Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32023R2194

    Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/2194 af 19. oktober 2023 om ændring af forordning (EU) nr. 37/2010 for så vidt angår klassifikationen af stoffet ketoprofen med hensyn til maksimalgrænseværdien for restkoncentrationer heraf i animalske fødevarer

    C/2023/6952

    EUT L, 2023/2194, 20.10.2023, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2023/2194/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2023/2194/oj

    European flag

    Tidende
    Den Europæiske Unions

    DA

    Serie L


    2023/2194

    20.10.2023

    KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2023/2194

    af 19. oktober 2023

    om ændring af forordning (EU) nr. 37/2010 for så vidt angår klassifikationen af stoffet ketoprofen med hensyn til maksimalgrænseværdien for restkoncentrationer heraf i animalske fødevarer

    (EØS-relevant tekst)

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 470/2009 af 6. maj 2009 om fællesskabsprocedurer for fastsættelse af grænseværdier for restkoncentrationer af farmakologisk virksomme stoffer i animalske fødevarer, om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 2377/90 og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/82/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 726/2004 (1), særlig artikel 14 sammenholdt med artikel 17, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    I overensstemmelse med forordning (EF) nr. 470/2009 skal Kommissionen ved en forordning fastsætte maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer (»MRL'er«) af farmakologisk virksomme stoffer, som i Unionen er bestemt til anvendelse i veterinærlægemidler til dyr bestemt til fødevareproduktion eller i biocidholdige produkter, der anvendes i husdyrbrug.

    (2)

    Tabel 1 i bilaget til Kommissionens forordning (EU) nr. 37/2010 (2) indeholder en liste over farmakologisk virksomme stoffer og disses klassifikation med hensyn til MRL'er i animalske fødevarer.

    (3)

    Stoffet ketoprofen er allerede opført i tabellen som et tilladt stof til kvæg, svin og dyr af hestefamilien. I de eksisterende bestemmelser vedrørende stoffet angives klassifikationen »MRL ikke påkrævet«.

    (4)

    I overensstemmelse med artikel 3 i forordning (EF) nr. 470/2009 indgav Huvepharma nv den 14. december 2020 en ansøgning til Det Europæiske Lægemiddelagentur (»agenturet«) om udvidelse af bestemmelserne om stoffet ketoprofen til også at omfatte kyllinger.

    (5)

    Den 12. maj 2022 anbefalede agenturet i udtalelsen fra Udvalget for Veterinærlægemidler, at der blev fastsat en »MRL ikke påkrævet« for stoffet ketoprofen i kyllinger.

    (6)

    Den 1. marts 2023 anmodede Kommissionen agenturet om at tage udtalelsen af 12. maj 2022 op til fornyet overvejelse for yderligere at undersøge eventuelle sikkerhedsmæssige betænkeligheder med hensyn til visse metabolitter og om nødvendigt anbefale numeriske MRL'er for ketoprofen i kyllingevæv.

    (7)

    På grundlag af udtalelsen fra Udvalget for Veterinærlægemidler og efter at have behandlet ansøgningen fra Huvepharma nv og anmodningen fra Kommissionen anbefalede agenturet den 16. maj 2023 en fastsættelse af en numerisk MRL for ketoprofen til anvendelse til kyllinger, som gælder for muskel, fedt og hud i naturligt forhold, lever og nyre, men ikke til anvendelse til dyr, hvis æg anvendes til konsum.

    (8)

    I overensstemmelse med artikel 5 i forordning (EF) nr. 470/2009 skal agenturet overveje at anvende MRL'er, som er fastsat for et farmakologisk virksomt stof i en bestemt fødevare, i forbindelse med en anden fødevare hidrørende fra samme art, eller MRL'er, som er fastsat for et farmakologisk virksomt stof i en eller flere arter, i forbindelse med andre arter. Agenturet konkluderede, at ekstrapoleringen af maksimalgrænseværdierne for ketoprofen fra kyllingevæv til væv fra andre fjerkræarter er hensigtsmæssig, men ikke til fjerkrææg, da der blev fremlagt nogen restkoncentrationsdata for stoffet ketoprofen i æg.

    (9)

    På baggrund af agenturets udtalelse anser Kommissionen det for hensigtsmæssigt at fastsætte den anbefalede maksimalgrænseværdi for ketoprofen i kyllingevæv og at ekstrapolere den til andre fjerkræarter, men ikke til fjerkrææg.

    (10)

    Forordning (EU) nr. 37/2010 bør derfor ændres.

    (11)

    Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Stående Udvalg for Veterinærlægemidler —

    VEDTAGET DENNE FORORDNING:

    Artikel 1

    Bilaget til forordning (EU) nr. 37/2010 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 19. oktober 2023.

    På Kommissionens vegne

    Ursula VON DER LEYEN

    Formand


    (1)   EUT L 152 af 16.6.2009, s. 11.

    (2)  Kommissionens forordning (EU) nr. 37/2010 af 22. december 2009 om farmakologisk virksomme stoffer og disses klassifikation med hensyn til maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer i animalske fødevarer (EUT L 15 af 20.1.2010, s. 1).


    BILAG

    I tabel 1 i bilaget til forordning (EU) nr. 37/2010 affattes bestemmelserne vedrørende stoffet »ketoprofen« således:

    Farmakologisk virksomt stof

    Restmarkør

    Dyreart

    MRL

    Målvæv

    Andre bestemmelser (jf. artikel 14, stk. 7, i forordning (EF) nr. 470/2009)

    Terapeutisk Klassifikation

    »Ketoprofen

    IKKE RELEVANT

    Kvæg,

    svin,

    dyr af hestefamilien

    MRL ikke påkrævet

    IKKE RELEVANT

    INGEN ANGIVELSE

    INGEN ANGIVELSE

    Ketoprofen

    Fjerkræ

    10 μg/kg

    30 μg/kg

    10 μg/kg

    10 μg/kg

    Muskel

    Hud og fedt i naturligt forhold

    Lever

    Nyre

    Må ikke anvendes til dyr, hvis æg anvendes til konsum

    INGEN ANGIVELSE«.


    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2023/2194/oj

    ISSN 1977-0634 (electronic edition)


    Top