Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32023R1594

Rådets forordning (EU) 2023/1594 af 3. august 2023 om ændring af forordning (EF) nr. 765/2006 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Belarus og Belarus' involvering i den russiske aggression mod Ukraine

ST/12089/2023/INIT

EUT L 196 af 4.8.2023, pp. 3–12 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2023/1594/oj

4.8.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 196/3


RÅDETS FORORDNING (EU) 2023/1594

af 3. august 2023

om ændring af forordning (EF) nr. 765/2006 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Belarus og Belarus' involvering i den russiske aggression mod Ukraine

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 215,

under henvisning til Rådets afgørelse 2012/642/FUSP af 15. oktober 2012 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Belarus og Belarus' involvering i den russiske aggression mod Ukraine (1),

under henvisning til fælles forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 18. maj 2006 vedtog Rådet forordning (EF) nr. 765/2006 (2).

(2)

Forordning (EF) nr. 765/2006 giver foranstaltningerne i afgørelse 2012/642/FUSP virkning.

(3)

Rådets afgørelse (FUSP) 2023/1601 (3) forbyder salg, levering, overførsel eller eksport af skydevåben og dele, væsentlige komponenter og ammunition hertil til Belarus. Produkter, der er omfattet af nævnte forbud, er også omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 258/2012 (4). I den forbindelse skal forordning (EF) nr. 765/2006 behandles som lex specialis og har derfor i tilfælde af en konflikt forrang for forordning (EU) nr. 258/2012.

(4)

Ved afgørelse (FUSP) 2023/1601 udvides listen over produkter, der bidrager til Belarus' militære og teknologiske forbedringer eller til udvikling af dets forsvars- og sikkerhedssektor, ved at tilføje produkter, som Rusland har anvendt i sin angrebskrig mod Ukraine, og produkter, der bidrager til udvikling eller produktion af Belarus' militære systemer, herunder halvlederkomponenter, elektroniske integrerede kredsløb, produktions- og testudstyr, fotografiapparater og optiske komponenter, andre elektriske/magnetiske komponenter samt elektronisk udstyr, elektroniske moduler og elektroniske samlinger.

(5)

Det er hensigtsmæssigt at indføre et eksportforbud for produkter og teknologi egnet til brug inden for luftfarts- og rumindustrien, herunder flyvemaskinemotorer og dele dertil, til både bemandede og ubemandede luftfartøjer. Desuden giver afgørelse (FUSP) 2023/1601 de nationale kompetente myndigheder mulighed for at indrømme undtagelser for at tillade eksport af visse luftfartsprodukter, som også i vid udstrækning anvendes på det medicinske område, til medicinske, farmaceutiske eller humanitære formål.

(6)

Den 26. januar 2023 forelagde Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (»den højtstående repræsentant«) et forslag til Rådets afgørelse om ændring af afgørelse 2012/642/FUSP, og den højtstående repræsentant og Kommissionen forelagde et fælles forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 765/2006. I betragtning af den hastende karakter af bekæmpelse af omgåelse vedrørende visse følsomme produkter hastebehandles vedtagelsen af bestemmelser vedrørende disse produkter, uden at dette berører resten af disse forslag.

(7)

Forordning (EF) nr. 765/2006 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EF) nr. 765/2006 foretages følgende ændringer:

1)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 1ba

1.   Det er forbudt direkte eller indirekte at sælge, levere, overføre eller eksportere skydevåben og dele, væsentlige komponenter eller ammunition hertil som opført i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 258/2012 (*1), og skydevåben og andre våben som opført i bilag XVI til nærværende forordning, uanset om de har oprindelse i Unionen eller ej, til fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer i Belarus eller til brug i Belarus, jf. dog nærværende forordnings artikel 1a.

2.   Det er forbudt:

a)

direkte eller indirekte at yde teknisk bistand, mæglervirksomhed eller andre tjenester i forbindelse med produkterne omhandlet i stk. 1 og i forbindelse med levering, fremstilling, vedligeholdelse og anvendelse af nævnte produkter til fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer i Belarus eller til brug i Belarus, eller

b)

direkte eller indirekte at levere finansieringsmidler eller finansiel bistand i forbindelse med produkterne omhandlet i stk. 1 i forbindelse med salg, levering, overførsel eller eksport af nævnte produkter eller i forbindelse med ydelse af dertil knyttet teknisk bistand, mæglervirksomhed eller andre tjenester til fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer i Belarus eller til brug i Belarus.

