke og (e) hvordan den sporer og overvåger spørgsmål, der rejses og tackles, og hvordan den sikrer kanalernes effektivitet, herunder gennem inddragelse af interessenter, der er tiltænkte brugere.

33.

Virksomheden skal offentliggøre, om og hvordan den vurderer, at personer i dens egen arbejdsstyrke har kendskab til og tillid til disse strukturer eller processer som et middel til at give udtryk for deres bekymringer eller behov og få dem håndteret. Desuden skal virksomheden offentliggøre, om den har indført politikker for beskyttelse af personer, der anvender dem, herunder arbejdstagerrepræsentanter, mod repressalier. Hvis sådanne oplysninger er blevet offentliggjort i overensstemmelse med ESRS G1-1, kan virksomheden henvise til disse oplysninger.

34.

Hvis virksomheden ikke kan offentliggøre ovennævnte krævede oplysninger, fordi den ikke har indført en kanal til at give udtryk for betænkeligheder, og/eller ikke støtter, at der findes en sådan kanal på arbejdspladsen for dens egen arbejdsstyrke, skal den offentliggøre, at dette er tilfældet. Den kan offentliggøre en tidsramme, inden for hvilken den har til hensigt at etablere en sådan kanal.

Oplysningskrav S1-4 — Etablering af foranstaltninger vedrørende væsentlige virkninger på egen arbejdsstyrke og tilgange til håndtering af væsentlige risici og udnyttelse af væsentlige muligheder i forbindelse med egen arbejdsstyrke og effektiviteten af disse foranstaltninger

35.

Virksomheden skal offentliggøre, hvordan den træffer foranstaltninger til at imødegå væsentlige negative og positive virkninger, styre væsentlige risici og forfølge væsentlige muligheder i forbindelse med sin egen arbejdsstyrke samt effektiviteten af disse foranstaltninger.

36.

Dette oplysningskrav har to formål. For det første skal den gøre det muligt at forstå alle foranstaltninger og initiativer, hvorigennem virksomheden søger at: (a) forebygge, afbøde og afhjælpe negative væsentlige virkninger på sin egen arbejdsstyrke og/eller (b) opnå positive væsentlige virkninger for sin egen arbejdsstyrke. For det andet skal den gøre det muligt at forstå, hvordan virksomheden håndterer de væsentlige risici og udnytter de væsentlige muligheder, der er forbundet med dens egen arbejdsstyrke.

37.

Virksomheden skal give en kort beskrivelse af handlingsplanerne og ressourcerne til håndtering af dens væsentlige virkninger, risici og muligheder for sin egen arbejdsstyrke i overensstemmelse med ESRS 2 MDR-A Foranstaltninger og ressourcer i forbindelse med bæredygtighedsspørgsmål.

38.

I forbindelse med de væsentlige virkninger af dens egen arbejdsstyrke skal virksomheden beskrive: (a) foranstaltninger, der er truffet, planlagt eller undervejs for at forebygge eller afbøde væsentlige negative virkninger for dens egen arbejdsstyrke (b) hvorvidt og hvordan den har truffet foranstaltninger for at tilvejebringe eller muliggøre afhjælpning i forbindelse med en faktisk væsentlig påvirkning (c) eventuelle yderligere foranstaltninger eller initiativer, som den har iværksat med det primære formål at skabe positive virkninger for sin egen arbejdsstyrke og (d) hvordan den sporer og vurderer effektiviteten af disse foranstaltninger og initiativer med hensyn til at levere resultater til sin egen arbejdsstyrke.

39.

I forbindelse med punkt 36 skal virksomheden beskrive de processer, hvorved den identificerer, hvilke foranstaltninger der er nødvendige og hensigtsmæssige som reaktion på en bestemt faktisk eller potentiel negativ virkning på dens egen arbejdsstyrke.

40.

I forbindelse med væsentlige risici og muligheder skal virksomheden beskrive: (a) hvilke foranstaltninger der er planlagt eller undervejs for at afbøde væsentlige risici for virksomheden som følge af dens virkninger på og afhængighed af dens egen arbejdsstyrke, og hvordan den sporer effektiviteten i praksis og (b) hvilke foranstaltninger der er planlagt eller undervejs med henblik på at forfølge væsentlige muligheder for virksomheden i forhold til dens egen arbejdsstyrke.

41.

Virksomheden skal offentliggøre, om og hvordan den sikrer, at dens egen praksis ikke forårsager eller bidrager til væsentlige negative virkninger på egen arbejdsstyrke, herunder, hvor det er relevant, dens praksis i forbindelse med indkøb, salg og dataanvendelse. Dette kan omfatte oplysning om, hvilken tilgang der anvendes, når der opstår spændinger mellem forebyggelse eller afbødning af væsentlige negative virkninger og andet pres fra erhvervslivet.

42.

Når virksomheden offentliggør de oplysninger, der kræves i henhold til punkt 40, skal den tage hensyn til ESRS 2 MDR-T Sporing af effektiviteten af politikker og foranstaltninger gennem mål, hvis den evaluerer effektiviteten af en handling ved at fastsætte et mål.

43.

Virksomheden skal offentliggøre, hvilke ressourcer der er afsat til håndtering af dens væsentlige virkninger, med oplysninger, der gør det muligt for brugerne at få en forståelse af, hvordan de væsentlige virkninger håndteres.

Parametre og mål

Oplysningskrav S1-5 — Mål vedrørende håndtering af væsentlige negative virkninger, fremme af positive virkninger og håndtering af væsentlige risici og muligheder

44.

Virksomheden skal offentliggøre de tidsbestemte og resultatorienterede mål, den måtte have fastsat vedrørende: (a) mindskelse af de negative konsekvenser for sin egen arbejdsstyrke og/eller (b) fremme af positive virkninger for sin egen arbejdsstyrke og/eller (c) håndtering af væsentlige risici og muligheder i forbindelse med dens egen arbejdsstyrke.

45.

Formålet med dette oplysningskrav er at gøre det muligt at forstå, i hvilket omfang virksomheden anvender resultatorienterede mål til at fremme og måle sine fremskridt med hensyn til at afhjælpe sine væsentlige negative virkninger og/eller fremme positive virkninger for sin egen arbejdsstyrke og/eller håndtere væsentlige risici og muligheder i forbindelse med sin egen arbejdsstyrke.

46.

Den sammenfattende beskrivelse af målene for håndtering af dens væsentlige virkninger, risici og muligheder i forbindelse med virksomhedens egen arbejdsstyrke skal indeholde de oplysningskrav, der er defineret i ESRS 2 MDR-T.

47.

Virksomheden skal offentliggøre processen for fastsættelse af målene, herunder om og hvordan virksomheden har engageret sig direkte med sin egen arbejdsstyrke eller arbejdstagerrepræsentanter i: (a) fastsættelse af sådanne mål (b) sporing af virksomhedens resultater i forhold til dem og (c) identificere eventuelle erfaringer eller forbedringer som følge af virksomhedens resultater.

Oplysningskrav S1-6 — Karakteristika for virksomhedens ansatte

48.

Virksomheden skal beskrive de vigtigste karakteristika for de ansatte i dens egen arbejdsstyrke.

49.

Formålet med dette oplysningskrav er at give indsigt i virksomhedens tilgang til beskæftigelse, herunder omfanget og arten af virkningerne af dens ansættelsespraksis, at give kontekstuelle oplysninger, der gør det lettere at forstå de oplysninger, der rapporteres i andre oplysninger, og at tjene som grundlag for beregning af kvantitative parametre, der skal offentliggøres i henhold til andre oplysningskrav i denne standard.

50.

Ud over de oplysninger, der kræves i henhold til stk. 40, litra a), nr. iii, i ESRS 2 Generelle oplysninger, skal virksomheden oplyse: (a) det samlede antal ansatte efter antal ansatte og opdelinger efter køn og efter land for lande, hvor virksomheden har mindst 50 ansatte, hvilket udgør mindst 10 % af dens samlede antal ansatte (b) det samlede antal ansatte eller fuldtidsækvivalenter (FTE) af: i. fastansatte og opdeling efter køn ii. midlertidigt ansatte og opdeling efter køn og iii. ansatte med ikkegaranterede timer, og opdeling efter køn (c) det samlede antal ansatte, der har forladt virksomheden i løbet af rapporteringsperioden, og andelen af ansatte, der er skiftet ud i rapporteringsperioden (d) en beskrivelse af de metoder og antagelser, der er anvendt til at indsamle dataene, herunder om tallene rapporteres: i. antal beskæftigede eller fuldtidsækvivalenter (FTÆ) (herunder en redegørelse for, hvordan fuldtidsækvivalenter er defineret) og ii. ved udgangen af rapporteringsperioden som et gennemsnit i hele rapporteringsperioden eller ved hjælp af en anden metode. (e) hvor det er relevant, en angivelse af kontekstuelle oplysninger, der er nødvendige for at forstå dataene (f.eks. for at forstå udsving i antallet af ansatte i løbet af rapporteringsperioden) og (f) en krydshenvisning mellem de oplysninger, der rapporteres i henhold til litra a) ovenfor, og det mest repræsentative tal i årsregnskabet.

51.

For så vidt angår de oplysninger, der er omhandlet i punkt 50, litra b), kan virksomheden desuden offentliggøre opdelingen efter region.

52.

Virksomheden kan i antal beskæftigede eller fuldtidsækvivalenter (FTE) offentliggøre følgende oplysninger: (a) fuldtidsansatte og opdeling efter køn og region og (b) deltidsansatte og opdeling efter køn og region.

Oplysningskrav S1-7 — Karakteristika for ikkeansatte i virksomhedens egen arbejdsstyrke

53.

Virksomheden skal beskrive de vigtigste karakteristika for ikkeansatte i sin egen arbejdsstyrke.

54.

Formålet med dette oplysningskrav er at give indsigt i virksomhedens tilgang til beskæftigelse, herunder omfanget og arten af virkningerne af dens ansættelsespraksis, at give kontekstuelle oplysninger, der gør det lettere at forstå de oplysninger, der rapporteres i andre oplysninger, og at tjene som grundlag for beregning af kvantitative parametre, der skal offentliggøres i henhold til andre oplysningskrav i denne standard. Det giver også mulighed for at forstå, hvor meget virksomheden er afhængig af ikkeansatte som en del af dens arbejdsstyrke.

55.

De oplysninger, der kræves i henhold til punkt 53, skal omfatte: (a) en angivelse af det samlede antal ikkeansatte i virksomhedens egen arbejdsstyrke, dvs. enten personer med kontrakt med virksomheden om at levere arbejdskraft ("selvstændige") eller personer leveret af virksomheder, der primært beskæftiger sig med "beskæftigelse" (N78 i NACE). (b) en redegørelse for de metoder og antagelser, der er anvendt til at indsamle dataene, herunder om antallet af ikkeansatte rapporteres: i. i antal beskæftigede eller fuldtidsækvivalenter (FTÆ) (herunder en definition af, hvordan fuldtidsækvivalenter defineres) og ii. ved udgangen af rapporteringsperioden som et gennemsnit i hele rapporteringsperioden eller ved hjælp af en anden metode. (c) hvor det er relevant, en angivelse af kontekstuelle oplysninger, der er nødvendige for at forstå dataene (f.eks. betydelige udsving i antallet af ikkeansatte i virksomhedens egen arbejdsstyrke i rapporteringsperioden og mellem den nuværende og den foregående rapporteringsperiode).

56.

For så vidt angår de oplysninger, der er anført i punkt 55, litra a), kan virksomheden offentliggøre de mest almindelige typer ikkeansatte (f.eks. selvstændige, personer, der leveres af virksomheder, der primært beskæftiger sig med beskæftigelse, og andre typer, der er relevante for virksomheden), deres forhold til virksomheden og den type arbejde, de udfører.

57.

Hvis der ikke foreligger data, skal virksomheden anslå antallet og angive, at den har gjort det. Når virksomheden foretager skøn, skal den beskrive grundlaget for udarbejdelsen af dette skøn.

Oplysningskrav S1-8 — Kollektive overenskomstforhandlinger og social dialog

58.

Virksomheden skal offentliggøre oplysninger om, i hvilket omfang dens ansattes arbejds- og ansættelsesvilkår er fastsat eller påvirket af kollektive overenskomster, og om, i hvilket omfang dens ansatte er repræsenteret i den sociale dialog i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) på etablerings- og europæisk plan.

59.

Formålet med dette oplysningskrav er at gøre det muligt for virksomhedens egne ansatte at forstå, hvilke kollektive overenskomster og den sociale dialog der er omfattet.

60.

Virksomheden skal offentliggøre: (a) den procentvise andel af det samlede antal ansatte, der er omfattet af kollektive overenskomster (b) i EØS, uanset om den har en eller flere kollektive overenskomster, og i bekræftende fald den samlede procentdel af de ansatte, der er omfattet af sådanne overenskomster, for hvert land, hvor den har en betydelig beskæftigelse, defineret som mindst 50 ansatte, der udgør mindst 10 % af det samlede antal ansatte, og (c) uden for EØS den procentdel af virksomhedens egne ansatte, der er omfattet af kollektive overenskomster efter region.

61.

For ansatte, der ikke er omfattet af kollektive overenskomster, kan virksomheden offentliggøre, om den fastsætter deres arbejds- og ansættelsesvilkår på grundlag af kollektive overenskomster, der omfatter dens øvrige ansatte, eller på grundlag af kollektive overenskomster fra andre virksomheder.

62.

Virksomheden kan offentliggøre, i hvilket omfang arbejds- og ansættelsesvilkår for ikkeansatte i dens egen arbejdsstyrke er fastsat eller påvirket af kollektive overenskomster, herunder et skøn over dækningsgraden.

63.

Virksomheden skal offentliggøre følgende oplysninger i forbindelse med den sociale dialog: (a) den samlede procentdel af ansatte, der dækkes af arbejdstagerrepræsentanter, rapporteret på landeniveau for hvert EØS-land, hvor virksomheden har betydelig beskæftigelse, og (b) eksistensen af en aftale med de ansatte om repræsentation ved et europæisk samarbejdsudvalg (EWC), et samarbejdsudvalg for Societas Europaea (SE) eller et samarbejdsudvalg for Societas Cooperativa Europaea (SCE).

Oplysningskrav S1-9 — Mangfoldighedsparametre

64.

Virksomheden skal offentliggøre kønsfordelingen i den øverste ledelse og aldersfordelingen blandt sine ansatte.

65.

Formålet med dette oplysningskrav er at gøre det muligt at forstå kønsdiversitet på topledelsesniveau og de ansattes aldersfordeling.

66.

Virksomheden skal offentliggøre: (a) kønsfordelingen i antal og procentdel på topledelsesniveau og (b) fordelingen af ansatte efter aldersgruppe: under 30 år, 30-50 år, over 50 år.

Oplysningskrav S1-10 — Tilstrækkelige lønninger

67.

Virksomheden skal offentliggøre, om dens ansatte modtager en tilstrækkelig løn eller ej, og hvis ikke alle aflønnes en tilstrækkelig løn, hvilke lande der er berørt, og hvor stor en procentdel af medarbejderne der er tale om.

68.

Formålet med dette oplysningskrav er at gøre det muligt at forstå, hvorvidt alle virksomhedens ansatte modtager en tilstrækkelig løn i overensstemmelse med de gældende benchmarks.

69.

Virksomheden skal offentliggøre, om alle dens ansatte modtager en tilstrækkelig løn i overensstemmelse med de gældende benchmarks. Hvis dette er tilfældet, vil dette være tilstrækkeligt til at opfylde dette oplysningskrav, og der er ikke behov for yderligere oplysninger.

70.

Hvis ikke alle dens ansatte modtager en tilstrækkelig løn i overensstemmelse med de gældende benchmarks, skal virksomheden offentliggøre de lande, hvor medarbejderne tjener under det gældende passende lønbenchmark, og den procentdel af ansatte, der tjener under det gældende passende lønbenchmark for hvert af disse lande.

71.

Virksomheden kan også offentliggøre de oplysninger, der er specificeret i dette oplysningskrav, for så vidt angår ikkeansatte i dens arbejdsstyrke.

Oplysningskrav S1-11 — Social beskyttelse

72.

Virksomheden skal offentliggøre, om dens ansatte er omfattet af social beskyttelse mod indkomsttab som følge af større livsbegivenheder, og, hvis dette ikke er tilfældet, de lande, hvor dette ikke er tilfældet.

73.

Formålet med dette oplysningskrav er at gøre det muligt at forstå, om virksomhedens ansatte er omfattet af social beskyttelse mod indkomsttab som følge af større livsbegivenheder, og hvis dette ikke er tilfældet, de lande, hvor dette ikke er tilfældet.

74.

Virksomheden skal offentliggøre, om alle dens ansatte er omfattet af social beskyttelse, gennem offentlige programmer eller gennem ydelser, der tilbydes af virksomheden, mod indkomsttab som følge af en af følgende større begivenheder i livet: (a) sygdom (b) arbejdsløshed fra det tidspunkt, hvor den egne ansatte arbejder for virksomheden (c) arbejdsskade og erhvervet invaliditet (d) forældreorlov og (e) pensionering. Hvis dette er tilfældet, er dette tilstrækkeligt til at opfylde dette oplysningskrav, og der er ikke behov for yderligere oplysninger.

75.

Hvis ikke alle dens ansatte er omfattet af social beskyttelse i henhold til punkt 72, skal virksomheden desuden oplyse de lande, hvor medarbejderne ikke har social beskyttelse for så vidt angår en eller flere af de i punkt 72 anførte typer af begivenheder, og for hvert af disse lande de typer ansatte, der ikke har social beskyttelse i forbindelse med hver relevant større begivenhed i livet.

76.

Virksomheden kan også offentliggøre de oplysninger, der er specificeret i dette oplysningskrav, for så vidt angår ikkeansatte i dens arbejdsstyrke.

Oplysningskrav S1-12 — Personer med handicap

77.

Virksomheden skal offentliggøre procentdelen af sine egne ansatte med handicap.

78.

Formålet med dette oplysningskrav er at gøre det muligt at forstå, i hvilket omfang personer med handicap er omfattet af virksomhedens ansatte.

79.

Virksomheden skal offentliggøre procentdelen af personer med handicap blandt sine ansatte, der er underlagt retlige begrænsninger for indsamlingen af data.

80.

Virksomheden kan offentliggøre procentdelen af ansatte med handicap med en opdeling efter køn.

Oplysningskrav S1-13 — Parametre for uddannelse og kompetenceudvikling

81.

Virksomheden skal offentliggøre, i hvilket omfang dens ansatte tilbydes uddannelse og kompetenceudvikling.

82.

Formålet med dette oplysningskrav er at gøre det muligt at forstå de uddannelses- og færdighedsudviklingsrelaterede aktiviteter, som de ansatte har fået tilbudt inden for rammerne af den fortsatte faglige vækst, med henblik på at forbedre medarbejdernes kvalifikationer og fremme den fortsatte beskæftigelsesegnethed.

83.

De oplysninger, der kræves i henhold til punkt 81, skal omfatte: (a) procentdelen af ansatte, der deltog i regelmæssige evalueringer af resultater og karriereudvikling disse oplysninger skal opdeles efter køn (b) det gennemsnitlige antal uddannelsestimer pr. ansat og efter køn.

84.

Virksomheden kan offentliggøre opdelinger efter medarbejderkategori for procentdelen af ansatte, der har deltaget i regelmæssige resultater og karriereudvikling, og for det gennemsnitlige antal uddannelsestimer pr. ansat.

85.

Virksomheden kan også offentliggøre de oplysninger, der er specificeret i dette oplysningskrav, for så vidt angår ikkeansatte i dens arbejdsstyrke.

Oplysningskrav S1-14 — Sundheds- og sikkerhedsparametre

86.

Virksomheden skal offentliggøre oplysninger om, i hvilket omfang dens eget personale er dækket af dens arbejdsmiljøledelsessystem, og antallet af hændelser i forbindelse med arbejdsrelaterede skader, dårligt helbred og dødsfald blandt dens egen arbejdsstyrke. Den skal desuden offentliggøre antallet af dødsfald som følge af arbejdsrelaterede skader og arbejdsrelateret dårligt helbred for andre arbejdstagere, der arbejder på virksomhedens arbejdssteder.

87.

Formålet med dette oplysningskrav er at gøre det muligt at forstå dækningen, kvaliteten og resultaterne af det sundheds- og sikkerhedsledelsessystem, der er oprettet for at forebygge arbejdsrelaterede skader.

88.

De oplysninger, der kræves i henhold til punkt 86, skal omfatte følgende oplysninger, i givet fald opdelt efter ansatte og ikkeansatte i virksomhedens egen arbejdsstyrke: (a) procentdelen af ansatte i virksomhedens egen arbejdsstyrke, som er omfattet af virksomhedens arbejdsmiljøledelsessystem baseret på lovkrav og/eller anerkendte standarder eller retningslinjer (b) antallet af dødsfald (102) som følge af arbejdsrelaterede skader og arbejdsrelateret dårligt helbred (c) antal og andel af arbejdsrelaterede ulykker, der kan registreres (d) for så vidt angår virksomhedens ansatte, antallet af tilfælde af arbejdsrelateret dårligt helbred, der kan registreres, med forbehold af retlige begrænsninger med hensyn til indsamling af data og (e) for så vidt angår virksomhedens ansatte, antallet af tabte dage som følge af arbejdsrelaterede skader og dødsfald som følge af arbejdsulykker, arbejdsrelateret dårligt helbred og dødsfald som følge af dårligt helbred (103). Oplysningerne i litra b) skal også rapporteres for andre arbejdstagere, der arbejder på virksomhedens steder, såsom arbejdstagere i værdikæden, hvis de arbejder på virksomhedens steder.

