(1)

Kommissionen og den højtstående repræsentant har erkendt, at visse økonomiske strømme og aktiviteter som følge af stigende geopolitiske spændinger, dybere økonomisk integration og fremskyndelse af den teknologiske udvikling kan udgøre en risiko for vores økonomiske sikkerhed, og har vedtaget en fælles meddelelse om en europæisk økonomisk sikkerhedsstrategi (1) med henblik på at indføre en omfattende strategisk tilgang til økonomisk sikkerhed.

(2)

Den europæiske økonomiske sikkerhedsstrategi er baseret på en tilgang med tre søjler: styrkelse af EU's økonomiske grundlag og konkurrenceevne, beskyttelse mod risici og indgåelse af partnerskaber med den bredest mulige vifte af lande for at adressere fælles problemer og interesser.

(3)

Som led i denne ramme og i lyset af de risici, som visse former for økonomisk afhængighed og teknisk udvikling kan udgøre, har EU brug for et klart overblik over risiciene for sin økonomiske sikkerhed og deres udvikling over tid.

(4)

Disse risici bør identificeres og vurderes sammen med EU-medlemsstaterne med input fra private interessenter i en dynamisk og løbende proces.

(5)

I den europæiske økonomiske sikkerhedsstrategi blev følgende fire brede og ikke-udtømmende kategorier af risici identificeret med henblik på yderligere vurdering: forsyningskædernes modstandsdygtighed, herunder energisikkerhed, fysisk sikkerhed og cybersikkerhed i forbindelse med kritisk infrastruktur, teknologisikkerhed og teknologiudsivning samt brug af økonomisk afhængighed eller økonomisk tvang som våben.

(6)

Kommissionen forpligtede sig i den fælles meddelelse til at vurdere risikoen for teknologisikkerhed og teknologiudsivning på grundlag af en liste over strategiske teknologier, der er afgørende for den økonomiske sikkerhed, og for så vidt angår de mest følsomme risici at foreslå en liste over kritiske teknologier med henblik på en risikovurdering, der skal gennemføres i fællesskab med medlemsstaterne inden udgangen af 2023.

(7)

I den fælles meddelelse blev der peget på følgende tre snævert definerede og fremadrettede kriterier for udvælgelse af teknologier, der udgør de mest følsomme risici, med henblik på yderligere vurdering: teknologiens mulighedsskabende og transformative karakter, risikoen for civil og militær fusion samt risikoen for, at teknologien misbruges til menneskerettighedskrænkelser.

(8)

Kriteriet vedrørende teknologiens mulighedsskabende og transformative karakter omfatter teknologiens potentiale og relevans for at opnå betydelige forbedringer af præstationer og effektivitet og/eller radikale ændringer for sektorer, kapaciteter osv.

(9)

Kriteriet vedrørende risikoen for civil og militær fusion omfatter teknologiens relevans for både den civile og den militære sektor og dens potentiale til at fremme begge områder samt risikoen for, at visse teknologier anvendes til at undergrave fred og sikkerhed.

(10)

Kriteriet vedrørende risikoen for, at teknologien misbruges til menneskerettighedskrænkelser, omfatter teknologiens potentielle misbrug i strid med menneskerettighederne, herunder begrænsning af de grundlæggende frihedsrettigheder.

(11)

Efter en indledende intern analyse har Kommissionen opstillet en liste over 10 teknologiområder af kritisk betydning for EU's økonomiske sikkerhed. Denne liste over teknologiområder tager hensyn til det arbejde, der er udført i henhold til handlingsplanen om synergier mellem civil-, forsvars- og rumindustrierne (2). Den er et levende dokument og kan være genstand for yderligere ændringer, der afspejler den teknologiske udvikling som led i det igangværende arbejde.