(*1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 258/2012 af 14. marts 2012 om gennemførelse af artikel 10 i De Forenede Nationers protokol om bekæmpelse af ulovlig fremstilling af og handel med skydevåben og dele, komponenter samt ammunition hertil, der supplerer De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet (FN's våbenprotokol), og om fastsættelse af udførselstilladelse og indførsels- og transitforanstaltninger for skydevåben og dele, komponenter samt ammunition hertil (EUT L 94 af 30.3.2012, s. 1).« "

2)

Artikel 1e og 1f affattes således:

»Artikel 1e

1.   Det er forbudt direkte eller indirekte at sælge, levere, overføre eller eksportere produkter og teknologi med dobbelt anvendelse, uanset om de har oprindelse i Unionen eller ej, til fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer i Belarus eller til brug i Belarus.

2.   Det er forbudt:

a)

direkte eller indirekte at yde teknisk bistand, mæglervirksomhed eller andre tjenester i forbindelse med produkterne og teknologien omhandlet i stk. 1 og i forbindelse med levering, fremstilling, vedligeholdelse og anvendelse af disse produkter og denne teknologi til fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer i Belarus eller til brug i Belarus, eller

b)

direkte eller indirekte at levere finansieringsmidler eller finansiel bistand i forbindelse med produkterne og teknologien omhandlet i stk. 1 i forbindelse med salg, levering, overførsel eller eksport af disse produkter og denne teknologi eller ydelse af dertil knyttet teknisk bistand, mæglervirksomhed eller andre tjenester til fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer i Belarus eller til brug i Belarus.

3.   Uden at det berører tilladelseskravene i henhold til forordning (EU) 2021/821, finder forbuddene i denne artikels stk. 1 og 2 ikke anvendelse på salg, levering, overførsel eller eksport af produkter og teknologi med dobbelt anvendelse eller på den dertil knyttede levering af teknisk eller finansiel bistand til ikkemilitær anvendelse og til en ikkemilitær slutbruger, der er bestemt til:

a)

humanitære formål, sundhedskriser, akut forebyggelse eller afbødning af en hændelse, der sandsynligvis vil have en alvorlig og betydelig indvirkning på menneskers sundhed og sikkerhed eller miljøet eller som en reaktion på naturkatastrofer

b)

medicinske eller farmaceutiske formål

c)

midlertidig eksport af produkter til brug i nyhedsmedier

d)

softwareopdateringer

e)

brug som forbrugerkommunikationsudstyr, eller

f)

personlig brug for fysiske personer, der rejser til Belarus, eller medlemmer af deres nærmeste familie, der rejser sammen med dem, og begrænset til personlige effekter, indbo, køretøjer eller redskaber til udøvelse af et erhverv, der ejes af de pågældende enkeltpersoner, og som ikke er bestemt til salg.

Med undtagelse af første afsnit, litra f), skal eksportøren i toldangivelsen erklære, at produkterne eksporteres i henhold til den relevante undtagelse, der er fastsat i dette stykke, og give den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor eksportøren er hjemmehørende eller har hjemsted, meddelelse om den første anvendelse af den relevante undtagelse senest 30 dage efter den dato, hvor den første eksport fandt sted.

