This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32023D2687
Council Decision (CFSP) 2023/2687 of 27 November 2023 amending Decision (CFSP) 2022/667 on an assistance measure taking the form of a general programme for support to the African Union under the European Peace Facility for the period 2022-2024
Rådets afgørelse (FUSP) 2023/2687 af 27. november 2023 om ændring af afgørelse (FUSP) 2022/667 om en bistandsforanstaltning i form af et generelt støtteprogram til Den Afrikanske Union under den europæiske fredsfacilitet for perioden 2022-2024
Rådets afgørelse (FUSP) 2023/2687 af 27. november 2023 om ændring af afgørelse (FUSP) 2022/667 om en bistandsforanstaltning i form af et generelt støtteprogram til Den Afrikanske Union under den europæiske fredsfacilitet for perioden 2022-2024
ST/14405/2023/INIT
EUT L, 2023/2687, 28.11.2023, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2023/2687/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
|
Tidende |
DA Serie L |
|
2023/2687 |
28.11.2023 |
RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2023/2687
af 27. november 2023
om ændring af afgørelse (FUSP) 2022/667 om en bistandsforanstaltning i form af et generelt støtteprogram til Den Afrikanske Union under den europæiske fredsfacilitet for perioden 2022-2024
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 28, stk. 1, og artikel 41, stk. 2,
under henvisning til forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Den 18. januar 2023 godkendte Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC) en henstilling fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (»den højtstående repræsentant«) om en aktion til støtte for Den Multinationale Fælles Taskforce til Bekæmpelse af Boko Haram (MNJTF), der skal finansieres inden for rammerne af bistandsforanstaltningen i form af et generelt støtteprogram til Den Afrikanske Union under den europæiske fredsfacilitet for perioden 2022-2024, der er oprettet ved Rådets afgørelse (FUSP) 2022/667 (1) (»bistandsforanstaltningen«). |
|
(2) |
Den 7. marts 2023 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2023/510 (2), som ændrede afgørelse (FUSP) 2022/667 ved at tilføje den schweiziske ikkestatslige organisation COGINTA til listen over enheder, der helt eller delvist kan gennemføre aktioner under bistandsforanstaltningen. |
|
(3) |
Den 18. oktober 2023 godkendte PSC en henstilling fra den højtstående repræsentant om at erstatte den schweiziske ikkestatslige organisation COGINTA med den franske operatør Défense Conseil International (DCI Group) som gennemførelsesaktør for en del af aktionen til støtte for MNJTF. |
|
(4) |
Listen over enheder, som helt eller delvis må gennemføre aktioner, bør omfatte DCI Group. |
|
(5) |
Afgørelse (FUSP) 2022/667 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Bilaget til afgørelse (FUSP) 2022/667 affattes således:
»BILAG
Liste over ministerier, offentlige administrationer og andre offentligretlige organer og agenturer i medlemsstaterne, og privatretlige organer, der har fået overdraget offentlige serviceopgaver, og som har fået stillet tilstrækkelige finansielle garantier, og som helt eller delvis må gennemføre aktioner under bistandsforanstaltningen (*1):
|
— |
Deutsche Gesellschaft für Internationale Zusammenarbeit |
|
— |
Expertise France |
|
— |
Défense Conseil International (DCI Group) |
Liste over nonprofitenheder, der helt eller delvist må gennemføre aktioner under bistandsforanstaltningen:
|
— |
COGINTA |
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Bruxelles, den 27. november 2023.
På Rådets vegne
Y. DÍAZ PÉREZ
Formand
(1) Rådets afgørelse (FUSP) 2022/667 af 21. april 2022 om en bistandsforanstaltning i form af et generelt støtteprogram til Den Afrikanske Union under den europæiske fredsfacilitet for perioden 2022-2024 (EUT L 121 af 22.4.2022, s. 38).
(2) Rådets afgørelse (FUSP) 2023/510 af 7. marts 2023 om ændring af afgørelse (FUSP) 2022/667 om en bistandsforanstaltning i form af et generelt støtteprogram til Den Afrikanske Union under den europæiske fredsfacilitet for perioden 2022-2024 (EUT L 70 af 8.3.2023, s. 55).
ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2023/2687/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)