89.

Virksomheden kan også offentliggøre de oplysninger, der er anført i punkt 88, litra d) og e), for så vidt angår ikkeansatte.

90.

Desuden kan virksomheden medtage følgende yderligere oplysninger om sundheds- og sikkerhedsdækningen: procentdelen af egne arbejdstagere, der er omfattet af et sundheds- og sikkerhedsledelsessystem, som er baseret på lovkrav og/eller anerkendte standarder eller retningslinjer, og som er blevet revideret internt og/eller revideret eller certificeret af en ekstern part.

Oplysningskrav S1-15 — Parametre for balancen mellem arbejdsliv og privatliv

91.

Virksomheden skal offentliggøre, i hvilket omfang de ansatte har ret til og gør brug af familierelateret orlov.

92.

Formålet med dette oplysningskrav er at give en forståelse af de ansattes ret og faktiske praksis til at tage familierelateret orlov på en kønsretfærdig måde, da det er en af dimensionerne af balancen mellem arbejdsliv og privatliv.

93.

De oplysninger, der kræves i henhold til punkt 91, skal omfatte: (a) procentdelen af ansatte, der har ret til familierelateret orlov og (b) procentdelen af berettigede ansatte, der tog familierelateret orlov, og en opdeling efter køn.

94.

Hvis alle virksomhedens ansatte har ret til familierelateret orlov gennem socialpolitik og/eller kollektive overenskomster, er det tilstrækkeligt at oplyse herom for at opfylde kravet i punkt 93a.

Oplysningskrav S1-16 — Parametre for vederlag (lønforskel og samlet aflønning)

95.

Virksomheden skal offentliggøre den procentvise lønforskel mellem dens kvindelige og mandlige ansatte og forholdet mellem aflønningen af den højeste lønnede person og medianlønnen for dens ansatte.

96.

Dette oplysningskrav har to formål: at gøre det muligt at forstå omfanget af eventuelle lønforskelle mellem kvinder og mænd blandt virksomhedens ansatte og at give indsigt i omfanget af lønforskelle i virksomheden og i, om der er store lønforskelle.

97.

De oplysninger, der kræves i henhold til punkt 95, skal omfatte: (a) den kønsbestemte lønforskel, defineret som forskellen i de gennemsnitlige lønniveauer mellem kvindelige og mandlige ansatte, udtrykt i procent af det gennemsnitlige lønniveau for mandlige ansatte (104) (b) den samlede årlige vederlagsratio for den højest betalte person i forhold til medianen af det samlede årlige vederlag for alle ansatte (undtagen den højest betalte person) (105) og (c) hvor det er relevant, alle kontekstuelle oplysninger, der er nødvendige for at forstå dataene, og hvordan dataene er blevet indsamlet, og andre ændringer af de underliggende data, der skal tages i betragtning.

98.

Virksomheden kan offentliggøre en opdeling af den kønsbestemte lønforskel som defineret i punkt 97, litra a), efter medarbejderkategori og/eller land/segment. Virksomheden kan også oplyse om den kønsbestemte lønforskel mellem ansatte pr. medarbejderkategori, opdelt efter almindelig grundløn og supplerende eller variable komponenter.

99.

I forbindelse med punkt 97, litra b), kan virksomheden rapportere dette tal justeret for forskelle i købekraft mellem landene, i hvilket tilfælde den skal rapportere den metode, der er anvendt til beregningen.

Oplysningskrav S1-17 — Hændelser, klager og alvorlige virkninger på menneskerettighederne

100.

Virksomheden skal offentliggøre antallet af arbejdsrelaterede hændelser og/eller klager og alvorlige virkninger på menneskerettighederne inden for sin egen arbejdsstyrke og eventuelle væsentlige bøder, sanktioner eller kompensation i forbindelse hermed for rapporteringsperioden.

101.

Formålet med dette oplysningskrav er at gøre det muligt at forstå, i hvilket omfang arbejdsrelaterede hændelser og alvorlige tilfælde af virkninger på menneskerettighederne påvirker dens egen arbejdsstyrke.

102.

Den offentliggørelse, der kræves i henhold til punkt 100, skal med forbehold af de relevante bestemmelser om privatlivets fred omfatte arbejdsrelaterede tilfælde af forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, nationalitet, religion eller tro, handicap, alder, seksuel orientering eller andre relevante former for forskelsbehandling, der involverer interne og/eller eksterne interessenter på tværs af aktiviteter i rapporteringsperioden. Dette omfatter tilfælde af chikane som en særlig form for forskelsbehandling.

103.

Virksomheden skal offentliggøre: (a) det samlede antal tilfælde af forskelsbehandling, herunder chikane, der er rapporteret i rapporteringsperioden (106) (b) antallet af klager indgivet via kanaler for personer i virksomhedens egen arbejdsstyrke for at give anledning til bekymring (herunder klagemekanismer) og, hvor det er relevant, til de nationale kontaktpunkter for OECD's multinationale virksomheder vedrørende de spørgsmål, der er defineret i punkt 2 i denne standard, med undtagelse af dem, der allerede er rapporteret i litra a) ovenfor (c) det samlede beløb for bøder, sanktioner og skadeserstatning som følge af ovennævnte tilfælde og klager og en afstemning af disse beløb med det mest relevante beløb i årsregnskabet og (d) hvor det er relevant, kontekstuelle oplysninger, der er nødvendige for at forstå dataene, og hvordan sådanne data er blevet indsamlet.

104.

Virksomheden skal offentliggøre følgende oplysninger om identificerede tilfælde af alvorlige menneskerettighedshændelser (f.eks. tvangsarbejde, menneskehandel eller børnearbejde): (a) antallet af alvorlige menneskerettighedshændelser i forbindelse med virksomhedens arbejdsstyrke i rapporteringsperioden, herunder en angivelse af, hvor mange af disse der er tilfælde af manglende overholdelse af FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder, ILO's erklæring om grundlæggende principper og rettigheder på arbejdspladsen eller OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder. Hvis der ikke er indtruffet sådanne hændelser, skal virksomheden angive dette (107) og (b) det samlede beløb for bøder, sanktioner og skadeserstatning for de i litra a) ovenfor beskrevne hændelser og en afstemning af de pengebeløb, der er angivet i det mest relevante beløb i årsregnskabet.

ESRS S2

ARBEJDSTAGERE I VÆRDIKÆDEN

Indholdsfortegnelse

Målsætning

Interaktion med andre ESRS

Oplysningskrav

–

ESRS 2 Generelle oplysninger

Strategi

–

Oplysningskrav i forbindelse med ESRS 2 SBM-2 Interessenternes interesser og synspunkter

–

Oplysningskrav i forbindelse med ESRS 2 SBM-3 Væsentlige virkninger, risici og muligheder og deres samspil med strategi og forretningsmodel

Håndtering af virkninger, risici og muligheder

–

Oplysningskrav S2-1 — Politikker vedrørende arbejdstagere i værdikæden

–

Oplysningskrav S2-2 — Processer for samarbejde med arbejdstagere i værdikæden om virkninger

–

Oplysningskrav S2-3 — Processer til afhjælpning af negative virkninger og kanaler, hvor egne arbejdstagere kan give udtryk for bekymring

–

Oplysningskrav S2-4 — Etablering af foranstaltninger vedrørende væsentlige virkninger på arbejdstagere i værdikæden og tilgange til at styre væsentlige risici og forfølge væsentlige muligheder i forbindelse med arbejdstagere i værdikæden og effektiviteten af disse foranstaltninger

Parametre og mål

–

Oplysningskrav S2-5 — Mål vedrørende håndtering af væsentlige negative virkninger, fremme af positive virkninger og håndtering af væsentlige risici og muligheder

Tillæg A:

Anvendelseskrav

–

Målsætning

–

ESRS 2 Generelle oplysninger

Strategi

–

Oplysningskrav i forbindelse med ESRS 2 SBM-2 — Interessenternes interesser og synspunkter

–

Oplysningskrav i forbindelse med ESRS 2 SBM-3 — Væsentlige virkninger, risici og muligheder og deres samspil med strategi og forretningsmodel

Håndtering af virkninger, risici og muligheder

–

Oplysningskrav S2-1 — Politikker vedrørende arbejdstagere i værdikæden

–

Oplysningskrav S2-2 — Processer for samarbejde med arbejdstagere i værdikæden om virkninger

–

Oplysningskrav S2-3 — Processer til afhjælpning af negative virkninger og kanaler, hvor egne arbejdstagere kan give udtryk for bekymring

–

Oplysningskrav S2-4 — Indsats over for væsentlige virkninger og tilgange til at afbøde væsentlige risici og forfølge væsentlige muligheder i forbindelse med arbejdstagere i værdikæden og effektiviteten af disse foranstaltninger og tilgange

Parametre og mål

–

Oplysningskrav S2-5 — Mål vedrørende håndtering af væsentlige negative virkninger, fremme af positive virkninger og håndtering af væsentlige risici og muligheder

Målsætning

1.

Formålet med denne standard er at præcisere oplysningskrav, som vil gøre det muligt for brugerne af bæredygtighedserklæringen at forstå væsentlige virkninger på arbejdstagere i værdikæden, der er forbundet med virksomhedens egne aktiviteter og værdikæder, herunder gennem dens produkter eller tjenesteydelser samt gennem dens forretningsforbindelser, og dens tilknyttede væsentlige risici og muligheder, herunder: (a) hvordan virksomheden påvirker arbejdstagerne i dens værdikæde med hensyn til væsentlige positive og negative faktiske eller potentielle virkninger (b) eventuelle foranstaltninger, der er truffet, og resultatet af sådanne foranstaltninger for at forebygge, afbøde eller afhjælpe faktiske eller potentielle negative virkninger og for at imødegå risici og muligheder (c) arten, typen og omfanget af virksomhedens væsentlige risici og muligheder, herunder dem, der vedrører dens virkninger på og afhængighed af arbejdstagere i værdikæden, og hvordan virksomheden styrer dem og (d) de finansielle virkninger for virksomheden over de kort-, mellem- og langsigtede tidshorisonter for væsentlige risici og muligheder, herunder risici og muligheder som følge af virksomhedens virkninger på og afhængighed af arbejdstagere i værdikæden.

2.

For at opfylde målet kræver denne standard en redegørelse for den generelle tilgang, som virksomheden anvender til at identificere og håndtere eventuelle væsentlige faktiske og potentielle virkninger for arbejdstagere i værdikæden i forbindelse med: (a) arbejdsvilkår (f.eks. sikker beskæftigelse, arbejdstid, tilstrækkelig løn, social dialog, foreningsfrihed, herunder eksistensen af samarbejdsudvalg, kollektive forhandlinger, balance mellem arbejdsliv og privatliv samt sundhed og sikkerhed) (b) ligebehandling og lige muligheder for alle (f.eks. ligestilling mellem kønnene og lige løn for arbejde af samme værdi, uddannelse og kompetenceudvikling, beskæftigelse og inklusion af personer med handicap, foranstaltninger mod vold og chikane på arbejdspladsen samt mangfoldighed) (c) andre arbejdsrelaterede rettigheder (f.eks. børnearbejde, tvangsarbejde, passende boliger, vand og sanitet og privatlivets fred).

3.

Denne standard kræver også en redegørelse for, hvordan sådanne virkninger samt virksomhedens afhængighed af arbejdstagere i værdikæden kan skabe væsentlige risici eller muligheder for virksomheden. Negative virkninger for arbejdstagere i værdikæden kan f.eks. forstyrre virksomhedens aktiviteter (gennem kunder, der nægter at købe dens produkter, eller statslige agenturer, der beslaglægger dens varer) og skade dens omdømme. Omvendt kan respekt for arbejdstagernes rettigheder og aktive støtteprogrammer (f.eks. gennem initiativer til finansiel forståelse) skabe forretningsmuligheder såsom et mere pålideligt udbud eller en udvidelse af det fremtidige forbrugergrundlag.

4.

Denne standard omfatter alle arbejdstagere i virksomhedens opstrøms og nedstrøms værdikæde, som påvirkes eller kan blive væsentligt påvirket af virksomheden, herunder virkninger, der er forbundet med virksomhedens egne aktiviteter og værdikæde, herunder gennem dens produkter eller tjenesteydelser samt gennem dens forretningsforbindelser. Dette omfatter alle arbejdstagere, der ikke er omfattet af anvendelsesområdet for "egen arbejdsstyrke" ("egen arbejdsstyrke" omfatter ansatte, individuelle entreprenører, dvs. selvstændige, og arbejdstagere, der stilles til rådighed af tredjepartsvirksomheder, som primært beskæftiger sig med "beskæftigelsesaktiviteter"). Egen arbejdsstyrke er omfattet af ESRS S1 Egen arbejdsstyrke. Se AR 3 for eksempler på, hvad der er omfattet af denne standards anvendelsesområde.

Interaktion med andre ESRS

5.

Denne standard finder anvendelse, når væsentlige virkninger på og/eller væsentlige risici og muligheder i forbindelse med arbejdstagere i værdikæden er blevet identificeret gennem den procedure for væsentlighedsvurdering, der er beskrevet i ESRS 2 Generelle oplysninger.

6.

Denne standard skal læses i sammenhæng med ESRS 1 Generelle krav og ESRS 2, samt ESRS S1, ESRS S3 Berørte samfund og ESRS S4 Forbrugere og slutbrugere.

7.

Rapporteringen i henhold til denne standard skal være konsekvent, sammenhængende og, hvor det er relevant, være klart forbundet med rapportering af virksomhedens egen arbejdsstyrke i henhold til ESRS S1 for at sikre effektiv rapportering.

Oplysningskrav

ESRS 2 Generelle oplysninger

8.

Kravene i dette afsnit bør læses i sammenhæng med de oplysninger, der kræves i ESRS 2 om strategi (SBM). De deraf følgende oplysninger skal fremlægges sammen med de oplysninger, der kræves i henhold til ESRS 2, med undtagelse af SBM-3 Væsentlige virkninger, risici og muligheder og deres samspil med strategi og forretningsmodel, for hvilke virksomheden har mulighed for at fremlægge oplysningerne sammen med den emnespecifikke offentliggørelse.

Strategi

Oplysningskrav i forbindelse med ESRS 2 SBM-2 Interessenternes interesser og synspunkter

9.

Ved besvarelsen af ESRS 2 SBM-2, punkt 43, skal virksomheden offentliggøre, hvordan interesserne, synspunkterne og rettighederne for de arbejdstagere i værdikæden kan blive væsentligt påvirket af virksomheden, herunder respekten for deres menneskerettigheder, danner grundlag for dens strategi og forretningsmodel. Arbejdstagere i værdikæden er en vigtig gruppe af berørte interessenter.

Oplysningskrav i forbindelse med ESRS 2 SBM-3 Væsentlige virkninger, risici og muligheder og deres samspil med strategi og forretningsmodel

10.

Ved besvarelsen af ESRS 2 SBM-3, punkt 48, skal virksomheden offentliggøre: (a) hvorvidt og hvordan faktiske og potentielle virkninger for arbejdstagere i værdikæden som identificeret i ESRS 2 IRO-1 Beskrivelse af processerne til identifikation og vurdering af væsentlige virkninger, risici og muligheder: i) stammer fra eller er forbundet med virksomhedens strategi og forretningsmodeller og ii) informerer og bidrager til at tilpasse virksomhedens strategi og forretningsmodel og (b) forholdet mellem på den ene side de væsentlige risici og muligheder, der opstår som følge af virkninger på og afhængighed af arbejdstagere i værdikæden, og på den anden side dens strategi og forretningsmodel.

11.

Ved opfyldelsen af kravene i ESRS 2 SBM-3, punkt 48, skal virksomheden offentliggøre, om alle arbejdstagere i værdikæden, som sandsynligvis vil blive væsentligt påvirket af virksomheden, herunder virkninger, der er forbundet med virksomhedens egne aktiviteter og værdikæde, herunder gennem dens produkter eller tjenesteydelser samt gennem dens forretningsforbindelser, er omfattet af dens offentliggørelse i henhold til ESRS 2. Desuden skal virksomheden fremlægge følgende oplysninger: (a) en kort beskrivelse af de typer af arbejdstagere i værdikæden, som kan påvirkes væsentligt af virksomheden, herunder virkninger, der er forbundet med virksomhedens egne aktiviteter og værdikæde, herunder gennem dens produkter eller tjenesteydelser samt gennem dens forretningsforbindelser, og angive, om de er: i. arbejdstagere, der arbejder på virksomhedens produktionssted, men som ikke er en del af dens egen arbejdsstyrke, dvs. som ikke er selvstændige, eller som stilles til rådighed af tredjepartsvirksomheder, der primært beskæftiger sig med beskæftigelsesaktiviteter (omfattet af ESRS S1) ii. arbejdstagere, der arbejder for enheder i virksomhedens opstrøms værdikæde (f.eks. dem, der beskæftiger sig med udvinding af metaller eller mineraler eller indsamling af råmaterialer, raffinering, fremstilling eller andre former for forarbejdning) iii. arbejdstagere, der arbejder for enheder i virksomhedens nedstrøms værdikæde (f.eks. dem, der er involveret i logistik- eller distributionsudbyderes aktiviteter, franchisetagere, detailhandlere) iv. arbejdstagere, der arbejder i et joint venture eller et SPV-selskab, som involverer den rapporterende virksomhed v. arbejdstagere, der (inden for de forudgående kategorier eller derudover) er særligt sårbare over for negative virkninger, enten på grund af deres iboende karakteristika eller den særlige sammenhæng, såsom fagforeningsfolk, migrantarbejdere, hjemmearbejdere, kvinder eller unge arbejdstagere. (b) alle geografiske områder, på landeniveau eller andre niveauer, eller råstoffer, hvor der er en betydelig risiko for børnearbejde eller tvangsarbejde blandt arbejdstagere i virksomhedens værdikæde (111) (c) i tilfælde af væsentlige negative virkninger, uanset om de enten er i) udbredte eller systemiske i sammenhænge, hvor virksomheden opererer eller har indkøb eller andre forretningsforbindelser (f.eks. børnearbejde eller tvangsarbejde, navnlig råvareforsyningskæder i bestemte lande eller regioner), eller ii) vedrører individuelle hændelser (f.eks. en industriulykke eller et olieudslip) eller specifikke forretningsforbindelser. Dette omfatter overvejelser om de virkninger for arbejdstagere i værdikæden, der kan opstå som følge af omstillingen til grønnere og klimaneutrale aktiviteter. De potentielle virkninger omfatter virkninger i forbindelse med innovation og omstrukturering, lukning af miner, øget udvinding af mineraler, der er nødvendige for omstillingen til en bæredygtig økonomi, og produktion af solpaneler (d) i tilfælde af væsentlige positive virkninger en kort beskrivelse af de aktiviteter, der resulterer i positive virkninger (f.eks. ajourført indkøbspraksis, kapacitetsopbygning til arbejdstagere i forsyningskæden), herunder muligheder for arbejdsstyrken såsom jobskabelse og opkvalificering i forbindelse med en "retfærdig omstilling", og de typer af arbejdstagere i værdikæden, der påvirkes positivt eller kan blive påvirket positivt virksomheden kan også oplyse, om de positive virkninger forekommer i bestemte lande eller regioner og (e) eventuelle væsentlige risici og muligheder for virksomheden som følge af virkninger på og afhængighed af arbejdstagere i værdikæden.

12.

Ved beskrivelsen af de vigtigste typer arbejdstagere i værdikæden, som påvirkes eller kan blive negativt påvirket, på grundlag af væsentlighedsvurderingen i ESRS 2 IRO-1, skal virksomheden offentliggøre, om og hvordan den har udviklet en forståelse af, hvordan arbejdstagere med særlige karakteristika, dem, der arbejder i særlige sammenhænge, eller dem, der udfører bestemte aktiviteter, kan være udsat for større risiko for skade.

13.

Virksomheden skal offentliggøre, hvilke af dens eventuelle væsentlige risici og muligheder som følge af virkninger på og afhængighed af dens arbejdstagere i værdikæden, der vedrører specifikke grupper af arbejdstagere i værdikæden (f.eks. bestemte aldersgrupper, arbejdstagere i en bestemt fabrik eller et bestemt land) snarere end alle arbejdstagere i værdikæden.

Håndtering af virkninger, risici og muligheder

Oplysningskrav S2-1 — Politikker vedrørende arbejdstagere i værdikæden

14.

Virksomheden skal beskrive sine politikker for håndtering af dens væsentlige virkning på arbejdstagere i værdikæden, samt tilknyttede væsentlige risici og muligheder.

15.

Formålet med dette oplysningskrav er at gøre det muligt at forstå, i hvilket omfang virksomheden har politikker, der specifikt vedrører identifikation, vurdering, forvaltning og/eller afhjælpning af væsentlige virkninger på arbejdstagere i værdikæden, samt politikker, der dækker væsentlige risici eller muligheder i forbindelse med arbejdstagere i værdikæden.

16.

Den offentliggørelse, der kræves i henhold til punkt 14, skal indeholde oplysninger om virksomhedens politikker for håndtering af dens væsentlige virkninger, risici og muligheder i forbindelse med arbejdstagere i værdikæden i overensstemmelse med ESRS 2 MDR-P Politikker vedtaget til håndtering af væsentlige bæredygtighedsspørgsmål. Desuden skal virksomheden angive, om sådanne politikker omfatter specifikke grupper af arbejdstagere i værdikæden eller alle arbejdstagere i værdikæden.