4.   Uanset denne artikels stk. 1 og 2, og uden at det berører tilladelseskravene i henhold til forordning (EU) 2021/821, kan de kompetente myndigheder give tilladelse til salg, levering, overførsel eller eksport af produkter og teknologi med dobbelt anvendelse eller levering af dertil knyttet teknisk eller finansiel bistand til ikkemilitær anvendelse og til en ikkemilitær slutbruger efter at have fastslået, at sådanne produkter eller teknologier eller den dertil knyttede tekniske eller finansielle bistand er:

a)

beregnet til samarbejde mellem Unionen, medlemsstaternes regeringer og Belarus' regering på rent civile områder

b)

beregnet til mellemstatsligt samarbejde vedrørende rumprogrammer

c)

beregnet til drift, vedligeholdelse, oparbejdning af brændsel og sikkerhed i forbindelse med civil nuklear kapacitet samt civilt nukleart samarbejde, navnlig inden for forskning og udvikling

d)

beregnet til søfartssikkerhed

e)

beregnet til civile, ikke offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationsnet, som ikke ejes af en enhed, der er offentligt kontrolleret, eller hvoraf staten ejer over 50 %

f)

udelukkende beregnet til brug for enheder, der ejes eller udelukkende eller i fællesskab kontrolleres af en juridisk person, en enhed eller et organ, der er stiftet eller oprettet i henhold til en medlemsstats eller et partnerlands ret

g)

beregnet til Unionens, medlemsstaternes og partnerlandenes diplomatiske repræsentationer, herunder delegationer, ambassader og missioner, eller

h)

beregnet til sikring af cybersikkerhed og informationssikkerhed for fysiske og juridiske personer, enheder og organer i Belarus med undtagelse af landets regering og virksomheder, der direkte eller indirekte kontrolleres af denne regering.

5.   Uanset denne artikels stk. 1 og 2, og uden at det berører tilladelseskravene i henhold til forordning (EU) 2021/821, kan de kompetente myndigheder give tilladelse til salg, levering, overførsel eller eksport af produkter og teknologi med dobbelt anvendelse eller levering af dertil knyttet teknisk eller finansiel bistand til ikkemilitær anvendelse og til en ikkemilitær slutbruger efter at have fastslået, at sådanne produkter eller teknologier eller den dertil knyttede tekniske eller finansielle bistand skal leveres i henhold til kontrakter, der er indgået inden den 3. marts 2022, eller tilknyttede kontrakter, der er nødvendige for opfyldelsen af sådanne kontrakter, forudsat at der er anmodet om tilladelse inden den 1. maj 2022.

6.   Alle tilladelser, der kræves i henhold til denne artikel, gives af de kompetente myndigheder i overensstemmelse med de regler og procedurer, der er fastsat i forordning (EU) 2021/821, og som finder tilsvarende anvendelse. Tilladelsen er gyldig i hele Unionen.

7.   Når de kompetente myndigheder træffer afgørelser om anmodninger om tilladelser som omhandlet i stk. 4 og 5, må de ikke give tilladelse, hvis de har rimelig grund til at tro, at:

i)

slutbrugeren kan være en slutbruger inden for militæret eller fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er opført i bilag V, eller produkterne kan have en militær slutanvendelse, medmindre salg, levering, overførsel eller eksport af produkter og teknologi som omhandlet i denne artikels stk. 1 eller levering af dertil knyttet teknisk eller finansiel bistand er tilladt i henhold til artikel 1fa, stk. 1, litra a), eller

ii)

salg, levering, overførsel eller eksport af produkter og teknologi som omhandlet i stk. 1 eller levering af dertil knyttet teknisk eller finansiel bistand er beregnet til luftfarts- eller rumindustrien, medmindre salget, leveringen, overførslen eller eksporten eller den dertil knyttede tekniske eller finansielle bistand er tilladt i henhold til stk. 4, litra b).

8.   De kompetente myndigheder kan annullere, suspendere, ændre eller tilbagekalde en tilladelse, som de har givet i henhold til stk. 4 og 5, hvis de skønner, at en sådan annullering, suspension, ændring eller tilbagekaldelse er nødvendig for en effektiv gennemførelse af denne forordning.

Artikel 1f

1.   Det er forbudt direkte eller indirekte at sælge, levere, overføre eller eksportere produkter og teknologi, der kan bidrage til Belarus' militære og teknologiske forbedringer eller til udvikling af dets forsvars- og sikkerhedssektor, jf. bilag Va, uanset om de har oprindelse i Unionen eller ej, til fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer i Belarus eller til brug i Belarus.

