This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32023R1798
Commission Delegated Regulation (EU) 2023/1798 of 10 July 2023 amending Delegated Regulation (EU) 2020/689 supplementing Regulation (EU) 2016/429 of the European Parliament and of the Council as regards rules for surveillance, eradication programmes, and disease-free status for certain listed and emerging diseases (Text with EEA relevance)
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2023/1798 af 10. juli 2023 om ændring af delegeret forordning (EU) 2020/689 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 for så vidt angår regler om overvågning, udryddelsesprogrammer og status som sygdomsfri for visse listeopførte og nye sygdomme (EØS-relevant tekst)
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2023/1798 af 10. juli 2023 om ændring af delegeret forordning (EU) 2020/689 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 for så vidt angår regler om overvågning, udryddelsesprogrammer og status som sygdomsfri for visse listeopførte og nye sygdomme (EØS-relevant tekst)
C/2023/4572
EUT L 233 af 21.9.2023, pp. 24–26
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
|
21.9.2023 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 233/24 |
KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2023/1798
af 10. juli 2023
om ændring af delegeret forordning (EU) 2020/689 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 for så vidt angår regler om overvågning, udryddelsesprogrammer og status som sygdomsfri for visse listeopførte og nye sygdomme
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 af 9. marts 2016 om overførbare dyresygdomme og om ændring og ophævelse af visse retsakter på området for dyresundhed (»dyresundhedsloven«) (1), særlig artikel 29, litra a) og d), artikel 37, stk. 5, artikel 39 og artikel 41, stk. 3, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Ved forordning (EU) 2016/429 er der fastsat regler for forebyggelse og bekæmpelse af dyresygdomme, der kan overføres til dyr eller mennesker, herunder regler om overvågning, om EU-overvågningsprogrammer, om Kommissionens godkendelse af status som sygdomsfri og om opretholdelse af status som sygdomsfri. |
|
(2) |
Ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/689 (2) suppleres reglerne om overvågning, udryddelsesprogrammer og status som sygdomsfri for visse listeopførte sygdomme og nye sygdomme hos landdyr, akvatiske dyr og andre dyr, jf. forordning (EU) 2016/429. |
|
(3) |
I henhold til delegeret forordning (EU) 2020/689 skal de kompetente myndigheder specificere, hvilke måldyrebestande der er af relevans for forskellige typer overvågning. Desuden præciseres det i delegeret forordning (EU) 2020/689, hvilke kategorier af dyr der bør være underlagt overvågning. I forbindelse med de nuværende højpatogene aviær influenza-epizootier (HPAI) anbefales det i den videnskabelige rapport fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet om »Avian influenza overview December 2022 — March 2023« (3), der blev offentliggjort den 20. marts 2023, at udvide og styrke overvågningen blandt såvel vildtlevende pattedyr, navnlig rovdyr, som opdrættede dyr, navnlig amerikansk mink, i højrisikoområder, hvor HPAI forekommer hos vilde fugle og fjerkræ. Pattedyrarter er ikke blandt de kategorier, der er omfattet af overvågning i henhold til delegeret forordning (EU) 2020/689. De eksisterende bestemmelser vedrørende overvågning af målarter og aviær influenza bør derfor ændres for at imødekomme denne anbefaling for så vidt angår den risiko, som den nuværende HPAI H5N1 udgør, og yderligere give de kompetente myndigheder mulighed for og støtte til at gennemføre struktureret overvågning af HPAI hos visse pattedyrarter, hvis det er relevant. |
|
(4) |
Delegeret forordning (EU) 2020/689 indeholder bestemmelser om forskellige forløb til opnåelse af status som sygdomsfri. For flere sygdomme er det ikke muligt at opnå denne status uden forudgående at have gennemført et godkendt udryddelsesprogram, da medlemsstaterne ikke kan bruge forløbet på grundlag af historiske data og overvågningsdata på grund af visse begrænsninger, der gælder for de sygdomme, der kan være genstand for et sådant forløb, samt den begrænsede frist, inden for hvilken sådanne ansøgninger om at opnå denne status skal indgives. De erfaringer, der er gjort siden anvendelsesdatoen for delegeret forordning (EU) 2020/689, har vist, at denne tilgang ikke er hensigtsmæssig, da den ikke nødvendigvis giver yderligere garantier med henblik på tildeling af status som sygdomsfri. Delegeret forordning (EU) 2020/689 bør derfor ændres for at give en medlemsstat mulighed for at opnå status som sygdomsfri for alle relevante sygdomme på grundlag af historiske data og overvågningsdata og uden tidsbegrænsning. |
|
(5) |
Ved delegeret forordning (EU) 2020/689 er der fastsat en række krav vedrørende opretholdelse af status som fri for infektion med Newcastle disease-virus uden vaccination. De erfaringer, der er gjort siden anvendelsesdatoen for delegeret forordning (EU) 2020/689, har vist, at de relevante bestemmelser kræver yderligere præcisering med hensyn til de gældende kriterier. |
|
(6) |
Af hensyn til retssikkerheden og klarheden bør delegeret forordning (EU) 2020/689 derfor ændres — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Ændringer af delegeret forordning (EU) 2020/689
I delegeret forordning (EU) 2020/689 foretages følgende ændringer:
|
1) |
I artikel 4 tilføjes følgende som stk. 3: »3. Den kompetente myndighed medtager opdrættede dyr eller vildtlevende dyr af arter, der ikke er listeopført med henblik på den pågældende listeopførte sygdom, i måldyrebestanden, hvis den kompetente myndighed mener, at de udgør en risiko for dyrs og menneskers sundhed.« |
|
2) |
Artikel 70, stk. 4, 5 og 6, udgår. |
|
3) |
Artikel 76, stk. 3 og 4, udgår. |
|
4) |
Bilag II og V til delegeret forordning (EU) 2020/689 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning. |
Artikel 2
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 10. juli 2023.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 84 af 31.3.2016, s. 1.
(2) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/689 af 17. december 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 for så vidt angår regler om overvågning, udryddelsesprogrammer og status som sygdomsfri for visse listeopførte og nye sygdomme (EUT L 174 af 3.6.2020, s. 211).
(3) EFSA Journal 2023;21(3): 7917.
BILAG
I bilag II og V til delegeret forordning (EU) 2020/689 foretages følgende ændringer:
|
1) |
Bilag II, del I, ændres således:
|
|
2) |
Bilag V, del IV, afsnit 2, punkt 2, affattes således:
|