17.

Virksomheden skal beskrive sine menneskerettighedspolitiske forpligtelser (112), der er relevante for arbejdstagere i værdikæden, herunder de processer og mekanismer til overvågning af overholdelsen af FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder, ILO's erklæring om grundlæggende principper og rettigheder på arbejdspladsen eller OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder (113). I sin offentliggørelse skal den fokusere på de spørgsmål, der er væsentlige i forbindelse med, samt den generelle tilgang til: (a) respekt for arbejdstagernes menneskerettigheder, herunder arbejdstagerrettigheder (b) samarbejde med arbejdstagere i værdikæden og (c) foranstaltninger, der skal tilvejebringe og/eller gøre det muligt at afhjælpe virkninger på menneskerettighederne.

18.

Virksomheden skal angive, om dens politikker i forhold til dens arbejdstagere i værdikæden udtrykkeligt omhandler menneskehandel (114), tvangsarbejde og børnearbejde. Den skal også angive, om virksomheden har en adfærdskodeks for leverandører (115).

19.

Virksomheden skal offentliggøre, om og hvordan dens politikker med hensyn til arbejdstagere i værdikæden er i overensstemmelse med internationalt anerkendte instrumenter, der er relevante for arbejdstagere i værdikæden, herunder FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder (116). Virksomheden skal også oplyse, i hvilket omfang tilfælde af manglende overholdelse af FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder, ILO's erklæring om grundlæggende principper og rettigheder på arbejdspladsen eller OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder, der involverer arbejdstagere i værdikæden, er blevet rapporteret i dens opstrøms og nedstrøms værdikæde, og, hvis det er relevant, en angivelse af arten af sådanne tilfælde (117).

Oplysningskrav S2-2 — Processer for samarbejde med arbejdstagere i værdikæden om virkninger

20.

Virksomheden skal offentliggøre sine generelle processer for samarbejde med arbejdstagere i værdikæden og deres repræsentanter om faktiske og potentielle konsekvenser for dem.

21.

Formålet med dette oplysningskrav er at gøre det muligt at forstå, hvorvidt og hvordan virksomheden som led i sin igangværende due diligence-proces samarbejder med arbejdstagere i værdikæden og deres legitime repræsentanter eller med troværdige stedfortrædere om væsentlige faktiske og potentielle positive og/eller negative virkninger, der påvirker eller sandsynligvis vil påvirke dem, og om og hvordan der tages hensyn til perspektiverne for arbejdstagere i værdikæden i virksomhedens beslutningsprocesser.

22.

Virksomheden skal offentliggøre, om og hvordan perspektiverne for arbejdstagere i værdikæden danner grundlag for dens beslutninger eller aktiviteter, der har til formål at styre de faktiske og potentielle virkninger for arbejdstagere i værdikæden. Dette skal, hvor det er relevant, omfatte en redegørelse for: (a) om der er tale om et direkte engagement med arbejdstagere i værdikæden eller deres legitime repræsentanter eller med troværdige stedfortrædere, der har indsigt i deres situation (b) de(n) fase(r), hvor engagementet finder sted, typen af engagement og engagementets hyppighed (c) den funktion og den øverste rolle i virksomheden, der har det operationelle ansvar for at sikre, at dette engagement finder sted, og at resultaterne danner grundlag for virksomhedens tilgang (d) hvor det er relevant, globale rammeaftaler eller aftaler, som virksomheden har med globale fagforbund vedrørende respekt for menneskerettighederne for arbejdstagere i værdikæden, herunder deres ret til at forhandle kollektivt, og herunder en redegørelse for, hvordan aftalen sætter virksomheden i stand til at få indsigt i disse arbejdstageres perspektiver og (e) hvis det er relevant, hvordan virksomheden vurderer effektiviteten af sit engagement med arbejdstagere i værdikæden, herunder, hvis det er relevant, eventuelle aftaler eller resultater heraf.

23.

Hvor det er relevant, skal virksomheden offentliggøre, hvilke skridt den tager for at få indsigt i perspektiverne for arbejdstagere, der kan være særligt sårbare over for virkninger og/eller marginaliserede (f.eks. kvindelige arbejdstagere, vandrende arbejdstagere, arbejdstagere med handicap).

24.

Hvis virksomheden ikke kan fremlægge ovennævnte krævede oplysninger, fordi den ikke har vedtaget en generel procedure for samarbejde med arbejdstagere i værdikæden, skal den offentliggøre, at dette er tilfældet. Den kan offentliggøre en tidsramme, inden for hvilken den har til hensigt at indføre en sådan proces.

Oplysningskrav S2-3 — Processer til afhjælpning af negative virkninger og kanaler, hvor egne arbejdstagere kan give udtryk for bekymring

25.

Virksomheden skal beskrive de processer, den har indført for at sikre eller samarbejde om afhjælpning af negative virkninger på arbejdstagere i værdikæden, som virksomheden er forbundet med, samt kanaler, der er tilgængelige for arbejdstagere i værdikæden til at give udtryk for betænkeligheder og få dem adresseret.

26.

Formålet med dette oplysningskrav er at gøre det muligt at forstå de formelle midler, hvormed arbejdstagere i værdikæden kan give udtryk for deres bekymringer og behov direkte til virksomheden, og/eller hvorigennem virksomheden støtter tilgængeligheden af sådanne kanaler (f.eks. klagemekanismer) på arbejdspladsen for arbejdstagere i værdikæden, hvordan der følges op med disse arbejdstagere vedrørende de spørgsmål, der rejses, og effektiviteten af disse kanaler.

27.

Virksomheden skal beskrive: (a) sin generelle tilgang til og processer for tilvejebringelse af eller bidrag til afhjælpning, hvis den har forårsaget eller bidraget til en væsentlig negativ virkning på arbejdstagere i værdikæden, herunder hvorvidt og hvordan virksomheden vurderer, at de leverede afhjælpende foranstaltninger er effektive (b) eventuelle specifikke kanaler, som den har indført, for at arbejdstagere i værdikæden kan give udtryk for deres bekymringer eller behov direkte over for virksomheden og få dem adresseret, herunder om disse er etableret af virksomheden selv, og/eller om der er tale om tredjepartsmekanismer (c) de processer, hvorigennem den understøtter eller kræver tilgængeligheden af sådanne kanaler på arbejdspladsen for arbejdstagere i værdikæden og (d) hvordan den sporer og overvåger spørgsmål, der rejses og tackles, og hvordan det sikrer kanalernes effektivitet, herunder gennem inddragelse af interessenter, som er de tilsigtede brugere.

28.

Virksomheden skal offentliggøre, om og hvordan den vurderer, at arbejdstagere i værdikæden er opmærksomme på og har tillid til disse strukturer eller processer som et middel til at give udtryk for deres bekymringer eller behov og få dem behandlet. Desuden skal virksomheden offentliggøre, om den har indført politikker for beskyttelse af enkeltpersoner, der anvender dem, mod repressalier. Hvis sådanne oplysninger er blevet offentliggjort i overensstemmelse med ESRS G1-1, kan virksomheden henvise til disse oplysninger.

29.

Hvis virksomheden ikke kan offentliggøre ovennævnte krævede oplysninger, fordi den ikke har indført en kanal til at give udtryk for betænkeligheder, og/eller ikke støtter, at der findes en sådan kanal på arbejdspladsen for arbejdstagere i værdikæden, skal den offentliggøre, at dette er tilfældet. Den kan offentliggøre en tidsramme, inden for hvilken den har til hensigt at have en sådan kanal eller sådanne processer på plads.

Oplysningskrav S2-4 — Etablering af foranstaltninger vedrørende væsentlige virkninger på arbejdstagere i værdikæden og tilgange til at styre væsentlige risici og forfølge væsentlige muligheder i forbindelse med arbejdstagere i værdikæden og effektiviteten af disse foranstaltninger

30.

Virksomheden skal offentliggøre, hvordan den træffer foranstaltninger til at håndtere væsentlige virkninger på arbejdstagere i værdikæden og til at styre væsentlige risici og forfølge væsentlige muligheder i forbindelse med arbejdstagere i værdikæden og effektiviteten af disse foranstaltninger.

31.

Dette oplysningskrav har to formål. For det første skal den gøre det muligt at forstå alle foranstaltninger eller initiativer, hvorigennem virksomheden søger at: (a) forebygge, afbøde og afhjælpe de negative væsentlige virkninger på arbejdstagere i værdikæden og/eller (b) opnå positive væsentlige virkninger for arbejdstagere i værdikæden. For det andet skal den gøre det muligt at forstå, hvordan virksomheden håndterer de væsentlige risici og udnytter de væsentlige muligheder, der er forbundet med arbejdstagerne i værdikæden. Virksomheden skal give en kort beskrivelse af handlingsplanerne og ressourcerne til håndtering af dens væsentlige virkninger, risici og muligheder for arbejdstagere i værdikæden i henhold til SRS 2 MDR-A Foranstaltninger og ressourcer i forbindelse med bæredygtighedsspørgsmål.

32.

I forbindelse med væsentlige virkninger skal virksomheden beskrive: (a) foranstaltninger, der er truffet, planlagt eller undervejs for at forebygge eller afbøde væsentlige negative virkninger for arbejdstagere i værdikæden (b) hvorvidt og hvordan den har truffet foranstaltninger for at tilvejebringe eller muliggøre afhjælpning i forbindelse med en faktisk væsentlig påvirkning (c) eventuelle yderligere foranstaltninger eller initiativer, som den har iværksat med det primære formål at skabe positive virkninger for arbejdstagere i værdikæden og (d) hvordan den sporer og vurderer effektiviteten af sådanne foranstaltninger og initiativer med hensyn til at levere tilsigtede resultater til arbejdstagere i værdikæden.

33.

I forbindelse med punkt 30 skal virksomheden beskrive: (a) de processer, hvorved den identificerer, hvilke foranstaltninger der er nødvendige og hensigtsmæssige som reaktion på en bestemt faktisk eller potentiel negativ virkning på arbejdstagere i værdikæden (b) sin tilgang til at træffe foranstaltninger i forbindelse med specifikke væsentlige negative virkninger på arbejdstagere i værdikæden, herunder enhver foranstaltning i forbindelse med egne indkøb eller anden intern praksis, samt kapacitetsopbygning eller andre former for samarbejde med enheder i værdikæden eller former for samarbejdstiltag med fagfæller i industrien eller andre relevante parter og (c) hvordan den sikrer, at processer, der skal tilvejebringe eller muliggøre afhjælpning i tilfælde af væsentlige negative virkninger, er tilgængelige og effektive med hensyn til deres gennemførelse og resultater.

34.

I forbindelse med væsentlige risici og muligheder skal virksomheden beskrive: (a) hvilke foranstaltninger der er planlagt eller undervejs for at afbøde væsentlige risici for virksomheden som følge af dens virkninger på og afhængighed af dens arbejdstagere i værdikæden, og hvordan den sporer effektiviteten i praksis og (b) hvilke foranstaltninger der er planlagt eller undervejs med henblik på at forfølge væsentlige muligheder for virksomheden i forhold til arbejdstagere i værdikæden.

35.

Virksomheden skal offentliggøre, om og hvordan den træffer foranstaltninger for at undgå at forårsage eller bidrage til væsentlige negative virkninger på arbejdstagere i værdikæden gennem sin egen praksis, herunder, hvor det er relevant, i forbindelse med indkøb, salg og dataanvendelse. Dette kan omfatte oplysning om, hvilken tilgang der anvendes, når der opstår spændinger mellem forebyggelse eller afbødning af væsentlige negative virkninger og andet pres fra erhvervslivet.

36.

Virksomheden skal også oplyse, om der er rapporteret om alvorlige menneskerettighedsproblemer og -hændelser i forbindelse med dens værdikæde opstrøms og nedstrøms, og, hvis det er relevant, oplyse om disse (118).

37.

Ved offentliggørelsen af de oplysninger, der kræves i henhold til punkt 32, litra c), skal virksomheden tage hensyn til ESRS 2 (se ESRS 2 MDR-T — Sporing af effektiviteten af politikker og foranstaltninger gennem mål), hvis den evaluerer effektiviteten af en foranstaltning ved at fastsætte et mål.

38.

Virksomheden skal offentliggøre, hvilke ressourcer der er afsat til håndtering af dens væsentlige virkninger, med oplysninger, der gør det muligt for brugerne at få en forståelse af, hvordan de væsentlige virkninger håndteres.

Parametre og mål

Oplysningskrav S2-5 — Mål vedrørende håndtering af væsentlige negative virkninger, fremme af positive virkninger og håndtering af væsentlige risici og muligheder

39.

Virksomheden skal offentliggøre de tidsbestemte og resultatorienterede mål, den måtte have fastsat vedrørende: (a) reduktion af de negative virkninger for arbejdstagere i værdikæden og/eller (b) fremme af positive virkninger for arbejdstagere i værdikæden og/eller (c) håndtering af væsentlige risici og muligheder i forbindelse med arbejdstagere i værdikæden.

40.

Formålet med dette oplysningskrav er at gøre det muligt at forstå, i hvilket omfang virksomheden anvender tidsbundne og resultatorienterede mål til at fremme og måle sine fremskridt med hensyn til at håndtere væsentlige negative virkninger og/eller fremme positive virkninger for arbejdstagere i værdikæden og/eller håndtere væsentlige risici og muligheder i forbindelse med arbejdstagere i værdikæden.

41.

Den sammenfattende beskrivelse af målene for håndteringen af dens væsentlige virkninger, risici og muligheder i forbindelse med arbejdstagere i værdikæden skal indeholde de oplysningskrav, der er defineret i ESRS 2 MDR-T.

42.

Virksomheden skal offentliggøre processen for fastsættelse af målene, herunder om og hvordan virksomheden har engageret sig direkte med arbejdstagere i værdikæden, deres legitime repræsentanter eller troværdige stedfortrædere, der har indsigt i deres situation i: (a) fastsættelse af sådanne mål (b) sporing af virksomhedens resultater i forhold til dem og (c) identificere eventuelle erfaringer eller forbedringer som følge af virksomhedens resultater.

ESRS S3

BERØRTE SAMFUND

Indholdsfortegnelse

Målsætning

Interaktion med andre ESRS

Oplysningskrav

–

ESRS 2 Generelle oplysninger

Strategi

–

Oplysningskrav i forbindelse med ESRS 2 SBM-2 — Interessenternes interesser og synspunkter

–

Oplysningskrav i forbindelse med ESRS 2 SBM-3 — Væsentlige virkninger, risici og muligheder og deres samspil med strategi og forretningsmodel

Håndtering af virkninger, risici og muligheder

–

Oplysningskrav S3-1 — Politikker vedrørende berørte samfund

–

Oplysningskrav S3-2 — Processer for samarbejde med berørte samfund om virkninger

–

Oplysningskrav S3-3 — Processer til afhjælpning af negative virkninger og kanaler, hvor berørte samfund kan give udtryk for bekymring

–

Oplysningskrav S3-4 — Etablering af foranstaltninger vedrørende væsentlige virkninger på berørte samfund og tilgange til at styre væsentlige risici og forfølge væsentlige muligheder i forbindelse med berørte samfund og effektiviteten af disse foranstaltninger

Parametre og mål

–

Oplysningskrav S3-5 — Mål vedrørende håndtering af væsentlige negative virkninger, fremme af positive virkninger og håndtering af væsentlige risici og muligheder

Tillæg A:

Anvendelseskrav

–

Målsætning

–

ESRS 2 Generelle oplysninger

Strategi

–

Oplysningskrav i forbindelse med ESRS 2 SBM-2 — Interessenternes interesser og synspunkter

–

Oplysningskrav i forbindelse med ESRS 2 SBM-3 — Væsentlige virkninger, risici og muligheder og deres samspil med strategi og forretningsmodel

Håndtering af virkninger, risici og muligheder

–

Oplysningskrav S3-1 — Politikker vedrørende berørte samfund

–

Oplysningskrav S3-2 — Processer for samarbejde med berørte samfund om virkninger

–

Oplysningskrav S3-3 — Processer til afhjælpning af negative virkninger og kanaler, hvor berørte samfund kan give udtryk for bekymring

–

Oplysningskrav S3-4 — Etablering af foranstaltninger vedrørende væsentlige virkninger og tilgange til at afbøde væsentlige risici og forfølge væsentlige muligheder i forbindelse med berørte samfund og effektiviteten af disse tiltag og tilgange

Parametre og mål

–

Oplysningskrav S3-5 — Mål vedrørende håndtering af væsentlige negative virkninger, fremme af positive virkninger og håndtering af væsentlige risici og muligheder

Målsætning

1.

Formålet med denne standard er at præcisere oplysningskrav, som vil gøre det muligt for brugerne af bæredygtighedserklæringen at forstå væsentlige virkninger på berørte samfund, der er forbundet med virksomhedens egne aktiviteter og værdikæder, herunder gennem dens produkter eller tjenesteydelser samt gennem dens forretningsforbindelser, og dens tilknyttede væsentlige risici og muligheder, herunder: (a) hvordan virksomheden påvirker lokalsamfund i de områder, hvor det er mest sandsynligt, at virkningerne vil være til stede og alvorlige med hensyn til væsentlige positive og negative faktiske eller potentielle virkninger (b) eventuelle foranstaltninger, der er truffet, og resultatet af sådanne foranstaltninger for at forebygge, afbøde eller afhjælpe faktiske eller potentielle negative virkninger og for at imødegå risici og muligheder (c) arten, typen og omfanget af virksomhedens væsentlige risici og muligheder i forbindelse med dens virkninger på og afhængighed af berørte samfund, og hvordan virksomheden forvalter dem, og (d) de finansielle virkninger for virksomheden på kort, mellemlang og lang sigt for væsentlige risici og muligheder som følge af virksomhedens virkninger og afhængighed berørte samfund.

2.

For at opfylde målet kræver denne standard en redegørelse for den generelle tilgang, som virksomheden anvender til at identificere og håndtere eventuelle væsentlige faktiske og potentielle virkninger for berørte samfund i forbindelse med: (a) Samfundenes økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder (f.eks. passende boliger, passende fødevarer, vand og sanitet, jordrelaterede og sikkerhedsrelaterede virkninger) (b) Samfundenes borgerlige og politiske rettigheder (f.eks. ytringsfrihed, forsamlingsfrihed, virkning på menneskerettighedsforkæmpere) og (c) oprindelige folks særlige rettigheder (f.eks. frit, forudgående og informeret samtykke, selvbestemmelse og kulturelle rettigheder).

3.

Denne standard kræver også en redegørelse for, hvordan sådanne virkninger samt virksomhedens afhængighed af berørte samfund kan skabe væsentlige risici eller muligheder for virksomheden. Negative forhold til berørte samfund kan f.eks. forstyrre virksomhedens egne aktiviteter eller skade dens omdømme, mens konstruktive forhold kan give forretningsfordele såsom stabile og konfliktfrie operationer og lettere rekruttering lokalt.

Interaktion med andre ESRS

4.

Denne standard finder anvendelse, når væsentlige virkninger på og/eller væsentlige risici og muligheder i forbindelse med berørte samfund er blevet identificeret gennem den procedure for væsentlighedsvurdering, der er beskrevet i ESRS 2 Generelle oplysninger.

5.

Denne standard skal sammenholdes med ESRS 1 Generelle krav og ESRS 2 samt ESRS S1 Egen arbejdsstyrke, ESRS S2 Arbejdstagere i værdikæden og ESRS S4 Forbrugere og slutbrugere.

Oplysningskrav

ESRS 2 Generelle oplysninger

6.

Kravene i dette afsnit bør læses i sammenhæng med de oplysninger, der kræves i ESRS 2 om strategi (SBM). De deraf følgende oplysninger skal fremlægges sammen med de oplysninger, der kræves i henhold til ESRS 2, med undtagelse af SBM-3 Væsentlige virkninger, risici og muligheder og deres samspil med strategi og forretningsmodel, for hvilke virksomheden har mulighed for at fremlægge oplysningerne sammen med den emnespecifikke offentliggørelse.

Strategi

Oplysningskrav i forbindelse med ESRS 2 SBM-2 — Interessenternes interesser og synspunkter

7.

I forbindelse med besvarelsen af ESRS 2 SBM-2, punkt 43, skal virksomheden offentliggøre, hvordan de berørte samfunds synspunkter, interesser og rettigheder, herunder respekten for deres menneskerettigheder (og deres rettigheder som oprindelige folk, hvor det er relevant), danner grundlag for sin strategi og forretningsmodel. Berørte samfund er en vigtig gruppe af berørte interessenter.

Oplysningskrav i forbindelse med ESRS 2 SBM-3 — Væsentlige virkninger, risici og muligheder og deres samspil med strategi og forretningsmodel

8.

Ved besvarelsen af ESRS 2 SBM-3, punkt 48, skal virksomheden offentliggøre: (a) hvorvidt og hvordan faktiske og potentielle virkninger for berørte samfund som identificeret i ESRS 2 IRO-1 Beskrivelse af processerne til identifikation og vurdering af væsentlige virkninger, risici og muligheder: i) stammer fra eller er forbundet med virksomhedens strategi og forretningsmodeller og ii) informerer og bidrager til at tilpasse virksomhedens strategi og forretningsmodel og (b) forholdet mellem dens væsentlige risici og muligheder som følge af virkninger på og afhængighed af berørte samfund og dens strategi og forretningsmodel.

9.

