Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32023R0953

    Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/953 af 12. maj 2023 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2020/761 for så vidt angår reglerne for toldkontingentet for eksport af mælkepulver til Den Dominikanske Republik

    C/2023/3064

    EUT L 128 af 15.5.2023, p. 81–83 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2023/953/oj

    15.5.2023   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 128/81


    KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2023/953

    af 12. maj 2023

    om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2020/761 for så vidt angår reglerne for toldkontingentet for eksport af mælkepulver til Den Dominikanske Republik

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (1), særlig artikel 187, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    I Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/761 (2) fastsættes der regler for forvaltningen af import- og eksporttoldkontingenter for landbrugsprodukter, der forvaltes ved en ordning med import- og eksportlicenser, samt særlige regler for forvaltningen af disse kontingenter.

    (2)

    I henhold til den økonomiske partnerskabsaftale mellem Cariforumlandene og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater (3) kan Den Dominikanske Republik fra den 1. juli 2023 importere mælkepulver fra Unionen til nultold i ubegrænsede mængder. Som følge heraf og af klarhedshensyn bør bestemmelserne om toldkontingentet for eksport af mælkepulver fra Unionen til Den Dominikanske Republik fjernes fra gennemførelsesforordning (EU) 2020/761 med anvendelse fra den næste periode for licensansøgninger.

    (3)

    Gennemførelsesforordning (EU) 2020/761 bør derfor ændres.

    (4)

    Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

    VEDTAGET DENNE FORORDNING:

    Artikel 1

    I gennemførelsesforordning (EU) 2020/761 foretages følgende ændringer:

    1)

    Artikel 55, 56 og 57 udgår.

    2)

    Bilag I og bilag XIII, del B — Sektor: Mælk: ændres som anført i bilaget til denne forordning.

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Den anvendes fra den første licensansøgningsperiode for den toldkontingentperiode, der starter den 1. juli 2023.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 12. maj 2023.

    På Kommissionens vegne

    Ursula VON DER LEYEN

    Formand


    (1)  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.

    (2)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/761 af 17. december 2019 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013, (EU) nr. 1308/2013 og (EU) nr. 510/2014 for så vidt angår forvaltningsordningen for toldkontingenter med licenser (EUT L 185 af 12.6.2020, s. 24).

    (3)  Rådets afgørelse 2008/805/EF af 15. juli 2008 om undertegnelse og midlertidig anvendelse af den økonomiske partnerskabsaftale mellem Cariforumlandene på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den anden side (EUT L 289 af 30.10.2008, s. 1).


    BILAG

    Bilag I og bilag XIII, del B — Sektor: Mælk i gennemførelsesforordning (EU) 2020/761 affattes således:

    1)

    I bilag I slettes følgende række:

    »Kontingent for mælkepulver åbnet af Den Dominikanske Republik

    Mælk og mejeriprodukter

    Eksport

    EU: samtidig behandling

    Nej

    Ja

     

    Nej«

    2)

    I bilag XIII, del B — Sektor: Mælk slettes følgende tabel:

    »Løbenummer

    Ikke relevant

    International aftale eller anden retsakt

    Den økonomiske partnerskabsaftale mellem Cariforumlandene på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den anden side

    Toldkontingentperiode

    1. juli til 30. juni

    Toldkontingentdelperioder

    Nej

    Ansøgning om licens

    I henhold til artikel 6, 7 og 8 i denne forordning

    Varebeskrivelse

    Mælkepulver, også tilsat sukker eller andre sødemidler

    Bestemmelsessted

    Den Dominikanske Republik

    Oprindelsesbevis ved ansøgning om licens. I bekræftende fald, organ, der er bemyndiget til at udstede det

    Nej

    Oprindelsesbevis for overgang til fri omsætning

    Ja, i henhold til artikel 55, stk. 4, i denne forordning

    Mængde i kg

    22 400 000 kg

    KN-koder

    0402 10 , 0402 21 og 0402 29

     

     

    Bevis for handel

    I henhold til artikel 8, stk. 2, litra c), i delegeret forordning (EU) 2020/760: 25 ton

    Sikkerhed for eksportlicens

    3 EUR pr. 100 kg

    Særlige oplysninger, der skal angives i licensansøgningen og i licensen

    I henhold til artikel 56, stk. 3, i denne forordning

    Licensens gyldighedsperiode

    I henhold til artikel 13 i denne forordning

    Overdragelse af licens

    Nej

    Referencemængde

    Nej

    Erhvervsdrivende registreret i LORI-databasen

    Nej

    Særlige betingelser

    I henhold til artikel 55, 56 og 57 i denne forordning«


    Top