EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32023R0913

Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2023/913 af 4. maj 2023 om gennemførelse af artikel 9 i forordning (EF) nr. 1183/2005 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Den Demokratiske Republik Congo

ST/7624/2023/INIT

EUT L 119 af 5.5.2023, p. 20–21 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2023/913/oj

5.5.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 119/20


RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2023/913

af 4. maj 2023

om gennemførelse af artikel 9 i forordning (EF) nr. 1183/2005 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Den Demokratiske Republik Congo

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1183/2005 af 18. juli 2005 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Den Demokratiske Republik Congo (1), særlig artikel 9, stk. 5,

under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 18. juli 2005 vedtog Rådet forordning (EF) nr. 1183/2005.

(2)

De Forenede Nationers Sikkerhedsråds komité, der er nedsat i henhold til De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolution 1533 (2004), ajourførte den 1. marts 2023 oplysningerne vedrørende én person, der er omfattet af restriktive foranstaltninger.

(3)

Bilag I til forordning (EF) nr. 1183/2005 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag I til forordning (EF) nr. 1183/2005 ændres hermed som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 4. maj 2023.

På Rådets vegne

J. BORRELL FONTELLES

Formand


(1)  EUT L 193 af 23.7.2005, s. 1.


BILAG

I bilag I til forordning (EF) nr. 1183/2005 affattes punkt 30 i del a) (Liste over personer, der er omhandlet i artikel 2 og 2a) således:

»30.

Bosco TAGANDA

(alias: a) Bosco Ntaganda, b) Bosco Ntagenda, c) General Taganda, d) Lydia (da han var en del af APR), e) Terminator, f) Tango Romeo (kaldesignal), g) Romeo (kaldesignal), h) Major)

Adresse: Belgien (pr. 14. december 2022).

Fødselsdato: mellem 1973 og 1974.

Fødested: Bigogwe, Rwanda.

Nationalitet: Den Demokratiske Republik Congo.

Dato for FN's opførelse på listen: 1. november 2005 (ændret 13. oktober 2016, 19. august 2020 og 1. marts 2023).

Andre oplysninger: Født i Rwanda, flyttede som barn til Nyamitaba, Masisiterritoriet i Nordkivu. Udnævnt til brigadegeneral i FARDC ved præsidentielt dekret den 11. december 2004 efter Iturifredsaftalerne. Tidligere stabschef i CNDP og blev militær øverstbefalende for CNDP efter anholdelsen af Laurent Nkunda i januar 2009. Siden januar 2009 de facto-næstkommanderende for de på hinanden følgende anti-FDLR-operationer »Umoja Wetu«, »Kimia II« og »Amani Leo« i Nord- og Sydkivu. Rejste ind i Rwanda i marts 2013 og overgav sig frivilligt til embedsmændene fra ICC den 22. marts i Kigali. Blev overført til ICC i Haag, Nederlandene. Den 9. juni 2014 bekræftede ICC 13 anklager om krigsforbrydelser og fem anklager om forbrydelser mod menneskeheden mod ham; retssagen blev indledt i september 2015. Den 8. juli 2019 fandt ICC ham skyldig i 18 tilfælde af krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden begået i Ituri i 2002-2003. Den 7. november 2019 blev han idømt i alt 30 års fængsel. Han har appelleret både dommen og straffen. Den 30. marts 2021 stadfæstede ICC's appelkammer dommen og straffen. Den 14. december 2022 blev han overført til Belgien med henblik på straffuldbyrdelse. Internetlink til INTERPOL-UN Security Council Special Notice: https://www.interpol.int/en/How-we-work/Notices/View-UN-Notices-Individuals

Yderligere oplysninger fra det beskrivende resumé af grundene til opførelse på listen fra sanktionskomitéen:

Bosco Taganda var militær øverstbefalende for UPC/L, har politisk indflydelse og fortsat kommando over og kontrol med de aktiviteter, der udøves af UPC/L, en af de væbnede grupper og militser, der er omhandlet i punkt 20 i resolution 1493 (2003), og som er involveret i våbenhandel i strid med våbenembargoen. Han blev udnævnt til general i FARDC i december 2004, men afslog at modtage forfremmelsen og står derfor fortsat uden for FARDC. Ifølge kontoret for FN-generalsekretærens særlige repræsentant for børn i væbnede konflikter var han ansvarlig for rekruttering og brug af børn i Ituri i 2002 og 2003 og for 155 tilfælde af direkte og/eller indirekte ansvar for rekruttering og brug af børn i Nordkivu fra 2002 til 2009. Som CNDP-stabschef havde han direkte og indirekte ansvar for Kiwanjamassakren i november 2008.

Født i Rwanda, flyttede som barn til Nyamitaba i Masisiterritoriet i Nordkivuprovinsen. Boede i juni 2011 i Goma og ejede store farme i Ngunguområdet i Masisiterritoriet i Nordkivuprovinsen. Han blev udnævnt til brigadegeneral i FARDC ved præsidentielt dekret den 11. december 2004 efter Iturifredsaftalerne. Han var stabschef i CNDP og blev derefter militær øverstbefalende for CNDP efter anholdelsen af Laurent Nkunda i januar 2009. I begyndelsen af januar 2009 var han de facto-næstkommanderende for de på hinanden følgende anti-FDLR-operationer »Umoja Wetu«, »Kimia II« og »Amani Leo« i Nord- og Sydkivuprovinserne. Han rejste ind i Rwanda i marts 2013, overgav sig frivilligt til embedsmænd fra ICC den 22. marts i Kigali og blev herefter overført til ICC i Haag, Nederlandene. Den 9. juni 2014 bekræftede ICC 13 anklager om krigsforbrydelser og fem anklager om forbrydelser mod menneskeheden mod ham. Retssagen blev indledt i september 2015.«


Top