Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32023R1173

    Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/1173 af 15. juni 2023 om tilbagetrækning fra markedet af visse fodertilsætningsstoffer, om ændring af forordning (EF) nr. 1810/2005 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1453/2004, (EF) nr. 2148/2004 og (EF) nr. 943/2005 (EØS-relevant tekst)

    C/2023/3795

    EUT L 155 af 16.6.2023, p. 28–32 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force: This act has been changed. Current consolidated version: 31/07/2024

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2023/1173/oj

    16.6.2023   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 155/28


    KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2023/1173

    af 15. juni 2023

    om tilbagetrækning fra markedet af visse fodertilsætningsstoffer, om ændring af forordning (EF) nr. 1810/2005 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1453/2004, (EF) nr. 2148/2004 og (EF) nr. 943/2005

    (EØS-relevant tekst)

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 af 22. september 2003 om fodertilsætningsstoffer (1), særlig artikel 10, stk. 5, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Forordning (EF) nr. 1831/2003 indeholder bestemmelser om godkendelse af fodertilsætningsstoffer og om grundlaget og procedurerne for udstedelse af en sådan godkendelse. Navnlig indeholder nævnte forordnings artikel 10, stk. 2, bestemmelser om en ny vurdering af tilsætningsstoffer, der er godkendt i henhold til Rådets direktiv 70/524/EØF (2).

    (2)

    Det følger af artikel 10, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1831/2003, at Kommissionen skal vedtage en forordning om tilbagetrækning fra markedet af fodertilsætningsstoffer, for hvilke der ikke er indgivet ansøgning i henhold til artikel 10, stk. 2 og 7, i forordning (EF) nr. 1831/2003 inden for den frist, der er fastsat i nævnte bestemmelser, eller for hvilke der er indgivet en ansøgning, som efterfølgende er trukket tilbage.

    (3)

    De fodertilsætningsstoffer, der er opført i bilaget, bør derfor trækkes tilbage fra markedet.

    (4)

    For så vidt angår fodertilsætningsstoffer, for hvilke der kun er indgivet ansøgninger for visse bestemte dyrearter eller kategorier af dyr, eller for hvilke ansøgningen kun er trukket tilbage for visse dyrearter eller -kategorier, bør tilbagetrækningen fra markedet kun vedrøre de dyrearter/-kategorier, for hvilke der ikke er indgivet en ansøgning, eller for hvilke ansøgningen er trukket tilbage.

    (5)

    Som en konsekvens af tilbagetrækningen af de anførte fodertilsætningsstofferne fra markedet bør de bestemmelser, hvorved de er godkendt, ophæves. Kommissionens forordning (EF) nr. 1810/2005 (3) bør derfor ændres, og Kommissionens forordning (EF) nr. 1453/2004 (4), (EF) nr. 2148/2004 (5) og (EF) nr. 943/2005 (6) bør ophæves.

    (6)

    Der bør indrømmes en overgangsperiode, inden for hvilken eksisterende lagre af de pågældende tilsætningsstoffer, forblandinger, fodermidler og foderblandinger, der er fremstillet med disse tilsætningsstoffer, kan opbruges, således at interesserede parter kan tilpasse sig tilbagetrækningen af de pågældende produkter fra markedet.

    (7)

    Tilbagetrækningen fra markedet af de i bilaget opførte produkter er ikke til hinder for, at de bliver godkendt eller bliver underlagt en foranstaltning vedrørende deres status i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1831/2003.

    (8)

    Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

    VEDTAGET DENNE FORORDNING:

    Artikel 1

    Tilbagetrækning fra markedet

    De i bilaget opførte fodertilsætningsstoffer trækkes tilbage fra markedet for så vidt angår de dyrearter eller kategorier af dyr, der er nævnt i samme bilag.

    Artikel 2

    Overgangsforanstaltninger for fodertilsætningsstoffer, der skal trækkes tilbage fra markedet

    1.   Eksisterende lagerbeholdninger af de i bilaget opførte fodertilsætningsstoffer kan fortsat markedsføres og anvendes indtil den 6. juli 2024.

    2.   Forblandinger fremstillet med de tilsætningsstoffer, der er omhandlet i stk. 1, kan fortsat markedsføres og anvendes indtil den 6. oktober 2024.

    3.   Foderblandinger og fodermidler fremstillet med de tilsætningsstoffer, der er omhandlet i stk. 1, eller med forblandinger, der er omhandlet i stk. 2, kan fortsat markedsføres og anvendes indtil den 6. juli 2025.

    Artikel 3

    Ændring af forordning (EF) nr. 1810/2005

    I forordning (EF) nr. 1810/2005 foretages følgende ændringer:

    1)

    Artikel 3 udgår.

