EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32023R0212

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2023/212 af 3. november 2022 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1700 til præcisering af antallet af og titlerne på variablerne på området indkomst og levevilkår for så vidt angår adgang til tjenesteydelser (EØS-relevant tekst)

C/2022/7651

EUT L 30 af 2.2.2023, p. 1–3 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2023/212/oj

2.2.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 30/1


KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2023/212

af 3. november 2022

om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1700 til præcisering af antallet af og titlerne på variablerne på området indkomst og levevilkår for så vidt angår adgang til tjenesteydelser

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1700 af 10. oktober 2019 om oprettelse af en fælles ramme for europæiske statistikker vedrørende personer og husstande baseret på data på individniveau indsamlet ved hjælp af stikprøver, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 808/2004, (EF) nr. 452/2008 og (EF) nr. 1338/2008 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1177/2003 og Rådets forordning (EF) nr. 577/98 (1), særlig artikel 6, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

For at imødekomme de behov, der er konstateret under de relevante detaljerede emner vedrørende området indkomst og levevilkår, der er anført i bilag I til forordning (EU) 2019/1700, bør Kommissionen præcisere antallet af og titlerne på variablerne for datasættene om adgang til tjenesteydelser.

(2)

De detaljerede emner »Brug af tjenesteydelser, herunder pasningsordninger og plejeordninger, der sikrer en uafhængig tilværelse«, »Tjenesteydelsers økonomiske overkommelighed«, og »Uopfyldte behov og årsager« bør omfatte de oplysninger, der kræves i forbindelse med det europæiske semester, den europæiske plejestrategi og den europæiske søjle for sociale rettigheder. De omfatter også oplysninger om forskellige andre EU-politikker vedrørende levevilkår og fattigdom.

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Antallet af og titlerne på variablerne på området indkomst og levevilkår for så vidt angår sættene af variabler om adgang til tjenesteydelser er anført i bilaget.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 3. november 2022.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)  EUT L 261 I af 14.10.2019, s. 1.


BILAG

Antal af og titler på variablerne hvert sjette år om adgang til tjenesteydelser på området indkomst og levevilkår

Modul

Detaljeret emne

Variablens identifikator

Variablens navn

Adgang til tjenesteydelser

Brug af tjenesteydelser, herunder pasningsordninger og plejeordninger, der sikrer en uafhængig tilværelse (9 indsamlede variabler)

HC190

Personer i husstanden, der har behov for hjælp på grund af langvarigt fysisk eller mentalt handicap eller dårligt helbred eller på grund af aldersbetingede problemer

HC200

Modtaget professionelle hjemmeplejeydelser

PC280

Hyppighed, hvormed der anvendes offentlig transport

PC310

Ret til ydelser ved arbejdsløshed

PC320

Ret til ydelser ved sygdom

PC330

Hvorvidt en person har følt sig forskelsbehandlet i kontakten med administrative kontorer eller offentlige tjenester (herunder arbejdsformidling, sundhedssektor og sociale tjenester)

PC340

Hvorvidt en person har følt sig forskelsbehandlet i forbindelse med boligsøgning

PC350

Hvorvidt en person har følt sig forskelsbehandlet i forbindelse med uddannelse

PC360

Hvorvidt en person har følt sig forskelsbehandlet i det offentlige rum (butik, café, restaurant, fritidsaktiviteter osv.)

Tjenesteydelsers økonomiske overkommelighed

(5 indsamlede variabler)

HC221

Betaling for professionelle hjemmeplejeydelser

HC230

Adgang til professionelle hjemmeplejeydelser til en økonomisk overkommelig pris

HC300

Den finansielle byrde af offentlig transport

RC370

Betaling for formelle børnepasningsordninger

HC040

Adgang til formelle børnepasningsordninger til en økonomisk overkommelig pris

Uopfyldte behov og årsager

(5 indsamlede variabler)

HC240

Uopfyldte behov for professionelle hjemmeplejeydelser

HC250

Vigtigste grund til ikke at modtage (flere) professionelle hjemmeplejeydelser

RC380

Uopfyldte behov for formelle børnepasningsordninger

RC390

Vigtigste grund til ikke at gøre (mere) brug af formelle børnepasningsordninger

PC290

Vigtigste grund til ikke regelmæssigt at anvende offentlig transport


Top