Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32023R2141

    Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/2141 af 13. oktober 2023 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2023/130 for så vidt angår indrapportering af sanktioner i forbindelse med konditionalitet og gennemførelsesforordning (EU) 2021/2290 for så vidt angår indrapportering af forskud i forbindelse med outputindikatorer, der anvendes til præstationsafstemning, og aggregerede værdier for outputindikatorer

    C/2023/6781

    EUT L, 2023/2141, 16.10.2023, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2023/2141/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2023/2141/oj

    European flag

    Tidende
    Den Europæiske Unions

    DA

    Serie L


    2023/2141

    16.10.2023

    KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2023/2141

    af 13. oktober 2023

    om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2023/130 for så vidt angår indrapportering af sanktioner i forbindelse med konditionalitet og gennemførelsesforordning (EU) 2021/2290 for så vidt angår indrapportering af forskud i forbindelse med outputindikatorer, der anvendes til præstationsafstemning, og aggregerede værdier for outputindikatorer

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115 af 2. december 2021 om regler for støtte til strategiske planer, der udarbejdes af medlemsstaterne under den fælles landbrugspolitik og finansieres gennem Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1305/2013 og (EU) nr. 1307/2013 (1), særlig artikel 133 og artikel 134, stk. 14, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    I punkt 2 i bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/130 (2) fastsættes der bestemmelser om forelæggelsen af de kvantitative oplysninger, der er nødvendige for at afstemme oplysningerne i den årlige præstationsrapport med de udgifter, der er anmeldt i årsregnskabet, jf. artikel 134, stk. 5, første afsnit, litra b), i forordning (EU) 2021/2115. I henhold til artikel 45, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2116 (3) og artikel 32, stk. 1, litra a), i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/128 (4) skal beløbene for de sanktioner, der er pålagt i henhold til artikel 12 og 14 i forordning (EU) 2021/2115 (sanktioner i forbindelse med konditionalitet), anmeldes i årsregnskabet som formålsbestemte indtægter adskilt fra udgifterne for Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL). Det er derfor ikke nødvendigt at medtage de kvantitative oplysninger om disse sanktioner i den årlige præstationsrapport sammen med de udgifter til interventioner med direkte betalinger, der er nødvendige for afstemningen med årsregnskabet. De kvantitative oplysninger, der er nødvendige for at afstemme oplysningerne i den årlige præstationsrapport med udgifterne i årsregnskabet, jf. punkt 2.2.1 i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2023/130, bør derfor ændres for at fjerne henvisningen til sanktioner i forbindelse med konditionalitet.

    (2)

    Som fastsat i artikel 12 og 14 i forordning (EU) 2021/2115 og i artikel 83 i forordning (EU) 2021/2116 finder konditionalitetsordningen ikke anvendelse på de interventionstyper i visse sektorer, der er omhandlet i afsnit III, kapitel III, i forordning (EU) 2021/2115. De kvantitative oplysninger, der er nødvendige for at afstemme oplysningerne om interventionstyper, jf. punkt 2.2.2 i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2023/130, bør derfor ændres for at fjerne henvisningen til sanktioner i forbindelse med konditionalitet.

    (3)

    For at sikre klarhed og sammenhæng for så vidt angår indrapporteringen af beløb, der ikke er udbetalt som følge af sanktioner i forbindelse med udgifter under ELFUL, jf. punkt 2.2.3, litra b), nr. ii), i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2023/130, bør henvisningen til artikel 45, stk. 2, litra b), i forordning (EU) 2021/2116 udgå. Beløb, der ikke er udbetalt som følge af sanktioner pålagt i henhold til artikel 12 og 14 i forordning (EU) 2021/2115, skal indrapporteres som fastsat i punkt 2.2.3, litra b), nr. ii), i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2023/130 i overensstemmelse med artikel 85 og 89 i forordning (EU) 2021/2116.