Ved opfyldelsen af kravene i punkt 48 skal virksomheden offentliggøre, om alle berørte samfund, som sandsynligvis vil blive væsentligt påvirket af virksomheden, herunder virkninger, der er forbundet med virksomhedens egne aktiviteter og værdikæde, herunder gennem dens produkter eller tjenesteydelser samt gennem dens forretningsforbindelser, er omfattet af dens offentliggørelse i henhold til ESRS 2. Desuden skal virksomheden fremlægge følgende oplysninger: (a) en kort beskrivelse af de typer lokalsamfund, der er genstand for væsentlige virkninger af dens egne aktiviteter eller gennem dens opstrøms og nedstrøms værdikæde, og angive, om de er: i. samfund, der bor eller arbejder rundt om virksomhedens driftssteder, fabrikker, faciliteter eller andre fysiske aktiviteter, eller mere fjerntliggende samfund, der påvirkes af aktiviteter på disse steder (f.eks. af vandforurening nedstrøms) ii. fællesskaber langs virksomhedens værdikæde (f.eks. dem, der berøres af driften af leverandørernes faciliteter eller af logistik- eller distributionsudbydernes aktiviteter) iii. fællesskaber på et eller begge endepunkter i værdikæden (f.eks. på det sted, hvor der udvindes metaller eller mineraler eller høstes råmaterialer, eller samfund omkring affalds- eller genanvendelsesanlæg) iv. samfund af oprindelige folk. (b) i tilfælde af væsentlige negative virkninger, uanset om de enten er i) udbredte eller systemiske i sammenhænge, hvor virksomheden opererer eller har indkøb eller andre forretningsforbindelser (f.eks. marginaliserede befolkningsgrupper, der lider under virkning på deres sundhed og livskvalitet i et meget industrialiseret område), eller ii) vedrører individuelle hændelser i virksomhedens egne aktiviteter (f.eks, et udslip af giftigt affald, der påvirker et lokalsamfunds adgang til rent drikkevand) eller i et specifikt forretningsforhold (f.eks. en fredelig protest fra lokalsamfundenes side mod forretningsaktiviteter, der blev mødt med en voldelig reaktion fra virksomhedens sikkerhedstjenester). Dette omfatter overvejelser om de virkninger, der kan opstå for berørte samfund som følge af omstillingen til grønnere og klimaneutrale operationer. De potentielle virkninger omfatter virkninger i forbindelse med innovation og omstrukturering, lukning af miner, øget udvinding af mineraler, der er nødvendige for omstillingen til en bæredygtig økonomi, og produktion af solpaneler (c) i tilfælde af væsentlige positive virkninger en kort beskrivelse af de aktiviteter, der resulterer i positive virkninger (f.eks. kapacitetsopbygning til støtte for flere og nye former for lokale indkomstmuligheder) og de typer lokalsamfund, der påvirkes positivt eller kan blive påvirket positivt virksomheden kan også oplyse, om de positive virkninger forekommer i bestemte lande eller regioner og (d) eventuelle væsentlige risici og muligheder for virksomheden som følge af virkninger på og afhængighed af berørte samfund.

10.

Ved beskrivelsen af de vigtigste typer samfund, der påvirkes eller kan blive negativt påvirket, på grundlag af væsentlighedsvurderingen i oplysningskravet ESRS 2 IRO-1, skal virksomheden offentliggøre, om og hvordan den har udviklet en forståelse af, hvordan berørte samfund med særlige karakteristika eller dem, der lever i særlige sammenhænge, eller dem, der udfører bestemte aktiviteter, kan være udsat for større risiko for skade.

11.

Virksomheden skal offentliggøre, hvilke af dens eventuelle væsentlige risici og muligheder, der opstår som følge af virkninger på og afhængighed af berørte samfund, der vedrører specifikke grupper af berørte samfund snarere end alle berørte samfund.

Håndtering af virkninger, risici og muligheder

Oplysningskrav S3-1 — Politikker vedrørende berørte samfund

12.

Virksomheden skal beskrive sine politikker for håndtering af dens væsentlige virkning på berørte samfund, samt tilknyttede væsentlige risici og muligheder.

13.

Formålet med dette oplysningskrav er at gøre det muligt at forstå, i hvilket omfang virksomheden har politikker, der specifikt vedrører identifikation, vurdering, forvaltning og/eller afhjælpning af væsentlige virkninger på berørte samfund , samt politikker, der dækker væsentlige risici eller muligheder i forbindelse med berørte samfund.

14.

Den offentliggørelse, der kræves i henhold til punkt 12, skal indeholde oplysninger om virksomhedens politikker for håndtering af dens væsentlige virkninger, risici og muligheder i forbindelse med berørte samfund i overensstemmelse med ESRS 2 MDR-P Politikker vedtaget til håndtering af væsentlige bæredygtighedsspørgsmål. Desuden skal virksomheden angive, om sådanne politikker omfatter specifikke berørte samfund eller alle berørte samfund.

15.

Virksomheden skal offentliggøre eventuelle særlige politiske bestemmelser om forebyggelse og håndtering af virkninger på oprindelige folk.

16.

Virksomheden skal beskrive sine menneskerettighedspolitiske forpligtelser (119), der er relevante for berørte samfund, herunder de processer og mekanismer til overvågning af overholdelsen af FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder, ILO's erklæring om grundlæggende principper og rettigheder på arbejdspladsen eller OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder. I sin offentliggørelse skal den fokusere på de spørgsmål, der er væsentlige i forbindelse med (120), samt sin generelle tilgang til: (a) respekt for lokalsamfundenes og de oprindelige folks menneskerettigheder i særdeleshed (b) samarbejde med de berørte samfund og (c) foranstaltninger, der skal tilvejebringe og/eller gøre det muligt at afhjælpe virkninger på menneskerettighederne.

17.

Virksomheden skal offentliggøre, om og hvordan dens politikker med hensyn til de berørte samfund er i overensstemmelse med internationalt anerkendte standarder, der specifikt er relevante for samfund og oprindelige folk, herunder De Forenede Nationers (FN's) vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder. Virksomheden skal også oplyse, i hvilket omfang tilfælde af manglende overholdelse af FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder, ILO's erklæring om grundlæggende principper og rettigheder på arbejdspladsen eller OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder, der involverer berørte samfund, er blevet rapporteret i dens egne aktiviteter eller i dens opstrøms og nedstrøms værdikæde, og, hvis det er relevant, en angivelse af arten af sådanne tilfælde (121).

18.

Politikken kan tage form af en selvstændig politik vedrørende berørte samfund eller indgå i et bredere dokument såsom en etisk kodeks eller en generel bæredygtighedspolitik, som virksomheden allerede har offentliggjort som en del af en anden ESRS. I disse tilfælde skal virksomheden give en nøjagtig krydshenvisning for at identificere de aspekter af politikken, der opfylder kravene i dette oplysningskrav.

Oplysningskrav S3-2 — Processer for samarbejde med berørte samfund om virkninger

19.

Virksomheden skal offentliggøre sine generelle processer for samarbejde med berørte samfund og deres repræsentanter om faktiske og potentielle konsekvenser for dem.

20.

Formålet med dette oplysningskrav er at gøre det muligt at forstå, hvorvidt og hvordan virksomheden som led i sin igangværende due diligence-proces samarbejder med berørte samfund og deres legitime repræsentanter eller med troværdige stedfortrædere om væsentlige faktiske og potentielle positive og/eller negative virkninger, der påvirker eller sandsynligvis vil påvirke dem, og om og hvordan der tages hensyn til perspektiverne for berørte samfund i virksomhedens beslutningsprocesser.

21.

Virksomheden skal offentliggøre, om og hvordan berørte samfunds perspektiver danner grundlag for dens beslutninger eller aktiviteter, der har til formål at håndtere faktiske og potentielle virkninger for lokalsamfundene. Dette skal, hvor det er relevant, omfatte en redegørelse for: (a) om der er tale om et direkte engagement med berørte samfund eller deres legitime repræsentanter eller med troværdige stedfortrædere, der har indsigt i deres situation (b) de(n) fase(r), hvor engagementet finder sted, typen af engagement og engagementets hyppighed (c) den funktion og den øverste rolle i virksomheden, der har det operationelle ansvar for at sikre, at dette engagement finder sted, og at resultaterne danner grundlag for virksomhedens tilgang (d) hvis det er relevant, hvordan virksomheden vurderer effektiviteten af sit engagement med berørte samfund, herunder, hvor det er relevant, eventuelle aftaler eller resultater, der resulterer heri.

22.

Hvor det er relevant, skal virksomheden offentliggøre, hvilke skridt den tager for at få indsigt i perspektiverne for berørte samfund, der kan være særligt sårbare over for virkninger og/eller marginaliserede, og i perspektivet for specifikke grupper i de berørte samfund, såsom kvinder og piger.

23.

Hvis de berørte samfund er oprindelige folk, skal virksomheden også oplyse, hvordan den tager hensyn til og sikrer respekt for deres særlige rettigheder i sin tilgang til inddragelse af interessenter, herunder deres ret til frit, forudgående og informeret samtykke med hensyn til: i) deres kulturelle, intellektuelle, religiøse og åndelige ejendom ii) aktiviteter, der påvirker deres landområder og territorier og iii) lovgivningsmæssige eller administrative foranstaltninger, der berører dem. Navnlig skal virksomheden, når der er tale om et engagement med oprindelige folk, også oplyse, om og hvordan oprindelige folk er blevet hørt om engagementets funktionsmåde og parametre (f.eks. i forbindelse med udformningen af dagsordenen, arten og rettidigheden af engagementet).

24.

Hvis virksomheden ikke kan fremlægge ovennævnte krævede oplysninger, fordi den ikke har vedtaget en generel procedure for samarbejde med berørte samfund, skal den offentliggøre, at dette er tilfældet. Den kan offentliggøre en tidsramme, inden for hvilken den har til hensigt at indføre en sådan proces.

Oplysningskrav S3-3 — Processer til afhjælpning af negative virkninger og kanaler, hvor berørte samfund kan give udtryk for bekymring

25.

Virksomheden skal beskrive de processer, den har indført for at sikre eller samarbejde om afhjælpning af negative virkninger på berørte samfund, som virksomheden er forbundet med, samt kanaler, der er tilgængelige for de berørte samfund til at give udtryk for betænkeligheder og få dem håndteret.

26.

Formålet med dette oplysningskrav er at gøre det muligt at forstå de formelle midler, hvormed berørte samfund kan give udtryk for deres bekymringer og behov direkte til virksomheden, og/eller hvorigennem virksomheden støtter tilgængeligheden af sådanne kanaler (f.eks. klagemekanismer) gennem sine forretningsforbindelser, hvordan der følges op med disse samfund vedrørende de spørgsmål, der rejses, og effektiviteten af disse kanaler.

27.

Virksomheden skal beskrive: (a) sin generelle tilgang til og processer for tilvejebringelse af eller bidrag til afhjælpning, hvis den har konstateret, at den har forårsaget eller bidraget til en væsentlig negativ virkning på berørte samfund, herunder hvorvidt og hvordan virksomheden vurderer, at den leverede afhjælpning er effektiv (b) eventuelle specifikke kanaler, som den har indført, for at berørte samfund kan give udtryk for sine bekymringer eller behov direkte over for virksomheden og få dem adresseret, herunder om disse er etableret af virksomheden selv og/eller gennem deltagelse i tredjepartsmekanismer (c) de processer, hvorigennem virksomheden støtter tilgængeligheden af sådanne kanaler gennem sine forretningsforbindelser og (d) hvordan den sporer og overvåger spørgsmål, der rejses og tackles, og hvordan det sikrer kanalernes effektivitet, herunder gennem inddragelse af interessenter, som er de tilsigtede brugere af disse kanaler.

28.

Virksomheden skal offentliggøre, om og hvordan den vurderer, at berørte samfund er opmærksomme på og har tillid til disse strukturer eller processer som et middel til at give udtryk for deres bekymringer eller behov og få dem behandlet. Desuden skal virksomheden offentliggøre, om den har indført politikker for beskyttelse af enkeltpersoner, der anvender dem, mod repressalier. Hvis sådanne oplysninger er blevet offentliggjort i overensstemmelse med ESRS G1-1, kan virksomheden henvise til disse oplysninger.

29.

Hvis virksomheden ikke kan fremlægge ovennævnte krævede oplysninger, fordi den ikke har indført en kanal til at give udtryk for betænkeligheder, og/eller ikke støtter tilgængeligheden af en sådan kanal gennem sine forretningsforbindelser, skal den offentliggøre dette. Den kan offentliggøre en tidsramme, inden for hvilken den har til hensigt at have en sådan kanal eller sådanne processer på plads.

Oplysningskrav S3-4 — Etablering af foranstaltninger vedrørende væsentlige virkninger på berørte samfund og tilgange til at styre væsentlige risici og forfølge væsentlige muligheder i forbindelse med berørte samfund og effektiviteten af disse foranstaltninger

30.

Virksomheden skal offentliggøre, hvordan den træffer foranstaltninger til at håndtere væsentlige virkninger på berørte samfund og til at styre væsentlige risici og forfølge væsentlige muligheder i forbindelse med berørte samfund og effektiviteten af disse foranstaltninger.

31.

Dette oplysningskrav har to formål. For det første skal den gøre det muligt at forstå alle foranstaltninger og initiativer, hvorigennem virksomheden søger at: (a) forebygge, afbøde og afhjælpe de negative væsentlige virkninger på berørte samfund og/eller (b) opnå positive væsentlige virkninger for berørte samfund. For det andet skal den gøre det muligt at forstå, hvordan virksomheden håndterer de væsentlige risici og udnytter de væsentlige muligheder, der er forbundet med berørte samfund. Virksomheden skal give en kort beskrivelse af handlingsplanerne og ressourcerne til håndtering af dens væsentlige virkninger, risici og muligheder for berørte samfund i henhold til SRS 2 MDR-A Foranstaltninger og ressourcer i forbindelse med bæredygtighedsspørgsmål.

32.

I forbindelse med væsentlige virkninger skal virksomheden beskrive: (a) foranstaltninger, der er truffet, planlagt eller undervejs for at forebygge eller afbøde væsentlige negative virkninger for berørte samfund (b) hvorvidt og hvordan den har truffet foranstaltninger for at tilvejebringe eller muliggøre afhjælpning i forbindelse med en faktisk væsentlig påvirkning (c) eventuelle yderligere foranstaltninger eller initiativer, som den har iværksat med det primære formål at skabe positive virkninger for berørte samfund og (d) hvordan den sporer og vurderer effektiviteten af disse foranstaltninger og initiativer med hensyn til at levere tilsigtede resultater til berørte samfund.

33.

I forbindelse med punkt 29 skal virksomheden beskrive: (a) de processer, hvorved den identificerer, hvilke foranstaltninger der er nødvendige og hensigtsmæssige som reaktion på en bestemt faktisk eller potentiel negativ virkning på berørte samfund (b) sin tilgang til at træffe foranstaltninger i forbindelse med specifikke væsentlige negative virkninger på lokalsamfund, herunder enhver foranstaltning i forbindelse med sin egen praksis med hensyn til erhvervelse, planlægning og opførelse, drift eller nedlukning, samt hvorvidt der vil være behov for en bredere industriel eller samarbejdsbaseret indsats med andre relevante parter og (c) hvordan den sikrer, at processer, der skal tilvejebringe eller muliggøre afhjælpning i tilfælde af væsentlige negative virkninger, er tilgængelige og effektive med hensyn til deres gennemførelse og resultater.

34.

I forbindelse med væsentlige risici og muligheder skal virksomheden beskrive: (a) hvilke foranstaltninger der er planlagt eller undervejs for at afbøde væsentlige risici for virksomheden som følge af dens virkninger på og afhængighed af berørte samfund, og hvordan den sporer effektiviteten i praksis og (b) hvilke foranstaltninger der er planlagt eller undervejs med henblik på at forfølge væsentlige muligheder for virksomheden i forhold til berørte samfund.

35.

Virksomheden skal offentliggøre, om og hvordan den træffer foranstaltninger for at undgå at forårsage eller bidrage til væsentlige negative virkninger på berørte samfund gennem sin egen praksis, herunder, hvor det er relevant, i forbindelse med planlægning, erhvervelse og udnyttelse af jord, finansiering, udvinding eller produktion af råmaterialer, anvendelse af naturressourcer og forvaltning af miljøpåvirkninger. Dette kan omfatte oplysning om, hvilken tilgang der anvendes, når der opstår spændinger mellem forebyggelse eller afbødning af væsentlige negative virkninger og andet pres fra erhvervslivet.

36.

Virksomheden skal også oplyse, om der er rapporteret om alvorlige menneskerettighedsproblemer og -hændelser i forbindelse med berørte samfund, og, hvis det er relevant, oplyse om disse (122).

37.

Når virksomheden offentliggør de oplysninger, der kræves i henhold til punkt 31, litra c), skal den tage hensyn til ESRS 2 MDR-T Sporing af effektiviteten af politikker og foranstaltninger gennem mål, hvis den evaluerer effektiviteten af en handling ved at fastsætte et mål.

38.

Virksomheden skal offentliggøre, hvilke ressourcer der er afsat til håndtering af dens væsentlige virkninger, med oplysninger, der gør det muligt for brugerne at få en forståelse af, hvordan de væsentlige virkninger håndteres.

Parametre og mål

Oplysningskrav S3-5 — Mål vedrørende håndtering af væsentlige negative virkninger, fremme af positive virkninger og håndtering af væsentlige risici og muligheder

39.

Virksomheden skal offentliggøre de tidsbestemte og resultatorienterede mål, den måtte have fastsat vedrørende: (a) reduktion af negative virkninger for berørte samfund og/eller (b) fremme af positive virkninger for berørte samfund og/eller (c) håndtering af væsentlige risici og muligheder i forbindelse med berørte samfund.

40.

Formålet med dette oplysningskrav er at gøre det muligt at forstå, i hvilket omfang virksomheden anvender tidsbundne og resultatorienterede mål til at fremme og måle sine fremskridt med hensyn til at håndtere væsentlige negative virkninger og/eller fremme positive virkninger for berørte samfund og/eller håndtere væsentlige risici og muligheder i forbindelse med berørte samfund.

41.

Den sammenfattende beskrivelse af målene for håndtering af dens væsentlige virkninger, risici og muligheder i forbindelse med berørte samfund skal indeholde de oplysningskrav, der er defineret i ESRS 2 MDR-T.

42.

Virksomheden skal offentliggøre processen for fastsættelse af målene, herunder om og hvordan virksomheden har engageret sig direkte med berørte samfund, deres legitime repræsentanter eller troværdige stedfortrædere, der har indsigt i deres situation i: (a) fastsættelse af sådanne mål (b) sporing af virksomhedens resultater i forhold til dem og (c) identificere eventuelle erfaringer eller forbedringer som følge af virksomhedens resultater

ESRS S4

FORBRUGERE OG SLUTBRUGERE

Indholdsfortegnelse

Målsætning

Interaktion med andre ESRS

Oplysningskrav

–

ESRS 2 Generelle oplysninger

Strategi

–

Oplysningskrav i forbindelse med ESRS 2 SBM-2 — Interessenternes interesser og synspunkter

–

Oplysningskrav i forbindelse med ESRS 2 SBM-3 — Væsentlige virkninger, risici og muligheder og deres samspil med strategi og forretningsmodel

Håndtering af virkninger, risici og muligheder

–

Oplysningskrav S4-1 — Politikker vedrørende forbrugere og slutbrugere

–

Oplysningskrav S4-2 — Processer for dialog med forbrugere og slutbrugere om virkninger

–

Oplysningskrav S4-3 — Processer til afhjælpning af negative virkninger og kanaler, hvor forbrugere og slutbrugere kan give udtryk for bekymring

–

Oplysningskrav S4-4 — Etablering af foranstaltninger vedrørende væsentlige virkninger på forbrugere og slutbrugere og tilgange til at håndtere væsentlige risici og forfølge væsentlige muligheder i forbindelse med forbrugere og slutbrugere samt effektiviteten af disse foranstaltninger

Parametre og mål

–

Oplysningskrav S4-5 — Mål vedrørende håndtering af væsentlige negative virkninger, fremme af positive virkninger og håndtering af væsentlige risici og muligheder

Tillæg A:

Anvendelseskrav

–

Målsætning

–

ESRS 2 Generelle oplysninger

Strategi

–

Oplysningskrav i forbindelse med ESRS 2 SBM-2 — Interessenternes interesser og synspunkter

–

Oplysningskrav i forbindelse med ESRS 2 SBM-3 — Væsentlige virkninger, risici og muligheder og deres samspil med strategi og forretningsmodel

Håndtering af virkninger, risici og muligheder

–

Oplysningskrav S4-1 — Politikker vedrørende forbrugere og slutbrugere

–

Oplysningskrav S4-2 — Processer for dialog med forbrugere og slutbrugere om virkninger

–

Oplysningskrav S4-3 — Processer til afhjælpning af negative virkninger og kanaler, hvor forbrugere og slutbrugere kan give udtryk for bekymring

–

Oplysningskrav S4-4 — Etablering af foranstaltninger vedrørende væsentlige virkninger og tilgange til at afbøde væsentlige risici og forfølge væsentlige muligheder i forbindelse med forbrugere og slutbrugere og effektiviteten af disse foranstaltninger og tilgange

Parametre og mål

–

Oplysningskrav S4-5 — Mål vedrørende håndtering af væsentlige negative virkninger, fremme af positive virkninger og håndtering af væsentlige risici og muligheder

Målsætning

1.