2.   Det er forbudt:

a)

direkte eller indirekte at yde teknisk bistand, mæglervirksomhed eller andre tjenester i forbindelse med produkterne og teknologien omhandlet i stk. 1 og i forbindelse med levering, fremstilling, vedligeholdelse og anvendelse af disse produkter og denne teknologi til fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer i Belarus eller til brug i Belarus, eller

b)

direkte eller indirekte at levere finansieringsmidler eller finansiel bistand i forbindelse med produkterne og teknologien omhandlet i stk. 1 i forbindelse med salg, levering, overførsel eller eksport af disse produkter og denne teknologi eller ydelse af dertil knyttet teknisk bistand, mæglervirksomhed eller andre tjenester til fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer i Belarus eller til brug i Belarus.

3.   Forbuddene i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på salg, levering, overførsel eller eksport af produkter og teknologi som omhandlet i stk. 1 eller på den dertil knyttede levering af teknisk eller finansiel bistand til ikkemilitær anvendelse og til en ikkemilitær slutbruger, der er bestemt til:

a)

humanitære formål, sundhedskriser, akut forebyggelse eller afbødning af en hændelse, der sandsynligvis vil have en alvorlig og betydelig indvirkning på menneskers sundhed og sikkerhed eller miljøet, eller som en reaktion på naturkatastrofer

b)

medicinske eller farmaceutiske formål

c)

midlertidig eksport af produkter til brug i nyhedsmedier

d)

softwareopdateringer

e)

brug som forbrugerkommunikationsudstyr, eller

f)

personlig brug for fysiske personer, der rejser til Belarus, eller medlemmer af deres nærmeste familie, der rejser sammen med dem, og begrænset til personlige effekter, indbo, køretøjer eller redskaber til udøvelse af et erhverv, der ejes af de pågældende enkeltpersoner, og som ikke er bestemt til salg.

Med undtagelse af første afsnit, litra f), skal eksportøren i toldangivelsen erklære, at produkterne eksporteres i henhold til den relevante undtagelse, der er fastsat i dette stykke, og give den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor eksportøren er hjemmehørende eller har hjemsted, meddelelse om den første anvendelse af den relevante undtagelse senest 30 dage efter den dato, hvor den første eksport fandt sted.

4.   Uanset stk. 1 og 2 kan de kompetente myndigheder give tilladelse til salg, levering, overførsel eller eksport af produkter og teknologi som omhandlet i stk. 1 eller levering af dertil knyttet teknisk eller finansiel bistand til ikkemilitær anvendelse og til en ikkemilitær slutbruger efter at have fastslået, at sådanne produkter eller teknologier eller den dertil knyttede tekniske eller finansielle bistand er:

a)

beregnet til samarbejde mellem Unionen, medlemsstaternes regeringer og Belarus' regering på rent civile områder

b)

beregnet til mellemstatsligt samarbejde vedrørende rumprogrammer

c)

beregnet til drift, vedligeholdelse, oparbejdning af brændsel og sikkerhed i forbindelse med civil nuklear kapacitet samt civilt nukleart samarbejde, navnlig inden for forskning og udvikling

d)

beregnet til søfartssikkerhed

e)

beregnet til civile, ikke offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationsnet, som ikke ejes af en enhed, der er offentligt kontrolleret, eller hvoraf staten ejer over 50 %

f)

udelukkende beregnet til brug for enheder, der ejes eller udelukkende eller i fællesskab kontrolleres af en juridisk person, en enhed eller et organ, der er stiftet eller oprettet i henhold til en medlemsstats eller et partnerlands ret

g)

beregnet til Unionens, medlemsstaternes og partnerlandenes diplomatiske repræsentationer, herunder delegationer, ambassader og missioner, eller

h)

beregnet til sikring af cybersikkerhed og informationssikkerhed for fysiske og juridiske personer, enheder og organer i Belarus med undtagelse af landets regering og virksomheder, der direkte eller indirekte kontrolleres af denne regering.