    (4)

    Der er ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1408 (5) foretaget en ændring af artikel 44 i forordning (EU) 2021/2116 for at give mulighed for at udbetale forskud til støttemodtagere i forbindelse med de interventioner, der er omhandlet i afsnit III, kapitel III, i forordning (EU) 2021/2115, i tillæg til den mulighed for at udbetale forskud til støttemodtagere i forbindelse med interventioner, der er fastsat i artikel 44, stk. 3, i forordning (EU) 2021/2116. Delegeret forordning (EU) 2022/1408 trådte i kraft den 26. august 2022. I punkt 2 i bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/2290 (6) henvises der kun til udbetaling af forskud som omhandlet i artikel 44, stk. 3, i forordning (EU) 2021/2116. Det er derfor nødvendigt at ændre punkt 2 i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2021/2290 for at udvide de regler, der gælder for indrapportering af forskud i forbindelse med outputindikatorer, der anvendes til præstationsafstemningen, til også at omfatte forskud, der er udbetalt i henhold til artikel 44, stk. 3a, i forordning (EU) 2021/2116.

    (5)

    De fælles outputindikatorer, der er fastsat i bilag I til forordning (EU) 2021/2115, danner grundlaget for overvågningen og evalueringen af de strategiske planers præstationer under gennemførelsen heraf. Der er i punkt 3, litra a), i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2021/2290 fastsat fælles regler for metoderne til beregning af aggregerede værdier for de outputindikatorer, der anvendes til præstationsafstemningen. Det er nødvendigt at ændre disse regler for at sikre fuldstændighed og konsekvens i indrapporteringen af aggregerede værdier for outputindikatorer på enhedsbeløbsniveau. Punkt 3, litra a), nr. i), i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2021/2290 bør også ændres for at sikre indrapporteringen af aggregerede værdier for outputindikatorer vedrørende den støtte, der ydes til slutmodtagere ved hjælp af finansielle instrumenter.

    (6)

    I punkt 3, litra b), nr. i), i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2021/2290 fastsættes der regler for indrapporteringen af de aggregerede værdier for outputindikator O.3. Disse regler bør ændres for at sikre sammenhæng med de regler om indrapportering af aggregerede værdier for outputindikatorer, der er fastsat i punkt 3, litra a), nr. i) -ix), i nævnte bilag.

    (7)

    Gennemførelsesforordning (EU) 2023/130 og (EU) 2021/2290 bør derfor ændres.

    (8)

    For at gøre det muligt for medlemsstaterne at tilpasse deres informationssystemer til de ændrede regler om indrapportering af aggregerede værdier for den outputindikator, der er fastsat i punkt 3, litra b), nr. i), i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2021/2290, bør artikel 2, nr. 3), litra b), finde anvendelse fra den 16. februar 2024 for at sikre, at disse værdier indrapporteres i de årlige præstationsrapporter, der er omhandlet i artikel 134 i forordning (EU) 2021/2115, fra regnskabsåret 2024.

    (9)

    Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for Den Fælles Landbrugspolitik —

    VEDTAGET DENNE FORORDNING:

    Artikel 1

    Ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2023/130

    I bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2023/130 foretages følgende ændringer:

    (1)

    Punkt 2.2.1, litra b), nr. iii), affattes således:

    »iii)

    beløb, der ikke er udbetalt som følge af sanktioner, jf. artikel 59, stk. 1, litra d), i forordning (EU) 2021/2116«.

    (2)

    Punkt 2.2.2, litra b), nr. ii), affattes således:

    »ii)

    beløb, der ikke er udbetalt som følge af sanktioner, jf. artikel 59, stk. 1, litra d), i forordning (EU) 2021/2116«.

    (3)

    Punkt 2.2.3, litra b), nr. ii), affattes således:

    »ii)

    beløb, der ikke er udbetalt som følge af sanktioner, jf. artikel 59, stk. 1, litra d), og artikel 85 og 89 i forordning (EU) 2021/2116«.

    Artikel 2

    Ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2021/2290

    I bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2021/2290 foretages følgende ændringer:

    (1)

    Punkt 2 affattes således:

    »2.

    Interventioner, for hvilke der er kommet beløb til udbetaling i form af forskud som omhandlet i artikel 32, stk. 4, litra a), artikel 32, stk. 5, artikel 44, stk. 3 og 3a, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2116 (*1) inden opnåelsen af det tilsvarende fulde output, medtages ikke i den årlige præstationsrapport, der skal aflægges i henhold til artikel 128 i forordning (EU) 2021/2115 for det landbrugsregnskabsår, hvori forskuddet blev udbetalt. Disse forskud indrapporteres for det landbrugsregnskabsår, hvori outputtet betales fuldt ud.

