EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32023R1153

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/1153 af 12. juni 2023 om ændring af bilag IV til gennemførelsesforordning (EU) 2021/404 for så vidt angår oplysningerne vedrørende Kina på listen over tredjelande, territorier eller zoner deri, hvorfra det er tilladt at indføre sendinger af visse dyr af hestefamilien til Unionen (EØS-relevant tekst)

C/2023/3727

EUT L 152 af 13.6.2023, p. 7–10 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2023/1153/oj

13.6.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 152/7


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2023/1153

af 12. juni 2023

om ændring af bilag IV til gennemførelsesforordning (EU) 2021/404 for så vidt angår oplysningerne vedrørende Kina på listen over tredjelande, territorier eller zoner deri, hvorfra det er tilladt at indføre sendinger af visse dyr af hestefamilien til Unionen

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 af 9. marts 2016 om overførbare dyresygdomme og om ændring og ophævelse af visse retsakter på området for dyresundhed (»dyresundhedsloven«) (1), særlig artikel 230, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved forordning (EU) 2016/429 er der bl.a. fastsat dyresundhedsmæssige krav vedrørende indførsel til Unionen af sendinger af dyr, avlsmateriale og animalske produkter, og forordningen anvendes fra den 21. april 2021. Et af disse dyresundhedsmæssige krav er, at de pågældende sendinger skal komme fra et tredjeland eller territorium eller en zone eller et kompartment deri, der er listeopført i overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 230, stk. 1.

(2)

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/692 (2) supplerer forordning (EU) 2016/429 for så vidt angår de dyresundhedsmæssige krav vedrørende indførsel til Unionen af sendinger af visse arter og kategorier af dyr, avlsmateriale og animalske produkter fra tredjelande, territorier eller zoner eller kompartmenter deri. Delegeret forordning (EU) 2020/692 foreskriver, at sendinger af dyr, avlsmateriale og animalske produkter, der er omfattet af nævnte forordning, kun må indføres til Unionen, hvis de kommer fra et tredjeland eller territorium eller en zone eller et kompartment deri, der er listeopført for de bestemte arter og kategorier af dyr, avlsmateriale og animalske produkter i overensstemmelse med de dyresundhedsmæssige krav, der er fastsat i nævnte delegerede forordning.

(3)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/404 (3) er der fastlagt lister over tredjelande, territorier eller zoner eller kompartmenter deri, hvorfra det er tilladt at indføre de arter og kategorier af dyr, avlsmateriale og animalske produkter, der er omfattet af delegeret forordning (EU) 2020/692, til Unionen. Listerne og visse generelle regler vedrørende disse er indeholdt i bilag I-XXII til nævnte delegerede forordning.

(4)

Bilag IV til gennemførelsesforordning (EU) 2021/404 indeholder en liste over tredjelande, territorier eller zoner deri, hvorfra det er tilladt at indføre sendinger af dyr af hestefamilien til Unionen.

(5)

Med henblik på være vært for hestearrangementer under de 19. asiatiske lege har Kina anmodet om anerkendelse af en hestesygdomsfri zone, der er oprettet i Tonglu Equestrian Center i den del af Yaolin by, som ligger i den nordvestlige del af Tonglu amt, Fuyang-distriktet, Hangzhou kommune, Zhejiang-provinsen i Kina, der er forbundet med den internationale lufthavn Hangzhou Xiaoshan. En række registrerede heste med oprindelse i Unionen vil deltage i de 19. asiatiske lege.

(6)

I betragtning af disse hestearrangementers midlertidige karakter bør der kun fastsættes en midlertidig godkendelse af den pågældende hestesygdomsfrie zone fra den 15. september 2023 til den 13. november 2023, således at de registrerede heste med oprindelse i Unionen har tilstrækkelig tid til at blive indført i og forlade den pågældende zone.

(7)

Kina har givet garantier, navnlig for så vidt angår anmeldelsespligten i deres land af de listeopførte sygdomme, der nævnt i punkt 1 i bilag I til delegeret forordning (EU) 2020/692, og som er relevante for dyr af hestefamilien, og garantier for overholdelse af eller ligestilling med de relevante dyresundhedsmæssige krav, der gælder i Unionen. Kina har desuden meddelt Kommissionen, at hele gruppen af registrerede heste med oprindelse i Unionen, som konkurrerer under disse begivenheder, vil blive holdt adskilt fra alle dyr af hestefamilien, der ikke har samme oprindelse og sundhedsstatus.

(8)

Samtidig er Kinas egenerklæring om oprettelse af den hestesygdomsfrie zone med henblik på de 19. asiatiske lege blevet offentliggjort på webstedet for Verdensorganisationen for Dyresundhed (4).