4a.   Uden at det berører stk. 4, litra e), og uanset stk. 1 og 2 kan de kompetente myndigheder give tilladelse til salg, levering, overførsel eller eksport af produkter og teknologi som omhandlet i stk. 1 eller levering af dertil knyttet teknisk eller finansiel bistand til ikkemilitær anvendelse og til en ikkemilitær slutbruger efter at have fastslået, at sådanne produkter eller sådan teknologi eller den dertil knyttede tekniske eller finansielle bistand er beregnet til afvikling senest den 6. februar 2024 af kontrakter og operationer, der er igangværende den 5. august 2023, og som er nødvendige for ydelse af civile telekommunikationstjenester til den belarusiske civilbefolkning.

5.   Uanset stk. 1 og 2 kan de kompetente myndigheder give tilladelse til salg, levering, overførsel eller eksport af produkter og teknologi som omhandlet i stk. 1 eller levering af dertil knyttet teknisk eller finansiel bistand til ikkemilitær anvendelse og til en ikkemilitær slutbruger efter at have fastslået, at sådanne produkter eller sådan teknologi eller den dertil knyttede tekniske eller finansielle bistand skal leveres i henhold til kontrakter, der er indgået inden den 3. marts 2022, eller tilknyttede kontrakter, der er nødvendige for opfyldelsen af sådanne kontrakter, forudsat at der er anmodet om tilladelse inden den 1. maj 2022.

5a.   Uanset stk. 1 og 2 kan en medlemsstats kompetente myndighed give tilladelse til salg, levering, overførsel eller eksport af produkter henhørende under KN-kode 8536 69, 8536 90, 8541 30 og 8541 60 som opført i bilag Va indtil den 6. februar 2024 eller ydelse af dertil knyttet teknisk eller finansiel bistand, i det omfang det er nødvendigt for forarbejdning af disse produkter i Belarus gennem et joint venture, hvori en virksomhed, der er etableret i Unionen, har ejermajoritet den 5. august 2023, med henblik på efterfølgende import til Unionen og efterfølgende fremstilling i Unionen af produkter bestemt til anvendelse i sundheds- eller lægemiddelsektoren eller inden for forskning og udvikling.

6.   Alle tilladelser, der kræves i henhold til denne artikel, gives af de kompetente myndigheder i overensstemmelse med de regler og procedurer, der er fastsat i forordning (EU) 2021/821, og som finder tilsvarende anvendelse. Tilladelsen er gyldig i hele Unionen.

7.   Når de kompetente myndigheder træffer afgørelse om anmodninger om tilladelser som omhandlet i stk. 4 og 5, må de ikke give tilladelse, hvis de har rimelig grund til at tro, at:

i)

slutbrugeren kan være en slutbruger inden for militæret eller fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er opført i bilag V, eller produkterne kan have en militær slutanvendelse, medmindre salg, levering, overførsel eller eksport af produkter og teknologi som omhandlet i denne artikels stk. 1 eller levering af dertil knyttet teknisk eller finansiel bistand er tilladt i henhold til artikel 1fa, stk. 1, eller

ii)

salg, levering, overførsel eller eksport af produkter og teknologi som omhandlet i stk. 1 eller levering af dertil knyttet teknisk eller finansiel bistand er beregnet til luftfarts- eller rumindustrien, medmindre salget, leveringen, overførslen eller eksporten eller den dertil knyttede tekniske eller finansielle bistand er tilladt i henhold til stk. 4, litra b).

8.   De kompetente myndigheder kan annullere, suspendere, ændre eller tilbagekalde en tilladelse, som de har givet i henhold til stk. 4 og 5, hvis de skønner, at en sådan annullering, suspension, ændring eller tilbagekaldelse er nødvendig for en effektiv gennemførelse af denne forordning.«

3)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 1sa

1.   Det er forbudt direkte eller indirekte at sælge, levere, overføre eller eksportere produkter og teknologi egnet til brug i forbindelse med luftfarts- eller rumindustrien, jf. listen i bilag XVII, uanset om de har oprindelse i eller uden for Unionen, til fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer i Belarus eller til brug i Belarus.

2.   Det er forbudt direkte eller indirekte at levere forsikring og genforsikring i forbindelse med de produkter og den teknologi, der er opført på listen i bilag XVII, til personer, enheder eller organer i Belarus eller til brug i Belarus.