Formålet med denne standard er at præcisere oplysningskrav, som vil gøre det muligt for brugerne af bæredygtighedserklæringen at forstå væsentlige virkninger på forbrugere og slutbrugere, der er forbundet med virksomhedens egne aktiviteter og værdikæder, herunder gennem dens produkter eller tjenesteydelser samt gennem dens forretningsforbindelser, og dens tilknyttede væsentlige risici og muligheder, herunder: (a) hvordan virksomheden påvirker forbrugerne og/eller slutbrugerne af dens produkter og/eller tjenester (i denne standard benævnt "forbrugere og slutbrugere") med hensyn til væsentlige positive og negative faktiske eller potentielle virkninger (b) eventuelle foranstaltninger, der er truffet, og resultatet af sådanne foranstaltninger for at forebygge, afbøde eller afhjælpe faktiske eller potentielle negative virkninger og for at imødegå risici og muligheder (c) arten, typen og omfanget af virksomhedens væsentlige risici og muligheder i forbindelse med dens virkninger på og afhængighed af forbrugere og slutbrugere, og hvordan virksomheden styrer sådanne risici og muligheder, og (d) de finansielle virkninger for virksomheden på kort, mellemlang og lang sigt for væsentlige risici og muligheder som følge af virksomhedens virkninger på og afhængighed af forbrugere og/eller slutbrugere.

2.

For at opfylde målet kræver denne standard en redegørelse for den generelle tilgang, som virksomheden anvender til at identificere og håndtere eventuelle væsentlige faktiske og potentielle virkninger for forbrugerne og/eller slutbrugerne i forbindelse med sine produkter og/eller tjenester i forbindelse med: (a) informationsrelaterede konsekvenser for forbrugere og/eller slutbrugere (f.eks. privatlivets fred, ytringsfrihed og adgang til (kvalitet) information (b) forbrugernes og/eller slutbrugernes personlige sikkerhed (f.eks. sundhed og sikkerhed, personsikkerhed og beskyttelse af børn) (c) social inklusion af forbrugere og/eller slutbrugere (f.eks. ikkeforskelsbehandling, adgang til produkter og tjenester og ansvarlig markedsføringspraksis).

3.

Denne standard kræver også en redegørelse for, hvordan sådanne virkninger samt virksomhedens afhængighed af forbrugere og/eller slutbrugere kan skabe væsentlige risici eller muligheder for virksomheden. Negative virkninger på omdømmet for virksomhedens produkter og/eller tjenesteydelser kan f.eks. være til skade for virksomhedens resultater, mens tillid til produkter og/eller tjenesteydelser kan give forretningsfordele såsom øget salg eller udvidelse af det fremtidige forbrugergrundlag.

4.

Forbrugernes og slutbrugernes ulovlige brug eller misbrug af virksomhedens produkter og tjenester falder uden for denne standards anvendelsesområde.

Interaktion med andre ESRS

5.

Denne standard finder anvendelse, når væsentlige virkninger på og/eller væsentlige risici og muligheder i forbindelse med forbrugere og/eller slutbrugere er blevet identificeret gennem den procedure for væsentlighedsvurdering, der er beskrevet i ESRS 2 Generelle oplysninger.

6.

Denne standard skal sammenholdes med ESRS 1 Generelle krav og ESRS 2 samt ESRS S1 Egen arbejdsstyrke, ESRS S2 Arbejdstagere i værdikæden og ESRS S3 Berørte samfund.

Oplysningskrav

ESRS 2 Generelle oplysninger

7.

Kravene i dette afsnit bør læses i sammenhæng med de oplysninger, der kræves i ESRS 2 om strategi (SBM). De deraf følgende oplysninger skal fremlægges sammen med de oplysninger, der kræves i henhold til ESRS 2, med undtagelse af SBM-3 Væsentlige virkninger, risici og muligheder og deres samspil med strategi og forretningsmodel, for hvilke virksomheden har mulighed for at fremlægge oplysningerne sammen med den emnespecifikke offentliggørelse.

Strategi

Oplysningskrav i forbindelse med ESRS 2 SBM-2 — Interessenternes interesser og synspunkter

8.

I forbindelse med besvarelsen af ESRS 2 SBM-2, punkt 43, skal virksomheden offentliggøre, hvordan dens forbrugeres og/eller slutbrugeres interesser, synspunkter og rettigheder, herunder respekten for deres menneskerettigheder, danner grundlag for dens strategi og forretningsmodel. Forbrugere og/eller slutbrugere er en vigtig gruppe af berørte interessenter.

Oplysningskrav i forbindelse med ESRS 2 SBM-3 — Væsentlige virkninger, risici og muligheder og deres samspil med strategi og forretningsmodel

9.

Ved besvarelsen af ESRS 2 SBM-3, punkt 48, skal virksomheden offentliggøre: (a) hvorvidt og hvordan faktiske og potentielle virkninger for forbrugere og/eller slutbrugere som identificeret i oplysningskrav ESRS 2 IRO-1 Beskrivelse af processerne til identifikation og vurdering af væsentlige virkninger, risici og muligheder: i) stammer fra eller er forbundet med virksomhedens strategi og forretningsmodel og ii) informerer og bidrager til at tilpasse virksomhedens strategi og forretningsmodel, og (b) forholdet mellem dens væsentlige risici og muligheder som følge af virkninger på og afhængighed af forbrugere og/eller slutbrugere og dens strategi og forretningsmodel.

10.

Ved opfyldelsen af kravene i punkt 48 skal virksomheden offentliggøre, om alle forbrugere og/eller slutbrugere, som sandsynligvis vil blive væsentligt påvirket af virksomheden, herunder virkninger, der er forbundet med virksomhedens egne aktiviteter og værdikæde, herunder gennem dens produkter eller tjenesteydelser samt gennem dens forretningsforbindelser, er omfattet af dens offentliggørelse i henhold til ESRS 2. Desuden skal virksomheden offentliggøre følgende oplysninger: (a) en kort beskrivelse af de typer forbrugere og/eller slutbrugere, der er genstand for væsentlige virkninger af dens egne aktiviteter eller gennem dens værdikæde, og angive, om de er: i. forbrugere og/eller slutbrugere af produkter, der i sig selv er skadelige for mennesker og/eller øger risikoen for kroniske sygdomme ii. forbrugere og/eller slutbrugere af tjenester, der potentielt kan have en negativ virkning på deres ret til privatlivets fred, til at få deres personoplysninger beskyttet, til ytringsfrihed og til ikkeforskelsbehandling iii. forbrugere og/eller slutbrugere, der er afhængige af nøjagtige og tilgængelige produkt- eller servicerelaterede oplysninger, såsom manualer og produktmærker, for at undgå potentielt skadelig brug af et produkt eller en tjeneste iv. forbrugere og/eller slutbrugere, som er særligt sårbare over for sundheds- eller privatlivsvirkninger eller virkninger af markedsførings- og salgsstrategier, såsom børn eller økonomisk sårbare personer (b) i tilfælde af væsentlige negative virkninger, uanset om de enten er i) udbredte eller systemiske i sammenhænge, hvor virksomheden sælger eller leverer sine produkter eller tjenesteydelser (f.eks. statslig overvågning, der påvirker tjenestebrugernes privatliv), eller ii) vedrører individuelle hændelser (f.eks. en defekt i forbindelse med et bestemt produkt) eller specifikke forretningsforbindelser (f.eks. en forretningspartner anvender markedsføring, der på uhensigtsmæssig vis er rettet mod unge forbrugere) (c) i tilfælde af væsentlige positive virkninger en kort beskrivelse af de aktiviteter, der resulterer i de positive virkninger (f.eks. produktdesign, der forbedrer dens tilgængelighed for personer med handicap), og de typer forbrugere og/eller slutbrugere, der påvirkes positivt eller kan påvirkes positivt virksomheden kan også oplyse, om de positive virkninger forekommer i bestemte lande eller regioner og (d) eventuelle væsentlige risici og muligheder for virksomheden som følge af virkninger på og afhængighed af forbrugere og/eller slutbrugere.

11.

Ved beskrivelsen af de vigtigste typer forbrugere og/eller slutbrugere, der påvirkes eller kan blive negativt påvirket, på grundlag af væsentlighedsvurderingen i ESRS 2 IRO-1, skal virksomheden offentliggøre, om og hvordan den har udviklet en forståelse af, hvordan forbrugere og/eller slutbrugere med særlige karakteristika, eller dem, der anvender bestemte produkter eller tjenester, kan have større risiko for at lide skade.

12.

Virksomheden skal offentliggøre, hvilke af dens eventuelle væsentlige risici og muligheder, der opstår som følge af virkninger på og afhængighed af forbrugere og/eller slutbrugere, der vedrører specifikke grupper af forbrugere og/eller slutbrugere (f.eks. særlige aldersgrupper) snarere end alle forbrugere og/eller slutbrugere.

Håndtering af virkninger, risici og muligheder

Oplysningskrav S4-1 — Politikker vedrørende forbrugere og slutbrugere

13.

Virksomheden skal beskrive sine politikker for håndtering af dens væsentlige virkninger af sine produkter og/eller tjenester for forbrugere og slutbrugere samt tilknyttede væsentlige risici og muligheder.

14.

Formålet med dette oplysningskrav er at gøre det muligt at forstå, i hvilket omfang virksomheden har politikker, der specifikt vedrører identifikation, vurdering, forvaltning og/eller afhjælpning af væsentlige virkninger for forbrugere og/eller slutbrugere, samt politikker, der dækker væsentlige risici eller muligheder i forbindelse med forbrugere og/eller slutbrugere.

15.

Den offentliggørelse, der kræves i henhold til punkt 13, skal indeholde oplysninger om virksomhedens politikker for håndtering af dens væsentlige virkninger, risici og muligheder i forbindelse med forbrugere og/eller slutbrugere i overensstemmelse med ESRS 2 MDR-P Politikker vedtaget til håndtering af væsentlige bæredygtighedsspørgsmål. Desuden skal virksomheden angive, om sådanne policer omfatter specifikke grupper eller alle forbrugere og/eller slutbrugere.

16.

Virksomheden skal beskrive sine menneskerettighedspolitiske forpligtelser (123), der er relevante for forbrugere og/eller slutbrugere, herunder de processer og mekanismer til overvågning af overholdelsen af FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder, ILO's erklæring om grundlæggende principper og rettigheder på arbejdspladsen eller OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder. I sin offentliggørelse skal den fokusere på de spørgsmål, der er væsentlige i forbindelse med, samt den generelle tilgang til (124): (a) respekt for forbrugernes og/eller slutbrugernes menneskerettigheder (b) samarbejde med forbrugere og/eller slutbrugere og (c) foranstaltninger, der skal tilvejebringe og/eller gøre det muligt at afhjælpe virkninger på menneskerettighederne.

17.

Virksomheden skal offentliggøre, om og hvordan dens politikker med hensyn til forbrugere og/eller slutbrugere er i overensstemmelse med internationalt anerkendte instrumenter, der er relevante for forbrugere og/eller slutbrugere, herunder FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder. Virksomheden skal også oplyse, i hvilket omfang tilfælde af manglende overholdelse af FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder, ILO's erklæring om grundlæggende principper og rettigheder på arbejdspladsen eller OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder, der involverer, er blevet rapporteret i dens opstrøms og nedstrøms værdikæde, og, hvis det er relevant, en angivelse af arten af sådanne tilfælde (125).

Oplysningskrav S4-2 — Processer for dialog med forbrugere og slutbrugere om virkninger

18.

Virksomheden skal offentliggøre sine generelle processer for samarbejde med forbrugere og/eller slutbrugere og deres repræsentanter om faktiske og potentielle konsekvenser for dem.

19.

Formålet med dette oplysningskrav er at gøre det muligt at forstå, hvorvidt og hvordan virksomheden som led i sin igangværende due diligence-procedure samarbejder med forbrugere og/eller slutbrugere, deres legitime repræsentanter eller med troværdige stedfortrædere om væsentlige faktiske og potentielle positive og/eller negative virkninger, der påvirker eller sandsynligvis vil påvirke dem, og hvorvidt og hvordan der tages hensyn til forbrugernes og/eller slutbrugernes synspunkter i virksomhedens beslutningsprocesser.

20.

Virksomheden skal offentliggøre, om og hvordan forbrugernes og/eller slutbrugernes perspektiver danner grundlag for dens beslutninger eller aktiviteter, der har til formål at håndtere faktiske og potentielle virkninger for forbrugere og/eller slutbrugere. Dette skal, hvor det er relevant, omfatte en redegørelse for: (a) om der er tale om et direkte engagement med forbrugere og/eller slutbrugere eller deres legitime repræsentanter eller med troværdige stedfortrædere, der har indsigt i deres situation (b) de(n) fase(r), hvor engagementet finder sted, typen af engagement og engagementets hyppighed (c) den funktion og den øverste rolle i virksomheden, der har det operationelle ansvar for at sikre, at dette engagement finder sted, og at resultaterne danner grundlag for virksomhedens tilgang og (d) hvor det er relevant, hvordan virksomheden vurderer effektiviteten af sit engagement med forbrugere og/eller slutbrugere og, hvor det er relevant, eventuelle aftaler eller resultater, der følger af et sådant engagement.

21.

Hvor det er relevant, skal virksomheden offentliggøre, hvilke skridt den tager for at få indsigt i perspektiverne for forbrugere og/eller slutbrugere, der kan være særligt sårbare over for virkninger og/eller marginaliserede (f.eks. personer med handicap, børn osv.).

22.

Hvis virksomheden ikke kan fremlægge ovennævnte krævede oplysninger, fordi den ikke har vedtaget en generel procedure for samarbejde med forbrugere og/eller slutbrugere, skal den offentliggøre, at dette er tilfældet. Den kan offentliggøre en tidsramme, inden for hvilken den har til hensigt at indføre en sådan proces.

Oplysningskrav S4-3 — Processer til afhjælpning af negative virkninger og kanaler, hvor forbrugere og slutbrugere kan give udtryk for bekymring

23.

Virksomheden skal beskrive de processer, den har indført for at sikre eller samarbejde om afhjælpning af negative virkninger på forbrugere og/eller slutbrugere, som virksomheden er forbundet med, samt kanaler, der er tilgængelige for forbrugere og/eller slutbrugere til at give udtryk for betænkeligheder og få dem håndteret.

24.

Formålet med dette oplysningskrav er at gøre det muligt at forstå de formelle midler, hvormed forbrugere og/eller slutbrugere kan give udtryk for deres bekymringer og behov direkte til virksomheden, og/eller hvorigennem virksomheden støtter tilgængeligheden af sådanne kanaler (f.eks. klagemekanismer) gennem sine forretningsforbindelser, hvordan der følges op med disse forbrugere og/eller slutbrugere vedrørende de spørgsmål, der rejses, og effektiviteten af disse kanaler.

25.

Virksomheden skal beskrive: (a) sin generelle tilgang til og processer for tilvejebringelse af eller bidrag til afhjælpning, hvis den har konstateret, at den har forårsaget eller bidraget til en væsentlig negativ virkning på forbrugere og/eller slutbrugere, herunder hvorvidt og hvordan virksomheden vurderer, at den leverede afhjælpning er effektiv (b) eventuelle specifikke kanaler, som den har indført, for at forbrugere og/eller slutbrugere kan give udtryk for sine bekymringer eller behov direkte over for virksomheden og få dem adresseret, herunder om disse er etableret af virksomheden selv og/eller gennem deltagelse i tredjepartsmekanismer (c) de processer, hvorigennem virksomheden støtter eller kræver adgang til sådanne kanaler gennem sine forretningsforbindelser og (d) hvordan den sporer og overvåger spørgsmål, der rejses og tackles, og hvordan det sikrer kanalernes effektivitet, herunder gennem inddragelse af interessenter, som er de tilsigtede brugere.

26.

Virksomheden skal offentliggøre, om og hvordan den vurderer, at forbrugere og/eller slutbrugere er opmærksomme på og har tillid til disse strukturer eller processer som et middel til at give udtryk for deres bekymringer eller behov og få dem behandlet. Desuden skal virksomheden offentliggøre, om den har indført politikker til beskyttelse af enkeltpersoner mod repressalier, når de anvender sådanne strukturer eller processer. Hvis sådanne oplysninger er blevet offentliggjort i overensstemmelse med ESRS G1-1, kan virksomheden henvise til disse oplysninger.

27.

Hvis virksomheden ikke kan fremlægge ovennævnte krævede oplysninger, fordi den ikke har indført en kanal til at give udtryk for betænkeligheder, og/eller ikke støtter tilgængeligheden af mekanismer gennem sine forretningsforbindelser, skal den offentliggøre dette. Den kan offentliggøre en tidsramme, inden for hvilken den har til hensigt at have en sådan kanal eller sådanne processer på plads.

Oplysningskrav S4-4 — Etablering af foranstaltninger vedrørende væsentlige virkninger på forbrugere og slutbrugere og tilgange til at håndtere væsentlige risici og forfølge væsentlige muligheder i forbindelse med forbrugere og slutbrugere samt effektiviteten af disse foranstaltninger

28.

Virksomheden skal offentliggøre, hvordan den træffer foranstaltninger til at håndtere væsentlige virkninger på forbrugere og slutbrugere, styre væsentlige risici og forfølge væsentlige muligheder i forbindelse med forbrugere og slutbrugere samt effektiviteten af disse foranstaltninger.

29.

Dette oplysningskrav har to formål. For det første skal den gøre det muligt at forstå alle foranstaltninger og initiativer, hvorigennem virksomheden søger at: (a) forebygge, afbøde og afhjælpe de negative væsentlige virkninger for forbrugere og/eller slutbrugere og/eller (b) opnå positive væsentlige virkninger for forbrugere og/eller slutbrugere. For det andet skal den gøre det muligt at forstå, hvordan virksomheden håndterer de væsentlige risici og udnytter de væsentlige muligheder, der er forbundet med forbrugere og/eller slutbrugere.

30.

Virksomheden skal give en kort beskrivelse af handlingsplanerne og ressourcerne til håndtering af dens væsentlige virkninger, risici og muligheder for forbrugere og slutbrugere i henhold til SRS 2 MDR-A Foranstaltninger og ressourcer i forbindelse med bæredygtighedsspørgsmål.

31.

I forbindelse med væsentlige virkninger skal virksomheden beskrive: (a) foranstaltninger, der er truffet, planlagt eller i gang for at forebygge, afbøde eller afhjælpe væsentlige negative virkninger for forbrugere og/eller slutbrugere (b) hvorvidt og hvordan den har truffet foranstaltninger for at tilvejebringe eller muliggøre afhjælpning i forbindelse med en faktisk væsentlig påvirkning (c) eventuelle yderligere foranstaltninger eller initiativer, som den har iværksat med det primære formål at bidrage positivt til forbedrede sociale resultater for forbrugere og/eller slutbrugere og (d) hvordan den sporer og vurderer effektiviteten af disse foranstaltninger og initiativer med hensyn til at levere tilsigtede resultater til forbrugere og/eller slutbrugere.

32.

I forbindelse med punkt 28 skal virksomheden beskrive: (a) de processer, hvorved den identificerer, hvilke foranstaltninger der er nødvendige og hensigtsmæssige som reaktion på en bestemt faktisk eller potentiel negativ virkning på forbrugere og/eller slutbrugere (b) dens tilgange til at træffe foranstaltninger i forbindelse med specifikke væsentlige negative virkninger for forbrugere og/eller slutbrugere, herunder enhver foranstaltning i forbindelse med dens egen praksis vedrørende produktdesign, -markedsføring eller -salg, og om der vil være behov for en bredere industriel eller samarbejdsbaseret indsats med andre relevante parter, og (c) hvordan den sikrer, at processer, der skal tilvejebringe eller muliggøre afhjælpning i tilfælde af væsentlige negative virkninger, er tilgængelige og effektive med hensyn til deres gennemførelse og resultater.

33.

I forbindelse med væsentlige risici og muligheder skal virksomheden beskrive: (a) hvilke foranstaltninger der er planlagt eller undervejs for at afbøde væsentlige risici for virksomheden som følge af dens virkninger på og afhængighed af forbrugere og/eller slutbrugere, og hvordan den sporer effektiviteten i praksis, og (b) hvilke foranstaltninger der er planlagt eller undervejs med henblik på at forfølge væsentlige muligheder for virksomheden i forhold til forbrugere og/eller slutbrugere.

34.

Virksomheden skal offentliggøre, om og hvordan den træffer foranstaltninger for at undgå at forårsage eller bidrage til væsentlige negative virkninger på forbrugere og/eller slutbrugere gennem sin egen praksis, herunder, hvor det er relevant, i forbindelse med markedsføring, salg og dataanvendelse. Dette kan omfatte oplysning om, hvilken tilgang der anvendes, når der opstår spændinger mellem forebyggelse eller afbødning af væsentlige negative virkninger og andet pres fra erhvervslivet.

35.

Ved udarbejdelsen af denne offentliggørelse skal virksomheden tage hensyn til, om alvorlige menneskerettighedsproblemer og -hændelser i forbindelse med dens forbrugere og/eller slutbrugere er blevet rapporteret, og i givet fald oplyse herom (126).

36.

Hvis virksomheden evaluerer en foranstaltnings effektivitet ved at fastsætte et mål i forbindelse med offentliggørelsen af de oplysninger, der kræves i henhold til punkt 32, litra c), skal virksomheden tage hensyn til ESRS 2 MDR-T Sporing af effektiviteten af politikker og foranstaltninger gennem mål.

37.

Virksomheden skal offentliggøre, hvilke ressourcer der er afsat til håndtering af dens væsentlige virkninger, med oplysninger, der gør det muligt for brugerne at få en forståelse af, hvordan de væsentlige virkninger håndteres.