    (*1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2116 af 2. december 2021 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1306/2013 (EUT L 435 af 6.12.2021, s. 187).« "

    (2)

    Punkt 3, litra a), affattes således:

    »a)

    Ved indrapporteringen af outputindikatorer, der anvendes til præstationsafstemning, skal medlemsstaterne også medtage følgende aggregerede værdier:

    i)

    Det samlede output pr. intervention

    ii)

    Det samlede output pr. måleenhed, hvis der er fastsat flere måleenheder for en intervention

    iii)

    Hvis der er fastsat flere enhedsbeløb inden for en intervention, fastsættes det samlede output for hver af nedenstående kategorier:

    hvert areal som omhandlet i artikel 71, stk. 2, og hvert område som omhandlet i artikel 72, stk. 3, i forordning (EU) 2021/2115

    hver type risikostyringsværktøj som omhandlet i artikel 76, stk. 3, i forordning (EU) 2021/2115

    forberedende foranstaltninger inden for rammerne af Leaderstrategierne som omhandlet i artikel 77, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2021/2115 og gennemførelsesforanstaltninger inden for rammerne af Leaderstrategier som omhandlet i nævnte artikel i forordning (EU) 2021/2115

    hvert finansielt instrument som omhandlet i artikel 80 i forordning (EU) 2021/2115

    iv)

    Det samlede output pr. outputindikator

    v)

    Det samlede output for hver af de kategorier, der er omhandlet i punkt 3, litra a), nr. iii), hvis det er relevant for outputindikatoren

    vi)

    Det samlede output pr. interventionstype, hvis det er relevant

    vii)

    Det samlede output pr. måleenhed og, hvis det er relevant, det samlede output ved anvendelse af en fælles måleenhed, hvis outputindikatoren eller interventionstypen omfatter flere interventioner, hvis output måles i forskellige måleenheder

    viii)

    Antallet af endelige modtagere af støtte i form af finansielle instrumenter pr. intervention og outputindikator«.

    (3)

    I punkt 3, litra b), nr. i), foretages følgende ændringer:

    a)

    Første led affattes således:

    »—

    Værdien af denne indikator angives pr. intervention, pr. outputindikator, der anvendes til præstationsafstemning, og pr. interventionstype«.

    b)

    Følgende indsættes som andet led efter første led:

    »—

    Værdien af denne indikator angives for hver af de kategorier, der er nævnt i punkt 3, litra a), nr. iii), pr. intervention og pr. outputindikator, der anvendes til præstationsafstemning, hvis interventionerne eller outputindikatorerne omfatter de kategorier, der er nævnt i punkt 3, litra a), nr. iii)«.

    Artikel 3

    Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Artikel 2, nr. 3), litra b), finder anvendelse fra den 16. februar 2024.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 13. oktober 2023.

    På Kommissionens vegne

    Ursula VON DER LEYEN

    Formand


    (1)   EUT L 435 af 6.12.2021, s. 1.

    (2)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/130 af 18. januar 2023 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115 for så vidt angår forelæggelsen af indholdet af den årlige præstationsrapport (EUT L 17 af 19.1.2023, s. 77).

    (3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2116 af 2. december 2021 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1306/2013 (EUT L 435 af 6.12.2021, s. 187).

    (4)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/128 af 21. december 2021 om regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2116 om betalingsorganer og andre organer, finansiel forvaltning, regnskabsafslutning, kontrol, sikkerhedsstillelse og åbenhed (EUT L 20 af 31.1.2022, s. 131).

    (5)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1408 af 16. juni 2022 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2116 for så vidt angår udbetaling af forskud til bestemte interventioner og støtteforanstaltninger omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115 og (EU) nr. 1308/2013 (EUT L 216 af 19.8.2022, s. 1).

    (6)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/2290 af 21. december 2021 om fastlæggelse af regler for metoderne til beregning af de fælles output- og resultatindikatorer som fastsat i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115 om regler for støtte til strategiske planer, der udarbejdes af medlemsstaterne under den fælles landbrugspolitik og finansieres gennem Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1305/2013 og (EU) nr. 1307/2013 (EUT L 458 af 22.12.2021, s. 486).


    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2023/2141/oj

    ISSN 1977-0634 (electronic edition)


    Top