(12)

På grundlag af de tre snævert definerede og fremadrettede kriterier for udvælgelse af teknologier til yderligere vurdering fra denne liste peges der i denne henstilling på fire teknologiområder, som ud fra Kommissionens vurdering højst sandsynligt vil udgøre de mest følsomme og umiddelbare risici i forbindelse med teknologisikkerhed og teknologiudsivning, nemlig avancerede halvledere, kunstig intelligens, kvanteteknologier og bioteknologier. Disse teknologiområder bør som et anliggende af højeste prioritet underkastes en kollektiv risikovurdering sammen med medlemsstaterne inden årets udgang. Med forbehold af afgrænsningsarbejde med medlemsstaterne kan denne kollektive vurdering fokusere på undergrupper af teknologier inden for disse fire teknologiområder.

(13)

Listens opstilling afspejler Kommissionens vurdering af, hvilke af disse teknologiområder der mest størst sandsynlighed vil udgøre de mest følsomme og umiddelbare risici i forbindelse med teknologisikkerhed og teknologiudsivning. Dette kan bidrage til beslutningstagningen vedrørende de næste skridt. Kommissionen vil indlede en åben dialog med medlemsstaterne om en passende tidsplan for og omfanget af yderligere risikovurderinger, bl.a. under hensyntagen til tidsfaktorens bidrag til risikoudviklingen. Kommissionen ser gerne en rettidig drøftelse af dette aspekt af den økonomiske sikkerhedsstrategi i Rådet i forbindelse med de overordnede politiske drøftelser og retningslinjer som reaktion på den fælles meddelelse. Kommissionen forelægger måske yderligere initiativer i denne henseende senest i foråret 2024 i lyset af en sådan dialog og de første erfaringer med de indledende kollektive vurderinger samt yderligere input, der måtte indkomme vedrørende listens teknologiområder. Når Kommissionen træffer afgørelse om forslag til yderligere kollektive risikovurderinger sammen med medlemsstaterne på et eller flere af de anførte yderligere teknologiområder eller dele heraf, vil den tage hensyn til igangværende eller planlagte foranstaltninger til at fremme eller indgå partnerskaber på det pågældende teknologiområde. Mere generelt vil Kommissionen være opmærksom på, at foranstaltninger, der træffes for at øge EU's konkurrenceevne på de relevante områder, kan bidrage til at mindske visse teknologiske risici.

(14)

Formålet med risikovurderingen bør være at identificere og analysere sårbarheder af systemisk karakter i forhold til deres potentielle indvirkning på EU's økonomiske sikkerhed og sandsynligheden for, at de negative virkninger bliver til virkelighed. Med henblik på at strukturere den kommende risikovurdering med medlemsstaterne har Kommissionen opstillet nogle vejledende principper.

(15)

Denne henstilling foregriber ikke resultatet af risikovurderingen. Kun resultatet af den detaljerede kollektive vurdering af risikoniveauet og arten af de risici, der er tale om, kan danne grundlag for en yderligere drøftelse af behovet for præcise og forholdsmæssige foranstaltninger til at fremme, indgå partnerskaber om eller beskytte en hvilken som helst af disse teknologiområder eller en hvilken som helst del heraf. Medlemsstaterne og Kommissionen kan bruge disse oplysninger til at udforme fremtidige politiktiltag, herunder foranstaltninger vedrørende fremme, partnerskaber eller beskyttelse på nationalt niveau, EU-niveau eller internationalt niveau, som bør stå i et rimeligt forhold til niveauet af den pågældende risiko og være præcist med hensyn til rækkevidde. I denne indledende vurderingsfase kan der derfor ikke drages nogen konklusion om anvendelse af et bestemt instrument i EU's eller medlemsstaternes værktøjskasse med foranstaltninger til at fremme, indgå partnerskaber med eller beskytte andre med henblik på at styrke den økonomiske sikkerhed.

(16)

Alle foranstaltninger, der træffes, vil stå i et rimeligt forhold til og være præcist målrettet mod de vurderede risici på hvert kritisk teknologiområde eller for en relevant teknologi. Alle gennemførte foranstaltninger vil sigte mod at øge EU's styrke på disse områder og være udformet med henblik på at minimere eventuelle negative afsmittende virkninger for markedet og økonomien. Disse vurderinger vil navnlig bidrage til udviklingen af EU-politikker til støtte for innovation og industriel udvikling af de identificerede teknologier, herunder gennem internationale initiativer —