Parametre og mål

Oplysningskrav S4-5 — Mål vedrørende håndtering af væsentlige negative virkninger, fremme af positive virkninger og håndtering af væsentlige risici og muligheder

38.

Virksomheden skal offentliggøre de tidsbestemte og resultatorienterede mål, den måtte have fastsat vedrørende: (a) mindskelse af de negative virkninger for forbrugere og/eller slutbrugere og/eller (b) fremme af positive virkninger for forbrugere og/eller slutbrugere og/eller (c) håndtering af væsentlige risici og muligheder i forbindelse med forbrugere og/eller slutbrugere.

39.

Formålet med dette oplysningskrav er at gøre det muligt at forstå, i hvilket omfang virksomheden anvender tidsbundne og resultatorienterede mål til at fremme og måle sine fremskridt med hensyn til at håndtere væsentlige negative virkninger og/eller fremme positive virkninger for forbrugere og/eller slutbrugere og/eller håndtere væsentlige risici og muligheder i forbindelse med forbrugere og/eller slutbrugere.

40.

Den sammenfattende beskrivelse af målene for håndtering af dens væsentlige virkninger, risici og muligheder i forbindelse med forbrugere og/eller slutbrugere skal indeholde de oplysningskrav, der er defineret i ESRS 2 MDR-T.

41.

Virksomheden skal offentliggøre processen for fastsættelse af målene, herunder om og hvordan virksomheden har engageret sig direkte med forbrugere og/eller slutbrugere, deres legitime repræsentanter eller troværdige stedfortrædere, der har indsigt i deres situation i: (a) fastsættelse af sådanne mål (b) sporing af virksomhedens resultater i forhold til dem og (c) identificering af eventuelle erfaringer eller forbedringer som følge af virksomhedens resultater

ESRS G1

GOD FORRETNINGSSKIK

Indholdsfortegnelse

Målsætning

Interaktion med andre ESRS

Oplysningskrav

–

ESRS 2 Generelle oplysninger

Forvaltning

–

Oplysningskrav vedrørende ESRS 2 GOV-1 — Administrations-, tilsyns- og ledelsesorganernes rolle

Håndtering af virkninger, risici og muligheder

–

Oplysningskrav i forbindelse med ESRS 2 IRO-1 — Beskrivelse af processerne til identifikation og vurdering af væsentlige virkninger, risici og muligheder

–

Oplysningskrav G1-1 — Virksomhedskultur og politikker for god forretningsskik

–

Oplysningskrav G1-2 — Forvaltning af forbindelser med leverandører

–

Oplysningskrav G1-3 — Forebyggelse og afsløring af korruption og bestikkelse

Parametre og mål

–

Oplysningskrav G1-4 — Bekræftede tilfælde af korruption eller bestikkelse

–

Oplysningskrav G1-5 — Politisk indflydelse og lobbyvirksomhed

–

Oplysningskrav G1-6 — Betalingspraksis

Tillæg A:

Anvendelseskrav

Håndtering af virkninger, risici og muligheder

–

Oplysningskrav G1-1 — Virksomhedskultur og politikker for god forretningsskik

–

Oplysningskrav G1-2 — Forvaltning af forbindelser med leverandører

–

Oplysningskrav G1-3 — Forebyggelse og afsløring af korruption og bestikkelse

Parametre og mål

–

Oplysningskrav G1-5 — Politisk indflydelse og lobbyvirksomhed

–

Oplysningskrav G1-6 — Betalingspraksis

Målsætning

1.

Formålet med denne standard er at præcisere oplysningskrav, som vil sætte brugerne af virksomhedens bæredygtighedserklæringer i stand til at forstå virksomhedens strategi og tilgang, processer og procedurer samt dens resultater med hensyn til forretningsadfærd.

2.

Denne standard fokuserer på følgende spørgsmål, der i denne standard samlet betegnes som "anliggender vedrørende forretningsskik eller god forretningsskik": (a) forretningsetik og virksomhedskultur, herunder bekæmpelse af korruption og bestikkelse, beskyttelse af whistleblowere og dyrevelfærd (b) forvaltning af forbindelser med leverandører, herunder betalingspraksis, navnlig med hensyn til forsinket betaling til små og mellemstore virksomheder. (c) virksomhedens aktiviteter og tilsagn vedrørende dens udøvelse af politisk indflydelse, herunder dens lobbyvirksomhed

Interaktion med andre ESRS

3.

Indholdet af denne standard om generelle oplysninger samt Virknings-, risiko- og mulighedsstyring samt parametre og mål skal læses i sammenhæng med henholdsvis ESRS 1 Generelle principper og ESRS 2 Generelle krav.

Oplysningskrav

ESRS 2 Generelle oplysninger

4.

Kravene i dette afsnit bør læses sammen med og rapporteres sammen med de oplysninger, der kræves i henhold til ESRS 2 om Håndtering af virkninger, risici og muligheder

Forvaltning

Oplysningskrav i forbindelse med ESRS 2 GOV-1 — Administrations-, ledelses- og tilsynsorganernes rolle

5.

Når virksomheden offentliggør oplysninger om administrations-, ledelses- og tilsynsorganernes rolle, skal den dække følgende aspekter: (a) administrations-, ledelses- og tilsynsorganernes rolle i forbindelse med god forretningsskik og (b) administrations-, ledelses- og tilsynsorganernes ekspertise i spørgsmål vedrørende god forretningsskik.

Håndtering af virkninger, risici og muligheder

Oplysningskrav i forbindelse med ESRS 2 IRO-1 — Beskrivelse af processerne til identifikation og vurdering af væsentlige virkninger, risici og muligheder

6.

Ved beskrivelsen af processen til identifikation af væsentlige virkninger, risici og muligheder i forbindelse med spørgsmål om god forretningsskik skal virksomheden offentliggøre alle relevante kriterier, der er anvendt i processen, herunder placering, aktivitet, sektor og transaktionens struktur.

Oplysningskrav G1-1 — Politikker for god forretningsskik og virksomhedskultur

7.

Virksomheden skal offentliggøre sine politikker med hensyn til spørgsmål vedrørende god forretningsskik og om, hvordan den fremmer sin virksomhedskultur.

8.

Formålet med dette oplysningskrav er at gøre det muligt at forstå, i hvilket omfang virksomheden har politikker, der vedrører identifikation, vurdering, forvaltning og/eller afhjælpning af dens væsentlige virkninger, risici og muligheder i forbindelse med spørgsmål vedrørende god forretningsskik. Det har også til formål at give en forståelse af virksomhedens tilgang til virksomhedskultur.

9.

De oplysninger, der kræves i henhold til punkt 7, skal omfatte, hvordan virksomheden etablerer, udvikler, fremmer og evaluerer sin virksomhedskultur.

10.

Oplysningerne i punkt 7 skal omfatte følgende aspekter vedrørende virksomhedens politik for god forretningsskik: (a) en beskrivelse af mekanismerne til identifikation, rapportering og undersøgelse af bekymringer vedrørende ulovlig adfærd eller adfærd i modstrid med dens adfærdskodeks eller lignende interne regler og om den tager højde for rapportering fra interne og/eller eksterne interessenter (b) hvis virksomheden ikke har nogen politik for bekæmpelse af korruption eller bestikkelse, der er i overensstemmelse med De Forenede Nationers konvention mod korruption (127), skal den angive dette, og om den har planer om at gennemføre dem, samt tidsplanen for gennemførelsen (c) hvordan virksomheden beskytter whistleblowere, herunder: i. nærmere oplysninger om etableringen af interne rapporteringskanaler for whistleblowere, herunder om virksomheden sørger for information og uddannelse af sine egne arbejdstagere og oplysninger om udpegelse og uddannelse af personale, der modtager rapporteringer og ii. foranstaltninger til at beskytte sine egne medarbejdere, der er whistleblowere, mod repressalier i overensstemmelse med den gældende lovgivning, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1937 (128) (d) hvis virksomheden ikke har nogen politik for beskyttelse af whistleblowere (129), skal den angive dette og oplyse, om den har planer om at gennemføre den, og tidsplanen for gennemførelsen (e) ud over procedurerne for opfølgning på rapporteringer fra whistleblowere i overensstemmelse med den gældende lovgivning til gennemførelse af direktiv (EU) 2019/1937, hvorvidt virksomheden har procedurer til at efterforske forretningsmæssige hændelser, herunder tilfælde af korruption og bestikkelse, omgående, uafhængigt og objektivt (f) hvis det er relevant, om virksomheden har indført politikker for dyrevelfærd (g) virksomhedens politik for uddannelse i forretningsadfærd i organisationen, herunder målgruppe, hyppighed og dybde af dækningen, og (h) de funktioner i virksomheden, der er mest udsatte med hensyn til korruption og bestikkelse.

11.

Virksomheder, der er underlagt retlige krav i henhold til national lovgivning til gennemførelse af direktiv (EU) 2019/1937 eller tilsvarende retlige krav med hensyn til beskyttelse af whistleblowere, kan overholde den offentliggørelse, der er omhandlet i punkt 10, litra d), ved at angive, at de er underlagt disse retlige krav.

Oplysningskrav G1-2 — Forvaltning af forbindelser med leverandører

12.

Virksomheden skal fremlægge oplysninger om forvaltningen af sine forbindelser med sine leverandører og dens virkning på virksomhedens forsyningskæde.

13.

Formålet med dette oplysningskrav er at give en forståelse af virksomhedens forvaltning af sin indkøbsproces, herunder fair adfærd over for leverandørerne.

14.

Virksomheden skal fremlægge en beskrivelse af sin politik for forebyggelse af forsinkede betalinger, navnlig til SMV'er.

15.

De oplysninger, der kræves i henhold til punkt 12, skal omfatte følgende oplysninger: (a) virksomhedens tilgang til dens forbindelser med dens leverandører under hensyntagen til de risici for virksomheden, der er forbundet med dens forsyningskæde, og til virkningen på bæredygtighedsspørgsmål , og (b) hvorvidt og hvordan den tager hensyn til sociale og miljømæssige kriterier ved udvælgelsen af sine leverandører.

Oplysningskrav G1-3 — Forebyggelse og afsløring af korruption og bestikkelse

16.

Virksomheden skal fremlægge oplysninger om sit system til at forebygge, opdage, efterforske og reagere på påstande eller hændelser vedrørende korruption og bestikkelse, herunder den dertil knyttede uddannelse.

17.

Formålet med dette oplysningskrav er at sikre gennemsigtighed i virksomhedens centrale procedurer for at forebygge, opdage og behandle påstande om korruption og bestikkelse. Dette omfatter uddannelse af egne arbejdstagere og/eller oplysninger, der formidles internt eller til leverandører.

18.

De oplysninger, der kræves i henhold til punkt 16, skal omfatte følgende oplysninger: (a) en beskrivelse af de procedurer, der er indført for at forebygge, opdage og behandle påstande om eller tilfælde af korruption og bestikkelse (b) om undersøgerne eller undersøgelsesudvalget er adskilt fra den ledelseskæde, der er involveret i sagen og (c) en eventuel proces for rapportering af resultaterne til administrations-, ledelses- og tilsynsorganerne.

19.

Hvis virksomheden ikke har sådanne procedurer, skal den offentliggøre dette og, hvor det er relevant, sine planer om at vedtage dem.

20.

De oplysninger, der kræves i henhold til punkt 16, skal omfatte oplysninger om, hvordan virksomheden meddeler sine politikker til dem, for hvem de er relevante, for at sikre, at politikken er tilgængelig, og at de forstår dens konsekvenser.

21.

De oplysninger, der kræves i henhold til punkt 16, skal omfatte oplysninger om følgende med hensyn til uddannelse: (a) arten, omfanget og dybden af de uddannelsesprogrammer til bekæmpelse af korruption og bestikkelse, som virksomheden tilbyder eller kræver (b) procentdelen af risikobehæftede funktioner, der er dækket af uddannelsesprogrammer og (c) i hvilket omfang medlemmerne af administrations-, ledelses- og tilsynsorganerne tilbydes uddannelse.

Parametre og mål

Oplysningskrav G1-4 — Tilfælde af korruption eller bestikkelse

22.

Virksomheden skal fremlægge oplysninger om tilfælde af korruption eller bestikkelse i rapporteringsperioden.

23.

Formålet med dette oplysningskrav er at skabe gennemsigtighed om hændelser vedrørende korruption eller bestikkelse i rapporteringsperioden og de dermed forbundne resultater.

24.

Virksomheden skal offentliggøre: (a) Antal domfældelser og bødebeløb for overtrædelser af love om bekæmpelse af korruption og bestikkelse (130). og (b) eventuelle foranstaltninger, der er truffet for at håndtere brud på procedurer og standarder for bekæmpelse af korruption og bestikkelse (131).

25.

Virksomheden kan offentliggøre: (a) det samlede antal og arten af bekræftede tilfælde af korruption eller bestikkelse (b) antallet af bekræftede hændelser, hvor egne arbejdstagere blev afskediget eller disciplineret for korruptions- eller bestikkelsesrelaterede hændelser (c) antallet af bekræftede hændelser i forbindelse med kontrakter med handelspartnere, der blev opsagt eller ikke fornyet på grund af overtrædelser i forbindelse med korruption eller bestikkelse og (d) oplysninger om offentlige retssager vedrørende korruption eller bestikkelse, der er indledt mod virksomheden og dens egne arbejdstagere i rapporteringsperioden, og resultaterne af sådanne sager. Dette omfatter sager, der er indledt i tidligere år, hvor resultatet først blev fastslået i den nuværende rapporteringsperiode.

26.

De krævede oplysninger skal kun omfatte hændelser, der involverer aktører i værdikæden, hvis virksomheden eller dens ansatte er direkte involveret.

Oplysningskrav G1-5 — Politisk indflydelse og lobbyvirksomhed

27.

Virksomheden skal fremlægge oplysninger om de aktiviteter og forpligtelser, der er forbundet med at udøve sin politiske indflydelse, herunder sine lobbyaktiviteter i forbindelse med dens væsentlige virkninger, risici og muligheder.

28.

Formålet med dette oplysningskrav er at skabe gennemsigtighed om virksomhedens aktiviteter og tilsagn om at udøve sin politiske indflydelse med politiske bidrag, herunder arten af og formålet med lobbyvirksomhed.

29.

De oplysninger, der kræves i henhold til punkt 27, skal omfatte: (a) hvis det er relevant, den eller de repræsentanter, der i administrations-, ledelses- og tilsynsorganerne er ansvarlige for tilsynet med disse aktiviteter (b) for politiske bidrag i form af penge eller naturalier: i. den samlede pengeværdi af finansielle bidrag og politiske bidrag i naturalier ydet direkte og indirekte af virksomheden aggregeret efter land eller geografisk område, hvis det er relevant, samt type modtager/modtager og ii. hvor det er relevant, hvordan pengeværdien af bidrag i naturalier anslås. (c) de vigtigste emner, der er omfattet af dens lobbyaktiviteter, og virksomhedens vigtigste holdninger til disse i korte træk. Dette skal omfatte forklaringer på, hvordan dette interagerer med de væsentlige virkninger, risici og muligheder, der er identificeret i dens væsentlighedsvurdering i henhold til ESRS 2 og (d) hvis virksomheden er registreret i EU's åbenhedsregister eller i et tilsvarende åbenhedsregister i en medlemsstat, navnet på et sådant register og dens identifikationsnummer i registret.

30.

Offentliggørelsen skal også indeholde oplysninger om udnævnelsen af medlemmer af administrations-, ledelses- og tilsynsorganerne, som havde en tilsvarende stilling i den offentlige forvaltning (herunder reguleringsmyndigheder) i de to år, der gik forud for en sådan udnævnelse i den indeværende rapporteringsperiode.

Oplysningskrav G1-6 — Betalingspraksis

31.

Virksomheden skal give oplysninger om sin betalingspraksis, navnlig med hensyn til forsinkede betalinger til små og mellemstore virksomheder (SMV'er).

32.

Formålet med dette oplysningskrav er at give indsigt i de kontraktlige betalingsbetingelser og i virksomhedens resultater med hensyn til betaling, især med hensyn til hvordan disse påvirker SMV'er og specifikt med hensyn til forsinkede betalinger til SMV'er.

33.

Oplysningerne i henhold til punkt 31 skal omfatte: (a) den gennemsnitlige tid, det tager at betale en faktura fra den dato, hvor den kontraktmæssige eller lovbestemte betalingsfrist begynder at løbe, i antal dage (b) en beskrivelse af virksomhedens standardbetalingsbetingelser i antal dage efter hovedkategori af leverandører og procentdelen af dens betalinger i overensstemmelse med disse standardbetingelser (c) antallet af verserende retssager på grund af forsinkede betalinger og (d) supplerende oplysninger, der er nødvendige for at skabe en tilstrækkelig sammenhæng. Hvis virksomheden har anvendt repræsentativ prøveudtagning til at beregne de oplysninger, der kræves i henhold til litra a), skal den angive dette og kort beskrive den anvendte metode.

---

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF (EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19).

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2464 af 14. december 2022 om ændring af forordning (EU) nr. 537/2014, direktiv 2004/109/EF, direktiv 2006/43/EF og direktiv 2013/34/EU for så vidt angår virksomheders bæredygtighedsrapportering (EUT L 322 af 16.12.2022, s. 15).

(3)  FN's vejledende princip 16 og kommentarerne hertil, FN's fortolkningsvejledning, spørgsmål 21 og 25 samt OECD's retningslinjer, kapitel II om generelle politikker (punkt A.10) og kapitel IV om menneskerettigheder (punkt 4, og punkt 44 i kommentaren), og OECD's due diligence-retningslinjer, afsnit II (1.1 og 1.2) og bilaget, spørgsmål 14 og 15.

(4)  FN's vejledende princip 18 og kommentarerne hertil, FN's vejledende princip 20, kommentar til FN's vejledende principper 21 og 29 og FN's vejledende princip 31, litra h), og kommentarerne hertil, og FN's fortolkningsvejledning, spørgsmål 30, 33, 42 og 76 samt OECD's retningslinjer, kapitel II om generelle politikker (punkt A.14 og punkt 25 i kommentaren), og OECD's due diligence-retningslinjer, afsnit II (2.1.c, 2.3. 2.4.a, 3.1.b og 3.1.f) og bilagets spørgsmål 8-11.

(5)  FN's vejledende principper 17, 18 og 24 og kommentarerne hertil og kommentarerne til FN's vejledende princip 29 og FN's fortolkningsvejledning, spørgsmål 9, 12-13, 27-28, 36-42 og 85-89, og OECD's retningslinjer, kapitel II om generelle politikker (punkt A.10-11 og punkt 14 i kommentaren) og kapitel IV om menneskerettigheder (punkt 1-2 og punkt 41-43 i kommentaren), og OECD's due diligence-retningslinjer, afsnit II (2.1-2.4) og bilagets spørgsmål 3-5 og 19-31).

(6)  FN's vejledende principper 19, 22 og 23 og kommentarererne hertil, og FN's fortolkningsvejledning, spørgsmål 11, 32, 46-47, 64-68 og 82-83, og OECD's retningslinjer, kapitel II om generelle politikker (punkt A.12 og punkt 18-22 i kommentaren) og kapitel IV om menneskerettigheder (punkt 3 og 42-43 i kommentaren), og OECD's due diligence-retningslinjer, afsnit II (3.1-3.2) og spørgsmål 32-40 i bilaget).

(7)  FN's vejledende principper 20 og 31, litra g), og kommentarererne hertil, og FN's fortolkningsvejledning, spørgsmål 49-53 og 80 og OECD's due diligence-retningslinjer, afsnit II (4.1 og 5.1) og bilag, spørgsmål 41-47.

(8)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 (EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13).

(9)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/36/EF af 11. juli 2007 om udøvelse af visse aktionærrettigheder i børsnoterede selskaber (EUT L 184 af 14.7.2007, s. 17).

(10)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1129 af 14. juni 2017 om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel på et reguleret marked, og om ophævelse af direktiv 2003/71/EF (EUT L 168 af 30.6.2017, s. 12).

(11)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1).

(12)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1221/2009 af 25. november 2009 om organisationers frivillige deltagelse i en fællesskabsordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS) og om ophævelse af forordning (EF) nr. 761/2001 og Kommissionens beslutning 2001/681/EF og 2006/193/EF (EUT L 342 af 22.12.2009, s. 1).

(13)  Disse oplysninger understøtter informationsbehovene hos: finansielle markedsdeltagere, der er omfattet af forordning (EU) 2019/2088, fordi den er afledt af en yderligere indikator vedrørende de vigtigste negative indvirkninger fastsat ved indikator nr. 13 i skema 1 i bilag I til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088 for så vidt angår oplysningsregler om bæredygtige investeringer ("kønsdiversitet i bestyrelsen") og benchmarkadministratorer med henblik på at offentliggøre ESG-faktorer, der er omfattet af Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/1816 af 17. juli 2020 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1011 som fastsat ved indikatoren "Vægtet gennemsnitligt forhold mellem kvindelige og mandlige bestyrelsesmedlemmer" i afsnit 1 og 2 i bilag II.

(14)  Disse oplysninger understøtter benchmarkadministratorernes informationsbehov for at offentliggøre ESG-faktorer, der er omfattet af forordning (EU) 2020/1816, som fastsat ved indikatoren "Vægtet gennemsnitlig procentdel af bestyrelsesmedlemmer, der er uafhængige" i afsnit 1 i bilag II.