    2)

    Bilag III udgår.

    Artikel 4

    Ophævelse

    Forordning (EF) nr. 1453/2004, (EF) nr. 2148/2004 og (EF) nr. 943/2005 ophæves.

    Artikel 5

    Ikrafttræden

    Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 15. juni 2023.

    På Kommissionens vegne

    Ursula VON DER LEYEN

    Formand


    (1)  EUT L 268 af 18.10.2003, s. 29.

    (2)  Rådets direktiv 70/524/EØF af 23. november 1970 om tilsætningsstoffer til foderstoffer (EFT L 270 af 14.12.1970, s. 1).

    (3)  Kommissionens forordning (EF) nr. 1810/2005 af 4. november 2005 om ny godkendelse for en tiårig periode af et fodertilsætningsstof, permanent godkendelse af visse fodertilsætningsstoffer og foreløbig godkendelse af nye anvendelser af visse allerede godkendte fodertilsætningsstoffer (EUT L 291 af 5.11.2005, s. 5).

    (4)  Kommissionens forordning (EF) nr. 1453/2004 af 16. august 2004 om permanent tilladelse til visse tilsætningsstoffer til foderstoffer (EUT L 269 af 17.8.2004, s. 3).

    (5)  Kommissionens forordning (EF) nr. 2148/2004 af 16. december 2004 om henholdsvis permanent og foreløbig godkendelse af visse tilsætningsstoffer og tilladelse til nye anvendelser af et allerede godkendt tilsætningsstof til foderstoffer (EUT L 370 af 17.12.2004, s. 24).

    (6)  Kommissionens forordning (EF) nr. 943/2005 af 21. juni 2005 om permanent godkendelse af visse fodertilsætningsstoffer (EUT L 159 af 22.6.2005, s. 6).


    BILAG

    Fodertilsætningsstoffer, der skal trækkes tilbage fra markedet, jf. artikel 1

    DEL 1

    Fodertilsætningsstoffer, der skal trækkes tilbage fra markedet for alle arter og kategorier af dyr

    Identifikationsnr.

    Tilsætningsstof

    Dyreart eller -kategori

    Emulgatorer og stabilisatorer samt fortyknings- og geleringsmidler

    E 433

    Polyoxyethylen(20)-sorbitanmonooleat

    Alle arter

    E 413

    Tragacanth

    Alle arter

    Bindemidler, antiklumpningsmidler og koaguleringsmidler

    E 561

    Vermiculit

    Alle arter

    E 599

    Perlit

    Alle arter

    Vitaminer, provitaminer og kemisk veldefinerede stoffer med tilsvarende virkning

     

    Vitamin B12 eller cyanocobalamin. Alle former undtagen præparatet af cyanocobalamin produceret af Ensifer adhaerens CNCM I-5541, der indeholder ≤ 1 % cyanocobalamin, fast form [3a835] (1).

    Alle arter

    Tilsætningsstoffer til ensilage

    Mikroorganismer

     

    Lactobacillus casei NBRC 3425 (ATCC 7469)

    Alle arter

     

    Saccharomyces cerevisiae NBRC 0203 (IFO 0203)

    Alle arter

    Enzymer

     

    Alpha-amylase EC 3.2.1.1 af Aspergillus oryzae CBS 585.94

    Alle arter

    Farvestoffer, herunder pigmenter

    Andre farvestoffer

    E 150b, E 150c og E 150d

    Karamelfarver som farvestoffer, som ifølge fællesskabsbestemmelserne er godkendt til farvning af fødevarer

    Alle arter

    Aromastoffer og appetitvækkende stoffer

    Naturlige produkter — botanisk definerede

     

    Abies alba Mill., A. sibirica Ledeb.: Bjergfyrrenåle, olie CAS 8021-29-2 FEMA 2905 CoE 5 EINECS 294-351-9

    Alle arter

     

    Eleutherococcus senticosus Rupr. et Maxim. = Acanthopanax s. Harms: Russisk rod, ekstrakt (opløsningsbaseret)

    Alle arter

     

    Helianthus annuus L.: Almindelig solsikke, absolute/almindelig solsikke, olie/almindelig solsikke, tinktur

    Alle arter

     

    Origanum heracleoticum L.: Græsk oregano, ekstrakt/oleoresin/græsk oregano, olie

    Alle arter

     

    Origanum heracleoticum L.: Oregano, olie

    Alle arter

     

    Petroselinum sativum Hoffm. = P. crispum Mill. = P. hortense L.: Persilleblad, olie CAS 8000-68-8 FEMA 2836 CoE 326 EINECS 281-677-1/Persillefrø, olie CAS 8000-68-8 CoE 326 EINECS 281-677-1