3.   Det er forbudt at udføre en eller flere af følgende aktiviteter: eftersyn, reparation, inspektion, udskiftning, ændring eller fejludbedring af et luftfartøj eller en komponent, dog med undtagelse af inspektion før flyvning, i forbindelse med de produkter og den teknologi, der er opført på listen i bilag XVII, direkte eller indirekte til fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer i Belarus eller til brug i Belarus.

4.   Det er forbudt:

a)

direkte eller indirekte at yde teknisk bistand, mæglervirksomhed eller andre tjenester i forbindelse med produkterne og teknologien omhandlet i stk. 1 og i forbindelse med levering, fremstilling, vedligeholdelse og anvendelse af disse produkter og denne teknologi til fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer i Belarus eller til brug i Belarus, eller

b)

direkte eller indirekte at levere finansieringsmidler eller finansiel bistand i forbindelse med produkterne og teknologien omhandlet i stk. 1 i forbindelse med salg, levering, overførsel eller eksport af disse produkter og denne teknologi eller ydelse af dertil knyttet teknisk bistand, mæglervirksomhed eller andre tjenester til fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer i Belarus eller til brug i Belarus.

5.   Forbuddene i stk. 1 og 4 finder ikke anvendelse på opfyldelsen indtil den 4. september 2023 af kontrakter, som er indgået inden den 5. august 2023, eller af tilknyttede kontrakter, der er nødvendige for opfyldelsen af sådanne kontrakter.

6.   Uanset stk. 1 og 4 kan de nationale kompetente myndigheder på sådanne vilkår, som de skønner hensigtsmæssige, give tilladelse til gennemførelse af en kontrakt om finansiel leasing af et luftfartøj, der er indgået inden 5. august 2023, efter at have fastslået, at:

a)

det er strengt nødvendigt for at sikre leasingtilbagebetalinger til juridiske personer, enheder eller organer, der er stiftet eller oprettet i henhold til en medlemsstats ret, og som ikke er omfattet af nogen af de restriktive foranstaltninger i denne forordning, og

b)

der ikke vil blive stillet økonomiske ressourcer til rådighed for den belarusiske modpart, med undtagelse af overdragelsen af ejendomsretten til flyet efter fuld tilbagebetaling af den finansielle leasing.

7.   Uanset stk. 1 og 4 kan de kompetente myndigheder på vilkår, som de skønner hensigtsmæssige, tillade salg, levering, overførsel eller eksport af produkter henhørende under KN-kode 8517 71 00, 8517 79 00 og 9026 00 00, der er opført i bilag XVII, eller dertil knyttet teknisk bistand, mæglervirksomhed, finansiering eller finansiel bistand, når de har fastslået, at det er nødvendigt til medicinske eller farmaceutiske formål eller til humanitære formål som f.eks. levering eller fremme af levering af bistand, herunder medicinsk udstyr, fødevarer eller overførsel af humanitære hjælpearbejdere og dertil knyttet bistand eller til evakueringer.

Når de nationale kompetente myndigheder træffer afgørelse om anmodninger om tilladelser til medicinske, farmaceutiske eller humanitære formål, jf. dette stykke, må de ikke give tilladelse til eksport til fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer i Belarus eller til brug i Belarus, hvis de har rimelig grund til at tro, at produkterne kan have en militær slutanvendelse.

8.   Den pågældende medlemsstat underretter de øvrige medlemsstater og Kommissionen om alle tilladelser, der gives i medfør af denne artikel, senest to uger efter meddelelsen af tilladelsen.

9.   Forbuddet i stk. 1 berører ikke artikel 1e, stk. 4, litra b), og artikel 1f, stk. 4, litra b).

10.   Forbuddet i stk. 4, litra a), finder ikke anvendelse på udveksling af oplysninger med henblik på at fastlægge tekniske standarder inden for rammerne af Organisationen for International Civil Luftfart for så vidt angår de produkter og den teknologi, der er omhandlet i stk. 1.«

4)

Bilag Va til forordning (EF) nr. 765/2006 ændres som angivet i bilag I til nærværende forordning.