(15)  Disse oplysninger understøtter informationsbehovene hos deltagere på det finansielle marked, der er omfattet af forordning (EU) 2019/2088, fordi de stammer fra en yderligere indikator vedrørende de vigtigste negative virkninger som fastsat ved indikator nr. 10 i skema 3 i bilag I til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 for så vidt angår oplysningsregler om bæredygtige investeringer ("Manglende due diligence").

(16)  Disse oplysninger understøtter informationsbehovene hos deltagere på det finansielle marked, der er omfattet af forordning (EU) 2019/2088, fordi de stammer fra en yderligere indikator vedrørende de vigtigste negative virkninger som fastsat ved indikator nr. 4 i skema 1 i bilag I til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 for så vidt angår oplysningsregler om bæredygtige investeringer ("Eksponering over for virksomheder, der er aktive i sektoren for fossile brændstoffer").

(17)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 og (EF) nr. 715/2009, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF og (EU) 2015/652 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 1).

(18)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/2178 af 6. juli 2021 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852, som præciserer indholdet og fremlæggelsen af de oplysninger, der skal offentliggøres af virksomheder, som er omfattet af artikel 19a eller 29a i direktiv 2013/34/EU, vedrørende miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter, og som præciserer metodologien til sikring af overholdelse af denne oplysningsforpligtelse (EUT L 443 af 10.12.2021, s. 9).

(19)  Disse oplysninger understøtter informationsbehovene hos deltagere på det finansielle marked, der er omfattet af forordning (EU) 2019/2088, fordi de stammer fra en yderligere indikator vedrørende de vigtigste negative virkninger som fastsat ved indikator nr. 9 i skema 2 i bilag I til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 for så vidt angår oplysningsregler om bæredygtige investeringer ("Investeringer i virksomheder, der fremstiller kemikalier").

(20)  Disse oplysninger understøtter informationsbehovene hos deltagere på det finansielle marked, der er omfattet af forordning (EU) 2019/2088, fordi de stammer fra en yderligere indikator vedrørende de vigtigste negative virkninger som fastsat ved indikator nr. 14 i skema 1 i bilag I til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 for så vidt angår oplysningsregler om kontroversielle våben (personelminer, klyngeammunition, kemiske våben og biologiske våben).

(21)  Disse oplysninger understøtter benchmarkadministratorernes behov for at offentliggøre ESG-faktorer, der er omfattet af forordning (EU) 2020/1818, jf. artikel 12, punkt 1, litra b).

(22)  Artikel 18, punkt 1, litra a), i direktiv 2013/34/EU: "nettoomsætningen, fordelt på aktiviteter samt på geografiske markeder, for så vidt disse aktiviteter og markeder afviger betydeligt indbyrdes med henblik på tilrettelæggelsen af salget af varer og tjenesteydelser."

(23)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088 af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser (forordningen om offentliggørelse af bæredygtige finansielle oplysninger) (EUT L 317 af 9.12.2019, s. 1).

(24)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (kapitalkravsforordningen (CRR)) (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1).

(25)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1011 af 8. juni 2016 om indeks, der bruges som benchmarks i finansielle instrumenter og finansielle kontrakter eller med henblik på at måle investeringsfondes økonomiske resultater, og om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2014/17/EU samt forordning (EU) nr. 596/2014 (EUT L 171 af 29.6.2016, s. 1).

(26)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021 om fastlæggelse af rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og (EU) 2018/1999 (»den europæiske klimalov«) ( EUT L 243 af 9.7.2021, s. 1).

(27)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/1816 af 17. juli 2020 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1011 for så vidt angår redegørelsen i benchmarkerklæringen for, hvordan miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige faktorer er afspejlet i hvert benchmark, der leveres og offentliggøres (EUT L 406 af 3.12.2020, s. 1).

(28)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/2453 af 30. november 2022 om ændring af de gennemførelsesmæssige tekniske standarder i gennemførelsesforordning (EU) 2021/637 for så vidt angår offentliggørelse af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici (EUT L 324 af 19.12.2022, s. 1).

(29)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/1818 af 17. juli 2020 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1011 for så vidt angår minimumsstandarder for EU-benchmarks for klimaovergangen og Paristilpassede EU-benchmarks (EUT L 406 af 3.12.2020, s. 17).

(30)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021 om fastlæggelse af rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og (EU) 2018/1999 (»den europæiske klimalov«) ( EUT L 243 af 9.7.2021, s. 1).

(31)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/1818 af 17. juli 2020 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1011 for så vidt angår minimumsstandarder for EU-benchmarks for klimaovergangen og Paristilpassede EU-benchmarks (EUT L 406 af 3.12.2020, s. 17).

(32)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088 af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser (forordningen om offentliggørelse af bæredygtige finansielle oplysninger) (EUT L 317 af 9.12.2019, s. 1).

(33)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 (EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13).

(34)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/2453 af 30. november 2022 om ændring af de gennemførelsesmæssige tekniske standarder i gennemførelsesforordning (EU) 2021/637 for så vidt angår offentliggørelse af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici (EUT L 324 af 19.12.2022, s. 1).

(35)  Disse oplysninger er i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 (Den europæiske klimalov) og med Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/1818 (klimabenchmarkforordningen), artikel 2.

(36)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/2139 af 4. juni 2021 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 for så vidt angår fastsættelse af de tekniske screeningskriterier til bestemmelse af de betingelser, hvorunder en økonomisk aktivitet kvalificeres som bidragende væsentligt til modvirkning af klimaændringer eller tilpasning til klimaændringer, og til fastlæggelse af, hvorvidt den pågældende økonomiske aktivitet i væsentlig grad skader nogle af de andre miljømål (EUT L 442 af 9.12.2021, s. 1).

(37)  De pågældende CapEx-beløb vedrører følgende NACE-koder:

(a)	B.05 Indvinding af kul og brunkul, B.06 Indvinding af råolie og naturgas (begrænset til råolie), B.09.1 Serviceydelser i forbindelse med indvinding af råolie og naturgas (begrænset til råolie)

(b)	C.19 Fremstilling af koks og raffinerede mineralolieprodukter

(c)	D.35.1 Produktion, transport og distribution af elektricitet

(d)	D.35.3 Fjernvarmeforsyning (begrænset til kulfyret og oliefyret kraft- og/eller varmeproduktion)

(e)	G.46.71 Engroshandel med fast, flydende og luftformigt brændstof og lignende varer (begrænset til fast og flydende brændsel).

For gasrelaterede aktiviteter vedrører NACE-kodedefinitionen aktiviteter med direkte drivhusgasemissioner, der er højere end 270 gCO2/KWh.

(38)  Dette oplysningskrav er medtaget i overensstemmelse med kravene i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/2453, skema 1, omstillingsrisiko forbundet med klimaændringer og er i overensstemmelse med Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/1818 (klimabenchmarkforordningen), artikel 12.1, litra d)-g), og artikel 12.2.

(39)  Disse oplysninger understøtter informationsbehovene hos deltagere på det finansielle marked, der er omfattet af forordning (EU) 2019/2088 (SFDR), fordi de stammer fra en yderligere indikator vedrørende de vigtigste negative virkninger som fastsat ved indikator nr. 4 i skema 2 i bilag I til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 for så vidt angår oplysningsregler om bæredygtige investeringer ("Investeringer i virksomheder uden initiativer til reduktion af CO2-emissioner"). og er i overensstemmelse med Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/1818 (klimabenchmarkforordningen), artikel 6.

(40)  Disse oplysninger understøtter informationsbehovene hos deltagere på det finansielle marked, der er omfattet af forordning (EU) 2019/2088, fordi de stammer fra en obligatorisk indikator vedrørende de vigtigste negative virkninger som fastsat ved indikator nr. 5 i skema 1 i bilag I til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 for så vidt angår oplysningsregler om bæredygtige investeringer ("Andel af forbrug og produktion af ikkevedvarende energi"). Opdelingen tjener som reference for en yderligere indikator vedrørende de vigtigste negative virkninger som fastsat ved indikator nr. 5 i tabel 2 i samme bilag ("Opdeling af energiforbruget efter type ikkevedvarende energikilder").

(41)  I overensstemmelse med kravene i delegerede retsakter for brint fra vedvarende energikilder: Kommissionens delegerede forordning af 10. februar 2023 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 om fastlæggelse af en EU-metode med detaljerede regler for produktion af vedvarende flydende eller gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, og Kommissionens delegerede forordning af 10. februar 2023 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 gennem fastsættelse af en minimumstærskel for drivhusgasemissionsbesparelser fra genanvendt kulstofbrændsel og præcisering af en metode til vurdering af drivhusgasemissionsbesparelser fra vedvarende flydende og gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, og fra genanvendte kulstofbrændsler.

(42)  Sektorer med stor klimapåvirkning er dem, der er opført i hovedafdeling A til H og hovedafdeling L i NACE (som defineret i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288).

(43)  Disse oplysninger understøtter informationsbehovene hos deltagere på det finansielle marked, der er omfattet af forordning (EU) 2019/2088, fordi de stammer fra en obligatorisk indikator vedrørende de vigtigste negative virkninger som fastsat ved indikator nr. 5 i skema 1 i bilag I til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 for så vidt angår oplysningsregler om bæredygtige investeringer ("Andel af forbrug og produktion af ikkevedvarende energi").

(44)  Disse oplysninger understøtter informationsbehovene hos deltagere på det finansielle marked, der er omfattet af forordning (EU) 2019/2088, fordi de stammer fra en obligatorisk indikator vedrørende de vigtigste negative virkninger som fastsat ved indikator nr. 6 i skema 1 i bilag I til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 for så vidt angår oplysningsregler om bæredygtige investeringer ("Energiforbrugsintensitet pr. sektor med stor indvirkning på klimaet").

(45)  Disse oplysninger understøtter informationsbehovene hos deltagere på det finansielle marked, der er omfattet af forordning (EU) 2019/2088, fordi de stammer fra en obligatorisk indikator vedrørende de vigtigste negative virkninger som fastsat ved indikator nr. 1 og nr. 2 i skema 1 i bilag I til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 for så vidt angår oplysningsregler om bæredygtige investeringer ("Drivhusgasemissioner" og "CO2-aftryk"). Disse oplysninger er i overensstemmelse med Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/1818 (klimabenchmarkforordningen), artikel 5, stk. 1, artikel 6 og artikel 8, stk. 1.

(46)  Disse oplysninger understøtter informationsbehovene hos deltagere på det finansielle marked, der er omfattet af forordning (EU) 2019/2088, fordi de stammer fra en obligatorisk indikator vedrørende de vigtigste negative virkninger som fastsat ved indikator nr. 3 i skema 1 i bilag I til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 for så vidt angår oplysningsregler om bæredygtige investeringer ("Investeringsmodtagende virksomheders drivhusgasemissionsintensitet). Disse oplysninger er i overensstemmelse med Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/1818 (klimabenchmarkforordningen), artikel 8, stk. 1.

(47)  Disse oplysninger er i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 (den europæiske klimalov).

(48)  Disse oplysninger er i overensstemmelse med Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/1818 (klimabenchmarkforordningen).

(49)  Dette oplysningskrav er i overensstemmelse med kravene i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/2453, skema 5: Anlægsbeholdning — Fysisk risiko forbundet med klimaændringer: Eksponeringer underlagt fysisk risiko.

(50)  Dette oplysningskrav er i overensstemmelse med kravene i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/2453, skema 5: Anlægsbeholdning — Fysisk risiko forbundet med klimaændringer: Eksponeringer underlagt fysisk risiko.

(51)  Dette oplysningskrav er i overensstemmelse med kravene i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/2453, skema 2: Anlægsbeholdning — Omstillingsrisiko forbundet med klimaændringer: Lån med sikkerhed i fast ejendom — Sikkerhedsstillelsens energieffektivitet.

(52)  Disse oplysninger er i overensstemmelse med Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/1818 (klimabenchmarkforordningen).

(53)  I artikel 12, stk. 1, i forordningen om klimabenchmarkstandarder hedder det, at " Administratorer af Paristilpassede EU-benchmarks udelukker alle af følgende virksomheder fra disse benchmarks:

a)	virksomheder, hvis indtægter fra efterforskning efter, minedrift, indvinding af, distribution eller raffinering af stenkul og brunkul er lig med 1 % eller derover eller

b)	virksomheder, hvis indtægter fra efterforskning efter, indvinding af, distribution eller raffinering af oliebrændstoffer er lig med 10 % eller derover eller

c)	virksomheder, hvis indtægter fra efterforskning efter, indvinding af, fremstilling eller distribution af gas er lig med 50 % eller derover eller

d)	virksomheder, hvis indtægter fra produktion af elektricitet med en drivhusgasintensitet på mere end 100 g CO2 e/kWh er lig med 50 % eller derover".

Artikel 12, stk. 2, siger, at "Administratorer af Paristilpassede EU-benchmarks udelukker fra disse benchmarks alle virksomheder, som af dem selv eller eksterne dataleverandører bestemmes eller vurderes til i væsentlig grad at være til skade for et eller flere af miljømålene som defineret i artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 i overensstemmelse med reglerne om estimeringer i nærværende forordnings artikel 13, stk. 2."

(54)  Dette oplysningskrav er i overensstemmelse med kravene i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/2453, skema 1, omstillingsrisiko forbundet med klimaændringer.

(55)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF (EUT L 315 af 14.11.2012, s. 1).

(56)  I overensstemmelse med kravene i delegerede retsakter for brint fra vedvarende energikilder: Kommissionens delegerede forordning af 10. februar 2023 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 om fastlæggelse af en EU-metode med detaljerede regler for produktion af vedvarende flydende eller gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, og Kommissionens delegerede forordning af 10. februar 2023 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 gennem fastsættelse af en minimumstærskel for drivhusgasemissionsbesparelser fra genanvendt kulstofbrændsel og præcisering af en metode til vurdering af drivhusgasemissionsbesparelser fra vedvarende flydende og gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, og fra genanvendte kulstofbrændsler.

(57)  Baseret på Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder.

(58)  Kommissionens henstilling (EU) 2021/2279 af 15. december 2021 om anvendelsen af miljøaftryksmetoderne til at måle og formidle produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus (EUT L 471 af 30.12.2021, s. 1).

(59)  Dette oplysningskrav er i overensstemmelse med kravene i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/2453, skema 5, eksponeringer underlagt fysisk risiko.

(60)  Dette oplysningskrav er i overensstemmelse med kravene i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/2453, skema 5, eksponeringer underlagt fysisk risiko.

(61)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne (EUT L 153 af 18.6.2010, s. 13).

(62)  Dette oplysningskrav er i overensstemmelse med kravene i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/2453, skema 2, fast ejendom — sikkerhedsstillelsens energieffektivitet.

(63)  Omkostningssatsen er den faktor, der anvendes til at omregne ikkemonetære virkninger såsom ton, hektar, m3 osv. til monetære enheder. Omkostningssatserne bør baseres på monetære værdiansættelsesundersøgelser og være videnskabeligt baserede, og de metoder, der anvendes til at beregne dem, skal være gennemsigtige. Vejledning om disse metoder kan f.eks. fås fra det EU-LIFE-finansierede TRANSPARENT-projekt.

(64)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 166/2006 af 18. januar 2006 om oprettelse af et europæisk register over udledning og overførsel af forurenende stoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/689/EØF og 96/61/EF (EUT L 033 af 4.2.2006, s. 1).

(65)  Disse oplysninger understøtter informationsbehovene hos deltagere på det finansielle marked, der er omfattet af forordning (EU) 2019/2088, idet de stammer fra: a) en yderligere indikator vedrørende de vigtigste negative virkninger som fastsat ved indikator nr. 2 i skema 2 i bilag I til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 for så vidt angår oplysningsregler om bæredygtige investeringer ("Emissioner af luftforurenende stoffer"), b) indikator nr. 8 i skema 1 i bilag I ("Udledning til vand), c) indikator nr. 1 i skema 2 i bilag I ("Emissioner af uorganiske forurenende stoffer") og d) indikator nr. 3 i skema 2 i bilag I ("Emissioner af ozonnedbrydende stoffer").

(66)  Ifølge Eurostat er graden af urbanisering (DEGURBA) en klassifikation, der angiver et områdes karakter. På grundlag af den andel af lokalbefolkningen, der bor i bymæssige klynger og bycentre, klassificeres lokale administrative enheder (eller kommuner) i tre typer områder: i) Byer (tætbefolkede områder), ii) byer og forstæder (mellemliggende tætbefolkede områder) og iii) landdistrikter (tyndt befolkede områder).

(67)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening) (EUT L 334 af 17.12.2010, s. 17).

(68)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (vandrammedirektivet) (EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1).

(69)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategirammedirektivet) (EUT L 164 af 25.6.2008, s. 19).

(70)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/89/EU af 23. juli 2014 om rammerne for maritim fysisk planlægning (EUT L 257 af 28.8.2014, s. 135).

(71)  Kilde: IFC Performance Standard 6, 2012.

(72)  Disse oplysninger understøtter informationsbehovene hos deltagere på det finansielle marked, der er omfattet af forordning (EU) 2019/2088, fordi de stammer fra en yderligere indikator vedrørende de vigtigste negative virkninger som fastsat ved indikator nr. 7 i skema 2 i bilag I til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 for så vidt angår oplysningsregler om bæredygtige investeringer ("Investeringer i virksomheder uden vandforvaltningspolitikker").

(73)  Disse oplysninger understøtter informationsbehovene hos deltagere på det finansielle marked, der er omfattet af forordning (EU) 2019/2088, fordi de stammer fra en yderligere indikator vedrørende de vigtigste negative virkninger som fastsat ved indikator nr. 8 i skema 2 i bilag I til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 for så vidt angår oplysningsregler om bæredygtige investeringer ("Eksponering for områder med høj vandbelastning").

(74)  Disse oplysninger understøtter informationsbehovene hos deltagere på det finansielle marked, der er omfattet af forordning (EU) 2019/2088, fordi de stammer fra en yderligere indikator vedrørende de vigtigste negative virkninger som fastsat ved indikator nr. 12 i skema 2 i bilag I til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 for så vidt angår oplysningsregler om bæredygtige investeringer ("Investeringer i virksomheder uden bæredygtig havpraksis").

(75)  Disse oplysninger understøtter informationsbehovene hos deltagere på det finansielle marked, der er omfattet af forordning (EU) 2019/2088, fordi de stammer fra en yderligere indikator vedrørende de vigtigste negative virkninger som fastsat ved indikator nr. 6.2 i skema 2 i bilag I til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 for så vidt angår oplysningsregler om bæredygtige investeringer ("Forbrug og genanvendelse af vand"), 2. Vægtet gennemsnitlig procentdel af vand, der genanvendes og genbruges af investeringsmodtagende virksomheder).

(76)  Disse oplysninger understøtter informationsbehovene hos deltagere på det finansielle marked, der er omfattet af forordning (EU) 2019/2088, fordi de stammer fra en yderligere indikator vedrørende de vigtigste negative virkninger som fastsat ved indikator nr. 6.1 i skema 1 i bilag I til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 for så vidt angår oplysningsregler om bæredygtige investeringer ("Forbrug og genanvendelse af vand"), 1. Gennemsnitligt vandforbrug i de investeringsmodtagende virksomheder (i kubikmeter) pr. mio. EUR i indtægter fra investeringsmodtagende virksomheder).

(77)  EU's biodiversitetsstrategi for 2030 — Naturen skal bringes tilbage i vores liv (COM(2020) 380 final).

(78)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (EUT L 20 af 26.1.2010, s. 7) og Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7).

(79)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategirammedirektivet) (EUT L 164 af 25.6.2008, s. 19).

(80)  Disse oplysninger understøtter informationsbehovene hos deltagere på de finansielle markeder, der er omfattet af forordning (EU) 2019/2088, fordi de stammer fra en yderligere indikator vedrørende de vigtigste negative virkninger som fastsat ved indikator nr. 7 i tabel 1 i bilag 1 til den tilknyttede delegerede forordning for så vidt angår oplysningsregler om bæredygtige investeringer ("Aktiviteter, der påvirker biodiversitetsfølsomme områder negativt").

(81)  Disse oplysninger understøtter informationsbehovene hos deltagere på det finansielle marked, der er omfattet af forordning (EU) 2019/2088, fordi de stammer fra en yderligere indikator vedrørende den vigtigste negative virkning som fastsat ved indikator nr.10 i tabel 2 i bilag 1 til den tilknyttede delegerede forordning for så vidt angår oplysningsregler om bæredygtige investeringer ("Jordforringelse, ørkendannelse, arealbefæstelse").

(82)  Disse oplysninger understøtter informationsbehovene hos deltagere på det finansielle marked, der er omfattet af forordning (EU) 2019/2088, fordi de stammer fra en yderligere indikator vedrørende den vigtigste negative virkning som fastsat ved indikator nr.14 i tabel 2 i bilag 1 til den tilknyttede delegerede forordning for så vidt angår oplysningsregler om bæredygtige investeringer ("Arter i naturen og beskyttede områder").

(83)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (EUT L 26 af 28.1.2012, s. 1).

(84)  Disse oplysninger understøtter informationsbehovene hos deltagere på det finansielle marked, der er omfattet af forordning (EU) 2019/2088, fordi de stammer fra en yderligere indikator vedrørende de vigtigste negative virkninger som fastsat ved indikator nr. 11 i skema 2 i bilag I til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 for så vidt angår oplysningsregler om bæredygtige investeringer ("Investeringer i virksomheder uden bæredygtig jord-/ landbrugspraksis").

(85)  Disse oplysninger understøtter informationsbehovene hos deltagere på det finansielle marked, der er omfattet af forordning (EU) 2019/2088, fordi de stammer fra en yderligere indikator vedrørende de vigtigste negative virkninger som fastsat ved indikator nr. 12 i skema 2 i bilag I til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 for så vidt angår oplysningsregler om bæredygtige investeringer ("Investeringer i virksomheder uden bæredygtig havpraksis").