    Alle arter

     

    Trachyspermum ammi (L.) Sprag. et Turr.: Ajowan, olie

    Alle arter

     

    Bupleurum rotundifolium L.: Rundbladet hareøre, tinktur

    Alle arter

     

    Boswellia serrata Roxb. ex Colebr.: Olibanum, tinktur

    Alle arter

     

    Bambusa sp.: tinktur

    Alle arter

     

    Pimenta dioica L. Merr. = P. officinalis Lind L.: Allehånde, olie

    CAS 8006-77-7 FEMA 2018 CoE 335 EINECS 284-540-4

    Alle arter

    Naturlige produkter og tilsvarende syntetiske produkter CAS-nr.

     

    CAS-nr. 13678-67-6/Difurfurylsulfid/Flavis-nr. 13.056

    Alle arter

     

    CAS-nr. 29606-79-9/Isopulegon/Flavis-nr. 07.067

    Alle arter

     

    CAS-nr. 43052-87-5/alpha-Damascon/Flavis-nr. 07.134

    Alle arter

     

    CAS-nr. 4437-22-3/Difurfurylether/Flavis-nr. 13.061

    Alle arter

     

    CAS-nr. 623-15-4/4-(2-furyl)but-3-en-2-on/Flavis-nr. 13.044

    Alle arter

    DEL 2

    Fodertilsætningsstoffer, der skal trækkes tilbage fra markedet for visse arter og kategorier af dyr

    Identifikationsnr.

    Tilsætningsstof

    Dyreart og -kategori

    Konserveringsmidler

    E 250

    Natriumnitrit

    Hunde Katte

    Emulgatorer og stabilisatorer samt fortyknings- og geleringsmidler

    E 406

    Agar

    Selskabsdyr og andre dyr, der ikke er bestemt til fødevareproduktion

    Bindemidler, antiklumpningsmidler og koaguleringsmidler

    E 567

    Clinoptilolit af vulkansk oprindelse

    Svin, fjerkræ

    Tilsætningsstoffer til ensilage

    Stoffer

     

    Hexamethylentetramin

    Kvæg Får Svin Fjerkræ Kaniner Heste Geder

    Enzymer

    E 1613

    Endo-1,4-beta-xylanase/EC 3.2.1.8 produceret af Trichoderma longibrachiatum (CNCM MA 6-10 W)

    Æglæggende høner Slagtekalkuner Slagtekyllinger

    Farvestoffer, herunder pigmenter

    Andre farvestoffer

    E 127

    Erythrosin som farvestof, som ifølge fællesskabsbestemmelserne er godkendt til farvning af fødevarer

    Krybdyr Katte

    E 127

    Erythrosin

    [funktionel gruppe punkt 2, litra a), nr. iii)]

    Prydfisk

    Aromastoffer og appetitvækkende stoffer

    Naturlige produkter — botanisk definerede

     

    Humulus lupulus L. flos: Humleekstrakt (kopper) med højt indhold af betasyrer

    Alle dyrearter undtagen fravænnede smågrise, slagtesvin og mindre udbredte svinearter, fravænnede og bestemt til slagtning

     

    Naturlige produkter og tilsvarende syntetiske produkter CAS-nr.

     

     

    CAS-nr. 3188-00-9/4,5-Dihydro-2-methylfuran-3(2H)-on/Flavis-nr. 13.042

    Alle dyrearter undtagen selskabsdyr

     

    CAS-nr. 3658-77-3/4-Hydroxy-2,5-dimethylfuran-3(2H)-on/Flavis-nr. 13.010

    Alle dyrearter undtagen selskabsdyr

     

    CAS-nr. 4180-23-8/1-Methoxy-4-(prop-1(trans)-enyl)benzen/Flavis-nr. 04.010

    Fjerkræ og fisk

     

    CAS-nr. 97-53-0/Eugenol/Flavis-nr. 04.003

    Fjerkræ

    Vitaminer, provitaminer og kemisk veldefinerede stoffer med tilsvarende virkning

     

    Essentielle umættede Omega 6-fedtsyrer (alle undtagen octadecadiensyre)

    Avlssøer Søer — med henblik på nyttevirkning i smågrise Avlskøer


    (1)  Denne form for vitamin B12 eller cyanocobalamin er godkendt ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/1249 af 19. juli 2022 om godkendelse af vitamin B12 i form af cyanocobalamin fremstillet af Ensifer adhaerens CNCM I-5541 som fodertilsætningsstof til alle dyrearter (EUT L 191 af 20.7.2022, s. 10).


    Top