Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32023R1421

    Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/1421 af 6. juli 2023 om godkendelse af svovldioxid afgivet af natriummetabisulfit som et aktivstof til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 9, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 (EØS-relevant tekst)

    C/2023/4456

    EUT L 174 af 7.7.2023, p. 9–11 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2023/1421/oj

    7.7.2023   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 174/9


    KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2023/1421

    af 6. juli 2023

    om godkendelse af svovldioxid afgivet af natriummetabisulfit som et aktivstof til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 9, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012

    (EØS-relevant tekst)

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 af 22. maj 2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter (1), særlig artikel 9, stk. 1, litra a), og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Det Europæiske Kemikalieagentur (»agenturet«) modtog den 2. december 2013 en ansøgning i overensstemmelse med artikel 7, stk. 1, i forordning (EU) nr. 528/2012 om godkendelse af svovldioxid afgivet af natriummetabisulfit som et aktivstof til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 9, beskyttelsesmidler til fibermaterialer, læder, gummi og polymeriserede materialer som beskrevet i bilag V til nævnte forordning. Ansøgningen blev vurderet af Tysklands kompetente myndighed (»den kompetente vurderingsmyndighed«).

    (2)

    Den 22. januar 2018 fremsendte den kompetente vurderingsmyndighed vurderingsrapporten om ansøgningen sammen med konklusionerne af sin vurdering til agenturet. Agenturet drøftede vurderingsrapporten og konklusionerne på tekniske møder.

    (3)

    I overensstemmelse med artikel 75, stk. 1, andet afsnit, litra a), i forordning (EU) nr. 528/2012 udarbejder Udvalget for Biocidholdige Produkter agenturets udtalelse vedrørende ansøgninger om godkendelse af aktivstoffer. I overensstemmelse med artikel 8, stk. 4, i forordning (EU) nr. 528/2012 vedtog Udvalget for Biocidholdige Produkter agenturets udtalelse (2) den 26. september 2022 under hensyntagen til den kompetente vurderingsmyndigheds konklusioner.

    (4)

    Agenturet konkluderer i udtalelsen, at biocidholdige produkter af produkttype 9, som anvender svovldioxid afgivet af natriummetabisulfit, kan forventes at opfylde kriterierne i artikel 19, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 528/2012, forudsat at visse betingelser vedrørende deres anvendelse er opfyldt.

    (5)

    Under hensyntagen til agenturets udtalelse bør svovldioxid afgivet af natriummetabisulfit godkendes til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 9, forudsat at visse specifikationer og betingelser er opfyldt.

    (6)

    Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Stående Udvalg for Biocidholdige Produkter —

    VEDTAGET DENNE FORORDNING:

    Artikel 1

    Svovldioxid afgivet af natriummetabisulfit godkendes som et aktivstof til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 9 med forbehold af betingelserne i bilaget.

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 6. juli 2023.

    På Kommissionens vegne

    Ursula VON DER LEYEN

    Formand


    (1)  EUT L 167 af 27.6.2012, s. 1.

    (2)  Biocidal Products Committee Opinion on the application for approval of the active substance sulfur dioxide released from sodium metabisulfite; Product-type 9; ECHA/BPC/355/2022, vedtaget den 26. september 2022.


    BILAG

    Almindeligt anvendt navn

    IUPAC-navn

    Identifikationsnr.

    Aktivstoffets minimumsrenhedsgrad (1)

    Dato for godkendelse

    Udløbsdato for godkendelsen

    Produkttype

    Specifikke betingelser

    Svovldioxid afgivet af natriummetabisulfit

    IUPAC-navn: dinatriumdisulfit

    EF-nr.: 231-673-0

    CAS-nr.: 7681-57-4

    Minimumsrenhed for natriummetabisulfit: 95 % vægtprocent

    1. august 2023

    31. juli 2033

    9

    Godkendelsen af biocidholdige produkter meddeles på følgende betingelser:

    1)

    Ved vurderingen af produktet skal der lægges særlig vægt på den eksponering, de risici og den effektivitet, der er forbundet med enhver anvendelse, som er omfattet af ansøgningen om godkendelse, men som ikke har været behandlet i risikovurderingen af aktivstoffet på EU-plan.

    2)

    Ved vurderingen af produktet skal der lægges særlig vægt på:

    a)

    erhvervsmæssige brugere

    b)

    småbørn.


    (1)  Renheden angivet i denne kolonne var minimumsrenhedsgraden af det vurderede aktivstof. Aktivstoffet i det produkt, der bringes i omsætning, kan have samme eller en anden renhedsgrad, hvis der er påvist teknisk ækvivalens med det vurderede aktivstof.


    Top