(86)  Disse oplysninger understøtter informationsbehovene hos deltagere på det finansielle marked, der er omfattet af forordning (EU) 2019/2088, fordi de stammer fra en yderligere indikator vedrørende de vigtigste negative virkninger som fastsat ved indikator nr. 15 i skema 2 i bilag I til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 for så vidt angår oplysningsregler om bæredygtige investeringer ("Skovrydning").

(87)  Som anført i IUCN's rødliste over truede arter og den europæiske rødliste, der er offentliggjort af Europa-Kommissionen.

(88)  Den direkte drivkraft for klimaændringer skal rapporteres under ESRS E1 Klimaændringer, og forurening skal rapporteres under ESRS E2 Forurening.

(89)  Som foreslået i Kommissionens forordning (EU) 2018/2026 af 19. december 2018 om ændring af bilag IV til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1221/2009 om organisationers frivillige deltagelse i en fællesskabsordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS) (EUT L 325 af 20.12.2018, s. 18).

(90)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3).

(91)  Disse oplysninger understøtter informationsbehovene hos deltagere på det finansielle marked, der er omfattet af forordning (EU) 2019/2088, fordi de stammer fra en yderligere indikator vedrørende de vigtigste negative virkninger som fastsat ved indikator nr. 13 i skema 2 i bilag I til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 for så vidt angår oplysningsregler om bæredygtige investeringer ("Andel af ikkegenanvendt affald").

(92)  Rådets direktiv 2011/70/Euratom af 19. juli 2011 om fastsættelse af en fællesskabsramme for ansvarlig og sikker håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald (EUT L 199 af 2.8.2011, s. 48). Disse oplysninger understøtter informationsbehovene hos deltagere på det finansielle marked, der er omfattet af forordning (EU) 2019/2088, fordi de stammer fra en obligatorisk indikator vedrørende de vigtigste negative virkninger som fastsat ved indikator nr. 9 i skema 1 i bilag I til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 for så vidt angår oplysningsregler om bæredygtige investeringer ("Andel af farligt affald og radioaktivt affald").

(93)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF af 21. oktober 2009 om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter (EUT L 285 af 31.10.2009, s. 10).

(94)  Disse oplysninger understøtter informationsbehovene hos deltagere på det finansielle marked, der er omfattet af forordning (EU) 2019/2088, fordi de stammer fra yderligere indikatorer vedrørende de vigtigste negative virkninger som fastsat ved indikator nr. 13 i skema 3 i bilag I til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 for så vidt angår oplysningsregler om bæredygtige investeringer ("Aktiviteter og leverandører med betydelig risiko for tilfælde af tvangsarbejde").

(95)  Disse oplysninger understøtter informationsbehovene hos deltagere på det finansielle marked, der er omfattet af forordning (EU) 2019/2088, fordi de stammer fra yderligere indikatorer vedrørende de vigtigste negative virkninger som fastsat ved indikator nr. 12 i skema 3 i bilag I til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 for så vidt angår oplysningsregler om bæredygtige investeringer ("Aktiviteter og leverandører med betydelig risiko for tilfælde af børnearbejde").

(96)  Disse oplysninger understøtter informationsbehovene hos deltagere på det finansielle marked, der er omfattet af forordning (EU) 2019/2088, fordi de stammer fra en yderligere indikator vedrørende de vigtigste negative virkninger som fastsat ved indikator nr. 9 i skema 3 i bilag I til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 for så vidt angår oplysningsregler om bæredygtige investeringer ("Manglende menneskerettighedspolitik").

(97)  Disse oplysninger understøtter informationsbehovene hos deltagere på det finansielle marked, der er omfattet af forordning (EU) 2019/2088, fordi de stammer fra en obligatorisk indikator vedrørende de vigtigste negative virkninger som fastsat ved indikator nr. 11 i skema 1 i bilag I til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 for så vidt angår oplysningsregler om bæredygtige investeringer.

(98)  Disse oplysninger understøtter benchmarkadministratorernes behov for at offentliggøre ESG-faktorer, der er omfattet af forordning (EU) 2020/1816, som fastsat ved indikatoren "Eksponering af benchmarkporteføljen til virksomheder uden due diligence-politikker vedrørende spørgsmål, der er omfattet af Den Internationale Arbejdsorganisations grundlæggende konventioner 1-8" i afsnit 1 og 2 i bilag II.

(99)  Disse oplysninger understøtter informationsbehovene hos deltagere på det finansielle marked, der er omfattet af forordning (EU) 2019/2088, fordi de stammer fra en yderligere indikator vedrørende de vigtigste negative virkninger som fastsat ved indikator nr. 11 i skema 3 i bilag I til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 for så vidt angår oplysningsregler om bæredygtige investeringer ("Manglende procedurer og foranstaltninger til forebyggelse af menneskehandel").

(100)  Disse oplysninger understøtter informationsbehovene hos deltagere på det finansielle marked, der er omfattet af forordning (EU) 2019/2088, fordi de stammer fra en yderligere indikator vedrørende de vigtigste negative virkninger som fastsat ved indikator nr. 1 i skema 3 i bilag I til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 for så vidt angår oplysningsregler om bæredygtige investeringer ("Investeringer i virksomheder uden politikker til forebyggelse af arbejdsulykker").

(101)  Disse oplysninger understøtter informationsbehovene hos deltagere på det finansielle marked, der er omfattet af forordning (EU) 2019/2088, fordi de stammer fra en yderligere indikator vedrørende de vigtigste negative virkninger som fastsat ved indikator nr. 5 i skema 3 i bilag I til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 for så vidt angår oplysningsregler om bæredygtige investeringer ("Manglende klagemekanisme i forbindelse med personalespørgsmål").

(102)  Disse oplysninger understøtter benchmarkadministratorernes informationsbehov for at offentliggøre ESG-faktorer, der er omfattet af forordning (EU) 2020/1816, som fastsat ved indikatoren "Vægtet gennemsnitligt forhold mellem ulykker, personskader og dødsfald" i afsnit 1 og 2 i bilag II. Disse oplysninger understøtter informationsbehovene hos deltagere på det finansielle marked, der er omfattet af forordning (EU) 2019/2088, fordi de stammer fra en yderligere indikator vedrørende de vigtigste negative virkninger som fastsat ved indikator nr. 2 i tabel 3 i bilag I til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 for så vidt angår oplysningsregler om bæredygtige investeringer ("Ulykkesfrekvens") og benchmarkadministratorer med henblik på at offentliggøre ESG-faktorer, der er omfattet af forordning (EU) 2020/1816, som fastsat ved indikatoren "Vægtet gennemsnitligt forhold for ulykker, personskader og dødsfald" i afsnit 1 og 2 i bilag II

(103)  Disse oplysninger understøtter informationsbehovene hos deltagere på det finansielle marked, der er omfattet af forordning (EU) 2019/2088, fordi de stammer fra en yderligere indikator vedrørende de vigtigste negative virkninger som fastsat ved indikator nr. 3 i skema 3 i bilag I til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 for så vidt angår oplysningsregler om bæredygtige investeringer ("Antal tabte dage som følge af personskader, ulykker, dødsfald eller sygdom").

(104)  Disse oplysninger understøtter informationsbehovene hos: deltagere på det finansielle marked, der er omfattet af forordning (EU) 2019/2088, fordi de stammer fra en obligatorisk indikator vedrørende de vigtigste negative virkninger som fastsat ved indikator nr. 12 i skema 1 i bilag I til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 for så vidt angår oplysningsregler om bæredygtige investeringer ("Gennemsnitlig ukorrigeret lønforskel mellem kønnene"). og benchmarkadministratorernes informationsbehov for at offentliggøre ESG-faktorer, der er omfattet af forordning (EU) 2020/1816, som fastsat ved indikatoren "Vægtet gennemsnitlig lønforskel mellem kønnene" i afsnit 1 og 2 i bilag II.

(105)  Disse oplysninger understøtter informationsbehovene hos deltagere på det finansielle marked, der er omfattet af forordning (EU) 2019/2088, fordi de stammer fra en yderligere indikator vedrørende de vigtigste negative virkninger som fastsat ved indikator nr. 8 i skema 3 i bilag I til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 for så vidt angår oplysningsregler om bæredygtige investeringer ("Andel af for høj løn til administrerende direktør").

(106)  Disse oplysninger understøtter informationsbehovene hos deltagere på det finansielle marked, der er omfattet af forordning (EU) 2019/2088, fordi de stammer fra en yderligere indikator vedrørende de vigtigste negative virkninger som fastsat ved indikator nr. 7 i skema 3 i bilag I til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 for så vidt angår oplysningsregler om bæredygtige investeringer ("Tilfælde af forskelsbehandling").

(107)  Disse oplysninger understøtter informationsbehovene hos deltagere på det finansielle marked, der er omfattet af forordning (EU) 2019/2088, fordi de stammer fra en obligatorisk og yderligere indikator vedrørende de vigtigste negative virkninger som fastsat ved indikator nr.10 i tabel 1 i bilag I og indikator nr.14 i tabel 3 i bilag I til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 for så vidt angår oplysningsregler om bæredygtige investeringer ("Overtrædelser af FN's Global Compact-principper og OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder" og "Antal identificerede tilfælde af alvorlige menneskerettighedsrelaterede problemer og hændelser"), og benchmarkadministratorernes informationsbehov for at offentliggøre ESG-faktorer, der er omfattet af forordning (EU) 2020/1816, som fastsat ved indikatoren "Antallet af benchmarkets bestanddele forbundet med krænkelser af sociale rettigheder (absolut tal og relativt tal divideret med alle benchmarkets bestanddele) som omhandlet i internationale traktater og konventioner, FN's principper eller i givet fald national lovgivning" i afsnit 1 og 2 i bilag II.

(108)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/38/EF af 6. maj 2009 om indførelse af europæiske samarbejdsudvalg eller en procedure i fællesskabsvirksomheder og fællesskabskoncerner med henblik på at informere og høre arbejdstagerne (EUT L 122 af 16.5.2009, s. 28).

(109)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/14/EF af 11. marts 2002 om indførelse af en generel ramme for information og høring af arbejdstagerne i Det Europæiske Fællesskab — Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens fælles erklæring om arbejdstagerrepræsentation (EFT L 80 af 23.3.2002, s. 29),

(*1)   Køn som angivet af de ansatte selv.

(110)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2041 af 19. oktober 2022 om passende mindstelønninger i Den Europæiske Union (EUT L 275 af 25.10.2022, s. 33).

(111)  Disse oplysninger understøtter informationsbehovene hos deltagere på det finansielle marked, der er omfattet af forordning (EU) 2019/2088, fordi de stammer fra yderligere indikatorer vedrørende de vigtigste negative virkninger som fastsat ved indikator nr. 12 og nummer 13 i tabel 3 i bilag I til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 for så vidt angår oplysningsregler om bæredygtige investeringer ("Aktiviteter og leverandører med betydelig risiko for tilfælde af børnearbejde" og "Aktiviteter og leverandører med betydelig risiko for tilfælde af tvangsarbejde").

(112)  Disse oplysninger understøtter informationsbehovene hos deltagere på det finansielle marked, der er omfattet af forordning (EU) 2019/2088, fordi de stammer fra en yderligere indikator vedrørende de vigtigste negative virkninger som fastsat ved indikator nr. 9 i skema 3 i bilag I til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 for så vidt angår oplysningsregler om bæredygtige investeringer ("Manglende menneskerettighedspolitik").

(113)  Disse oplysninger understøtter informationsbehovene hos deltagere på det finansielle marked, der er omfattet af forordning (EU) 2019/2088, fordi de stammer fra en obligatorisk indikator vedrørende de vigtigste negative virkninger som fastsat ved indikator nr.11 i tabel 1 i bilag I til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 for så vidt angår oplysningsregler om bæredygtige investeringer ("Mangel på processer og overholdelsesmekanismer til overvågning af overholdelsen af FN's Global Compact-principper og OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder").

(114)  Disse oplysninger understøtter informationsbehovene hos deltagere på det finansielle marked, der er omfattet af forordning (EU) 2019/2088, fordi de stammer fra en yderligere indikator vedrørende de vigtigste negative virkninger som fastsat ved indikator nr. 11 i skema 3 i bilag I til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 for så vidt angår oplysningsregler om bæredygtige investeringer ("Manglende procedurer og foranstaltninger til forebyggelse af menneskehandel").

(115)  Disse oplysninger understøtter informationsbehovene hos deltagere på det finansielle marked, der er omfattet af forordning (EU) 2019/2088, fordi de stammer fra en yderligere indikator vedrørende de vigtigste negative virkninger som fastsat ved indikator nr. 4 i skema 3 i bilag I til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 for så vidt angår oplysningsregler om bæredygtige investeringer ("Manglende adfærdskodeks for leverandører").

(116)  Disse oplysninger understøtter benchmarkadministratorernes behov for at offentliggøre ESG-faktorer, der er omfattet af forordning (EU) 2020/1816, som fastsat ved indikatoren "Eksponering af benchmarkporteføljen til virksomheder uden due diligence-politikker vedrørende spørgsmål, der er omfattet af Den Internationale Arbejdsorganisations grundlæggende konventioner 1-8" i afsnit 1 og 2 i bilag II.

(117)  Disse oplysninger understøtter informationsbehovene hos: deltagere på det finansielle marked, der er omfattet af forordning (EU) 2019/2088, fordi de stammer fra en obligatorisk indikator vedrørende de vigtigste negative virkninger som fastsat ved indikator nr. 10 i skema 1 i bilag I til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 for så vidt angår oplysningsregler om bæredygtige investeringer og benchmarkadministratorerne for at offentliggøre ESG-faktorer, der er omfattet af forordning (EU) 2020/1816, som fastsat ved indikatoren "Antal benchmarkkomponenter, der er genstand for sociale overtrædelser (absolut antal og relativ divideret med alle benchmarkkomponenter), som omhandlet i internationale traktater og konventioner, FN-principper og, hvor det er relevant, national lovgivning", nr. 1-8 i afsnit 1 og 2 i bilag II.

(118)  Disse oplysninger understøtter informationsbehovene hos deltagere på det finansielle marked, der er omfattet af forordning (EU) 2019/2088, fordi de stammer fra en yderligere indikator vedrørende de vigtigste negative virkninger som fastsat ved indikator nr. 14 i skema 3 i bilag I til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 for så vidt angår oplysningsregler om bæredygtige investeringer ("Antal identificerede tilfælde af alvorlige menneskerettighedsrelaterede problemer og hændelser").

(119)  Disse oplysninger understøtter informationsbehovene hos deltagere på det finansielle marked, der er omfattet af forordning (EU) 2019/2088, fordi de stammer fra en yderligere indikator vedrørende de vigtigste negative virkninger som fastsat ved indikator nr. 9 i skema 3 i bilag I til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 for så vidt angår oplysningsregler om bæredygtige investeringer ("Manglende menneskerettighedspolitik").

(120)  Disse oplysninger understøtter informationsbehovene hos deltagere på det finansielle marked, der er omfattet af forordning (EU) 2019/2088, fordi de stammer fra en obligatorisk indikator vedrørende de vigtigste negative virkninger som fastsat ved indikator nr.11 i tabel 1 i bilag 1 til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 for så vidt angår oplysningsregler om bæredygtige investeringer ("Mangel på processer og overholdelsesmekanismer til overvågning af overholdelsen af FN's Global Compact-principper og OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder").

(121)  Disse oplysninger understøtter informationsbehovene hos: deltagere på det finansielle marked, der er omfattet af forordning (EU) 2019/2088, fordi de stammer fra en obligatorisk indikator vedrørende de vigtigste negative virkninger som fastsat ved indikator nr. 10 i skema 1 i bilag I til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 for så vidt angår oplysningsregler om bæredygtige investeringer ("Overtrædelser af FN's Global Compact-principper og Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udviklings (OECD's) retningslinjer for multinationale virksomheder"), og benchmarkadministratorernes informationsbehov for at offentliggøre ESG-faktorer, der er omfattet af forordning (EU) 2020/1816, som fastsat ved indikatoren "Antallet af benchmarkets bestanddele forbundet med krænkelser af sociale rettigheder (absolut tal og relativt tal divideret med alle benchmarkets bestanddele) som omhandlet i internationale traktater og konventioner, FN's principper eller i givet fald national lovgivning" i afsnit 1 og 2 i bilag II.

(122)  Disse oplysninger understøtter informationsbehovene hos deltagere på det finansielle marked, der er omfattet af forordning (EU) 2019/2088, fordi de stammer fra en yderligere indikator vedrørende de vigtigste negative virkninger som fastsat ved indikator nr. 14 i skema 3 i bilag I til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 for så vidt angår oplysningsregler om bæredygtige investeringer ("Antal identificerede tilfælde af alvorlige menneskerettighedsrelaterede problemer og hændelser").

(123)  Disse oplysninger understøtter informationsbehovene hos deltagere på det finansielle marked, der er omfattet af forordning (EU) 2019/2088, fordi de stammer fra en yderligere indikator vedrørende de vigtigste negative virkninger som fastsat ved indikator nr. 9 i skema 3 i bilag I til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 for så vidt angår oplysningsregler om bæredygtige investeringer ("Manglende menneskerettighedspolitik").

(124)  Disse oplysninger understøtter informationsbehovene hos deltagere på det finansielle marked, der er omfattet af forordning (EU) 2019/2088, fordi de stammer fra en obligatorisk indikator vedrørende de vigtigste negative virkninger som fastsat ved indikator nr. 11 i skema 1 i bilag I til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 for så vidt angår oplysningsregler om bæredygtige investeringer.

(125)  Disse oplysninger understøtter informationsbehovene hos: deltagere på det finansielle marked, der er omfattet af forordning (EU) 2019/2088, fordi de stammer fra en obligatorisk indikator vedrørende de vigtigste negative virkninger som fastsat ved indikator nr. 10 i skema 1 i bilag I til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 for så vidt angår oplysningsregler om bæredygtige investeringer ("Overtrædelser af FN's Global Compact-principper og Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udviklings (OECD's) retningslinjer for multinationale virksomheder"), og benchmarkadministratorernes informationsbehov for at offentliggøre ESG-faktorer, der er omfattet af forordning (EU) 2020/1816, som fastsat ved indikatoren "Antallet af benchmarkets bestanddele forbundet med krænkelser af sociale rettigheder (absolut tal og relativt tal divideret med alle benchmarkets bestanddele) som omhandlet i internationale traktater og konventioner, FN's principper eller i givet fald national lovgivning" i afsnit 1 og 2 i bilag II.

(126)  Disse oplysninger understøtter informationsbehovene hos deltagere på det finansielle marked, der er omfattet af forordning (EU) 2019/2088, fordi de stammer fra en yderligere indikator vedrørende de vigtigste negative virkninger som fastsat ved indikator nr. 14 i skema 3 i bilag I til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 for så vidt angår oplysningsregler om bæredygtige investeringer ("Antal identificerede tilfælde af alvorlige menneskerettighedsrelaterede problemer og hændelser").

(127)  Disse oplysninger understøtter informationsbehovene hos deltagere på det finansielle marked, der er omfattet af forordning (EU) 2019/2088, fordi de stammer fra en yderligere indikator vedrørende de vigtigste negative virkninger som fastsat ved indikator nr. 15 i skema 3 i bilag I til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 for så vidt angår oplysningsregler om bæredygtige investeringer ("Manglende politikker for bekæmpelse af korruption og bestikkelse").

(128)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1937 af 23. oktober 2019 om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten (EUT L 305 af 26.11.2019, s. 17).

(129)  Disse oplysninger understøtter informationsbehovene hos deltagere på det finansielle marked, der er omfattet af forordning (EU) 2019/2088, fordi de stammer fra en yderligere indikator vedrørende de vigtigste negative virkninger som fastsat ved indikator nr. 6 i skema 3 i bilag I til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 for så vidt angår oplysningsregler om bæredygtige investeringer ("Utilstrækkelig beskyttelse af whistleblowere").

(130)  Disse oplysninger understøtter informationsbehovene hos: deltagere på det finansielle marked, der er omfattet af forordning (EU) 2019/2088, fordi de stammer fra en yderligere indikator vedrørende de vigtigste negative virkninger som fastsat ved indikator nr. 17 i skema 3 i bilag I til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 for så vidt angår oplysningsregler om bæredygtige investeringer ("Antal domfældelser og bødebeløb for overtrædelser af love om bekæmpelse af korruption og bestikkelse.") og benchmarkadministratorernes informationsbehov for at offentliggøre ESG-faktorer, der er omfattet af forordning (EU) 2020/1816, som fastsat ved indikatoren "Antal domfældelser og bødebeløb for overtrædelser af love om bekæmpelse af korruption og bestikkelse" i afsnit 1 og 2 i bilag II.

(131)  Disse oplysninger understøtter informationsbehovene hos deltagere på det finansielle marked, der er omfattet af forordning (EU) 2019/2088, fordi de stammer fra en yderligere indikator vedrørende de vigtigste negative virkninger, der er fastsat i indikator nr.16 i tabel 3 i bilag I til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 for så vidt angår regler om offentliggørelse af oplysninger om bæredygtige investeringer ("Tilfælde, hvor der ikke er truffet tilstrækkelige foranstaltninger til at adressere overtrædelser af standarderne for bekæmpelse af korruption og bestikkelse").

(132)  Administrations-, ledelses- og tilsynsorganer