5)

Teksten i bilaget til denne forordning tilføjes som bilag XVI og XVII til forordning (EF) nr. 765/2006.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 3. august 2023.

På Rådets vegne

P. NAVARRO RÍOS

Formand


(1)   EUT L 285 af 17.10.2012, s. 1.

(2)  Rådets forordning (EF) nr. 765/2006 af 18. maj 2006 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Belarus og Belarus' involvering i den russiske aggression mod Ukraine (EUT L 134 af 20.5.2006, s. 1).

(3)  Rådets afgørelse (FUSP) 2023/1601 af 3. august 2023 om ændring af afgørelse 2012/642/FUSP om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Belarus og Belarus' involvering i den russiske aggression mod Ukraine (se side 37 i denne EUT).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 258/2012 af 14. marts 2012 om gennemførelse af artikel 10 i De Forenede Nationers protokol om bekæmpelse af ulovlig fremstilling af og handel med skydevåben og dele, komponenter samt ammunition hertil, der supplerer De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet (FN's våbenprotokol), og om fastsættelse af udførselstilladelse og indførsels- og transitforanstaltninger for skydevåben og dele, komponenter samt ammunition hertil (EUT L 94 af 30.3.2012, s. 1).


BILAG I

I bilag Va til forordning (EF) nr. 765/2006 foretages følgende ændringer:

1)

Følgende overskrift indsættes efter titlen »LISTE OVER PRODUKTER OG TEKNOLOGI, JF. ARTIKEL 1f, STK. 1, OG ARTIKEL 1fa, STK. 1«:

»Del A«.

2)

I »Kategori I — Elektronik« affattes litra a under »X.A.I.003 Andet udstyr til specifik behandling end det, der er specificeret i CML eller forordning (EU) 2021/821, som følger:« således:

»a.

Andre frekvensomformere og deres specielt konstruerede komponenter end dem, der er specificeret i CML eller i forordning (EU) 2021/821«.

3)

Følgende del tilføjes:

»Del B

1.   Halvlederkomponenter

KN-kode

Beskrivelse

8541 10

Dioder, undtagen lysfølsomme dioder og lysemitterende dioder (LED)

8541 21

Transistorer, undtagen lysfølsomme transistorer, med effektafsætning under 1 W

8541 29

Andre transistorer, undtagen lysfølsomme transistorer

8541 30

Thyristorer, diacs og triacs (undtagen lysfølsomme halvlederkomponenter)

8541 49

Lysfølsomme halvlederkomponenter (undtagen fotovoltaiske generatorer og celler)

8541 51

Andre halvlederkomponenter: halvlederbaserede transducere

8541 59

Andre halvlederkomponenter

8541 60

Monterede piezoelektriske krystaller

2.   Elektroniske integrerede kredsløb samt produktions- og testudstyr

KN-kode

Beskrivelse

8486 10

Maskiner og apparater, der anvendes til fremstilling af halvlederstave og -skiver

8486 20

Maskiner og apparater, der anvendes til fremstilling af halvlederkomponenter og elektroniske integrerede kredsløb

8486 40

Maskiner og apparater som nævnt i bestemmelse 11 C til dette kapitel

8534 00

Trykte kredsløb

8542 31

Processorer og kontrol- og styreenheder, også kombineret med hukommelser, omformere, logiske kredsløb, forstærkere, ure, tidskredsløb eller andre kredsløb

8542 32

Hukommelser (memories)

8542 33

Forstærkere

8542 39

Andre elektroniske integrerede kredsløb

8543 20

Signalgeneratorer

9030 20

Oscilloskoper og oscillografer

9030 32

Universalmålere med registreringsanordning

9030 39

Instrumenter og apparater til måling eller kontrollering af spænding, strømstyrke, modstand eller elektrisk effekt med registreringsanordning

9030 82

Instrumenter og apparater til måling eller kontrollering af halvlederskiver eller -komponenter

3.   Fotografiapparater og optiske komponenter

KN-kode

Beskrivelse

8525 89

Andre fjernsynskameraer, digitalkameraer og videokameraer

9013 10

Kikkertsigter til våben, periskoper, teleskoper til maskiner, apparater eller instrumenter henhørende under dette kapitel eller under afsnit XVI