(9)

På baggrund af disse garantier og oplysninger fra Kina bør genindførsel af registrerede heste fra en udpeget hestesygdomsfri zone i det pågældende tredjeland efter den midlertidige eksport i overensstemmelse med kravene i delegeret forordning (EU) 2020/692, som ledsages af et dyresundhedscertifikat udstedt i overensstemmelse med en model i kapitel 16 og 17 i bilag II til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/403 (5), tillades i en begrænset periode. Denne periode bør begrænses til højst 60 dage i overensstemmelse med punkt II.3.2, anden valgmulighed, i det standarddyresundhedscertifikat, som findes i bilag II, kapitel 17, til gennemførelsesforordning (EU) 2021/403.

(10)

Bilag IV til gennemførelsesforordning (EU) 2021/404 bør derfor ændres.

(11)

Da gennemførelsesforordning (EU) 2021/404 anvendes fra den 21. april 2021, bør de ændringer, der vil skulle foretages i gennemførelsesforordning (EU) 2021/404 ved nærværende forordning, af hensyn til retssikkerheden og for at lette handelen, træde i kraft hurtigst muligt.

(12)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag IV til gennemførelsesforordning (EU) 2021/404 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 12. juni 2023.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)  EUT L 84 af 31.3.2016, s. 1.

(2)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/692 af 30. januar 2020 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 for så vidt angår regler vedrørende indførsel til Unionen og flytning og håndtering efter indførsel af sendinger af visse dyr, visse typer avlsmateriale og visse animalske produkter (EUT L 174 af 3.6.2020, s. 379).

(3)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/404 af 24. marts 2021 om fastlæggelse af lister over tredjelande, territorier eller zoner deri, hvorfra det er tilladt at indføre dyr, avlsmateriale og animalske produkter til Unionen, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 (EUT L 114 af 31.3.2021, s. 1).

(4)  https://www.woah.org/en/what-we-offer/self-declared-disease-status/

(5)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/403 af 24. marts 2021 om regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 og (EU) 2017/625 for så vidt angår standarddyresundhedscertifikater og kombinerede standarddyresundhedscertifikater/officielle standardcertifikater til brug ved indførsel til Unionen og flytning mellem medlemsstater af sendinger af visse kategorier af landdyr og avlsmateriale deraf samt officiel certificering vedrørende sådanne certifikater og om ophævelse af afgørelse 2010/470/EU (EUT L 113 af 31.3.2021, s. 1).


BILAG

I bilag IV til gennemførelsesforordning (EU) 2021/404 foretages følgende ændringer:

1)

I del 1, i oplysningerne vedrørende Kina, tilføjes følgende som zone CN-3 efter zone CN-2:

»CN

Kina

CN-3

G

Registrerede heste

EQUI-RE-ENTRY-30,

EQUI-RE-ENTRY-90-COMP

 

 

13.11.2023

15.9.2023«.

2)

I del 2, i oplysningerne vedrørende Kina, tilføjes følgende beskrivelse af zone CN-3 efter zone CN-2:

»Kina

CN-3

Den hestesygdomsfrie zone etableret med henblik på de 19. asiatiske lege i den del af Yaolin by, der ligger nord for Fenshui-floden i den nordvestlige del af Tonglu amt, Fuyang-distriktet, Hangzhou kommune, Zhejiang-provinsen, og derunder biosikkerhedskorridoren (se detaljerede oplysninger nedenfor):

Central zone:

Området på 1 300 km2 i den nordvestlige del af Tonglu amt, som omfatter Tonglu Equestrian Center (29°54′40,66″N, 119°32′15,33″E), i den del af Yaolin by, der ligger nord for Fenshui-floden (som munder ud i Fuchun-floden) med følgende afgrænsning:

Afgrænsning mod vest:

Chun'an amt.

Afgrænsning mod nord:

Lin'an-distriktet.

Afgrænsning mod øst:

Fuyang-distriktet.

Afgrænsning mod sydøst:

Fuchun-floden i Fuchunjiang by, Tonglu County South Street, Fengchuan Street.

Afgrænsning mod sydvest:

Jiande by.

Beskyttelseszone:

Det område på 12 300 km2, som omgiver den centrale zone, med følgende afgrænsning:

henholdsvis Fuyang-distriktet og Lin'an-distriktet mod nord og Chun'an amt og byen Jiande mod syd

den del af Tonglu amt, der ligger øst for Fuchun-floden, herunder underdistrikterne Chengnan og Fengchuan, Jiangnan by, Xinhe landsby, og den del af Fuchunjiang by, som ligger øst for Fuchun-floden.

Biosikkerhedskorridor:

Det hovedvejsnetværk, der forbinder den hestesygdomsfrie zone med den internationale lufthavn Hangzhou Xiaoshan (herunder lufthavnsmotorvejen, ringmotorvejen Hangzhou Bay, motorvejen Shanghai-Kunming, motorvejen Caihong, motorvej G25 Hangzhou Xinjin) og de områder, som ligger inden for 1 km på begge sider af disse hoved- og motorveje.«


Top