9013 80

Andre optiske anordninger, apparater og instrumenter

4.   Andre elektriske/magnetiske komponenter

KN-kode

Beskrivelse

8532 21

Andre faste tantalkondensatorer

8532 24

Dielektriske kondensatorer med flere lag keramisk materiale

8536 69

Stik og fatninger

8536 90

Andre apparater til at slutte, afbryde eller beskytte elektriske kredsløb og til at skabe forbindelse til eller i elektriske kredsløb (f.eks. afbrydere, relæer, sikringer, overspændingsbeskyttere, stikpropper og -dåser, lampefatninger og andre konnektorer samt forgreningsdåser) til driftsspænding 1 000 V og derunder; konnektorer til lysledere, lyslederbundter eller -kabler

8548 00

Elektriske dele til maskiner og apparater, ikke andetsteds tariferet i kapitel 85

5.   Elektronisk udstyr, elektroniske moduler og elektroniske samlinger

KN-kode

Beskrivelse

8471 50

Bearbejdningsenheder, undtagen de under underpos. 8471 41 eller 8471 49 hørende, uanset om de i et fælles kabinet indeholder en eller to af følgende typer enheder: lagerenheder, indlæseenheder og udlæseenheder

8471 80

Enheder til automatiske databehandlingsmaskiner (undtagen databehandlingsenheder, indlæse- og udlæseenheder samt lagerenheder)

8517 62

Apparater til modtagelse, konvertering og overførsel eller gendannelse af tale, billeder eller andre data, herunder apparater til kobling og rutning

8517 69

Andre apparater til at sende eller modtage tale, billeder eller andre data, herunder apparater til kommunikation via kabelnet eller trådløse netværk

8526 91

Radionavigeringsapparater

9014 20

Navigationsinstrumenter og -apparater til luftfart og rumfart (undtagen kompasser)

9014 80

Andre navigationsinstrumenter og -apparater«


BILAG II

»BILAG XVI

Liste over skydevåben og andre våben som omhandlet i artikel 1ba

KN-kode

Beskrivelse

9303

Andre ildvåben og lignende våben, som virker ved antændelse af en eksplosiv ladning

ex 9304

Andre våben (f.eks. luft- og fjederbøsser), undtagen varer henhørende under pos. 9307

BILAG XVII

Liste over produkter og teknologier som omhandlet i artikel 1sa

KN-kode

Beskrivelse

88

Luft- og rumfartøjer samt dele dertil

ex 2710 19 83

Hydraulikolier til brug i køretøjer henhørende under kapitel 88

ex 2710 19 99

Andre smøreolier og andre olier til brug i luftfart

4011 30 00

Nye dæk af gummi af den art, der anvendes til luftfartøjer

ex 6813 20 00

Bremseskiver og bremsepuder til brug i luftfartøjer

6813 81 00

Bremsebelægninger

8411 11

Turboreaktorer med reaktionseffekt 25 kN og derunder

8411 12

Turboreaktorer med reaktionseffekt over 25 kN

8411 21

Propelturbiner med effekt 1 100 kW og derunder

8411 22

Propelturbiner med effekt over 1 100 kW

8411 91

Dele til turboreaktorer eller propelturbiner, i.a.n.

8517 71 00

Antenner og antennereflektorer af enhver art; dele egnet til anvendelse sammen med disse varer

ex 8517 79 00

Andre dele til antenner

9024 10 00

Maskiner og apparater til prøvning af hårdhed, styrke, kompressionsevne, elasticitet eller andre mekaniske egenskaber ved materialer: maskiner og apparater til prøvning af metaller

9026 00 00

Instrumenter og apparater til måling eller kontrollering af strømningshastighed, standhøjde, tryk eller andre variable størrelser i væsker eller gasser (f.eks. gennemstrømningsmålere, væskestandsmålere, manometre og varmemålere), undtagen instrumenter og apparater henhørende under pos. 9014 , 9015 , 9028 eller 9032

«

Top